Nye milliardinvesteringer skal gøre Europa fri af russisk gas

Et nyt forslag fra EU-Kommissionen forpligter medlemslandene til at forberede sig på gasafbrydelser, så man også i krisesituationer har gas i rørene.

Forslaget, som er en såkaldt forordning med direkte retsvirkning i EU-medlemslandene, kommer, efter at Rusland senest i januar 2009 lukkede for gassen gennem Ukraine. Ledningen gennem Ukraine står i dag for 80 pct. af den russiske gaseksport.

Afbrydelsen betød, at Ukraine og flere andre europæiske lande i to uger stod uden naturgas, der mange steder er den primære energiforsyning.

Formand for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, har på baggrund af det nye forslag, som medlemslandene i øjeblikket forhandler om, udtalt følgende:

»Større energiforsyningssikkerhed vil være et af vore vigtigste mål i de kommende år. Vi skal arbejde hen imod det bedste, men være forberedte på det værste.«

I dag udgør russisk gas 42 pct. af gasforbruget i EU, og det tal er stigende, mens Norge, som er næststørste leverandør, kun står for ca. 20 procent.

»Europa skal lære af tidligere kriser og sørge for, at europæiske borgere aldrig igen uforskyldt bliver ladt i stikken uden varme. Kommissionens forslag indebærer, at medlemsstaterne forpligtes til at være beredte og arbejde sammen i tilfælde af nye gasafbrydelser,« siger Barroso.

Gammel infrastruktur

Mange østeuropæiske lande benytter gammel infrastruktur fra tiden, hvor de var Sovjet-republikker, og det betyder, at de reelt kun har én gasleverandør: Rusland. Det er især de lande, forordningen skal sikre, fortæller fuldmægtig i Energistyrelsen, Per Stokholm:

»Forordningen er især rettet mod de Øst- og Centraleuropæiske lande. Det er på baggrund af krisen i januar mellem Ukraine og Rusland. Der er mangel på gas i Europa, og krisen viste, at det var vanskeligt at omdirigere gassen fra vest mod øst.«

Medlemslandene tvinges ikke til at udbygge deres gaslagre, men landene skal kunne dokumentere, at de selv i situationer, hvor de vigtigste gasinstallationer er ude af drift, kan levere gas til udsatte forbrugere.

Det kan ske ved, at landene bygger gaslagre, men det kan også ske ved udbygning af landenes infrastruktur, så man dels udvider rørnettet mellem medlemslandene, dels ombygger gasledningerne, så der er mulighed for såkaldt 'reverse flow', som betyder, at gassen kan pumpes begge veje.

Selvom landene ikke er forpligtet til at opbygge gaslagre, så vil allerede planlagte lagre i 2015 fordoble den europæiske gaskapacitet, oplyser Kommissionen.

Forslaget får formentligt ikke konsekvenser for Danmark her og nu, fordi vi er selvforsynende fra Nordsøen og har gaslagre. Men Nordsøen er ved at tørre ud, og derfor arbejder Danmark på en forbedret infrastruktur.

»Gasproduktionen fra Nordsøen kan desværre ikke opretholdes, og derfor arbejder Energinet.dk på, at man kan få forsyninger fra Tyskland,« siger Per Stokholm.

Energistyrelsen regner med, at forslaget fra EU-Kommissionen vil kunne vedtages til sommer.

Medlemslandene vil have mulighed for at søge om finansiering i en ca. 10 milliarder kr. stor pulje, der blev oprettet til gas-infrastruktur-projekter på baggrund af de russiske gasafbrydelser i januar.

En undersøgelse fra det svenske forsvarsministerium viser, at Rusland siden Sovjetunionens sammenbrud har lukket for gassen ikke mindre end 55 gange.

Emner : Naturgas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det virker som om der er en smule forvirring om hvilken politik der skal vælges på tværs af selskaber, lande og EU på gasområdet i disse uger ;)

  • 0
  • 0

Det lyder som om politikerne ikke fatter forskel på lagring og produktion. Eller også er der tale om helt abnormt store lagre?

Et lager kan benyttes som en buffer for at udglatte en svingende produktion. Altså af tekniske årsager. Så hvis man har en statistik på fluktuationerne i produktionen, kan man gøre en vurdering af hvor stor en buffer man skal have.

Når "fluktuationerne" i produktionen er politisk-strategisk styrede, og dem der beslutter dem godt ved hvor store lagre der er på modtagersiden, så hjælper de lagre jo intet. Det produktionsstop der besluttes er besluttet på baggrund af en ønsket virkning hos modtageren, f.eks. to døgns mangel på gas. Hvis modtageren har lager til en hel uge, lukker man bare for gasflowet i en uge plus to dage ...

  • 0
  • 0

Det lyder som om politikerne ikke fatter forskel på lagring og produktion. Eller også er der tale om helt abnormt store lagre?

Et lager kan benyttes som en buffer for at udglatte en svingende produktion. Altså af tekniske årsager. Så hvis man har en statistik på fluktuationerne i produktionen, kan man gøre en vurdering af hvor stor en buffer man skal have.

Når "fluktuationerne" i produktionen er politisk-strategisk styrede, og dem der beslutter dem godt ved hvor store lagre der er på modtagersiden, så hjælper de lagre jo intet. Det produktionsstop der besluttes er besluttet på baggrund af en ønsket virkning hos modtageren, f.eks. to døgns mangel på gas. Hvis modtageren har lager til en hel uge, lukker man bare for gasflowet i en uge plus to dage ...

Hvis man har lagring til en hel fyringssæson, så giver det en temmelig stor strategisk fordel i forhold til f.eks. en uge eller en måneds lager...

...men alene det at skulle tale om at sikre sig en strategisk overhånd i forhold til samhandelspartnere viser hvor russisk gas-projektet burde ligge.

Gaslagre er til gengæld en rigtig god ide i forhold til at bruge biogas til at få produktionskurven til at møde forbrugskurven i et VE scenarie.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten