Nye kvælstoftal udfordrer Venstre-regeringens landbrugspakke

Kvælstofudledningen til vandmiljøet steg i 2015 med godt 2.000 ton til 61.605 ton. Det viser en aktindsigt i en kommende rapport, som Danmarks Naturfredningsforening har fået, og som Ingeniøren også har fået lov at kigge i.

Ifølge politisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening Thyge Nygaard burde udledningen dog ikke være steget – i hvert fald ikke, hvis Venstre-regeringens beregninger forud for Landbrugspakken skulle holde stik.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Ifølge disse beregninger ville tidligere vedtagne initiativer – samlet i en meget omdiskuteret, såkaldt baseline-effekt – nemlig modvirke stigningen i kvælstofudledningen fra Landbrugspakken. Og effekten skulle i realiteten allerede vise sig fra 2013:

»For 2013 og 2014 var vi klar over, at udledningen ville stige, men ikke mere, end at det kunne skyldes almindelige sæsonudsving. At den så stiger endnu mere i 2015, ser vi som et direkte bevis for, at der er noget, man ikke har taget højde for. Hvad det så er, dét er et godt spørgsmål,« siger han.

Mere vinternedbør får skylden

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) sagde torsdag morgen til DR, at forklaringen på den øgede udvaskning var mere vinternedbør.

Læs også: Firma lover mindre kvælstof i miljøet med nyt gødningssystem

Det kan Danmarks Naturfredningsforening både vende tomlen op og ned til, for tallene er i realiteten klimakorrigeret:

»Der burde være taget højde for øget nedbør. Spørgsmålet er, om modellen er god nok. Men selvom man piller ved den, så kan vi under alle omstændigheder konstatere en højere udledning,« siger Thyge Nygaard.

Læs også: Landbrugspakken vil vende bunden i vejret på kvælstofkabalen

Omvendt fortæller Thyge Nygaard, at 2015 var et år, hvor landmændene havde et rigtigt højt udbytte på markerne, og man må derfor forvente, at afgrøderne har spist godt med kvælstof, hvilket naturligvis trækker den anden vej.

Danmarks Naturfredningsforening er med på, at klimaforandringerne har spillet ind. Det har givet en større mineralisering, at der har været et varmere efterår og en varmere vinter.

Udvaskningen faldt overnight

Tallene fra den endnu ikke offentliggjorte rapport viser også, at marginaludvaskningen (den andel af kvælstoffet, der ender i jorden) er større end hidtil antaget.

Det finder Thyge Nygaard interessant, fordi Venstre-regeringen netop i sine beregninger har nedsat marginaludvaskningen fra 33 til 18 procent:

»Det var et af de trick, man brugte for at få regnestykket i Landbrugspakken til at gå op, så planterne overnight blev meget bedre til at 'spise op',« siger han.

Læs også: Vi spoler tiden tilbage: Her er de første og afgørende tal om #gyllegate

Han tilføjer, at han på ingen måde kan genkende tallene i de nye målinger. Tværtimod ligger der ifølge Thyge Nygaard netop en masse forskning og data til grund for, at man antager, at netop en tredjedel af den kvælstof man tildeler planten, bliver udvasket.

Pakken aldrig været på sporet

For interesseorganisationern Danmarks Naturfredningsforening er der ingen tvivl om, at de nye tal er en alvorlig begmand til Landbrugspakken, som trådte i kraft i 2016:

»Pakken har dybest set aldrig været på sporet. Den har været alt for svag i forhold til konkrete virkemidler. Ligeledes hviler den alt for meget på den kommende regulering uden præcist at anvise, hvad der kommer til at ske,« siger Thyge Nygaard.

Danmarks Naturfredningsforening kritiserer endvidere, at politikerne ikke gør den målrettede regulering tilstrækkeligt målrettet, og mener samtidig, at det er kritisabelt, at man ikke benytter sig af de såkaldte retentionskort, der viser, hvor effekten af de mårettede indsatser er størst:

Læs også: Jyske landmænd slipper billigst fra landbrugspakkens nye regulering

»Landbruget vil ikke benytte sig af retentionskort, fordi landbruget her kan se helt ned på bedriftsniveau, hvem der for alvor kan forvente en væsentlig indskrænkning,« siger Thyge Nygaard.

De nye tal har – ifølge Altinget – fået Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding til at kalde miljø- og fødevareministeren i samråd for at forsøge at presse ministeren til at rulle pakken tilbage.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det varmere klima betyder at vandmiljøet er mere sårbart og risikerer at kollapse:

" - Når et område bliver ramt af iltsvind, så er det ligesom i Ludo – man bliver slået tilbage til start, og så kan 25 års indsats i det vandområde være spildt, og man skal starte forfra med at bygge livet og stabiliteten i det havområde op, og det er noget, der tager rigtig lang tid. Det er mange milliarder, der er spildt, hvis det sker," (http://www.dr.dk/nyheder/penge/nye-tal-der...)

I 2005 ødelagde højrepartierne SKAT. I 2014 ødelagde de livet for 100.000(?) kontanthjælpsmodtagere for at spare ½ milliard og få 1000(?) i arbejde. I 2015 ødelagde de vandmiljøet.

Men forfalske data, rasle med sablen og købe våben har højre altid været god til. Også i USA hvor man ikke må bande i TV men godt købe et maskingevær nede på gadehjørnet ...

Er det billionerne værd at holde Rusland og Kina i skak? Lærer vi nogensinde at stemme på intelligente, etiske mennesker der prioriterer tillid og samarbejde?

  • 21
  • 7

Var det ikke en del af landbrugspakken, at der skulle flere målinger til? Som flere målestationer?

  • 4
  • 3

Det er en forudsætning for Landbrugspakkens positive miljøresultater i forhold til baselineopgørelsen, at et væsentligt areal årligt går fra produktionsarealer til bl.a. byer og veje. Men det er en helt åbenlys svaghed ved beregningerne, at der mangler data, som viser, om det intensivt drevne areal reelt falder. Det er mest sandsynligt, at den intensive drift, der har fundet sted på de arealer, som efter beregningerne udgår af drift, flyttes til andre arealer, som hidtil har været ekstensivt drevet eller ligget hen som natur, da landmanden fortsat har brug for jord til gyllen og foderproduktionen. Det samme gør sig i en vis udstrækning gældende, når der etableres nye vådområder til fjernelse af kvælstof og fosfor. Dette scenarie understøttes af det markante tab af biotoper, der kan konstateres ved gennemgang af luftfotos i landbrugstunge områder, samt af, at de faktiske målinger i vandmiljøet de seneste år ikke viser, at den mængde kvælstof, som når vandmiljøet, er faldet.

Et faldende landbrugsareal er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at natur- og miljøbelastningen reduceres, hvis det areal, som forurener, reelt ikke falder. Dette skal ikke mindst ses i relation til, at det er de intensivt drevne marker, som taber flest næringsstoffer til omgivelserne.

http://www.naturbeskyttelse.dk/2016/04/05/...

  • 9
  • 2

Det her er jo blot endnu et eksempel på at når virkeligheden ikke vil makke ret i forhold til den politik man ønsker at føre på Borgen. Så fifler man med tallene, så den gør. Det dybere problem her er jo, at det ikke begrænser sig til landbrugspolitikken, men er blevet Standard Procedure.

Klip en hæl og hak en tå Indtil den rigtige bundlinje der stå.

// Jesper

  • 7
  • 2

Jan C Damgaard - nej, dine link fortæller desværre ikke det savnede, for de ved det reelt ikke da det ikke undersøges. Ret beset, så er man dygtige til at gøre op hvad der kommer af ny natur, da det jo ofte er en følge af tilskud, men ingen følger med i hvad der forsvinder.

Det helt centrale i min kritik er, at man ikke ved om det areal som er intensivt drevet falder, hvilket der ikke er noget som tyder på, da landbrugsproduktionen samlet ikke er faldende.

  • 8
  • 1

Det helt centrale i min kritik er, at man ikke ved om det areal som er intensivt drevet falder, hvilket der ikke er noget som tyder på, da landbrugsproduktionen samlet ikke er faldende.

Nu er der ikke umiddelbar sammenhæng mellem produktion og areal. Men der er nogenlunde styr på arealer, efter indberetninger til enkeltbetalingsordning og gødningsplaner. Måske var det en ide at se på disse tal? Nu er de jo indberettet år for år, så hvorfor gøre det sværere end det er?

  • 1
  • 3

Mikrolivet i den dyrkede jord er kraftigt påvirket af vores pløjning og overdrevne brug af kunstgødning. Dette mikroliv kunne ellers, udover at mindske behovet og dermed udvaskning af kvælstof, også dæmpe klimaforandringer og købe os lidt tid til at udfase de fossile. Der kan desuden dyrkes planter i havene, som kan erstatte fossilt brændstof og foder fra ødelagte regnskove.

  • 5
  • 2

Jan C Damgaard

"Nu er der ikke umiddelbar sammenhæng mellem produktion og areal"...........

Jo det vil jeg mene der er. Langt de fleste animalske bedrifter har for brug for areal til gyllen, og dertil har de brug for foder til dyrene - det er også derfor at man ofte ser, et meget markant biotoptab når en bedrift udvider. Dertil som følge af større maskiner og en mere industrialiseret drift. Biotoptabet sker også når der bygges nye miljørigtige stalde - forøvrigt et godt eksempel på, at hensynet til miljøet ikke altid går hånd i hånd med hensyn til naturen.

"Men der er nogenlunde styr på arealer, efter indberetninger til enkeltbetalingsordning og gødningsplaner. Måske var det en ide at se på disse tal?"

Enig, og de tal burde vise, at der i alt fald er noget der ikke stemmer i forhold til Base-line.

Noget vi helt sikkert ikke ved er, hvor mange biotoper og ekstensivt drevne arealer der hvert år forsvinder.

  • 1
  • 1

Langt de fleste animalske bedrifter har for brug for areal til gyllen, og dertil har de brug for foder til dyrene - det er også derfor at man ofte ser, et meget markant biotoptab når en bedrift udvider. Dertil som følge af større maskiner og en mere industrialiseret drift.

Nu kan et areal græs producere enten 3000 fe eller 6500 fe, det eneste der skal til er at omlægge en forsømt græsmark til en ny græsmark. Alene den nye græsblanding vil forbedre kvantitet og foderkvalitet at den græsensilage der kan produceres. Andre afgrøder i omdriftsarealer giver også forskelle. Så areal siger ikke noget om sammenhæng. Det er derfor stadig nemmere at se på de arealer der er indberettet end at foretage en mere usikker beregning ud fra produktion. Men der er enighed om arealangivelserne er tilgængelige. Hvordan det stemmer med modelberegninger er en ting, et andet er hvad de flere målinger vil vise.

  • 0
  • 0

"Nu kan et areal græs producere enten 3000 fe eller 6500 fe, det eneste der skal til er at omlægge en forsømt græsmark til en ny græsmark"

Der rammer du, måske lidt utilsigtet et af sømmene Jan C Damgaard - for der er nemlig en markant forskel på et "forsømt" landbrugsareal med græssende dyr, lidt gødningstilførsel og så et græsareal der drives intensivt - det sidste kræver væsentlige flere næringsstoffer, og deraf en større udvaskning. Ligesom hyppigere omlægninger skaber en større afstrømning af regnvand fra overflade, hvilket trækker næringsstoffer med sig til vandløbene og naturområder. Udviklingen har været, at langt flere græsarealer drives intensivt, bl.a som følge at at de fleste dyr i dag står i stalden. Arealerne er stadigvæk landbrugsarealer, men forskellen på hvordan de drives er markant, og deraf følgerne i forhold til natur og miljø.

  • 3
  • 1

@Peder, rar at høre fra landbrugseksperter. Men desværre hører NOVANA, Peder eller Thyge ikke til den kategori. At gøde mere med kvælstof betyder ikke automatisk, at der vil blive en større udledning! Det er for længst påvist i videnskabelige undersøgelser, som mange debattører ikke læser. NOVANAS N-balance er direkte forkert og misvisende. Man går ud fra at ligningen:

Udledning af N = tilført N - N i salgsafgrøden.

Resultatet kalder man for "kvælstofoverskuddet." Ca. 40% af den tilførte kvælstof findes i blade, stængler og rodsystem. At kalde dette bundne kvælstof for overskud viser at man ikke kender de biologiske forhold i landb rugsafgrøder. Ingen har endnu ser at rodrester og strå er forsvundet ud i drænene!

Det rigtige er, at den organisk bundne kvælstof ikke udvaskes, den bliver frigjort i næste afgrødes vækstsæson. Hvor svært kan det være at forstår det?

Ingen sætter spørgsmålstegn ved NOVANAS prøver. Det er der al mulig grund til. De for få målestationer er dels ikke repræsentative, dels undlader man at angive usikkerheden ved målingerne, hvilket er god videnskabelig skik.

Der er grund til at se kritisk på de metoder man anvender. Det ser ud som om man prøver at finde bekræftelse på et mangeårigt fejlslagen teori. Landbrugets andel af kvælstoffet til vandmiljøet er en dråbe i havet, man fokuserer på ca. 5% medens de 95% fra andre kilder tilsyneladende ikke har en effekt.

  • 2
  • 7

Mikrolivet i den dyrkede jord er kraftigt påvirket af vores pløjning og overdrevne brug af kunstgødning

John, hvor har du dog dine tal fra, fra DN eller hvor?? De er da helt hen i skoven. Lad os se på de biologiske kendsgerninger.

Mikrolivet i den dyrkede jord styrkes når der er ilt og næring tilstede. Pløjning og jordbehandling begunstiger mikroorganismerne, kvælstofgødningen giver flere rødder og større roddybde. Der bruges ikke overdrevne gødningsmængder, hvor har du dog fået den ide fra? Landbruget gøder efter hvad planterne har behov for, det er konstateret ved tusindvis af forsøg, hvor man har målt, analyseret afgrøderne. I mange år har ukyndige folk med store miljøinteresser fået nedsat normer for kvælststof, hvilket ikke har medført mindre udvaskning, men dårlige kvalitet pga. mindre proteinindhold. Det har man lidt sent erkendt var en fejl, derfor tillades der fremover at gøde efter behovet. Jeg er spændt på dit svar på mine spørgsmål, men regner ikke med at høre nærmere, for du har intet faglig belæg for det, du skriver. Jeg vil dog være glad, hvis jeg tager fejl på det punkt.

.

  • 2
  • 7

Jo det vil jeg mene der er. Langt de fleste animalske bedrifter har for brug for areal til gyllen, og dertil har de brug for foder til dyrene

Peder, det er der jo lovgivet om - harmoniloven. Landbruget dyrker ikke naturarealer, de gøder eller pløjer ikke naturarealer. Men naturen ødelægger mange landbrugsarealer, det koster enkelte landmænd store summer. Kronhjorte græsser i hvedemarken, des samme gør store flokke af trækfugle. Løsgående hunde og ulve tager også for sig af retterne.

Landbruget betaler uden at kny, du slipper gratis om ved de skader, du påfører naturen. Det er da uretfærdigt.

  • 2
  • 10

Det er godt nok almindeligt at kalde gødningen -nitrat for kvælstof, ligesom CO2 ofte benævnes som kulstof, men da begge stoffer findes så rigeligt i deres oprindelige former, som de korte betegnelser dækker, er det altså dårligt eller indforstået sprogbrug, med mulighed for misforståelser.

  • 3
  • 2

men da begge stoffer findes så rigeligt i deres oprindelige former, som de korte betegnelser dækker, er det altså dårligt eller indforstået sprogbrug, med mulighed for misforståelser.

@Svend, du har ret, der er en del sprogforvirring på området, hvor man ofte hører forældede betegnelser, der svarer til at man benytter tommer, alen mv. Et par eksempler: 1. Betegnelsen "kunstgødning" blev for ca. 50 år siden afløst af "Handelsgødning". Sikkert fordi det ikke var kunstigt, men derimod var det den for planter naturlige form, som de kunne optage. 2. "Kunstgødning" og "gødning" bruges ofte som synonym for kvælstofgødning! F.eks. når man skriver at bælgplanter ikke behøver gødning. De leverer kun kvælstof og ingen af de øvrige 13 nødvendige plantenæringsstoffer. 3. Nitrat er kvælstofgødning, men der er flere typer som plante4r kan optage. Urinstof og ammonium kan også optages af planter. Urinstof (urea) endda gennem bladene.

Kvælstof er nødvendig for alle planters vækst. Uden kvælstof vil også livet i vandmiljøet dø ud.

  • 1
  • 4

Så mangler jeg bare dokumentation for din påstand i forhold til de danske søer, åer og fjorde.

Der findes drænmålinger, der ikke anerkendes af dem der har fodret EU med de forkerte tal. Men Drænmålinger findes. Både anerkendte og private. Det var ønskværdigt om der var mere åbenhed om de kemiske målinger kontra de indirekte via indikatorer. Bare for anskueliggøre afvigelser og fejl. Hvad der findes i fjordene skyldes hovedsaglig tidligere tiders renseanlæg, eller netop mangler på samme.

  • 1
  • 6

Tak for informationen Så mangler jeg bare dokumentation for din påstand i forhold til de danske søer, åer og fjorde.

Jeg påstår intet, jeg har dokumenteret det, du efterlyste. Du har ikke rigtig forstået problemstillingen. Alle afløb til det marine miljø er da med i de ca. 5%. Det samme gælder da fjordene. Hvad er problemet med søerne? Ikke kvælstof. alle fagfolk er enige om, at her er problemet fosfor, ikke kvælstof. Det sagde landbruget allerede i 80-erne, 10 år efter vendte biologerne om og sagde det samme.

Jeg undrer mig over den store interesse for de 5%, hvorimod de 95% ikke kan få nogen til at reagere. Jeg undrer mig derimod ikke over, at sagkyndige oplysninger ikke er velsete hos en bestemt gruppe debattører, der af en eller anden årsag er fjendtlige overfor landbruget. Jeg efterlyser at disse står frem og fortæller, hvorfor de er negative overfor min reference. Det tør de desværre ikke.

Det er ikke blot landbrugsarealer, der udleder kvælstof. Det gør udyrkede arealer, skove og naturarealer også. En stor kilde til kvælstof er nedfald fra luften af kvælstofilter fra forbrændingsprocesserne.

Forklar venligst hvem der kan, hvorfor man fokuserer så voldsomt på den ret beskedne kvælstofudledning fra landbruget, der faktisk gavner vandmiljøet?

  • 1
  • 7

"I 2015 steg kvælstofudledningen til vandmiljøet med godt 2.000 ton. Men hvis der var hold i regeringens beregninger forud for landbrugspakken, burde udledningen have været uændret i forhold til året før, mener Danmarks Naturfredningsforening.".

Hvorfor kan DN ikke forklare det? De mener jo at større N-tildeling giver større udvaskning, uden dog at kunne dokumentere denne påstand. Nu viser det sig, at udvaskningen stiger uden der er tilført mere kvælstof! DN er i vildrede, men det er der ingen grund til. Det er almindelig kendt, at kvælstofudledningen afhænger af nedbøren, ikke af den tilførte mængde. Det har man tal for siden 1920-erne, i de såkaldte drænvandsmålinger.

Der er et par andre forklaringer. 1. Der er for få målestationer, der ikke nødvendigvis er repræsentative for landet. 2. Der er altid usikkerheder på målingerne. De er ikke med i tallene, hvilket ellers er god videnskabelig skik. 3. Man fokusere på er lille periode. De foregående 5-6 år havde større N-udledninger. Hvorfor?

  • 1
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten