Nye kampfly larmer langt mere end F-16
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye kampfly larmer langt mere end F-16

Alle de tre typer jagerfly, der har været i spil som afløser for de danske og norske F-16-fly, larmer betydeligt mere. Det viser en norsk undersøgelse, der samtidig afslører, at der lydmæssigt er stor forskel på Joint Strike Fighter, Eurofighter og Gripen.

Sammenlignet med F-16 larmer de nye fly henholdsvis fem, ni og 15 decibel mere. En forøgelse med tre decibel svarer til en fordobling af støjniveauet.

Undersøgelsen offentliggør ikke, hvilke fly der larmer mest, men kalder dem blot A, B og C. Det svenske magasin Ny Teknik har dog fået oplyst, at det mindst støjende fly er svenske Gripen fra Saab, udstyret med motoren 414G fra General Electric.

Den motor er en del mindre end de to motorer, der er i spil til den amerikanske F-35 JSF (Joint Strike Fighter), henholdsvis Pratt & Whitney F135 og Rolls Royce F136.

Eurofighteren er i realiteten ude af billedet, eftersom konsortiet bag flyet har trukket sit tilbud til Norge og Danmark i frustration over, at det amerikanske fly tilsyneladende er favorit.

Norge regner på erstatninger

Med udsigten til mere støjende fly i det norske luftforsvar regner Norges forsvarsmyndighed, Forsvarsbygg, i øjeblikket på, hvor store erstatninger staten lam komme til at betale til civilister, hvis Norge vælger et kampfly, der støjer væsentligt mere end det nuværende F-16, skriver Ny Teknik.

Eksempelvis vil den nye militære flyveplads, som man overvejer at anlægge ved Bodø, medføre en risiko for ekstra omkostninger på op mod 6,45 milliarder norske kroner til lyddæmpninger og erstatninger, skriver bladet.

Det danske flyvevåben flyver "stille"

I Danmark er støjplager også et vigtigt element i overvejelserne omkring valget af nye jagerfly.

»Det er klart, at det betyder noget, hvor meget flyene støjer. Og et F-35 JSF er tungere end et Gripen, så motoren er også større, og så larmer den mere. Og vi har jo altid haft den problemstilling. Der findes mennesker, som flytter ind i et hus lige ved siden af en flyveplads, og derpå finder ud af, at jetfly støjer. Og så er der altså nogle af dem, der kræver erstatning,« siger ingeniør Peter Stæhr, fra Forsvarets Materiel Tjeneste (FMT).

Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt et lettere og dermed mindre støjende fly er tilstrækkeligt til at dække Danmarks behov for jagerfly.

»Men man kan jo tage hensyn på den måde, man opererer på. Hvis man for eksempel lader være med at bruge efterbrænder under takeoff, så betyder det virkelig meget for støjniveauet,« forklarer han.

*Har man ikke i mange år fløjet uden om minkfarme af samme grund? *

»Jo, og tilsvarende over beboelser. Man venter med at give fuld gas, til man er langt ude over havet, eller til man kan træne i et andet land, hvor der er plads nok, for eksempel Canada,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

kan de ikke bare flyve højere oppe?

  • jo, og det gør de (F-16) vist i store træk også allerede (ift. mønsteret for 10 - 20 år siden); men selvfølgelig skal piloterne træne til at kunne operere i alle højder - hvortil kommer, at flyene selvsagt skal starte/lande 'nu og da'! :)
  • 0
  • 0

bare flyve højere

Det er vel i forbindelse med start, siden flyvestatione nævnes.

Jeg kan nu godt li:

»Det er klart, at det betyder noget, hvor meget flyene støjer. Og et F-35 JSF er tungere end et Gripen, så motoren er også større, og så larmer den mere.

Ja, klart. 747 må støje betragteligt ifølge den logik.

  • 0
  • 0

Ja, klart. 747 må støje betragteligt ifølge den logik.

Du kan ikke sammenligne et rutefly med et jagerfly. En 747 flyver med en high bypass turbofan. Alle jagerfly flyver med turbojet. Ellers bliver de for tunge.

Når der ikke er nogen bypas luft til at dæmpe lyden bliver lyden ligefrem propertional med kraften.

  • 0
  • 0

> Alle jagerfly flyver med turbojet.
> Ellers bliver de for tunge.

Det er nu ikke rigtigt. F16 har f.eks. turbofanmotor, se http://www.f-16.net/f-16_versions_article1...
Gripen bruger også turbofan (http://www.volvo.com/volvoaero/global/en-g...)
og det samme gør Eurofighter og JSF:
http://www.eurofighter.com/or_eu.asp
http://en.wikipedia.org/wiki/F-35_Lightnin...

Men de har også alle sammen efterbrænder, og det gør måske en forskel for støjniveauet :-)

  • 0
  • 0

Kent skriver i indlæget at 3dB svarer til en fordobling af støjniveauet. Nu ved jeg ikke hvordan Kent definerer "støjniveauet", er det lydtryk? Og hvilken vægtning? Jeg kan godt se at 5 fordoblinger (i worst case) virker som et problem, men på den anden side mener jeg at kunne huske noget om at der skal ca 10dB mere lydtryk til for at man oplever en "fordobling" af signalet. Lad os lige blive sikre på at vi diskuterer ud fra ens forudsætninger.

  • 0
  • 0

En 747 er at sammenligne med en bus der er underlagt lydmæssige miljøkrav. En F-16 er at sammenligne med en ekstem racerbil hvor de eneste krav er hastighed, manøvredygtighed og lasteevne. Den må så støje alt det der nu er nødvendigt for de ydelser.

  • 0
  • 0

En 747 er at sammenligne med en bus der er underlagt lydmæssige miljøkrav. En F-16 er at sammenligne med en ekstem racerbil hvor de eneste krav er hastighed, manøvredygtighed og lasteevne. Den må så støje alt det der nu er nødvendigt for de ydelser.

Jo! ;-) Jeg har nu svært ved at forestille mig en krigsminister (og da slet ikke den nuværende! ;-)), som, engang når krigen er tabt, undskylder sig med "Jo, vi blev nedkæmpet, men fjenden fuskede og udledte mere CO2 end vi gjorde!"

  • 0
  • 0

Jo, vi blev nedkæmpet, men fjenden fuskede og udledte mere CO2 end vi gjorde!

  • du mener vel:

...men fjenden fuskede og overtrådte (groft) gældende støjgrænser!

Konsekvens: Krigen må gå om! :)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten