Nye lærere gider ikke undervise i naturfag

Da læreruddannelsen sidste år blev ændret, var det primært for at styrke naturfag som fysik/kemi og natur/teknik. Men nu viser det stik modsatte at gøre sig gældende, skriver Politiken.

Mindre end ti procent af de nye lærerstuderende har valgt naturfag som linjefag, og på nogle seminarer må man helt opgive faget på grund af den ringe interesse.

IDA-formand Lars Bytoft frygter, at udviklingen på seminarierne kan gøre det endnu sværere at skaffe tilstrækkeligt ingeniører i fremtiden.

»Med så få lærerstuderende, der vælger naturfag som linjefag, kommer vi til at mangle lærere, der har gejsten for faget og kan formidle den videre til skoleeleverne. Dermed risikerer vi en ringe interesse for naturfag hos kommende generationer,« siger han

Formand for Lærerseminariernes Rektorforsamling, Nils-Georg Lundberg, mener, at den nye studieordning for læreruddannelsen skræmmer de studerende. Hvor man før kunne skifte mellem linjefagene, er man i højere grad bundet til sit valg i dag.

Samme årsag peger studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange, på, men han mener, at problemet også ligger et andet sted:

»Unge med naturfag vælger ikke seminariet. Derfor skal vi slå på tromme for, at læreruddannelsen ikke kun er for dem med de bløde værdier,« siger han til Politiken.

Det er forsker Peter Norrild fra Danmarks Pædagogiske Universitet enig i. Han er formand for en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet, der skal styrke naturfag i folkeskolen, og han ser en forlængelse og akademisering af læreruddannelsen som en løsning.

»På den måde kan man styrke både den faglige og pædagogiske del af uddannelsen. Det giver bedre lærere med en højere status, og så må man se i øjnene, at det betyder en højere løn,« siger han til Politiken.

Lars Bytoft mener også, at der skal drastiske ændringer af læreruddannelsen til, og peger på, at naturfag bør være obligatorisk for alle lærerstuderende. Samtidig foreslår han, at skoler og seminarer trækker undervisere ind fra erhvervslivet:

»Ikke for at erstatte lærerne, men for at støtte dem og få noget gejst ind i skolerne. Jeg kender mange ældre ingeniører, der gerne vil bruge noget af deres tid på formidling af teknik og naturvidenskab, og dem kunne man med fordel trække ind i undervisningen både på seminarerne og i skolerne,« siger Lars Bytoft til Ingeniøren.

Undervisningsminister Bertel Haarder er bekymret over udviklingen. Han er åben over for alle gode forslag, der kan få flere af de kommende folkeskolelærere til at uddanne sig i naturfag, siger han til Politiken.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I artiklen står »Unge med naturfag vælger ikke seminariet. Derfor skal vi slå på tromme for, at læreruddannelsen ikke kun er for dem med de bløde værdier,«

Lad mig endnu engang fortælle, her i Ingeniøren, at der også er andre muligheder. f.eks. ved at tillade Ingeniører at undervise. Det gør man faktisk på landets tekniske gymnasier (HTX). På disse gymnasier fokuserer man på de tekniske fag, og målretter imod at de unge går videre som ingeniører, designere, eller lignende.

Tilgangen til de tekniske gymnasier (HTX) er stærkt stigende, og af et lærerteam er ofte 25% ingeniører. Som Ingeniør kan man der undervise i f.eks. Fysik, matematik, kemi, procesteknik, elektronik, bygningsteknik, osv.

Desværre er det sådan at mange journalister kun tænker på det gamle klassiske gymnasium (nu kaldt STX) hvor meget stadig er som vi alle husker fra gamle dage. Men der er altså også 3 andre gymnasier, nemlig HTX, HHX og HF. Og som nævnt herover, er Teknisk gymnasium (HTX) altså meget ingeniør rettet, både i lærerstaben og i undervisningen.

PS: "Til Ingeniøren." Var det ikke en idé med en stor reportage fra et af landets Tekniske gymnasier, så flere kunne kende dem?

  • 0
  • 0

Ikke nødvendigvis Ingeniører, men jeg mener at man i for høj grad fokuserer på at lærere kun kan komme fra seminarier. Nærmest som en fast regel, at kun fra et rigtigt seminarie evner man at formidle viden til børn og unge.

Jeg mener at utallige gode undervisere kan komme fra andre uddannelses retninger, og man burde være åben for disse muligheder. Ved at supplere andre fagretninger med en pædagogisk tillægs uddannelse kunne mange dygtige mennesker blive gode lærere.

  • 0
  • 0

Bl.a. nødvendige forudsætninger for at tiltrække lærerstuderende i det hele taget, og specielt til naturfag er følgende:

Lærerne skal ikke undervise i gamle nedlagte containere og pavillioner, hvor man har stavlet dem ind fordi de normale bygninger er ved at gå til i svamp - lærerne skal ikke stå i naturfagslokaler, der kunne tjene som kulisse til en Frankenstein-film fra 30'erne o.s.v

Hvis ikke rammerne omkring undervisningen er iorden, så kan man da aldrig tiltrække folk med den nødvendige begavelse og det nødvendige engagement til uddannelsen/arbejdet som folkeskolelærer....jer der er i branchen ved jo hvor håbløst det er, hvis ikke de fysiske rammer er iorden...i virkeligheden er det komplet åndssvagt at man ikke ofrer penge på det, for det er meget billigere at istandsætte bygninger/ købe nyt udstyr end det er at forsøge at bestikke folk til at påtage sig et upopulært arbejde ved at give dem højere løn...

  • 0
  • 0

Det synspunkt har min fulde tilslutning. Efter 35 år som fysiklærer i folkeskolen har jeg opsamlet en lang række iagttagelser om fagets situation ude i den virkelige verden, dvs. langt fra Danmarks Pædagogiske Institut. At få tilstrækkeligt med midler til det oplevelsesfag, som fysik/kemi retteligt skal være, var en stadig kamp. På mange skoler var det prioriteret lavere end formnings-, hjemkundskabs- og sløjdfagene. Når man dertil lægger, at manglen på naturfagslærere gør, at natur-teknik-faget på klassetrinene 1.- 6. klasse i mange tilfælde varetages af lærere, der i lutter selvforsvar undervise "efter bogen" med så få eksperimenter som muligt, får man folkeskoleelever, der ikke er motiveret for i deres videre forløb at vælge naturfag.

Grunden lægges i folkeskolen, og jeg er alvorligt bange for, at ingeniører, der vil undervise der, får et kulturchok.

S. Schack Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten