Nye lasere fjerner kræfttumorer uden indlæggelse og narkose

Op mod 2.000 patienter årligt med blærekræft behøver ikke længere blive indlagt og kørt på operationsstuen i fuld narkose for at få fjernet blæretumoren.

Er der tale om en overfladisk tumor, kan indgrebet nu foretages i ambulatoriet på en halv time uden bedøvelse takket være ny laserteknologi, fortæller overlæge på Herlev og Gentofte Hospitaler Gregers G. Hermann.

»Vi har i samarbejde med en række ingeniører og fysikere identificeret en bestemt laser og nogle settings, som gør, at vi kan identificere og fjerne overfladiske blæretumorer med det samme under lokalbedøvelse, og så kan patienten tage hjem bagefter uden de store gener,« siger han om metoden, som skal yderligere efterprøves i et treårigt projekt.

Løsningen ser ud til at ligge i en diodelaser, som i dette tilfælde er en hyldevare fra tyske Biolitec, men som har fået justeret indstillingerne, så den bidrager med præcis den mængde energi, der skal til for at ophobe dræbende varme i blodkar og tumorceller. Metoden bevirker en opvarmning af tumorens blodkar, hvilket reducerer ilttilførslen til tumoren, som derfor visner.

Diodelaseren kan give korte pulse og intervaller på 1 ms, og det betyder, at smertenervefibrene nærmest slet ikke når at registrere energien fra den enkelte laserpuls. Dette gør, at behandlingen stort set er smertefri, hvilket de 71 patienter, som foreløbig har gennemgået processen, har været yderst tilfredse med, fortæller Gregers G. Hermann.

»Det handler om, at vi har justeret på bølgelængden. Ligger den på 980 nm, kan vi se, at effekten bliver passende overfladisk, ikke gør ondt, og at laseren er nem at kontrollere,« siger han og fortsætter:

»Blæretumorsygdomme er noget rigtigt møg, fordi de har tendens til at komme igen og igen. Derfor skal der jævnligt kikkertundersøgelser og operationer til. Men nu kan vi altså identificere tumoren, mens den er lille, og fjerne den med det samme,« siger han.

For at opdage tumoren, mens den netop stadig er lille, anvendes rød fluorescens, kaldet Hexvix, på en måde, som urologisk afdeling har udviklet i samarbejde med det norske firma Photocure ASA. Derudover har afdelingen sammen med det tyske medico-selskab Karl Storz udviklet små kikkerter, som kan anvende fluorescensmetoden, så man derved kan undersøge blæren uden bedøvelse.

Andre forskningsgrupper har anvendt holmium-lasere, som sædvanligvis anvendes mod nyresten, men ifølge Gregers G. Hermann udøver denne type laser en ret eksplosiv effekt i tumoren, som ikke er lige så kontrollerbar som diodelaseren. Desuden er den tunge holmium-laser ikke – som den blot 10 kg tunge diodelaser – flytbar.

Mindst 5,7 mio. kroner årligt at spare

Hvert år foretager kirurger omkring 7.000 operationer for overfladiske blæretumorer i Danmark under narkose, og herefter følger hyppige kontroller, som gør blærekræft til en af de dyreste kræftsygdomme at have med at gøre for sundhedsvæsnet.

Blærekræft lægger således beslag på 20-25 procent af ressourcerne på de danske urologiske afdelinger, og det betyder, at der udover de 5,7 mio. kroner, der er at spare årligt i direkte omkostninger ved at rykke denne type behandling ud af operationsstuerne, er millioner at spare i afledte besparelser.

Metoden frigør nemlig en del plads på operationsstuerne til andre typer operationer, og i og med, at en operation under narkose er et noget større indgreb end ambulant behandling, er der også mange af de - fortrinsvis ældre - patienter, som slipper for meget alvorlige eftervirkninger og opfølgende behandlinger.

Lasermetoden er dog endnu ikke tilgængelig for alle patienter, fordi det skal først undersøges nærmere, om den helt kan måle sig med den traditionelle metode i narkose.

Og der er flere diagnosticerings- og behandlingsmuligheder at komme efter med de nye lasere, vurderer Gregers G. Hermann, som har samlet kompetencerne i et medico-optisk center på Gentofte Hospital, som åbnede for to år siden. På længere sigt er det også planen at se på, om andre bølgelængder kan gøre kål på endnu større tumorer.

Desuden er gruppen af læger, fysikere og ingeniører samlet om et EU-projekt, der handler om, hvordan man kan bruge lys til at stille kræftdiagnoser i stedet for at skulle udtage vævsprøver til undersøgelse på patologisk afdeling for så at få en evt. kræftdiagnose 5-6 dage senere.

Gregers G. Hermann understreger, at det på længere sigt er helt oplagt, at de to projekter kommer til at supplere hinanden.

»Hvis man kigger ind i blæren, skal man kunne lyse på en forandring i slimhinden eller en tumor, og så siger maskinen, om det er cancer eller ej. Dette kaldes populært den optiske biopsi. Fluorescensen skal kunne hjælpe med at finde denne forandring. Vi er endnu tidligt på færde, men det er et område, der er ved at blive 'hot', og om fem år har vi nok noget, der kan virke i praksis,« fortæller overlægen.