Nye maskiner læser dit genom i rekordtempo

13. oktober 2013 kl. 12:004
Det amerikanske firma Illumina har erobret markedet for dna-sekventering med sine banebrydende maskiner.
Artiklen er ældre end 30 dage

Livets alfabet – i form af de dobbeltspiraler, der findes i alt levende her på Jorden – kan nu læses på få timer.

Forrest i den udvikling rider det amerikanske biotekfirma Illumina, der med sin teknologi har erobret 70 procent af verdensmarkedet for dna-sekventering.

Illuminas sekventeringsmaskiner fanger de basepar, der udgør bindingerne mellem de to spiraler, der snor sig om hinanden i dna’et. Bindingerne kan også sammenlignes med trin på en trappe, og de består af basepar bestående af adenin (A), guanin (G), thymin (T) eller cytosin (C).

Et trin består altid af et basepar, og den såkaldte baseparringsregel siger, at A altid danner par med T, mens G altid danner par med C.

Få fejl og nemme at afsløre

Illumina-maskinerne deler dna’et op i små stykker og trækker bestemte baser ud for at farve dem. De farvede baser bliver så ‘skubbet’ hen til dna-stumperne for at undersøge, hvilke de vil binde sig til. Hvis f.eks. et A binder sig til en dna-stump, så vil baseparringsreglen afsløre, at den har fundet et T. Ved at gentage den proces millioner af gange kan Illumina-maskinerne afkode dna’et. Og metoden har en fordel frem for andre, fortæller Simon Rasmussen, der er adjunkt på Center for Biologisk Sekvensanalyse ved DTU og til daglig underviser og arbejder med behandling af data fra dna-sekventering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Simon Rasmussen findes der i dag ingen dna-sekventeringsmaskiner, som ikke laver fejl, men når Illumina-maskinerne begår fejl, så er fejlene nemmere at opdage end de fejl, andre maskiner begår.

Hvor andre maskiner ofte læser en eller flere baser for meget eller for lidt, kommer Illumina-maskiner i stedet til at bytte et basepar ud med et andet – og den type fejl kan afsløres ved at gentage den samme sekventering igen og igen.

Teknologien forældes på et år

Samtidig læser Illuminas typisk helt op til 400 millioner basepar på 10 dage, mens den tidligere metode, kaldet Sanger-metoden, på samme tid kun kunne nå at læse omkring fire millioner basepar. Det var Sanger-metoden, der blev brugt til at læse det første menneskelige genom, som er på tre milliarder basepar.

Som andre forskere verden over får Simon Rasmussen udført en del af sin dna-sekventering i Beijing, hvor BGI (Beijing Genomics Institute) med støtte fra staten har indkøbt over 160 Illumina-maskiner for at vinde et marked, hvor efterspørgslen eksploderer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag går udviklingen så hurtigt, at mængden af data, man får for f.eks. 1.000 dollars, bliver fordoblet hver sjette til ottende måned.

»Det betyder jo, at når du afslutter et forskningsprojekt på et år, så er din teknologi til sekventering allerede forældet for længst. Det går ufattelig stærkt, og vi ser nu en revolution inden for forskningsverdenen og sundhedsvæsnet,« siger Simon Rasmussen.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
14. oktober 2013 kl. 20:24

Hej Mads,

Du har helt ret i at der skulle have stået 400 millioner reads dvs. 40Gbp pr lane hvilket i alt giver ca. 320 milliarder pr. flowcell. Angående HiSeq2500 så koster det jo lidt mere pr. base i rapid-run.

Mvh

Simon

3
14. oktober 2013 kl. 09:37

Hej Thomas,

Et overblik over hvad de nuværende maskiner fra Illumina kan sekvensere findes her:https://www.illumina.com/systems/sequencing.ilmn

Noget af det der kommer til at betyde meget i fremtiden er at man e.g. kan sekvensere 3 humane genomer (3Gb pr genom og 20x coverage) på 40 timer med Illumina's Hiseq2500 (Rapid Run). Det vil sige at full genom sekvensering begynder at kunne have direkte klinisk anvendelse.

En anden spændende ressource er https://www.genome.gov/sequencingcosts/. Her opdateres løbende hvor meget det koster at sekvensere et humant genom - alt inklusiv.

Jeg har førstehånds erfaring med teknologierne da vi har både en Illumina HiSeq2000 og MiSeq lokalt på Aalborg Universitet - sektion for bioteknologi. Vi har været med siden nogle af de første Illumina maskiner kom frem og har pillet ved dem lige siden vi fik dem ind af døren. Desuden har jeg også arbejdet med data fra de fleste andre DNA sekvenserings platforme der er på markedet i dag.

mvh Mads Albertsen - PhD studerende ved Aalborg Universitet - sektion for Bioteknologi.

2
Journalist -
14. oktober 2013 kl. 09:05
Journalist

Vores hensigt var at beskrive illuminas teknologi. Detaljer i teknologien bliver hele tiden forbedret, men den overordnede metode er i dag som beskrevet ovenfor. At antallet af baser, der læses i dag er seks milliarder og ikke 400 millioner overrasker mig meget, da kilden til oplysningerne er Simon Rasmussen fra CBS, der underviser i dna-sekventering. Hvis du har dokumenterede oplysninger, der kan gøre os klogere, så skriv endelig mere uddybende herunder. Hvad er i øvrigt din daglige tilknytning til dna-sekventering. Mvh Thomas Djursing, journalist på Ingeniøren

1
13. oktober 2013 kl. 12:23

Umiddelbart forældes artiklen hurtigere end DNA sekvenserins teknologien.

GAIIx maskinen (billedet) er der ikke mange der bruger i dag. I stedet bruges e.g. HiSeq2500.

Antallet af baser der læses i dag er officielt 600 milliarder baser. Ikke 400 millioner. Det kan dog tweakes til ca. 1000 milliarder baser hvis man tør pille lidt ved en maskine til 3.5 mio. Dkr.

Det ville have taget 2 minutter at tjekke ved at gå ind på Illumina's hjemmeside.

mvh Mads Albertsen - daglig bruger af ovenstående maskiner..