menu close Teknologiens Mediehus
Lidarsensorer er af mange anset som en af de teknologiske grundsten for selvkørende biler. Men jagten nye på generationer af lidarsensorer med lang rækkevidde kan vise sig at være mere besværlig, fordi nye kraftige laserstråler risikerer at ødelægge andre elektroniske enheder såsom sensorer i kameraer.
Historien starter, da ingeniøren Jit Ray Chowdhury, der selv arbejder med udvikling af selvkørende biler, tog en stribe billeder af en selvkørende bil med lidarsensorer på taget til den store forbrugerelektronikmesse CES i Las Vegas.
Efterfølgende opdagede han, at alle billeder, han tog med sit kamera, havde to små lilla pletter, hvorfra der udgik en horisontal og vertikal streg igennem hele billedet.
»Jeg opdagede, at alle mine billeder havde den plet. Jeg dækkede kameraet med objektivdækslet, og pletterne var der stadig – de var brændt ind i sensoren,« siger Jit Ray Chowdhury til Ars Technica.
Her kan du se pletter og streger på Jit Ray Chowdhurys billeder, som han også har lagt ud på Twitter:
@CES @AEyeInc Aeye LIDAR damaged my DSLR, they are not safe to be photographed. Neither was I warned when I took permission for photo nor this happened with any other LIDAR. See the red spots, they are permanent damages. pic.twitter.com/WlvJtCH3rd— Jit Ray Chowdhury (@jitrc) 9. januar 2019
Læs også: I Finland kører de uden hænder
Producenten AEye, der står bag lidaren, som angiveligt skulle have ødelagt kamerasensoren, afviser, at virksomhedens lidarsensorer er farlige for mennesker, men afviser ikke, at kamerasensorerne kan give skader på kameraer.
»Kameraer er op til 1.000 gange så sensitive over for lasere som øjne. Lejlighedsvis kan der opstå termiske skader på kameraets focal plane array (en kamerasensor, red.),« skriver Luis Dussan, adm. direktør i AEye i en mail til Ars Technica.
Det er dog første gang, at en lidarsensor skulle have ødelagt andre elektronikprodukter. Det til trods for, at der absolut ikke mangler billeder af eksempelvis Waymos, Ubers eller GM's tests af selvkørende biler.
En mulig forklaring på, at det netop er AEyes lidarsensor, der har ødelagt en kamerasensor, er, at deres lidarsensorer udsender ekstra kraftige laserstråler.
Mens de fleste lidarsensorer, som anvendes i biler, udsender laserstråler med en bølgelængde på mellem 850 og 905 nanometer, så er AEyes lidarsensorer noget kraftigere og opererer med en bølgelængde på 1.550 nanometer, som også er den tilladte grænse for udsending af laserstråler i USA.
AEye begrunder de kraftige laserstråler med, at det skulle give en længere rækkevidde.
At kraftige lasere kan skade kamerasensorer, er ikke en verdensnyhed, og kameraproducenter anbefaler eksempelvis, at du ikke tager billeder direkte ind i en kraftig laser. Det gælder for eksempel lys, der bruges til koncerter og natklubber.
Mens det er forholdsvist nemt at undgå at tage billeder af en laser, der flimrer på et diskotek, så bør det også være til at undgå skader på et håndholdt kamera, der tager billeder af en selvkørende bil. Det bliver derimod et større og mere kritisk problem ude på landevejene, for fremtidens selvkørende biler navigerer nemlig ikke kun med lidarsensorer. Lidarsensorer er blot en af flere sensorteknologier, som bruges til at genere et digitalt kort i realtid, som bilen bruger til at navigere.
Her indgår video- og kamerateknologier også, og de kan altså potentielt risikere at blive ødelagt at modkørende lidarsensorer.
Ifølge Dennis Killinger, en erfaren lidar-udvikler og professor emeritus ved University of South Florida, er det ikke nødvendigvis kun laserens bølgelængde, der kan være afgørende for, hvor meget skade en lidarsensor kan lave.
Også hastigheden på laseren kan være afgørende. I dag bruger de fleste lidarsensorer i biler pulsslag, der måles i nanosekunder (10⁻ꝰ sekunder).
Lasere kan dog skrue op hastigheden og genere pulsslag i picosekunder (10⁻¹² sekund) eller femtosekunder (10⁻¹⁵ sekund) for kunne måle afstanden endnu mere præcist. De ekstremt hurtige tidsintervaller bliver også mistænkt for at kunne ødelægge sensorens overflade i et kamera.
Ifølge Dennis Killinger har ingen i lidar-branchen tidligere været opmærksomme på problemet, hvor man i stedet har fokuseret på sikkerhedsskader på menneskelige øjne.
Han fortæller til mediet IEEE Spectrum, at sagen fra CES i Las Vegas kan betyde at kameraer i biler i fremtiden skal udstyres med særlige former for elektronisk ‘øjenbeskyttelse’.
Jeg er ærligt talt bekymret for fremtidens samfund med selvkørende dit og dat, såvel som al den data og i dette tilfælde laser sensore.
Når vi taler om elektronik/biler og alverdens ting så taler vi altid om 1 stk.
Men det som gør mig bekyrmet er at når alle de her selvkørende dit og dat bliver sluppet løs på vejene så vil der jo ikke bare køre en bil, men måske 10.000 biler på en større vej, og måske 2000 biler på en lille vej pr. dag.
Med andre ord sker der en enorm "forurening" med signaler af alle mulige slags, hvilket jeg ikke kan forestille mig er sundt især for alle de borgere som bor nær befærdede veje.
Og så er der yderligere det problem at producenterne gerne vil indsamle data om vores færden og sælge den vidre til gud og hver mand. Dette synes jeg er urimeligt.
men det er jo det gigantisk problem allerede idag at man reelt set ingen steder kan vælge at være annonym og respekten for privatlivets fred reelt set ikke er eksisterende. Ja selv dit tv spionere imod dig.
Det nemmeste i verden at re-producere - bare brug et nyt kamera af samme type.
Bliver nu bekymret for min Garmin GPS med indbygget kamera, der altid er monteret under kørslen - vil det blive ødelagt en dag og hvordan får man lige fat i skyldneren?
<slettet>
Vil der ikke også være en stor fare for at hvis alle bilerne udstyres med et hav af lidar'e, så vil de jo også kunne forstyrre hinanden.
Mao, vi ender i et lidarstøjhelvede, hvor WiFi i en etageejendom nærmest vil kunne sammenlignes med tæt på radiotavshed.
Hvis et kamera kan blive ødelagt, så kan et** øje** nok også blive ødelagt.
Skal man så til at bruge beskyttelsesbriller i nærheden og på vejene?
Seriøst!!
Det er allerede et problem at bilernes radarer driller hinanden, og selvfølgelig vil lasere også genere hinanden. De behøver jo ikke lyse direkte ind i hinanden - de skal blot oplyse det samme objekt cirka samtidigt.
Iøvrigt, en klassisk LIDAR indeholder jo et roterende element. Det er nok især når denne ikke kører rundt, at strålen bliver farlig. Så bliver al effekten jo afsat i eet punkt... Hvis altså softwaren ikke kan finde ud af at slukke lyset.
Mon politiet læser med her? Det bliver jo undergangen for deres fotovogne.
"så er AEyes lidarsensorer noget kraftigere og opererer med en bølgelængde på 1.550 nanometer, som også er den tilladte grænse for udsending af laserstråler i USA."
Er solen så forbudt, eller må man gerne udsende mere effekt ved en længere bølgelængde?
"De ekstremt hurtige tidsintervaller bliver også mistænkt for at kunne ødelægge sensorens overflade i et kamera."
Hvad er det artiklen prøver at fortælle, udover at et kamera måske var blevet ødelagt.
Alt muligt bliver blandet sammen i een pærevælling: Bølgelængde, energi, effekt, pulsvarighed, pulsfrekvens osv.
Det eneste der kan ødelægge sensoren er vel afsat energi i den tid "lukkeren" er åben.
I fotovogne sidder der et videokamera. Med disse lidar biler vil skærmen hurtigt blive fyldt op med streger som ikke kan slettes.
Er det ikke et problem et optisk filter på kamera kan løse?
HJN - Og? Mon ikke der trods lodrette streger vil være tilstrækkelige tilbage til at afsløre nummerpladen for en dommer?
Hornhinden er ikke gennemsigtig ved 1550 nm. Den tilladte laserstyrke er derfor relativ høj. Kameraet skal bare have et filter, der ligesom et menneskeøje, blokerer for infrarødt lys.
Som der står i teksten er et kamera 1000x mere følsomt end et øje, så skal øjet have skader skal laseren være en del kraftigere...
Når bilerne efterhånden kører selv, så overholder de jo automatisk hastighedsgrænserne, og dermed bliver samme fotovogne jo forældede.
(Og så får politiet forhåbentlig tid til at tage sig af rigtige forbrydelser...!)
Gælder det så også for dyr?
Det ved jeg ikke. Laserklasserne er defineret ud fra sikkerhed for mennesker.
Dybt infrarødt laserlys har den fordel at hornhinden blokkerer det meste, men den ulempe at blinkerefleksen ikke reagerer.