Nye målinger afslører 75 pesticider i det danske grundvand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye målinger afslører 75 pesticider i det danske grundvand

Illustration: tang90246/Bigstock

Danske Regioner har i en ny undersøgelse fundet 129 stoffer i grundvandet, og 75 af dem har man ikke tidligere opdaget. Samtidig viser tallene fra regionerne, at fem af de ti hyppigst fundne stoffer i undersøgelsen er de nye stoffer.

Det er et resultat, der understreger, at vores lovgivning på forureningsområdet måske ikke har været så ambitiøs, som vi troede, og det kan få konsekvenser for kvaliteten af drikkevandet. Det mener Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor ved institut for vand og miljøteknologi på DTU.

Læs også: Sundhedsskadeligt stof fundet i to drikkevandsboringer: Minister vil have alle vandværker undersøgt

»Det kan blive endnu sværere for visse danske vandværker at levere vand under grænseværdierne. Flere steder i hovedstaden er man nødt til at blande vandet op med rent vand, for at sikre, at koncentrationerne er under grænseværdien. Og hvis det nu viser sig, at der er flere stoffer i vandet, end man troede, eller at det rene vand også er fyldt med pesticider, så er det et stort problem at skaffe nok rent vand.« siger han.

Rensning er ikke en løsning

I vandsektorens brancheorganisation, Danva, er direktør Carl-Emil Larsen ikke overrasket over resultatet, da han længe har haft mistanke om et stort mørketal af pesticider i vandet. Men også han er bekymret for fremtidens vandkvalitet. For selv om mange af de 129 stoffer, der er fundet i grundvandet, kan renses bort med aktivt kul, hvis de skulle ende i drikkevandet, så er det ikke gratis

»Det er et rigtig ærgerligt resultat, for vi vil gerne levere sundt vand til borgerne. Og hvis der er giftige stoffer i vandet, der skal renses fra, så betyder det i sidste ende, at vandregningen bliver dyrere,« siger han.

»Vi mener heller ikke, at man skal rense mere, end der er behov for. Muligheden for at rense skal ikke begrænse beskyttelsen mod forurening«.

Læs også: Danmark fortynder sig ud af pesticidproblemet - er det tid til at rense vandet?

Heller ikke Hans-Jørgen Albrechtsen anser øget rensning for en løsning. Men det kan blive nødvendigt, mener DTU-professoren:

»Selv hvis vi forbyder samtlige pesticider i morgen, så forsvinder vores nuværende problemer ikke over natten. Hvis der er skadelige stoffer i vandet nu, så bliver vi nødt til at behandle det for at undgå problemerne i de kommende 20-30 år,« siger han.

Undersøgelsen giver mulighed for at løse problemet

Regionerne har udført undersøgelsen på baggrund af en kortlægning af 350 pesticidstoffer, der er brugt i Danmark fra 1960’erne og frem. Deraf har man testet for de 233, der er teknisk mulige at undersøge for og de fem regioner har foretaget 639 prøver fra 102 pesticidpunktkilder fordelt over hele landet.

Læs også: Pesticid-mareridt: Vi finder forurening af drikkevandet fem gange oftere på bare et år

Punktkilderne er særligt udsatte områder tæt ved maskinstationer, gartnerier eller lignende steder, hvor risikoen for forurening er stor. Det betyder, at resultatet ikke nødvendigvis er repræsentativt, men det gør bestemt ikke undersøgelsen mindre interessant ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen.

»Jeg synes, at det er meget positivt, at man er begyndt at kigge nærmere på punktkilder, da det giver mulighed for at fjerne truslerne mod drikkevandet, eksempelvis ved at lave afværgeboringer. Der har været stort fokus på at monitorere boringerne, og det giver også en vigtig viden om, hvilke stoffer, der kan ende i drikkevandet. Men det er dyrt, og man er nødt til at gøre sig overvejelser om, hvad man skal bruge den viden til,« siger Hans-Jørgen Albrecthsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er måske lidt skarpt at sige de ikke har været der før. For nogle stoffer er det sikkert sandt, men for andre er det mere fordi man har ledt efter dem og med bedre måleudstyr nu har kunnet måle dem.
Læren er vel at alle de stoffer vi af den ene eller anden grund smider på jorden vil dukke op i vores vand. Nogle af dem nedbrydes undervejs til andre stoffer som måske er harmløse, men vi slipper ikke for dem. Vi må blive bedre til at skelne mellem detekteret og målt til over en grænseværdi.

  • 15
  • 2

Det kan kun være positivt at vi finder ud af mere og bliver klogere, spørgsmålet er så hvordan vi tolker og og reagerer på den øgede viden vi får.

Generelt har det for mig været overraskende hvor kompleks en proces der starter med at et stof bliver "sluppet ud i naturen" til at vi på et tidspunkt står med en drikkevandsboring med enten et detekteret sporstof eller endnu værre en boring der leverer vand med et stof der ligger over en fastsat grænseværdi.

Helt klassisk har jeg gennemgået en proces hvor jeg som ung miljøpolitisk aktiv geofysik studerende mente at det var da uhyre simpelt at kortlægge og håndtere og fik noget nær dumpekarakter for en rapport der lidt for tydeligt demonstrede mit hovmod i den retning, til at jeg nu efter 18 års arbejde inden for grundvandskortlægning forsøger, med skiftende held, at modere mine bombastiske udtalelser fordi jeg godt ved at det her er virkelig et komplekst emne.

Hvis vi skulle forsøge at forstå hvordan hver eneste af de her 129 fund "til bunds" ville det sandsynligvis kræve et stort antal årsværk fra geokemikere, geologer, geofysikere og andet godtfolk der koster en mindre formue i timeløn. Næppe en fornuftig brug af resurser, dog ville et sådan projekt sikkert kaste endnu mere nyttig viden af sig.

Selv om jeg er blevet klogere siden den føromtalte rapport, der til stadighed bider lidt i min stolthed, så er min konklusion stadig cirka den samme som den var for 18 år siden: Det er bedre at fejle i retning af for stor forsigtighed i spørgsmål der vedrører drikkevand (forsigtighedsprincippet).

Som Hans-Jørgen Albrechtsen også nævner i artiklen så har de her problemer det med at blive hængende lang tid i eftertiden fra at forureningen er stoppet.
Vores vidensniveau bliver forhåbentlig til stadighed ved med at vokse og hvis man ellers kan bide sin stolthed i sig er der er ikke noget i vejen for at man, når man så i fremtiden er blevet klogere og mere sikker på sine konklusioner, kan lave om på ting som man fejlagtigt gik for hårdt ud og forbød i fortiden.
Det kan muligvis have kostet lidt i form af mistet potentielt økonomisk overskud, det føler jeg mig overbevist om at vi som samfund godt kan indhente igen.
Det er til gengæld sværere at gå tilbage og hente ting ud af undergrunden som vi først har ladet sive derned.

  • 13
  • 1

Fra et almindeligt læmands-synspunkt er jeg kommet fra en ungdommelig liggyldighed med grundvandet, til virkelig at sætte pris på det. Jeg er lige kommet hjem fra en påske ferie i Spanien med hele familien, og de sidste 5 år har vi holdt sommerferie i Frankrig. Her er det mig der dagligt skal slæbe på 8L - 10L vand i dunke, til en pris af 10-15kr. Umiddelbart lyder det måske voldsomt med disse mængder, men man skal tænke på at man ikke koger sin pasta i klor-vand (slet ikke i Spanien), laver kaffe osv., så 10L vand kan hurtigt være det daglige forbrug til en fam. på 4 personer, selvom at man forsøger at spare. (Derudover skal man lægge til at det er rigtig bøvlet at håndterer en 10L dunk for de fleste.)

Hver eneste gang jeg retunerer til Danmark, priser jeg mig virkelig lykkelig for at det stadig er muligt at sætte munden hen til hanen og drikke vandet (uden videre økonomiske eller helbredsmæssige overvejelser).

Med andre ord, synes jeg at man kan tillade sig at gå rigtig langt for at beskytte grundvandet. Normal er jeg ikke tilhænger af, at staten tromler hen over "den lille mand" / virksomhed. Men i min optik er samfundsomkostningerne så astronomiske, hvis man medregner alle indirekte effekter af ikke at have rent drikke vand, at jeg mener man bør gå rigtig langt, selv hvis det skulle koste lidt i landbruget eller kemi-industrien.

  • 12
  • 2

Det er en nyhed, at sødetabletter har været brugt som pesticid. Eller har noget glemt hoved derhjemme da fundlisten skulle opgøres.
Saccharin

Er der måske tale om punktkilder hvor der blev hældt kold kaffe ud med sødemiddel?
Er der også fundet coffein?

Måske skulle midlerne først findes på middeldatabasen, før de benævnes som pesticid.
En del stoffer har også brug som biocid. Et mere komplet og gennemarbejdet granskning over hvilke stoffer der er tale om og alle brug ville være brugbart.

  • 3
  • 12

Jeg har de sidste mange år ikke fattet, at agronomer, keminere og endog biologer har ment at pesticider, biocider og kunstgødning mv, der udspredes på markerne nedbrydes i de øverste jordlag, og derfor ikke forurener grundvandet. Skulle al kemien - så forsvinde og fordampe til stratosfæren? Gravitationsloven gælder også for hvad vi hælder ud på jorden..

  • 13
  • 3

Prisen for at omlægge hele Danmark til sprøjtefri zone i forhold til prisen for at skulle rense alt vores drikkevand, kunne være to interessante tal i denne diskussion.
Jeg forestiller mig at de penge landbruget spare på at tage den nemme løsning og bruge sprøjtegifte vil blive brugt flere gange på at rense vandet.
Det vil selvfølgelig ikke løse problemet på den korte bane at forbyde alle sprøjtegifte, men måske kunne det give vores børnebørn rent drikkevand i deres fremtid.
Jeg synes vi skal strække os langt for at sikre vores rene grundvand!

  • 8
  • 2

Så længe befolkningen ikke fatter, at penge og politk IKKE hænger sammen, så bliver det aldrig bedre.

Og med "penge" mener jeg parti-støtte, personlig støtte og manglende tvungen åbenhed om politikernes private økonomiske engagement i virksomheder, foreninger m.v.

Så længe der er sammenhæng mellem økononisk gevinst og derespolitiske beslutninger, så vil vi få dårlige og tårbelige beslutninger.
Det burde være indlysende for enhver, men det lader til ikke at være tilfældet, hvor er det ufattelig trist. Vi kan kun pege på os selv!

  • 5
  • 1

Her er det mig der dagligt skal slæbe på 8L - 10L vand i dunke, til en pris af 10-15kr.


HJåber I havde en god tur i Spanien, hvor selv deres drikkevand på flasker er langt mere forurenet end det danske vand fra hanerne.
Det største problem er forurening af bakterier oma. på deres grønsager, det klarer de med at skylle det i vand tilsat noget Rodalon!
Det mest forurenede vand fra vandhanen er de første par kbcm vand fra hanen, det stammer fra opløste tungmetaller.
Man kan ikke bedømme de alarmenrende oplysninger før man får koncentrationen og navnene på de fundne stoffer.
De mest hyppige fund af pesticidrester atammer i øvrigt fra pesticider, som landbruget slet ikke har anvendt, de stammer fra totalmidler, som forhindrer al vækst i næsten et år!
Et af de alarmerende fund stammede fra et middel, der blev anvendt i jordbær, alligevel fik landbruget skylden!
I øvrigt beskyttede det jordbærrende mod svampeangreb, der havde en langt større gifteffekt end de mikroskopiske rester man fandt - i øvrigt langt under de anvendte grænseværdier.

  • 2
  • 6

I dag finder men stort set alt alle steder, hvis man leder med fintfølende analyser.
Bl.a. i Ledøje, hvor der netop er lukket et vandværk, lå vist nok en kæmpe losseplads. Myndighederne har gennem en årrække lukket øjnene for disse mange punktforureningskilder og koncentreret opmærksomheden på gamle udfasede pesticider.
For i forbindelse med gamle lossepladserher gælder det samme: Hvis du leder efter noget, finder du det med stor sandsynlighed. Der lå tusindvis af lossepladser spredt ud over landet - ofte i gamle grusgrave uden membran, det vil sige tæt på grundvandet.

  • 3
  • 4

Desværre har vi en miljøminister, som offentligt anbefaler direkte nedsivning af spildevand til grundvandet fra ejendomme i det åbne land. Det påstås at renseeffekten er SOP inden det når grundvandet. Men ingen krav til øvrige stoffers forurening af grundvandet eller viden om det.
Danva har i et afklaringsprojekt om nedsivning af husspildevand, stillet mange spørgsmålstegn, hvor det flere steder (s48) anføres stoffer som udledes af lavteknologiske spildevandsanlæg til miljøet, forurener vores grundvand, med østrogener, såvel kunstige bisphenol-A m.fl. og naturlige og lægemidler.
Hvordan kan en uansvarlig miljøminister anbefale en ukontrolleret nedsivning af de stoffer?
Det er endvidere tankevækkende, når ministerens embedsmænd, er videne om, at der i Danmark er udviklet 100% udløbsfri biologiske renseanlæg, uden bundfældningstank, hvor mikroplast,lægemidler og hormonforstyrrende stoffer nedbrydes over > 30 år. Det koster kun < 70øre/m3, og det kan gøre arbejdet til en pris der kun er 20% højere end nedsivning. Prisen i offentlige højteknologiske renseanlæg inklusiv transport er tæt på 30kr/m3. (kilde forsyningssekretariatet)

  • 3
  • 2

Desværre har vi en miljøminister, som offentligt anbefaler direkte nedsivning af spildevand til grundvandet fra ejendomme i det åbne land. Det påstås at renseeffekten er SOP inden det når grundvandet. Men ingen krav til øvrige stoffers forurening af grundvandet eller viden om det.
Danva har i et afklaringsprojekt om nedsivning af husspildevand, stillet mange spørgsmålstegn, hvor det flere steder (s48) anføres stoffer som udledes af lavteknologiske spildevandsanlæg til miljøet, forurener vores grundvand, med østrogener, såvel kunstige bisphenol-A m.fl. og naturlige og lægemidler.
Hvordan kan en uansvarlig miljøminister anbefale en ukontrolleret nedsivning af de stoffer?
Det er endvidere tankevækkende, når ministerens embedsmænd, er videne om, at der i Danmark er udviklet 100% udløbsfri biologiske renseanlæg, uden bundfældningstank, hvor mikroplast,lægemidler og hormonforstyrrende stoffer nedbrydes over > 30 år. Det koster kun < 70øre/m3, og det kan gøre arbejdet til en pris der kun er 20% højere end nedsivning. Prisen i offentlige højteknologiske renseanlæg inklusiv transport er tæt på 30kr/m3. (kilde forsyningssekretariatet)

  • 1
  • 1

Der hvor jeg kommer fra kaldte vi alle dem der dyrkede jordbær "landmænd" ?


Går vi lidt dybere i DATA, så skyltes det vist mere det biocid der indtil for få år siden blev brugt i træbeskyttelse og maling. Det gav en langt større eksponering end de få steder frilandsgartnere havde jordbær og bær. Har "bloggeren" tjekket eget træværk?
Så er det vist underordnet om frilandsgartnere af nogle kaldes for landmænd, det er dog forskellige uddannelser hvis nogen er interesseret.

  • 3
  • 3

Jeg forestiller mig at de penge landbruget spare på at tage den nemme løsning og bruge sprøjtegifte vil blive brugt flere gange på at rense vandet.

Hvis vi medregner den ekstra miljø belastning der kommer af at producere 20% mindre på arealet (http://icrofs.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/art...) og udleder 20-30% mere CO2 pr. ton fødevarer (https://www.berlingske.dk/nyheder/forskere...)

Når vi tager det med i både økonomi og klima regnskabet er det ikke sikkert den sprøjtefrie dyrkning vinder over sprøjtemidler og rensning af drikkevandet.

  • 3
  • 3

Der hvor jeg kommer fra kaldte vi alle dem der dyrkede jordbær "landmænd" ?


Alle andre steder end i Slagelse kalder man den for gartnere.

Man kunne også kalde dem for husejere eller private haveejere, der har anvendt tonsvis ad Euparen til at beskytte bærrene mod svampeangreb.
Sikkert en fin ide, for svampegift er måske tusind gange mere giftigt en sprøjtemidlet, der forlængt er nedbrudt inde spisning.
I oversigten til artiklen nævnes også BAM.
Det er et harmløst stof, som landbruget aldrig har anvendt. Det har kommuner, staten, amterne og private anvendt i stor stil til at bekæmpe alle planter.
Kun tåber kan tro, at landbruget kan leve af at have marker, hvor intet kan gro.
Heller ikke i Slagelse?
Men lad os bare tørre det hele af på landbruget.

  • 1
  • 6

Selv om jeg er blevet klogere siden den føromtalte rapport, der til stadighed bider lidt i min stolthed, så er min konklusion stadig cirka den samme som den var for 18 år siden: Det er bedre at fejle i retning af for stor forsigtighed i spørgsmål der vedrører drikkevand (forsigtighedsprincippet).


@Arne,
det princip har man ikke anvendt for den kemiske planteværn, man har tværtimod anvendt den metode, at de ikke måtte kunne måles.
Nina Cedergren, KU, har beregnet, at man skal drikke 20 tons vand for at få så mange pesticidrester, at det kunne give symptomer. Dødelig dosis for rent drikkevand er ca. 6 l vand dagligt!
I listen nævnes BAM, det stammer fra et middel, som landbruget ikke har anvendt overhovedet, alligevel fortsætter forskere oma med at tørre det af på landbrugets anvendelse af pesticider! Det er for dårligt.
Der nævnes et middel mod svampeangreb i jordbær, det meste stammer fra privates brug af Euparen, der er mindre giftig end de svampetoksiner, der så vil ses i jordbærrene.
Dansk drikkevand er renere end drikkevand på flasker og er vel noget af klodens reneste. På Tenerife så jeg en sø, der forsynede dem med drikkevand. Højt oppe i bjerget, en helt åben sø. Den blev hældt på flasker, det danske drikkevand var renere.
Mange af de nævnte midler er forlængst udfasede, så det burde være i orden.
Man er nødt til at anvende kemisk planteværn på global plan. Erkend det nu. Sprøjtning står for ca. 30% af klodens merudbytter af fødevarer. Udfases pesticider må der tages 30% flere skov- og naturarealer ind som landbrug.

  • 1
  • 7

Hvis den svampegift, der dannes i usprøjtede bær, er 1000 gange så giftigt, som sptøjtemidlet, hvordan kan man så argumentere for at undlade at sprøjte af sikkerhedsmæssige grunde ??

  • 1
  • 4