Nye målinger frikender store vindmøller for lavfrekvent bulder

Omfattende analyser af støj fra 213 vindmøller afliver myten om, at store vindmøller udsender forholdsmæssigt mere lavfrekvent støj end små.

Store vindmøller på 2 MW og derover udsender ikke mere lavfrekvent støj end små vindmøller relativt set. Det fastslår Grontmij Acoustica i en ny analyse af støjdata fra 213 vindmøller.

Dermed går resultatet stik imod konklusionerne fra en række Aalborg-forskere, som baseret på ældre målinger fra 65 møller så sent som i 2011 har konkluderet, at jo større vindmøller, des mere lavfrekvent støj relativt set.

Læs også: Professor: Kæmpemøller giver alt for meget lavfrekvent støj

Seniorkonsulent Bo Søndergaard fra Grontmij har netop præsenteret de nye resultater på en international konference om støj og vindmøller, og han påpeger, at resultatet er statistisk signifikant og meget validt i forhold til de tidligere undersøgelser:

»Vores resultater viser, at forholdet mellem den totale lyd og lavfrekvent støj er det samme for små og store vindmøller. Derfor behøver naboer til store vindmøller ikke frygte for, at møllerne giver relativt mere lavfrekvent støj,« siger han.

Bo Søndergaard eksemplificerer det med, at der kommer mindre lavfrekvent støj hos naboerne fra én stor 2,3 MW-mølle end fra tre mindre vindmøller på 750 kW. Store vindmøller defineres i denne sammenhæng som møller med en effekt over 2 MW.

Da store vindmøller støjer mere end små vindmøller ved 8 m/s, kan man ikke umiddelbart sammenligne frekvensfordelingen. Derfor foretager man en normering, der skubber frekvensfordelingerne, så de ligger oven i i hinanden.

Grontmij-konsulenten forklarer, at analysen både rummer flere og nyere vindmøller end den gamle rapport, og at han har udeladt målinger af prototyper, fordi de ikke stilles op ude blandt folk og ikke er støjmæssigt optimeret. Resultaterne ser desuden ud til at vise en lille fordel til de nyeste modeller set som en gennemsnitlig vurdering.

»Vores resultater sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet var nødvendigt at indføre de gældende krav til lavfrekvent støj fra vindmøller i 2011, da det ikke er den lavfrekvente støj, der giver begrænsningen,« siger han.

Der har længe eksisteret regler for støjbelastning fra vindmøller af nabobeboelser, som angiver grænser for det totale lydspektrum.

Læs også: Nye regler skal dæmpe lavfrekvent vindmøllestøj

Bo Søndergaard har beskæftiget sig med vindmøllestøj i mere end 25 år og har tidligere været ansat hos Delta og involveret i det projekt, som skabte store diskussioner mellem netop Delta og MiIjøstyrelsen på den ene side og lydforskere på Aalborg Universitet på den anden om netop lavfrekvent støj fra vindmøller.

»Jeg mener, at reglerne mere var et resultat af en oppisket diskussion end af faglige argumenter i en situation, hvor myndighederne havde svært ved at tage en beslutning,« siger han.

Han tilføjer dog, at reglerne er et godt værktøj, der definerer et niveau for beskyttelse, hjælper myndighederne i sagsbehandlingen og sætter grænser, når der skal udvikles nye vindmøller.

Læs også: Forskere i åben strid om støj fra vindmøller

Bo Søndergaard har også set på, om de nye krav har ført til, at mølleprojekter med nye, store vindmøller udsender mindre støj i dag. Konkret har han set på støjmålinger fra seks mølleprojekter – tre rejst før og tre rejst efter reglernes ikrafttræden.

Disse analyser afslører ikke nogen forskel i lydniveauet hos nærmeste nabo – hverken når det gælder total støj eller lavfrekvent støj. I alle projekterne holder den lavfrekvente støj hos nærmeste nabo sig langt under grænseværdierne.

Men man kan vel ikke afvise, at reglerne har betydet, at fabrikanterne har fået mere fokus på problemet?

»Nej, det kan man ikke. Men man kan altså ikke se det på de målinger, vi har foretaget siden 2012,« siger han.

Bo Søndergaard peger på, at støjmålinger traditionelt foretages ved en vindhastighed på 8 meter i sekundet. Men kigger man på nyere målinger ved en højere vindhastighed, nemlig 10 meter i sekundet, så støjer de små vindmøller under 2 MW faktisk mere, fordi de yder maksimum ved denne vindhastighed eller endnu højere.

Store, moderne landmøller over 2 MW, som effektreguleres trinløst via drejelige vinger (pitch-regulering), yder typisk maksimalt ved 8 meter i sekundet og støjer derfor maksimalt der.

»Derfor tyder det på, at den støj man reelt oplever fra de små møller, kan være større end man hidtil har antaget – både hvad angår den totale støj og lavfrekvent støj,« siger han.

Kommentarer (53)

"Store vindmøller på 2 MW og derover udsender ikke mere lavfrekvent støj end små vindmøller relativt set."
Hvad menes der med "relativt set"?

  • 4
  • 3

Med "relativt set" menes vel, at store møller på 2 MW kun støjer knap dobbelt så som en mølle på 1 MW.
Så store møller støjer altså mere end små møller.

  • 5
  • 2

"Nye målinger frikender store vindmøller for lavfrekvent bulder" står der at læse i overskriften, for senere at blive til "store og små møller støjer forholdsmæssigt lige meget".
Altså må en 3Mw mølle støje 4 gange så meget som en 750Kw mølle, eller hvordan. Og hvad er "relativt set"???

En vingespids der rager godt 150 meter op, må kunne sende lyden længere bort end hvis den kun rager 75 meter op.

Jeg er absolut for havvindmøller, og også store kystnære landmøller, hvis rigtigt placeret, men vi ved stadig for lidt om de lavfrekvente gener fra de store bamser, og de rent teoretiske resultater der har været fremme de senere år, har ikke gjort debatten enklere.

Man kan jo ikke bare stille sig op med en lydtryksmåler efter dbA kurven og så gå hjem og tegne en fin kurve i infralydsspekteret 1-20Hz. Mange VVM rapporter har været bygget på disse teoretiske konstruktioner.

Jeg vil til enhver tid bøje mig for faktuelle målinger på åstedet, lavet med rette udstyr (store resonanskasser) efter dbG-kurven i flg. Dansk Standard DS/ISO 7196,eller en ren SPL måling.
Alt andet virker useriøst på mig, og er blot med til - endnu engang- at forplumre debatten.

  • 8
  • 0

"Store, moderne landmøller over 2 MW, som effektreguleres trinløst via drejelige vinger (pitch-regulering), yder typisk maksimalt ved 8 meter i sekundet og støjer derfor maksimalt der."

...betyder at møllen typisk har sin maximale virkningsgrad ved omkring 8 m/s. Den maximale effekt ligger typisk en del højere v. 11-13 m/s.

  • 2
  • 0

...betyder at møllen typisk har sin maximale virkningsgrad ved omkring 8 m/s. Den maximale effekt ligger typisk en del højere v. 11-13 m/s.

Nej det betyder at output er nominel ved 8 m/s. Vindmøllers output er ret simpel; de producerer så meget de kan op til en bestemt grænse, hvor nominel vindhastighed netop ligger. 11-13 m/s nominel hastighed passer nogenlunde med offshore (hvor gnms. vindhastighed er højere). Onshore ligger typisk lavere, som fx. 8-10 m/s.

Virkningsgraden (kaldet power koefficienten, cp) er stort set kun relevant for udviklere.

  • 1
  • 0

Når Bo Søndergaard eksemplificere, at der kommer mindre støj hos naboen til en 2,3 Mw. mølle frem for 3 stk. 750 Kw. møller.
Kunne jeg godt tænke mig at vide. Hvis en nabo har 700 meter til en 2,3 Mw. mølle og derved opnår et give lydtryk i hans soveværelse. Blive den så udskifte med 3 stk. 750 kw. møller, vil 2 af disse møller sandsynligvis blive placeret længere væk fra hans soveværelse. Er lydtrykket så stadig det samme?

  • 2
  • 0

@Ole Ørsted

Altså må en 3Mw mølle støje 4 gange så meget som en 750Kw mølle, eller hvordan. Og hvad er "relativt set"???

Husk at en større (højere) vindmølle skal stå længere væk fra bebyggelse end små vindmøller.

  • 1
  • 0

Store vindmøller støjer mere end små vindmøller, ingen tvivl om det også i det lavfrekvente område. Der er i øvrigt enighed bl.a. eksperter i Danmark og udland, at infralyd fra moderne vindmøller ikke har et niveau, der giver problemer. Når man sammenligner projekter med store og små vindmøller er holdepunktet, at grænseværdien for støjen skal overholdes. Grænseværdien gælder ved 8 m/s (og 6 m/s). Når et projekt med små vindmøller overholder grænseværdien ved 8 m/s kan støjen være højere end grænseværdien f.x. ved 10 m/s. Derfor vil den lavfrekvente støj ved 10 m/s også være højere end ved 8 m/s. For store moderne vindmøller stiger støjen ikke (væsentligt) ved vindhastigheder over 8 m/s. Det samme gælder for den lavfrekvente støj. Derfor kan der reelt være mere lavfrekvent støj fra de vindmøller, der har stået i Danmark i længere tid, end der kan forventes fra de vindmøller, der sættes op i øjeblikket. Alt sammen under forudsætning af at vindmøllerne er mekanisk godt trimmede og vedligeholdt.

  • 3
  • 1

Nej det er nu ikke rigtigt. Prøv at google nogle effektkurver så vil du finde at de har max effekt ved minimum 11 m/s tit op til 13-14 m/s. Så kan du også more dig med at udlede virkningsgraden ved flg. formel: Virkn = P*2/(luftmasse * vindhast^3 * rotorareal). Virkningsgrader ligger omkring 0,40 til 0,46

  • 2
  • 0

Endnu engang virker det som et unuanceret måleresultat, der skal tilfredsstille opstillere af vindmøller og politiske beslutningstagere.

Det virkelig interessante er jo at koncentrere sig om hvordan lyd udbredes og specielt opleves der hvor møllerne står, og specielt hos naboerne til møllerne.

Med de nye 150-200 meter møller, vil vindforholdene i højden kunne være ideelle for optimal drift, mens vindforholdene ved jorden er nærmest vindstille. Det betyder at vindmøllestøj vil blive meget tydeligere, da den baggrund støjen opleves på er meget lavere (altså vindstille fx.).

Med en højere placering af støjkilden er udbredelsen selvfølgelig også større, dvs at endnu flere kan blive generet i jordnære stille vindforhold.

For de store møllers vedkommende, er de interessante målinger derfor ikke blot gentagelser af gamle målinger på små møller under en bestemt nyttelast. Det nytter ikke at sammeligne støjen fra en lav mølle, der kun fungerer når der er passende vindstøj i brugerens lytteposition, til at maskere lydbilledet. De store møller vil uværgeligt genere meget mere hørbar støj, fordi der ofte vil være en lavere baggrundsstøj ved jorden, mens vindforholdene er kraftigere i højden.

De målinger mellem gamle lave møller, og nye høje møller under stille jordnære vindforhold ville jeg gerne se.

Der er jo en grund til at møllerne er oppe i den højde.

  • 4
  • 0

Jens, jeg arbejder med det her til daglig. Tror du er blevet forvirret af overgangs-strategier. Typisk har man en thrust limiter (o.lign.) som gør kurvens 'knæk' op til nominel mere blød. Effektivt rykker det nominel vindhastighed op ift. optimal powercurve, dvs. man ofrer power men får en billigere vindmølle. Men i dette tilfælde er det en irrelevant detalje, da artiklen handler om støj.

Ved ikke hvad du mener med at de har max. effekt fra 11 til 13-14 m/s. De har max. effekt fra nominel til cutout.

  • 2
  • 0

Dit første indlæg er noget helt utrolig vrøvl som kun kan komme i ingeniøren fordi det retorisk er stillet op så det juridisk lige kan snige sig hjem. Det vëd du også godt.

Jeg er dog glad for at du rettede dig selv og er enig med resten af verden om at store vindmøller larmer mere end små vindmøller. Især på det lavfrekvente område larmer store vindmøller meget mere end små vindmøller. Hvorvidt ejere af små vindmøller vil undlade at overholde de grænser for støj som de har fået udstukket i deres godkendelse er jo irrelevant for en sammenligning af store kontra små vindmøller.'

Det med baggrundstøjen der kan overdøve og raslen i træer og buske osv - den blev afskaffe i halv og hel akademiske kredse for mange år siden og gælder desuden ikke for lavfrekvent lyd som går uhindret gennem husmure og ind i folks soveværelser. Den sætning lever kun videre i spinorganisationen Viden om Vind som jeg formoder du har et samarbejde med idet der på deres hjemmeside ligger flere film med dig. Måske også i korridorerne hos DELTA som sørgelig nok er statens rådgiver og referencelaboratorium. DELTA har sin hovedindkomst fra vindindustrien, deler kontor med Vestas og DELTAs kunder er vindmøllerproducenterne - det må du vide eftersom du har arbejdet for DELTA i mange år.

Du ved også godt. at hvis en pitchreguleret vindmølle opstilles med støjbegrænsning/effektregulering, så den kan opstilles i et område med naboerne for tæt på, så er der ingen nedskrevne regler eller sanktionsmuligheder for hverken kommune eller stat for at sikre at vindmølleejerne ikke giver den fuld gas når man har overstået de 8 m/s hvor man har lov at kontrollere støjen. At dele af statsapparatet og dele af Miljøstyrelsen så siger at fy det må de ikke, så ved du godt at det er det som sker i og med at vindmølleproducenten og servicefirmaet og deres forsikringer som regel er samme firma eller sammen om at dele ansvaret for at nå det mål for ydelsen man markedsførte møllen på - ofte alt for højt ifølge undersøgelse. Det er for alle parter en jagt på ydelse og statskroner, det giver sig selv at de vil blæse naboerne et stykke. Men naboerne er ikke dumme, de ved godt hvad der foregår også teknisk set, de kan bare ikke gøre noget - men de skal skutte høre på en tossegod bortforklaring også!

Dette er ikke et politisk forum så skån os venligst!

  • 7
  • 11

Det må vist være en "Relativt" god undersøgelse der her er omtalt.
Hvis viden om støj virkeligt er så fragmenteret, var det så ikke SUPER-relevant med et grundforskningsprojekt, der belyser flere aspekter af lyden. F.eks.

  • Målinger af støjen i hele lydspektret
  • Målinger af støjen fra både gamle små og store nye møller
  • Målinger af støjen i en periode (f.eks. 6-12 måneder)
  • Måling i samme afstande fra møllens fod - f.eks. 100m, 300m 500m og i fire verdenshjørner (det kan jo have betydning)
  • I analysen kan så relateres til aktuelle lov om nærmeste bebyggelse - men denne lov kan jo ændre sig over tid.

Denne analyse vil så kunne danne grundlag for både regler og mølledesign. Der er jo f.eks. mere mening i at reducere støj, der hvor den virkeligt generer mennesker og i mindre grad hvor den kun generer natur. (Undskyld til Danmarks Naturfredningsforening).

NB! Jeg er ikke modstander af møller generelt, og mener blot at "hensyns-"beslutninger skal tages på relevant grundlag.

  • 4
  • 1

Det virker som om Bo Søndergaard har målt noget andet end det han udtaler sig om. Selvom små og store vindmøller udsender støj med samme relative fordeling mellem oktaverne vil støjen uvægerligt blive langt mere lavfrekvent henne hos naboen til den store vindmølle i sammenligning med den lille vindmølle. Det skyldes at store vindmøller placeres længere væk fra naboerne end de små. Den lavfrekvente del af støjen vandrer som bekendt længere end den højfrekvente, så i det omfang naboerne bor længere væk fra møller med ens lydbillede, vil de til samme støjniveau ved naboen (ex: 44 dBa, som er grænseværdien) modtage forholdsvis meget mere lavfrekvent støj.

3 små vindmøller larmer på samme niveau som 1 stor, siger Søndergaard. Det viser for det første, at store vindmøller larmer betydeligt højere end små. Men vindmøller stilles altid op i parker - oftest med mange og flere vindmøller i en park. Derfor taler vi altid om naboer, der bor relativt langt væk fra vindmøllerne for officielt at overholde støjgrænsen på 44 dBa ved 8 m/s, når vi taler om store vindmøller. Og jo længere afstand fra møllerne, jo mere lavfrekvent bliver det lydbillede, som naboen modtager, uanset om møllens samlede lydbillede er lysere. Når naboer modtager 44 dBa fra store vindmøller er det således et langt mere lavfrekvent lydbillede end lydbilledet hos naboer som modtager 44 dBa fra små vindmøller. Det skyldes, at lyden i de høj-frekvente oktaver så at sige filtreres væk inden støjen når naboerne til de store møller. Sådan som den faktiske planlægning og opstilling af store møller foregår i vindmølleparker, skaber det næsten ikke anden lyd hos naboerne end den lavfrekvente (buldren), men vel at mærke med en styrke på mindst 44 dBa uden for naboernes huse.

Bo Søndergaard overser de faktiske forhold i sine udtalelser. Ud for store vindmøller i Danmark, som åbenbart ikke kan være prototyper, har forskere således målt et indendørs støjniveau hos naboer, vel at mærke i det lavfrekvente område, som langt overskrider grænseværdien i de nye regler.

Det er således både uden for den teoretiske forventning til undersøgelsen samt kontrafaktisk, at påstå, at store vindmøller ikke giver relativt mere lavfrekvent støj hos naboerne end de små vindmøller.

Bo Søndergaard bør forklare, hvordan det kan være en fejl, at man har målt lavfrekvent støj, som overstiger grænseværdierne, hos naboerne til netop store danske vindmøller, før han udtaler sig om det modsatte. Desuden bør Søndergaard forklare, hvordan han kan forudsætte, at lydbilledet ikke bliver relativt mere lavfrekvent, når støjen udbreder sig over lange afstande sammenlignet med korte afstande. Eller redegøre for, hvordan store vindmøller kan opstilles med samme korte afstand til naboerne som de små, så det relative lydbillede kan forventes at være ens for små som store møller hos naboerne. Ellers må vi jo tro, at den ens fordeling mellem oktaverne, små og store imellem, skyldes en målefejl.

  • 6
  • 0

Artiklen indeholder følgende:

"Store vindmøller på 2 MW og derover udsender ikke mere lavfrekvent støj end små vindmøller relativt set. Det fastslår Grontmij Acoustica i en ny analyse af støjdata fra 213 vindmøller.

Dermed går resultatet stik imod konklusionerne fra en række Aalborg-forskere, som baseret på ældre målinger fra 65 møller så sent som i 2011 har konkluderet, at jo større vindmøller, des mere lavfrekvent støj relativt set."

Der står altså:
1. "ikke mere lavfrekvent støj end små vindmøller relativt set."
2. "jo større vindmøller, des mere lavfrekvent støj relativt set."

Hvor er forskellen, står der ikke begge steder at jo større vindmøller jo mere støj relativt set.

  • 2
  • 0

Hmm.. gad vist om vi snakker om det samme? Jeg sige bare at den optimale virkningsgrad for en vindmølle har en værdi på typisk 0,4 til 0,46 (teoretisk max er omkring 0,5) og at denne max værdi designmæssigt ligger omkring 8 m/s. I princippet kunne man lægge max virkningsgrad hvorsomhelst men omkring 8 m/s er typisk da det er her man får den største årsproduktion (højere i havmølle opstilling). Hvis du arbejder med møller til daglig må du også vide at virkningsgraden varierer med vindhastigheden -> lavere virkningsgrad både ved højere og lavere vindhastighed i forhold til max.
Mht nominel effekt: en 1 MW mølle har en max effekt på 1 MW men ikke ved 8 m/s,- den ligger ved 11-13 m/s og fladt indtil cut-out ved 20 eller 25 m/s,- er vi ikke enige så langt?
Mvh
mvh

  • 1
  • 0

Og nogle kurver der er "normeret" ved at flytte på frekvensaksen!
Relativt er der måske heller ikke flere mennesker der bliver generet af de store møller? Hvordan så relationerne er fremkommet står hen i det uvisse.
Måske Bo Søndergaard skulle fremlægge de reelle målinger eller den måde han relaterer på.

På den måde kunne man også sige at en stor bombe ikke generer mere end en lille bombe relativt set.

  • 4
  • 1

Joh, nu jeg tænker over dine ord har du nok haft ret fra starten af, er blot ikke overbevist om at virkningsgraden er det relevante. Det er nok en kombination af nominel rot. hastighed, høj vindhastighed og laveste pitch (især hvis man kunne finde på at placere den tæt på stall), hvilket passer rimelig med området 8 m/s til nominel.

Lav-vindsmøller som man bruger udenfor DK (især i kyst-fattige områder) kan sagtens have nominel vindhastighed lavere end 11 m/s. Især hvis de har købt deres kontrol hos GH som, ifølge min vurdering, ikke har en kontrol der er velegnet til møller af en fornuftig størrelse.

Man kører da forøvrigt med max. virkningsgrad i et større område, altså hvor man opretholder optimal tip-speed-ratio. Hvis virkningsgraden ændrer sig mærkbart indenfor dette område bør man kigge på sin optimal-pitch strategi. Er dog ikke klar over hvornår "man" (dvs. hovedaktørerne) begyndte at køre med variabel pitch under nominel hastighed, men er tydeligt på vores simuleringer at det kan betyde adskillige procent-point i AEP.

  • 1
  • 0

Regeringen har fundet, at der ikke er garanti for at landvindmøller ikke påvirker naboernes helbred. Vindindustrien har via en undersøgelse af samtlige møller på over 120 meter stående i dette land, fundet at 20 % af naboer inden for 2 km oplever lavfrekvent støj.
-Med overskriften: ”Nye målinger frikender store vindmøller for lavfrekvent bulder” citeres Bo Søndergård, tidligere ansat ved miljøstyrelsens refencelaboratorium, Delta, nu ved vindindustrien, og i kraft af disse ansættelser med til at samle data til professor Møllers rapport der blev peer-reviewet i 2008, og siden samlingen af disse data er der kun opsat en enkelt mølle under 2 MW.
Dengang fandt man at lavfrekvent støj var et problem, hvilket medførte at man definerede en grænse for denne støj. Det var netop derfor Ditlev Engel anklagede Karen Ellemann for at hindre opsætningen af møller, det var netop derfor man under forhandlinger mellem vindindustrien og MST forudsatte at grænsen ikke skulle have indvirkning på afstanden til naboerne.
-”Vores resultater sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt det overhovedet var nødvendigt at indføre de gældende krav til lavfrekvent støj fra vindmøller i 2011, da det ikke er den lavfrekvente støj, der giver begrænsningen”.
Ja men det var hele forudsætningen for indførelsen af denne støjgrænse.
(9. Marts,2011: Jørgen Jakobsen, Delta / møde med industrien (Niels Andersen, markedschef, Delta, Bo Søndergård, Grontmij, Gurli Held, salgschef, Siemens, Niels Christian Nielsen, Vestas og Erik Slot, Suzlon, Rosa Andersen, Vindindustriens pressemedarbejder). Man enes om at grænsen skal ligge på 20 dB dersom det ikke giver nye begrænsninger. ”Grænseværdien skal nok være den samme ved 6 og 8 meter/sekund, det vil være fint hvis den hedder 20 dB, men det afhænger af den overordnede målsætning, nemlig at den nye grænseværdi ikke må medføre nye begrænsninger for vindmøller. Det, der kan lade sig gøre at etablere i dag, skal også kunne lade sig gøre efter sommer; det er en udfordring”.)
Nu er det jo meget muligt at den lavfrekvente støj ikke giver begrænsningen, for det var jo det overordnede mål med at sætte den, og netop grunden til at man forhandlede sig fra en lydisoleringsfaktor der beskyttede 90 % af naboerne til en faktor der maksimalt beskytter 67 % af naboerne.
- Bo Søndergård udtaler nu:
Vores resultater viser, at forholdet mellem den totale lyd og lavfrekvent støj er det samme for små og store vindmøller. Derfor behøver naboer til store vindmøller ikke frygte for, at møllerne giver relativt mere lavfrekvent støj”.
”Store vindmøller på 2 MW og derover udsender ikke mere lavfrekvent støj end små.”
Hvilket resulterer i denne overskrift.:
”Nye målinger frikender store vindmøller for lavfrekvent bulder”.
Det er da journalistisk håndværk der vil noget.
- det hele taget er det kun at løbe i ring. Jeg har i tre år talt for at beregningsmetoderne ikke var tilstrækkelige og nu viser det sig at ”Derfor tyder det på, at den støj man reelt oplever fra de små møller, kan være større end man hidtil har antaget – både hvad angår den totale støj og lavfrekvent støj”.
-Det blev også antaget at møllerne ikke larmede mere over 8 meter/sekund, men nu viser det sig at: ”Men kigger man på nyere målinger ved en højere vindhastighed, nemlig 10 meter i sekundet, så støjer de små vindmøller under 2 MW faktisk mere, fordi de yder maksimum ved denne vindhastighed eller endnu højere”.

-For at få bund i dette problem resterer der jo kun den mulighed at man ændrer vindmøllebekendtgørelsen, blandt andet ved at anvende en bedre beregningsmetode, byde på målinger ved og i boligen, definere støjgrænser ved alle vindhastigheder og så videre.

  • 5
  • 0

Det undrer mig, at journalisten ikke havde forsøgt at indhente en kommentar fra Aalborg Universitets forskere forude for offentliggørelsen af artiklen.

Det gjorde journalisten efterfølgende, men hun afviste alligevel at bringe følgende kommentar med henvisning til, at det var usagligt og gik for personligt efter kilden til artiklen, Bo Søndergaard.

Den afviste kommentar:

"Jeg får et flashback til 2007-08. Dengang ønskede Bo Søndergaard, Delta og Miljøstyrelsen netop at præsentere dette resultat.

Men data viste det modsatte. Det blev siden anerkendt ved Aalborg Universitets peer-reviewede publicering og bekræftet ved sammenligning med hollandske data.

At data viste det modsatte ses også af Bo Søndergaards og Deltas egen rapport, men ikke af deres konklusion. Det var det, der skabte den oppiskede diskussion, som Bo Søndergaard refererer til.

Det vil da være glædeligt, hvis man har haft held til at gøre noget ved den lavfrekvente støj fra store møller, men netop på det punkt lyder såvel Bo Søndergaards nye rapport som hans udtalelser til Ingeniøren temmelig uldne.

Jeg hæfter mig desuden ved, at den nye undersøgelse viser mere lavfrekvent støj fra små møller, end der var i Bo Søndergaards og Deltas data fra 2008 og i Deltas senere data fra 2010. Hvis vi ser bort fra nogle helt små husstandsmøller, er der kun opført én eneste mølle under 2 MW siden 2009. Det er altså sine egne og Deltas tidligere data, Bo Søndergaard nu går i rette med.

Det er svært at vurdere, om det er Bo Søndergaards og Deltas tidligere data eller Bo Søndergaards nye, der er rigtige. Det er jo dem selv, der både dengang og nu har udvalgt data. Det er klart, at der er et markant ønske i branchen om, at det var de gamle data, der var forkerte, men om det kan have påvirket udvælgelsen af de nye data, ved jeg ikke noget om. Som Bo Søndergaard selv skriver i sin rapport, så kan det være, resultaterne skifter, hvis der kommer flere data.

Bortset fra det, så er det jo en skindiskussion, for de høje frekvenser dæmpes mest af lydudbredelsen i atmosfæren. Og da afstanden til naboerne skal være større, for at store møller kan nå ned på grænseværdierne, så bliver støjen fra store møller under alle omstændigheder mere lavfrekvent, når den rammer naboerne."

Henrik Møller
professor

  • 8
  • 2

Ved ikke hvad du mener med at de har max. effekt fra 11 til 13-14 m/s. De har max. effekt fra nominel til cutout.


Martin, jeg ved ikke hvad du prøver at forklare med en indledning som "jeg arbejder med det her til dagligt", men det forklarer i hvert fald ikke de misforhold der er i de ting du beskriver.

Du skriver i første indlæg at "output er nominel ved 8 m/s", og så i næste indlæg "De har max. effekt fra nominel til cutout".

Altså: nominel = maxeffekt = mærkeeffekt

Selvom "nominel" kan være et vidt begreb, så er jeg enig i dette, når det drejer sig om vindmøller.

Jeg har dog tilgode at se den første vindmølle, som når mærkeeffekt allerede ved 8 m/s.

Kunne du evt. henvise til én?

De mest ekstreme IEC III (letvindsmøller) jeg kender til, når alle først fuld mærkeeffekt ved over 10 m/s.

Jeg kan meget bedre forlige mig med det Jens skriver, at møllen har sin største virkningsgrad - altså genererer mest mulig el-energi ift den givne vindenergi - ved 8 m/s.

Det er nemlig typisk fra området 50-70% af mærkeeffekten, at vingerne pitches gradvist ud af den vinkel der giver mest mulig effekt ift vinden, og derfor også fra dette område vindstøjen (med diverse resonans via vinger, tårn osv), falder gradvist, relativt til vindhastigheden.

I realiteten er støjen relativt konstant fra dette område og opefter, mens vindhastigen fortsat stiger, og støjen vil derfor forekomme faldende ift vindstøjen i træer og bygninger i omgivelserne.

Moderne IEC II og EIC III møller når typisk dette område allerede ved 8 m/s, mens ældre møller samt IEC I specifikke møller typisk først når det ved vindhastigheder over 10 m/s, hvor støjen ved effekt-optimal pitch-vinkel derfor også er relativt højere.

Eksempel:

Vestas V110-2.0 MW
Windclass: IEC III
Nominal output: 2,0 MW
Cut-in windspeed: 3 m/s
Rated windspeed: 11,5 m/s
Cut-out windspeed: 20 m/s

(max rotor-virkningsgrad indtil ca 8 m/s)

Vestas V80-2.0 MW
Windclass: IEC I
Nominal output: 2.0 MW
Cut-in windspeed: 4 m/s
Rated windspeed: 14 m/s
Cut-out windspeed: 25 m/s

(max rotor-virkningsgrad indtil ca 10 m/s)

http://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communi...

  • 1
  • 0

Øh, har du selv prøvet at google "low wind turbine" ? ;-))

Jeg kan ikke se der kommer noget som helst information ud af det, som understøtter en påstand om at der udbydes vindmøller, som når mærkeeffekten allerede ved 8 m/s.

Prøv at google selv. Hvis du ikke "kommer i problemer" ved at påstå at sådanne vindmøller findes, så kommer du vel for fa'en heller ikke i problemer ved at poste det første hit du finder, der beviser det.

  • 2
  • 0

Der er nu ingen grund til at stille spørgsmål til de data, der er anvendt i analysen. Da jeg skiftede til Grontmij i 2010 fik jeg adgang til Acoustica’s righoldige arkiv over målinger af vindmøllestøj. Vores analyse er altså baseret dels på de oprindelige data fra projektet om lavfrekvent støj fra store vindmøller, data fra Acoustica’s arkiver samt de målinger vi har lavet på nye vindmøller siden 2010. Samtlige data er med i analysen. Der er ikke sorteret noget fra. Vi har dog udeladt de 4 prototypevindmøller, der har haft væsentlig betydning for de tidligere analyser af vindmøllestøjen.
Det betyder simpelthen, at man på et større og bedre datagrundlag får andre resultater end tidligere. Det er ren matematik, og resultaterne er statistisk sikre.
Jeg vil dog ikke forsøge at forudsige den fremtidige udvikling på baggrund af denne analyse. Erfaringerne viser at det kan være en dårlig ide. Men det er en meget god status på de vindmøller, der sættes op i disse år.

  • 2
  • 1

Noget af forvirringen om hvornår vindmøller udsender maks støj kan skyldes at støjgrænserne gælder ved en referencevindhastighed på 8 m/s i 10 m højde. Typisk flader støjkurven ud ved en vindhastighed på 8 m/s i 10 m højde. Dette svarer til en vindhastighed på 10-12 m/s i navhøjde afhængigt af møllehøjde og type. Jeg håber det giver lidt sammenhæng i tingene.

  • 2
  • 0

To spørgsmål, som jeg håber, at du vil svare på Søndergaard:

SPM 1: Hvor meget betyder afstanden mellem naboejendomme og mølleparker for den relative fordeling mellem de lavfrekvente oktaver og de ikke-lavfrekvente ved et givet støjnivea fra vindmøller på 43,8 dBa ved naboen?

A) Ved store vindmøller og naboejendommen er placeret 540 meter fra nærmeste vindmølle i en park med 8 stk 3 MW v90 Vestas vindmøller opstillet i to parallelle rækker? (De 7 andre møller i parken har væsentlig længere afstand til naboen). (Forudsat 43,8 dBa samlet støj fra vindmøllerne ved naboejendommen ved 8 m/s)

B) Ved små vindmøller, hvor naboejendommen ligger 200 meter fra nærmeste af 3 stk. møller på 750 kW? (totalhøjde 50 meter) (Forudsat 43,8 dBa samlet støj fra vindmøllerne ved naboejendommen ved 8 m/s)

Mit spørgsmål skyldes det faktum, at lydtabet er langt større i de højfrekvente oktaver end de lavfrekvente som funktion af afstanden mellem lydkilden (møllerne) og modtageren (naboejendommen). Da store vindmøller netop støjer højere end små vindmøller, placeres de længere væk fra naboejendomme. Derfor skal man forvente at i situation A), vil naboen modtage 43,8 dBa vindmøllestøj udenfor sin bolig, som er meget lavfrekvent i sammenligning med situation B), hvor naboen modtager 43,8 dBa som er fordelt mere ligeligt mellem de lave og høje oktaver. Hvis påstanden om, at naboer ikke behøver at frygte lavfrekvent støj fra store vindmøller, skal være sand, må det vel ikke være sådan, at naboerne til de store vindmøller modtager en relativ lav-frekvent støj, mens naboerne til små vindmøller modtager en relativ høj-frekvent støj, når støjen er omkring grænseværdien på 44 dBa?

SPM 2: Hvis møllerne (eller blot nogle af dem) i situation A) forudsættes støjdæmpet (neddroslet) ved 8 m/s, med 3,4 dBa kildestøj således, at støjen hos naboen lige akkurat kan nedregnes til 43,8 dBa og dermed overholde støjreglerne, hvad sker der så med støjen, når vinden går i 8,5 m/s og 9 m/s? Bliver støjen hos naboen væsentligt højere end 44 dBa, hvis den nærmeste mølle er en af de støjdæmpede?

Spørgsmålet skyldes, at det tilsyneladende påstås, at store møller faktisk arbejder i fuld last (fuld effekt) ved målepunktet 8 m/s i 10 meters højde. Men hvordan kan møllerne arbejde i fuld effekt ved 8 m/s, og nærmest flade ud støjmæssigt ved højere vindhastigheder i 10 meters højde, når de samtidigt er forudsat neddroslet (støjdæmpet) i mange tilfælde? Man må vel forvente, at støjen hopper brat opad, når vi når 8,5 m/s og 9 m/s, med mindre møllerne også er neddroslet ved disse vindhastigheder i 10 meters højde?

  • 2
  • 0

Bo Søndergaard, du citeres idag i P4 Syd for at sige:

  • "Vi kan ikke se, at der egentlig er mere lavfrekvent støj ved naboerne fra de nye store vindmøller med de projekter, de er involveret i, sammenlignet med ældre projekter med mindre vindmøller", konstaterer Bo Søndergaard.

Så først siger du analysen viser at store vindmøller ikke udsender mere end de mindre "relativt set"? Dernæst supplerer du dit svar med at sige at jow, det gør de. Og nu siger du så at de ikke gør? - er der en forklaring?

link til P4Syd: http://www.dr.dk/P4/Syd/Nyheder/Soenderbor...

  • 1
  • 2

Det ville næsten også være mere interessant at vide, hvor meget støj, der rent faktisk er, end hvad Bo Søndergaard kan se....

  • 4
  • 2

Disclamer: Jeg beklager, men jeg laver en dobbeltpost, da den anden tråd døde.

Jeg har familie som bor nabo til 4 møller v112 i en afstand fra 700-1700 m.
Der er en ubestemmelig støj. Jeg kan nok bedst beskrive den, som en mercedes lastvogn 3250 står i tomgang 100 nede af vejen. (jeg har en bekendt som er vognmand).

Man kan også svagt høre vindens påvirkning af vingerne, og man kan finde retningen.
Den lavfrekvente lyd er derimod meget ubestemmelig, men tror bestemt det er gear og generator som er den ubestemmelige lyd.

Min familie siger at lyden er mere tydelig når man ligger i sengen.
Lyden forplanter sig gennem jorden, huset, gulvet, sengen, madras, pude til hovedet.

Jeg har ikke læst rapporten, men hvis lydtrykket er målt i luften, mener jeg ikke den kan bruges, til at beskrive generne.

Nogen som ved om der er målt vibrationer fra vindmøller i jorden?

  • 4
  • 0

Michael, det kunne være interssant at høre hvilken slags hus du bor i. Vi har samme afstand, men bor i et nyt veldisponeret hus, med fuldmurede vægge. Så vi mærker dem kun i et enkelt værelse når vinden er uheldig.

Ellers synes jeg også at artiklen er noget makværk, for den absolutte støj er jo fortsat større.

Og Grontmij lever jo af at levere lydmålinger til mølleindustrien for at dokumentere at lovkravene er overholdt. Altså det er industrien der betaler deres løn!
Derfor får vi næppe nogensinde en uvildig måling.

  • 5
  • 1

Hej Michael

Lyden hos mig er mere som en traktors,når det blæser og mit hoved er på puden og høreapparaterne i futteralet.
Jeg tror også det går rigtigt langt gennem jorden og ikke kan måles med mikrofon. 2 -10 Hz?
Den stedlige expert er PHK der har målt vibrationer fra futtog ,der er lige så forældet en taberteknologi som møllerne:Spørg ham om Du må låne dimsen.Jeg er så gammel at det er ligegyldigt ,men alt hvad der kan bruges mod VE idioti bør frem..

  • 2
  • 6

Jeg indrømmer, at min kommentar ovenfor (fire indlæg tilbage) var lidt billig. Men det var simpelthen for fristende.

Og det er nu heller ikke grebet ud af luften at skelne mellem, hvor meget støj, der ER hos naboerne, og hvad Bo Søndergaard har fundet.

Jeg har haft lejlighed til at læse konferenceindlægget. I modsætning til, hvad de fleste, som læser Ingeniørens artikel nok vil tro, så er der slet ikke lavet målinger af støjen ude hos naboerne. Ikke en eneste måling!

Når Bo Søndergaard udtaler sig om den lavfrekvente støj hos naboerne, er det altså udelukkende på grundlag af beregninger. Og beregningerne er lavet med støjbekendtgørelsens model for lavfrekvent støj.

Den model blev lavet under den udtrykkelige forudsætning, at reglerne om lavfrekvent støj ikke måtte få betydning for opsætningen af møller. Og i samarbejde med mølleindustrien blev modellen justeret flere gange, indtil man var sikker på, at resultatet altid kom under grænseværdien - sådan som flere medier har afsløret.

Så når Bo Søndergaard nu kan se, at de nye regler ingen indflydelse har, så er det fuldstændig forudsigeligt. Det er helt som planlagt og kan ikke være anderledes.

Men hvor meget lavfrekvent støj, man rent faktisk kan måle med en lydmåler i naboernes huse, fortæller historien ikke noget om.

  • 5
  • 0

Det er under alle omstændigheder meget underligt at så stor en fraktionen af naboer til de store vindmøller dropper deres fritidsaktiviteter, flytter ud af deres huse og pludselig vælger at bruge al sin fritid og opsparing på at læse om kæmpevindmøller, hyre advokater og gå til vindmøllemøder i et væk, mens naboer til mindre vindmøller fortsætter deres (meningsfyldte!) liv som hidtil.

Det er i det hele taget vildt, at vi er kommet der til, at det ved lov er blevet forbudt at måle hvad syge folk bliver syge af.....

(og så beklager jeg mit spam ovenover, det var en fejl 40)

  • 3
  • 2

@ Marie Hjort
Du brokker dig over en analyse, der endnu ikke er offentliggjort. Imens vi venter på, at den bliver det, kunne du jo passende offentliggøre hvilken lov, der forbyder dig, at måle det, der gør folk syge... ;-)

  • 1
  • 2

Selvfølgelig. Du skal have fat i vindmøllebekendtgørelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710...

og hvis du læser dette notat først http://www.mst.dk/NR/rdonlyres/83D13E94-B6... giver det dig bedre mulighed for at gennemskue hullerne i bekendtgørelsen.

Jeg brokker mig i øvrigt ikke over en analyse som eksperter sidder og griner af, allerede inden den er offentliggjort, jeg brokker mig over at den netop ikke er offentliggjort. Det er det samme hver eneste gang med vindmølleindustriens spinkontor - ud i æteren med store fantastiske opdagelser og så kommer data listende bagefter når budskabet har brændt sig fast og det er helt umuligt at tage til genmæle. Altså det er virkelig ren kanvas og ikke Ingeniøren værdigt

  • 5
  • 0

Det er i det hele taget vildt, at vi er kommet der til, at det ved lov er blevet forbudt at måle hvad syge folk bliver syge af.....


Kommunen kan pålægge vindmølleejeren at foretage en måling og beregne om deres støjgrænser er overholdt... Så det er ikke ved lov, blevet forbudt at måle om vindmøllerne støjer...

Men du henviser måske til at man er gået bort fra en usikker målemetode og har indført en mere sikker målemetode???

CITAT: "Støjbelastningen fra vindmøller bestemmes ved, at den udsendte støj måles forholdsvis tæt ved
møllen og omregnes til vindmøllens kildestyrke. Ud fra kildestyrken beregnes støjen ved de enkelte
boliger, idet det forudsættes, at der altid er medvind. Der er alt for stor måleusikkerhed forbundet
med at måle støjniveauet ved de enkelte boliger, hvor både de varierende vejrforhold og baggrundsstøjen fra andre støjkilder, vindens susen i træer og buske og andre lyde påvirker måleresultatet."

  • 2
  • 1

For det første må støjen fra vindmøllerne kun kontrolleres ved vindhastighederne 6 og 8 m/s. Nu har du jo f.eks. Bo Søndergaard som selv siger at nogle vindmøller larmer mere på andre tidspunkter end ved lige 6 og 8 m/s. Faktum er jo at det kan blæse langt mere i Danmark end 6 og 8 m/s, foruden at en støjbegrænsning ved kun to vindhastigheder er useriøs. Enten bliver folk syge af vindmøllestøj fra de store vindmøller eller også gør de ikke, men man kan da ikke have en holdning om at det kun er hvis de bliver syge ved 6 eller 8m/s at der skal gøres noget.

Dernæst har du problemet med hvor der måles. Her har du indlægget fra Henrik Møller (som jeg går ud fra er Henrik Møller, landets fremmeste støjekspert fra Ålborg Universitet) og de øvrige debattører som siger at den lavfrekvente lyd som kan måles tæt på møllen ikke er representativ for den lavfrekvente lyd som rammer folks boliger. Spørgsmålet som de fleste uafhængige støjeksperter stiller staten igen og igen er hvordan man kan tage højde for den lavfrekvente lyd med det filter og måleområde der anvendes og ved en måling tæt på møllen.

Og endelig har du problemet med at den lavfrekvente del af lyden ikke reduceres på vej igennem folks huse som det ellers antages i reguleringen, isolationsfaktoren man regner med er simpelthen forkert og baseret på 9 huse engang i tidernes morgen og det uden at tage højde for den lavfrekvente støj. Tværtom så forstærkes den lavfrekvente lyd inde i boligerne foruden at det indre øre opfatter lyden mere angstpåkaldende da man mest får den lavfrekvente del, lyden i de højere frekvenser er bremset på vej mod folks boliger.

Dertil kommer al småtteriet: man regner med beregningerne kun er rigtige for 67% af husenes vedkommende dvs. 33% får en højere dosis støj end grænseværdien, man tillægger fejlmargener på 2 dB overskridelse til møllen, man regner ikke med at lyd går gennem tag kun husfacader, man regner ikke med faktisk målt lyd men i mange tilfælde er kildestyrken fra fabrikant nok (selvom det er almindelig anerkendt at der er stor forskel i støj fra mølle til mølle og placering til placering), møllen må kun måles max en gang om året og kun efter forvarsel til mølleejeren hvilket kan have stor betydning for en pitchreguleret mølle hvis indstilling fjernindstilles, osv. osv.

Jeg ved ikke med dig, men jeg har aldrig fået forvarsel om at færdselspolitiet ville kontrollere min hastighed om 14 dage på dén og dén strækning. Jeg har heller ikke prøvet at få min bil godkendt til syn fordi fabrikanten skrev til synshallen om at deres biler overholdt reglerne. Og jeg har heller ikke prøvet at gå til lægen og fået at vide at hvis jeg ville kende mit blodtryk så måtte jeg selv finde een som kunne måle det og hvis det var for højt, så ville målingen ikke bliver anerkendt.....

Er det ikke snublende indlysende at fok som mener de får for meget støj i deres hus bør få målt dette i deres hus og ikke ude 10 meter oppe ad en 150 meter høj vindmølle og derefter undergået 50 rettelsesparametre udtænkt af energistyrelsen rådgivende udvalg (slå selv deltagerne op hvis du tør) - rettelsesparametre som ingen almindelige mennesker kan kontrollere. Det ér underligt og man bør undres! Og folk som ser lyset i vindmøller burde i høj grad slås imod den slags metoder.

  • 2
  • 2

Der er blevet spurgt en del til finansiering og motivation for den gennemførte analyse.
Analysen er blevet til på Grontmij's eget initiativ og finansiering, som et bidrag til diskussionen om støj fra vindmøller. Af samme grund er der ikke udfærdiget en rapport til offentliggørelse, men resultaterne er præsenteret på konferencen Wind Turbine Noise 2013. Principielt ejer konferencen indlægget, men en CD med indlæggene fra hele konferencen kan købes på deres hjemmeside.
http://www.lynlev.com/wtn2013/wordpress/?p...
Konferencen er meget anerkendt og uafhængig af industriinteresser. Den har bl. a. været afholdt i Aalborg, organiseret af Universitet.

PS. Jeg får ikke procenter for salg af konference CD'en

  • 3
  • 1

nej, så er det naboernes læger


...og hvad skal man så spørge dem om?

Mig bekendt er der til dato ikke dokumenteret et eneste eksempel på et menneske der er blevet syg af naboskabet til en vindmølle, som direkte årsag.

Derimod er det dokumenteret at tusinder af danskere ar blevet syge, og har lidt en for tidligt død, som følge af afbrænding af kul.

Jo større del af kulkraften der udfases og erstattes af vindmøller, jo færre bliver syge, herunder vindmøllernes naboer.

  • 1
  • 1

Du har så evig ret, der mangler fokus på sammenhængen mellem diverse symptomer og naboskab til vindmøller, dernæst anvisninger på hvordan, hvor og af hvem dette skal dokumenteres.

Mens vi venter på dét, er der ikke anden dokumentation end tusindvis af skæbner som fortæller deres historie i diverse medier, youtube, og blogge. Alle fortæller de helt uafhængigt af hinanden samme historie om de samme 5-10 symptomer de allesammen lider af. Kald det bare ét stort internationalt tværkulturelt komplot :)

  • 1
  • 1

Mens vi venter på dét, er der ikke anden dokumentation...


Ork jo, der er skam allerede lavet masser af videnskabelige undersøgelser af diverse vindmøllehaderes påståede sygdomme og deres sammenhæng med vindmøllers nærvær.

Eksempel: http://www.abc.net.au/unleashed/4731422.html

Fanatiske vindmøllehadere er der nok af, og de er en hel del mere støjende end de vindmøller de klager over.

Men sjovt nok, så er de flest i de lande hvor der er færrest møller. Her i landet blev der kun indgivet 143 klager, trods næsten 5000 møller, og man kan jo starte med at sortere over halvdelen af klagerne fra, da de blev indgivet af de samme tre husstande (måske du kender den ene?).

Jeg skal slet ikke udelukke at de 5-10 symptomer mange af jer lider af, kan være tegn på noget alvorligt behandlingskrævende.

Den psykosomatiske effekt det kan have at i sidder og bekræfter hinanden i jeres sygdomme, via diverse medier, youtube, og blogge, skal man nemlig ikke undervurdere.

Dette er såmænd også blevet analyseret: http://www.theguardian.com/environment/201...

...og denne analyse er vel nok det nærmeste man nogensinde er kommet på at dokumentere en sammenhæng mellem sygdomme og naboskab til vindmøller.

Den oplagte behandling mod vindmøllesygdomme, synes således at være:

Drop brokkeriet og få dig et liv!

Det må da også være belastende at bruge så meget energi på at brokke sig over vindmøller, som du gør, uden nogensinde at blive taget alvorligt. Det er sandsynligvis næppe heller fordrende for hverken livskvaliteten eller et godt psykisk helbred.

Kald det bare ét stort internationalt tværkulturelt komplot


Ja, det har du til gengæld så evigt ret i, omend det ikke er så stort som du gerne vil gøre det til.

Skal vi frem til sagens kerne, så kan jeg da godt forstå ærgelsen over et frygtet tab af friværdi, hvis vindmøller forstyrrer den idylliske udsigt fra din ejendom.

Men når man investerer i idylliske udsigter, bør men jo have med i investeringscasen, at man kun ejer det der er indenfor matriklen, og at man som regel har meget begrænset indflydelse på udsigten.

Når nogen kommer og laver om på udsigten, hjælper det ikke meget at melde sig ind i det store internationale komplot af vindmøllesyge, i forsøg på at få kunne lægge en hel industri for had.

  • 1
  • 1

Begge dine links vedrører samme undersøgelse - manden som står for undersøgelsen har lavet et internetstudie og udelukkende baseret sine konklusioner på hvor mange hits på søgetjenesten et givet sundhedsproblem vs. vindmøller får........

  • 2
  • 0

Ja, de to artikler har til dels baggrund i de samme studier, foretaget på University of Sidney, men der er tale om to forskellige rapporter, med ialt 4 forfattere, hvoraf de to går igen i begge undersøgelser.

De 4 forfattere er:

Simon Chapman, Professor in Public Health, University of Sydney
Dr Alexis St. George, Public Health, University of Sydney
Vince Cakic, Psychologist at The University of Sydney
Dr Karen Walker, Clinical Senior Lecturer

Den ene artikel henviser til en rapport der specifikt belyser det faktum, at der ikke findes videnskabeligt belæg for at påstå en fysisk sammenhæng mellem de påståede sygdomme, og naboskabet til vindmøller.

Den anden artikel påpeger den sammenhæng der KAN være mellem alt det vås der har været i visse dele af Australien, om vindmøllers evne til at fremkalde sygdomme, og risikoen for psykosomatiske lidelser.

Sidstnævnte artikel henviser desuden til, og understøttes af, et andet studie fra New Zealand, som dokumenterer at folk i visse tilfælde kan lade sig påvirke af falsk (ikke eksisterende) infralyd, hvis de i forvejen har set TV-udsendelser som fortæller dem at lavfrekvente eller ikke hørbare lyde fra vindmøller kan være skadelige.

Internettet er et ganske udmærket middel til research, når det gøres videnskabeligt og ordentligt. Især når det drejer sig om et emne, hvor internettet i den grad har været misbrugt til at sprede frygt og misinformation (hvilket du jo selv er det bedste eksempel på), og dette kan være medvirkende årsag til den belyste effekt.

Men derudover er der i undersøgelsen også gennemgået en del eksisterende papers vedrørende VAD og vindmøller.

Rapporterne er frit tilgængelige her:

http://ses.library.usyd.edu.au/handle/2123...
http://ses.library.usyd.edu.au//bitstream/...

http://ses.library.usyd.edu.au/handle/2123...
http://ses.library.usyd.edu.au//bitstream/...

  • 1
  • 1

du kan give mig nok så mange referencer til samme undersøgelse, men det ændrer ikke på at en undersøgelse af antallet af hits på google over én sygdom ikke fortæller noget som helst om hvorvidt folk reelt er syge eller ej - eller hvordan de er blevet det ikke mindst.

Sundhedstyrelsen har sovet i timen og de skal se at få fingeren ud så vi kan få tingene ordentlig belyst. Og der skal være et sted hvor folk, som mener at de er vindmølleofre kan få registreret deres evt. sygdomme og symptomer så folk som du og jeg som ikke fejler noget og ikke selv bor ved vindmøller, slipper for at gætte på om de mon alle sammen lyver. Dét at staten ikke vil registrere og dokumentere, at vi ind i mellem får en sten i skoen eller træder i en hundelort betyder jo ikke at fænomenet ikke eksisterer. Hvor skal vindmølleofre lade sig registrere henne? Hvem skal bevise at folks pludseligt opståede stress, svimmelhed, søvnløshed, angst, hjertebanken osv. skyldes de store vindmøller. Hvis ikke staten vil undersøge tingene så kommer dette bare til at løbe indtil der er så mange syge at de ikke længere kan ignoreres. Det bliver meget dyrt for samfundet senere hen.

Dernæst skal der strammes gevaldigt op på hvad journalister helt ukritisk lukker ud af gætværk fra både den ene og anden side og helt medieliderligt kalder "forskning" og "videnskab"

  • 2
  • 2

Hvem skal bevise at folks pludseligt opståede stress, svimmelhed, søvnløshed, angst, hjertebanken osv. skyldes de store vindmøller.


Marie, der er med garanti rigeligt af fanatiske vindmøllehadere i verden, til at hvis dette kunne bevises, så VAR det allerede bevist.

Donald Trump ville sandsynligvis være den første i køen til at finansiere en sådan undersøgelse, hvis den kunne påvise noget sådant, og det uanset hvor mange millioner det skulle koste at dokumentere det.

Dit problem er således kun, at når disse symptomer ikke skyldes vindmøllerne, så er der ingen som hverken kan eller skal bevise at de gør det, uanset hvor meget du kræver det.

Og hvis alle, ligesom du, gang på gang viser at du ikke vil acceptere undersøgelser, der ikke bekræfter dine forudindtagede opfattelser, hvordan skal vi så overhovedet forlange at nogen skal gå videnskabeligt til værks?

I disse tråde brokker du dig over at nogen netop registrerer og analyserer støjen, fordi resultatet ikke understøtter dine forudindtagelser.

Så du vil altså gerne have at sagen bliver undersøgt - men er på den anden side helst fri hvis resultatet ikke støtter din holdning.

Men selvom du påstår at ingen vil registrere eller undersøge noget, så er det altså sådan, at "Vindmølleofre" lader sig registrere, både når de klager over vindmøllerne, og når de går til lægen med symptomer, og støjen lader sig registrere i det omfang den bliver målt og analyseret.

Faktum er så at vi har flere tusinde danskere - inklusiv jeg selv, min kone og mine børn - som bor få hundrede meter fra én eller flere af vore 4.700 landplacerede vindmøller, uden at have noget som helst problem med det.

337 af disse møller er på 2 MW eller større. Alene indenfor en radius mellem 700-1200 meter fra disse, bor der tusindvis af danske borgere.

I lyset af dette er der mindre end 76 personer, der har indgivet klager, sidste år, og der er næppe nogen af disse, der har symptomer hvortil der kan påvises nogen fysisk sammenhæng med vindmøller.

Men der skal da nok være enkelte af disse der har stresslignende symptomer (som dem du nævner), som følge af deres arrigskab over at nogen i nærheden har tilladt sig lavet om på omgivelserne, imod deres vilje.

Men med de mange tusinde der bor i nærheden af danske vindmøller, ville sundhedsstyrelsen vide om der var et generelt helbredsproblem under opsejling, ligeså hurtigt og præcist som de ville vide det, hvis der var en influenza-epidemi under opsejling, og dette ville naturligvis blive undersøgt nærmere, og ville meget let kunne linkes til nærværet af vindmøller, hvis det var tilfældet.

Sundhedsstyrelsen registrerer også når 3.400 mennesker om året, bliver syge og dør for tidligt, p.g.a. luftforurening, herunder de termiske kraftværkers udledninger, som vi gerne skulle have erstattet af vindmøller.

Men disse ofre synes du jo ikke at have meget tilovers for.

  • 2
  • 1

Hej Marie Hjort

Nu er det heldigvis sådan at Boliger til salg bliver fravalgte hos Ejendomsmæglere, således nogen trods alt stemmer med fødderne.

Her et fromt forslag, hvad med lade forsøgspersoner opholde sig/sove i bygninger hvor personer har problemer. Vel at mærke frivillige der ikke ved hvor de reelt er blevet ført hen ______ Også frivillige blandt de der HAR problemer.

Også således at de får ophold langt væk fra Vindmøller. Hedder det dobbelt blind forsøg?

Hvis jeg mente kunne mærke noget Lavfrekvent ville jeg gerne prøve et sådant forsøg men det tillader tiden ikke.

  • 0
  • 0

@Marie,

Undskyld tabte lige tråden da jeg forsøgte at følge med i de mange ting jeg skulle mene ;)


- tak for nogle gode indlæg, på trods af at du er kommet i et selskab, der fanatisk tilbageviser
ethvert argument, der stiller spørgsmål ved vindmøllernes dokumenterede skadeeffekter - og ser med stor tilfredshed på at man fyrer eksperter, der med veldokumenterede forsøg viser, at visse naboer
får deres liv ødelagt.
At naboer til vindmøller må erhverve bolig langt fra vindmøllerne for at kunne sove er der mange eksempler på. At en minkavler tvinges til at flytte fordi dyrene aborterer - ja det forkastes med en bemærkning om, at "mig bekendt er de ikke dokumenteret" - og henviser til udenlandske undersøgelser fra forskere, der sikkert ikke tør andet end at frikende vindindustrien. Sporene fra Ålborg universitet skræmmer. Det burde give anledning til erstatninger - også til de naboer til vindmøller, der i stort omfang er blevet stavnsbundne.

Selvfølgelig har du ret - og selvfølgelig burde vindsektoren for længst være gået positivt ind i et samarbejde om at løse de problemer med især lavfrekvent støj, så naboerne som minimum kunne få lov til at sove om natten, i stedet for at indgå aftaler med myndighederne, der politisk har taget beslutninger om et ikke bæredygtigt VE-projekt.

Sjældent har man set så mange krumspring fra vindfolkene for at få målingerne udført på en måde, så man på forhånd bliver frikendt.
Aktindsigt har afsløret et samarbejde mellem industrien og miljøstyrelses i forbindelse med støjbekendtgørelsen.
Marie, fortsæt endelig.

  • 2
  • 2