Nye lasere fjerner kræfttumorer uden indlæggelse og narkose
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye lasere fjerner kræfttumorer uden indlæggelse og narkose

Illustration: Gentofte Hospital

Op mod 2.000 patienter årligt med blærekræft behøver ikke længere blive indlagt og kørt på operationsstuen i fuld narkose for at få fjernet blæretumoren.

Er der tale om en overfladisk tumor, kan indgrebet nu foretages i ambulatoriet på en halv time uden bedøvelse takket være ny laserteknologi, fortæller overlæge på Herlev og Gentofte Hospitaler Gregers G. Hermann.

»Vi har i samarbejde med en række ingeniører og fysikere identificeret en bestemt laser og nogle settings, som gør, at vi kan identificere og fjerne overfladiske blæretumorer med det samme under lokalbedøvelse, og så kan patienten tage hjem bagefter uden de store gener,« siger han om metoden, som skal yderligere efterprøves i et treårigt projekt.

Her ses tumorerne uden brug af fluorescens. Illustration: Gentofte Hospital
Efter brug af fluorescens. Illustration: Gentofte Hospital
Her er tumorerne fjernet med laseren. Illustration: Gentofte Hospital

Løsningen ser ud til at ligge i en diodelaser, som i dette tilfælde er en hyldevare fra tyske Biolitec, men som har fået justeret indstillingerne, så den bidrager med præcis den mængde energi, der skal til for at ophobe dræbende varme i blodkar og tumorceller. Metoden bevirker en opvarmning af tumorens blodkar, hvilket reducerer ilttilførslen til tumoren, som derfor visner.

Læs også: Dansk molekyle-bibliotek skal levere komponenter til fremtidens medicin

Diodelaseren kan give korte pulse og intervaller på 1 ms, og det betyder, at smertenervefibrene nærmest slet ikke når at registrere energien fra den enkelte laserpuls. Dette gør, at behandlingen stort set er smertefri, hvilket de 71 patienter, som foreløbig har gennemgået processen, har været yderst tilfredse med, fortæller Gregers G. Hermann.

»Det handler om, at vi har justeret på bølgelængden. Ligger den på 980 nm, kan vi se, at effekten bliver passende overfladisk, ikke gør ondt, og at laseren er nem at kontrollere,« siger han og fortsætter:

»Blæretumorsygdomme er noget rigtigt møg, fordi de har tendens til at komme igen og igen. Derfor skal der jævnligt kikkertundersøgelser og operationer til. Men nu kan vi altså identificere tumoren, mens den er lille, og fjerne den med det samme,« siger han.

For at opdage tumoren, mens den netop stadig er lille, anvendes rød fluorescens, kaldet Hexvix, på en måde, som urologisk afdeling har udviklet i samarbejde med det norske firma Photocure ASA. Derudover har afdelingen sammen med det tyske medico-selskab Karl Storz udviklet små kikkerter, som kan anvende fluorescensmetoden, så man derved kan undersøge blæren uden bedøvelse.

Læs også: Nyt dansk-tysk forskningsprojekt skal forbedre diagnosticeringen af kræft

Andre forskningsgrupper har anvendt holmium-lasere, som sædvanligvis anvendes mod nyresten, men ifølge Gregers G. Hermann udøver denne type laser en ret eksplosiv effekt i tumoren, som ikke er lige så kontrollerbar som diodelaseren. Desuden er den tunge holmium-laser ikke – som den blot 10 kg tunge diodelaser – flytbar.

Mindst 5,7 mio. kroner årligt at spare

Hvert år foretager kirurger omkring 7.000 operationer for overfladiske blæretumorer i Danmark under narkose, og herefter følger hyppige kontroller, som gør blærekræft til en af de dyreste kræftsygdomme at have med at gøre for sundhedsvæsnet.

Blærekræft lægger således beslag på 20-25 procent af ressourcerne på de danske urologiske afdelinger, og det betyder, at der udover de 5,7 mio. kroner, der er at spare årligt i direkte omkostninger ved at rykke denne type behandling ud af operationsstuerne, er millioner at spare i afledte besparelser.

Metoden frigør nemlig en del plads på operationsstuerne til andre typer operationer, og i og med, at en operation under narkose er et noget større indgreb end ambulant behandling, er der også mange af de - fortrinsvis ældre - patienter, som slipper for meget alvorlige eftervirkninger og opfølgende behandlinger.

Lasermetoden er dog endnu ikke tilgængelig for alle patienter, fordi det skal først undersøges nærmere, om den helt kan måle sig med den traditionelle metode i narkose.

Læs også: Ny teknologi lyn-evaluerer kræftbehandling

Og der er flere diagnosticerings- og behandlingsmuligheder at komme efter med de nye lasere, vurderer Gregers G. Hermann, som har samlet kompetencerne i et medico-optisk center på Gentofte Hospital, som åbnede for to år siden. På længere sigt er det også planen at se på, om andre bølgelængder kan gøre kål på endnu større tumorer.

Desuden er gruppen af læger, fysikere og ingeniører samlet om et EU-projekt, der handler om, hvordan man kan bruge lys til at stille kræftdiagnoser i stedet for at skulle udtage vævsprøver til undersøgelse på patologisk afdeling for så at få en evt. kræftdiagnose 5-6 dage senere.

Gregers G. Hermann understreger, at det på længere sigt er helt oplagt, at de to projekter kommer til at supplere hinanden.

»Hvis man kigger ind i blæren, skal man kunne lyse på en forandring i slimhinden eller en tumor, og så siger maskinen, om det er cancer eller ej. Dette kaldes populært den optiske biopsi. Fluorescensen skal kunne hjælpe med at finde denne forandring. Vi er endnu tidligt på færde, men det er et område, der er ved at blive 'hot', og om fem år har vi nok noget, der kan virke i praksis,« fortæller overlægen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ved operation med fuld bedøvelse banker de et gammelt vandrør op gennem urinrøret, hvilket giver smertefulde blødninger i en måneds tid. Uden bedøvelse bruges en tynd plastikslange, der kan proppes med alle nødvendige instrumenter, og som ikke efterlader væsentlige skrammer. Kameraet giver godt indkik med kontrastlys etc, som artiklen fortæller.

Mine egne læger har ikke fået laser endnu, men plejer at rydde op omgående med saks og brænder, hvilket blot giver et let ubehag. Laser er sikkert fint, men artiklen ser ud til at overdrive forskellen fra nu. For øvrigt beder jeg altid om at blive skrevet op til læger med underlige navne, for de tilflyttede virker til at have bedst styr på denne teknik, så jeg slipper for en træls operation.

  • 0
  • 0

Jeg har haft sygdommen i 23 år og er blevet opereret mindst 20 gange på 7 forskellige hospitaler. Jeg har aldrig været ude for at man "banker et gammelt vandrør op gennem urinrøret" ved operation. Blødninger forekommer normalt kun efter den første operation. Derefter bliver man kontrolleret jævnligt og bliver opereret inden tumoren når at udvikle sig.

Det kræver en del øvelse at håndtere de kirurgiske instrumenter ordentligt, men jeg har ikke oplevet nogen væsentlig forskel på "læger med underlige navne" og andre læger. Hospitalerne er meget grundige med uddannelsen af kirurger, og de har min fulde tillid.

Det kan være en ide at tage to iprener og to panodiler inden undersøgelser i blæren for at minimere smerter. En anden god ting er at grine og hygge sig imens, så tænker man på noget andet.

Blæren bliver nemt irriteret, og der kan gå nogle måneder inden en evt. hyppigere vandladningstrang forsvinder.

Og HUSK at overholde kontrollerne, de er der ikke for sjov!

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten