Nye krav til lavenergihuse giver dyre og dårlige løsninger

Nye krav til lavenergihuse giver dyre og dårlige løsninger

Energikravene til nye huse bliver så skrappe, at der skal solceller på taget for at opfylde dem. Det er dyrt for både husejere og samfund, mener byggefolk og energieksperter.

Energikravene til vores huse bliver fra 2020 så skrappe, at de spænder ben for en optimal energiforsyning. Skal man leve op til dem i sit nye hus, er man nemlig nødt til at smække solceller på taget for at få regnskabet til at gå op – også selv om der løber grøn fjernvarme lige forbi ens dør.

Nu sætter både byggefolk og energieksperter et stort spørgsmålstegn ved det fornuftige i at blande solceller og isolering sammen og opfordrer myndighederne til at gentænke 2020-kravene.

Det store problem er, at kravene ikke kan opfyldes med energi­effektivisering alene, påpeger bygningsingeniør Kurt Emil Eriksen, der sidder i bestyrelsen i det fagtekniske selskab IDA Byg og derudover i et hav af andre byggefaglige udvalg.

'Det er helt skævt'

»Det er helt skævt. I stedet sætter husejerne solceller op, som både samfundsøkonomisk og privatøkonomisk er dyrere end at forsyne boligen med for eksempel fjernvarme,« siger han.

Debatten kommer i kølvandet på IDAs Energivision 2050, hvor forskere fra Aalborg Universitet (AAU) har regnet på, hvordan man billigst muligt kan varme­forsyne bygninger i fremtiden. De konkluderer, at det vil koste op mod 2 mia. kroner årligt, hvis nye bygninger ‘overisoleres’.

»Det er et problem, at man overinvesterer i besparelser i det enkelte hus, når pengene kunne være bedre brugt i energieffektiviseringer gennem fjernvarme eller andre steder i energisystemet,« siger professor Henrik Lund, AAU.

Han tilføjer, at reglerne samtidig kan føre til forkerte investeringer i relativt dyre individuelle solceller og solvarmeanlæg, fordi sådanne energianlæg indgår i den enkelte bygnings ‘besparelse’.

Forlængelse med brædder

Også direktør i brancheorganisationen Dansk Byggeri Michael H. Nielsen mener, at politikerne bør se på, om det bedst kan betale sig at investere i skrappe, individuelle løsninger eller i mere grøn el eller fjernvarme

»Det duer ikke blot at forlænge verden med brædder og køre bevidstløst videre med krav, vi vedtog tilbage i 2008. Vi må finde ud af, hvor vi får mest for pengene,« siger han og efterlyser samtidig, at politikerne interesserer sig mere for bygningers rolle i den grønne omstilling.

Direktør Henrik Garver fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) genkender ‘en gryende bevidsthed’ i hele branchen om, at bygninger skal ses som en naturlig del af energisystemet:

»I takt med at vi producerer mere vedvarende energi, kan det være fornuftigt at differentiere kravene til bygningers energirammer. For nogle typer bygninger vil eksempelvis grøn fjernvarme give mere mening end lokal energiproduk­tion, hvis man ser bygningsmassen som del af det samlede energisystem,« siger han.

SBi-forsker: Pas på

Forskningschef Søren Aggerholm fra SBi maner dog til forsigtighed, før 2020-kravene droppes:

»Skrappe krav har historisk medført udvikling af nye produkter og komponenter i byggeriet, og med fortsat teknologiudvikling kan man måske nå 2020-kravene uden solceller,« påpeger han.

Kontorchef i Trafik- og Byggestyrelsen Marie Louise Hansen lover, at man sammen med branchen vil se på 2020-kravene:

»Vi vil herunder foretage analyser af de privat- og samfundsøkonomiske konsekvenser af kravene, ligesom vi vil inddrage spørgsmålet om individuelle vedvarende energianlæg,« skriver hun i en mail til Ingeniøren.

Kommentarer (117)

"Det er helt skævt. I stedet sætter husejerne solceller op, som både samfundsøkonomisk og privatøkonomisk er dyrere end at forsyne boligen med for eksempel fjernvarme"
Det er meget nok, er ellers bekendt med at den årlige tilslutningsafgift i visse kredse af Vesthimmerland er mere omkostelig, end at kunne opvarme hele huset med pillefyr - op imod 7.000kr årligt for at have ADGANG til fjernvarme, og det er sådan set ligemeget om du er tilsluttet eller ej.
Og med de priser de markedsfører i det område, er vi på små 1800kr om måneden alt inkl for at opvarme sin bolig (små 100kvm, 2plans).

  • 7
  • 3

Solceller og fjernvarme har vel i princippet ikke noget med hinanden at gøre. Jo, man kan da lave varme ud af den el, som solcellerne producerer, men den kan jo også bruges til andre ting. Jeg kunne forstå det, hvis man talte om solvarme, men solceller går da fint i spænd med fjernvarme.

  • 8
  • 3

Jeg synes man overser bygningsintegreret solenergi, en udvikling der allerede er igang.
Det betyder at solceller og solfangere bygges ind i bygningskomponenter og ikke mere vil være noget der monteres uden på bygningen. Solcellerne og solfangerne bliver heller ikke synlige på samme måde som i dag, men indgår integreret i arkitekturen med næsten frit valg i farve, struktur og overflade. Det bliver sikkert også så økonomiske attraktivt at det bliver svært at vælge det fra. Der er fortsat en udfordring med den eksisterende bygningmasse, men også her er der mulighed for bygningsintegration.

  • 0
  • 2