Nye målinger peger på mere radon i danske boliger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nye målinger peger på mere radon i danske boliger

Eksempel på radonmembran Illustration: Icopal

Nye målinger af radonniveauet i danske hjem viser, at koncentrationen af radon i indeluften overstiger Sundhedsstyrelsens anbefaling i over halvdelen af tilfældene. Målingerne er indsamlet af Realdania i forbindelse med kampagnen radonfrithjem.

I de lidt over 3.000 målinger, som Realdania indtil videre har tal fra, viser det sig, at Sundhedsstyrelsens anbefalede grænseværdi for radon i indeluften på 100 becquerel pr. kubikmeter (Bq/m3) er overskredet i 53 procent af tilfældene. I 16 procent af målingerne viser koncentrationen af radon sig at være over 200 Bq/m3.

»Over halvdelen af vores målinger viser, at Sundhedsstyrelsens referenceværdi på 100 (Bq/m3) er overskredet. Så hvis man tror på, at radon i sig selv kan udgøre et sundhedsproblem, så skal man efter vores mening tage det alvorligt,« siger Lennie Clausen, programchef i Realdania.

Læs også: Realdania bag ny kampagne: Radon er stadig totalt overset

Tidligere undersøgelser af radonniveauet i Danmark, som blev gennemført i perioden fra 1995 til 2001 af Statens Institut for Strålebeskyttelse, Risø DTU og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus), konkluderer, at 24 procent af danske enfamiliehuse har et radonniveau der overskrider 100 Bq/m3, og at 4,6 procent af boligerne har et niveau på over 200 Bq/m3.

Tallene fra de nye målinger ligger altså noget højere, hvilket kan indikere, at radonniveauet i de danske hjem er højere end tidligere antaget.

Nye og gamle målinger

Til forskel fra de gamle målinger, som er gennemført ved at tage omkring 10 målinger i hver af de daværende 275 kommuner, bygger de nye tal på langt flere og frivillige målinger, der dog indtil videre hovedsageligt er foretaget i byer på Sjælland, Fyn og i Østjylland.

»I Middelfart har vi eksempelvis 300 målinger, hvoraf vi kan se, at så og så mange er over 100 Bq/m3 og 200 Bq/m3,« forklarer Lennie Clausen.

En anden vigtig detalje ved samlingen af målingerne er også, at hvor 3.019 ud af de 3.120 gamle målinger er udført i enfamiliehuse, ved vi endnu ikke, hvor mange af de 3.051 nye målinger, der omfatter etageejendomme. Stuelejligheder, enfamiliehuse, og villaer med kælder har, grundet deres direkte forbindelse med jorden, den største eksponering for radon.

Vigtig at bemærke er også, at hovedparten af de nye målinger er foretage i boliger, der ifølge det eksisterende radonkort, ligger inden for områder med 3-10 procent risiko for et radonniveau over 200 Bq/m3.

De nye og gamle målinger er således ikke direkte sammenlignelige. Alligevel indikerer de nye tal, at radonniveauet kan være væsentligt højere end tidligere antaget.

»Som det er nu, har vi et validt resultat fra hovedparten af kommunerne på Fyn i Østjylland og hele Sjælland, men vi kan endnu ikke konkluder noget på landsplan,« forklarer Lennie Clausen.

Det eksisterende radonkort er baseret på målingerne fra 1995 til 2001.

Ikke ufarligt

Ud fra de gamle tal skønner Statens Institut for Strålebeskyttelse, at 350.000 danske enfamiliehuse har et radontal, der ligger over 100 Bq/m3, og at radon er en medvirkende årsag til 300 tilfælde af lungekræft om året.

På den baggrund blev der i 1998 indført et krav i bygningsreglementet om, at nybyggede huse maksimalt må have en radonkoncentration i indeluften på 100 Bq/m3. Samtidig anbefaler myndighederne, at husejere aktivt forsøger at bringe mængden af radon i deres hjem ned, hvis niveauet overstiger den fastsatte grænse.

Læs også: Niras-chef: »Jeg turde ikke bygge et hus uden radonsug«

Hos Realdania håber man, at den igangværende radonkampagne kan være med til at øge opmærksomheden på problemet.

»Radon kan desværre ikke helt fjernes, men niveauerne i huse kan nedbringes, så risikoen for at udvikle lungekræft reduceres. Det håber vi, bliver resultatet af oplysningskampagnen,« siger Lennie Clausen.

Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at radonniveauet typisk er lavere i huse opført efter 1998, hvor kravene til begrænsning af radon blev skrevet ind i Bygningsreglementet.

Handlingsplan i 2018

Realdania forventer at have 8.000 måleresultater i deres database, når sidste del af kampagnen er afsluttet til december næste år. Herefter vil man analysere tallene og se på, hvad man kan konkludere ud fra dem.

En af forventningerne er, at undersøgelserne kan bringe viden til den handlingsplan for radon, som Transport- og Bygningsministeriet er sat til at udarbejde inden udgangen af 2018.

»Vi håber, at den viden vi indsamler via vores kampagne, kan indgå i den handlingsplan, som myndighederne skal have klar i 2018,« siger Lennie Clausen.

Læs også: Kronik: Krav om radonsikring i nybyggeri skaber falsk tryghed

Som en del af radonfrithjem kampagnen har Realdania været med til at hjælpe Radon Foreningen på benene. Samtidig har man støttet Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut i oprettelsen af en ny radonuddannelse rettet mod de firmaer, der udfører måling og rådgivning inden for radon.

»Vores mål er at hjælpe med at udvikle standarder og procedurer for de måder, man måler og begrænser radon på,« forklarer Lennie Clausen.

Om de mange nye radonmålinger skal munde ud i et nyt og mere finmasket radonkort, har Realdania endnu ikke taget stilling til, ligesom man heller ikke er afklaret omkring, hvorvidt en krydsning af måleresultaterne med oplysningerne i BBR kunne være et brugbart instrument i jagten på radon.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forretningsmodellen for special-firmaer og grønne organisationer afhænger af vores indgroede frygt for alt der er radioaktivet.

Igennem årene har det medført mange forklaringer om hvor farligt det er.
Da de mange dødsfald fra radon udeblev, trak man en ny kanin op af hatten og fortalte at det kun var rygere og ex-rygere, der behøvede at være bange. https://ing.dk/artikel/radon-slar-kun-ryge...

Den hævdvundne forudsætning om at lige meget hvor lidt, så er det farligt, har for længst måttet give plads for realiteterne.
Fx har men i USA konstateret negativ korrelation mellem radon og cancer.
Se http://wp.me/p1RKWc-Ty
Naturligvis gælder dette kun for MODERAT stråling.

  • 1
  • 0

På høringen d 30 nov. om skifergas i folketinget fortalte
David Carpenter, director of the Institute for Health and the
Environment at the University at Albany, State University of
New York, om de sundhedsmæssige konsekvenser ved indvinding af skifergas.
Her kom han bl.a. ind på den stigende bekymring for langtidsvirkningerne af den radioaktive forurening fra bl.a. radon i skifergassen i USA. Selvom Radon har en halveringstid på 3.8 dage kan den udgøre et problem i gasfyrede huse der modtager gassen hurtigt efter udvinding. I den danske videnskabelige udredning om skifergas og ingeniørens lancering af udredningen er dette problem ikke taget tilstrækkeligt alvorligt.

https://ing.dk/artikel/rapport-saadan-goer...

http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delega...

  • 0
  • 0

Hej Jens, jeg tror ikke på at radon er et problem ved brug af skifergas i huse.

Kigger man på henfaldskæden henfalder radon til en rimelig stabil blyisotop temmelig hurtigt. Det meste af henfaldet er såvidt jeg kan læse en alfa stråling, dvs at et almindeligt rør vil bremse partiklen.

Der er et henfald fra bly til bismuth til polonium som ser ud til at være en beta stråling, men den samlede halveringstid er nede på en time for de to henfald. Den kan jo nok nå lidt længere ud end en alfa partikel, men uanset hvad så slippes gassen jo ikke ud i en bygning. Den er jo i et rør, formentlig i en kælder eller blandet med den røg der sendes ud af skorstenen.

Mvh
Thomas

  • 0
  • 0

Selvom Radon har en halveringstid på 3.8 dage kan den udgøre et problem i gasfyrede huse der modtager gassen hurtigt efter udvinding.

Mnjae, det er dog et af de steder hvor man skal holde tungen meget lige i munden mht. til forskellene på USA og Danmark.

For det første har USA meget mere lokalforbrug end vi har - der bor ikke så mange naturgasbrugere ude i Nordsøen - så en god del af halveringstiden er brugt inden gassen kommer i nærheden af vores huse.

For det andet er naturgasfyring i Danmark næsten per definition vandbåren varme, mens det i USA stort set kun er luftbåren og ofte ligefrem har "per rum" brændere, specielt i "condominium" byggeri. Dertil har rigtig mange huse i USA gaskomfurer.

  • 1
  • 0

For det andet er naturgasfyring i Danmark næsten per definition vandbåren varme, mens det i USA stort set kun er luftbåren og ofte ligefrem har "per rum" brændere, specielt i "condominium" byggeri. Dertil har rigtig mange huse i USA gaskomfurer.


Gaskomfurer kan selvfølgelig give udledning i rummet, men gaskaminer har næsten allesammen balanceret aftræk, og i alle fald med skorsten til forbrændingsprodukterne.
Hvor meget radon er der i gassen, eller omregnet til bequerel?

  • 0
  • 0