Nye jernbanesignaler kunne have ventet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye jernbanesignaler kunne have ventet

Illustration: Banedanmark

De danske tog kunne godt have kørt videre med det eksisterende signalsystem. Det konkluderer Banedanmark nu og rokker dermed ved grundlaget for som eneste land i Europa at gennemføre en landsdækkende signaludskiftning til et endnu ikke færdigt system.

‘På baggrund af den nye tidsplan, har Banedanmark vurderet tilstanden af de gamle signalanlæg og vurderer, at man med en fokuseret vedligeholdelsesindsats fortsat, og på trods af den stigende alder, kan opretholde signalanlæggenes funktionalitet, om end det ikke kan udelukkes, at der kan opstå flere fejl, end det er tilfældet i dag, ligesom der kan blive behov for intensiveret vedligehold,’ skriver Banedanmark i sin seneste opdatering til Folketinget fra 2016.

Læs også: Banedanmark skjulte risiko for Folketinget: Ny kæmperegning truer signalprojekt

ERTMS-systemet stadig er under udvikling, og EU’s krav til systemet ligger stadig ikke fast. Beslutningen om at udrulle det nye signalsystem ERTMS på hele den danske jernbane er derfor blevet kritiseret fra flere sider. Senest i fredags af Poul Frøsig, der frem til 2012 stod i spidsen for udviklingen af ERTMS hos den internationale jernbaneorganisation UIC.

»I det seneste notat fra 2016 kan man læse, at man godt kan øge vedligeholdelsen. Det skulle man jo have gjort for længe siden, så havde man formentlig oplevet færre signalfejl til glæde for passagererne. Selvfølgelig er nogle af signalerne gamle, men det er jo langtfra dem alle,« siger han.

Der er ingen vej uden om signaludskiftningen i Banedanmark-direktør Jesper Hansens 17 siders præsentation fra 2009, som Ingeniøren har fået indsigt i. Illustration: Banedanmark

Nye toner

Banedanmarks nye udmelding står da også i kontrast til den konklu­sion, der blev præsenteret for forligskredsen bag programmet i 2009.

‘Det er nødvendigt at udskifte Banedanmarks signalanlæg på både fjernbanen og S-banen på grund af signalsystemernes alder,’ skrev Banedanmark dengang som den første linje i beslutningsoplægget for signaludskiftningen.

Under præsentationen af beslutningsgrundlaget for forligskredsen pegede Banedanmarks daværende direktør, Jesper Hansen, under overskriften ‘nødvendig udskiftning’ på, at halvdelen af alle forsinkelser skyldes signalfejl.

‘I løbet af de næste 15 år vil hovedparten (60 %) af signalanlæggene være over absolut sidste udløbsdato. Det tager 10-12 år at udskifte alle signalerne,’ lyder det i præsentationen, som Ingeniøren har fået indsigt i.

Banedanmark lagde pres på Folketinget for en hurtig beslutning om signaludskiftningen. Det fremgår også af Jesper Hansens præsentation fra 2009. Illustration: Banedanmark

'Kan ikke udelukkes'

Banedanmark konkluderede samtidig, at forligskredsen måtte træffe en beslutning senest en måned efter Banedanmarks præsentation. Hvis Folketinget valgte at udskyde udskiftningen, skulle der ifølge Banedanmark bruges flere penge på fornyelse og vedligehold.

Læs også: Nye problemer i Danmarks største jernbaneprojekt: Forsinkelser, lappeløsninger og en ekstraregning

Særligt den nye melding om, at flere signalfejl ‘ikke kan udelukkes’ med de gamle signaler, er opsigtsvækkende i lyset af, at Banedanmark op til beslutningen præsenterede flere signalfejl med de gamle signaler som en uundgåelig udvikling.

’Udskiftningen af de gamle signalanlæg på fjernbanen er således udtryk for en reinvestering, som er nødvendig for at undgå forringelser af driften fremover som følge af stigende fejlhyppighed,’ skrev Bane­danmark i en baggrundsrapport fra 2008.

Ingeniøren ville gerne have talt med Banedanmark om sagen, men det har ikke inden Ingeniørens deadline været muligt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad der bør gøres nu:
1) Stop umiddelbart signalprogrammet og red hvad som reddes kan, mens de gamle signaler drives videre 10 år mere selvom om det er meget svært at finde/lave reservedele
2) Udbyd et nyt signalprojekt for de 3-5 mia. kr. det burde koste at lave signaler til sporbundne tog i lille Danmark

  • 9
  • 5

Prisen på signaler til S-banen er også høj, selv om man der bruger kendt teknik. Jeg tror ikke en døjt på, at man ville kunne få nye signaler for 3-5 milliarder indenfor en overskuelig fremtid. Til gengæld ville der være nogle øjeblikkelige udgifter:

  • Gøre signalerne på banerne Vejle-Struer og Fredericia-Frederikshavn klar til elektrificering, ellers skal vi fortsætte med IC4 ud i en uvis fremtid.

    • ERTMS 1 på strækningerne Puttgarden-Øresundsbron og Padborg-Øresundsbron. Vi har lovet EU ERTMS på de strækninger, og jeg tvivler på, at EU vil acceptere, at vi springer fra, bare fordi signalprogrammet har nogle problemer.

    • Erstatning til leverandørerne af ERTMS.

  • 6
  • 1

På baggrund af ønsket om el-drift (IC4 - host), og at det nuværende signalsystem skulle immuniseres, for at fungere sammen med el, så er rækkefølgen nedenfor min forståelse:

nye signaler
master til el 25kV
eltog

Jeg kan godt forstå, at der er noget der presser på for et nyt signalsystem, derfor overskriften. Jeg syntes faktisk at dét, at folketinget for en gang skyld har hevet muldvarpeskindet op af lommen, er tegn på kompetance.

Jeg skal i hvert tilfælde bruge lidt flere information, for at beslutte hvor en evt. skandale ligger.

Beslutningen om at udrulle det nye signalsystem ERTMS på hele den danske jernbane er derfor blevet kritiseret fra flere sider. Senest i fredags af Poul Frøsig, der frem til 2012 stod i spidsen for udviklingen af ERTMS hos den internationale jernbaneorganisation UIC.

Host Host.

Hvor mange år, har hvor mange mennesker siddet og fedt'et med den standard. Jeg gætter, at det er fra før årtusindeskiftet. De er stadig i gang, forstås. Jeg påstår at de aldrig bliver færdige..

Hvornår var de kommet så langt, at ertms kan bruges til noget?

Poul Frøsig er eminent placeret til at fortælle historien. Jeg vil meget gerne høre hvad årerne gik med?

  • 4
  • 0

ERTMS 1 på strækningerne Puttgarden-Øresundsbron og Padborg-Øresundsbron. Vi har lovet EU ERTMS på de strækninger, og jeg tvivler på, at EU vil acceptere, at vi springer fra, bare fordi signalprogrammet har nogle problemer.


Hellere vente med ERTMS 2 end at bruge ERTMS 1. Gevinsten med signalprojektet er nyt sikringsanlæg, som mere stabile i drift. Og nye sikringsanlæg med ERTMS 1 ret dyr - derfor køber ingen det. Så får vi endnu et udviklingsprojekt, som andre ikke prøvet før. ERTMS 1 bruges normalt kun som overbygning til nuværende sikringsanlæg pga. prisen.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten