Nye jagerfly kan give kæmpeordrer til dansk sikkerhedsbranche
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye jagerfly kan give kæmpeordrer til dansk sikkerhedsbranche

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) indfører nye regler for de såkaldte modkøbsaftaler. Reglerne sikrer, at dansk erhvervsliv får værdifulde højteknologiske ordrer til gengæld, når den danske stat køber kostbart militærudstyr i udlandet.

De udenlandske firmaer får flere brancher at vælge imellem, når de skal placere modkøbsordrerne. Tidligere var det et krav, at det skulle være militærordrer. Men nu er for eksempel sikkerhedsbranchen blevet en anden mulighed.

»Et andet eksempel er radarudstyr, udviklet til militær brug, men som også kan sælges til civile lufthavne,« fortæller kontorchef Niels Erik Jensen, Erhvervs- og Byggestyrelsen.

En anden forandring er, at der strammes lidt på modkøbsfaktorerne. Det grundlæggende princip er, at modkøb skal være i forholdet én til en. Men hvis der er tale om meget avanceret teknologi, som Danmark er særligt interesseret i, så kan forholdet ændres, så det udenlandske firma forpligtes med en mindre modkøbsfaktor.

I særlige tilfælde har forholdet kunne komme helt op på 20:1, men her bliver nu et loft på 10:1.

Modkøbsaftaler er svære at få i hus

Modkøbsaftalerne er aktuelle i forbindelse med et eventuelt snarligt dansk køb af udenlandske jagerfly. Svenske Saab vil blive forpligtet til at købe dansk isenkram for 22 milliarder kroner, hvis Danmark køber 48 kampfly af typen Gripen.

I tilfælde af, at valget falder på det amerikanske JSF-fly (Joint Strike Fighter), bliver der ingen modkøb, fordi Danmark har deltaget i udviklingen af flyet.

Det har altid været en sej kamp at få modkøbsaftalerne i hus. Desuden har modkøbene ofte været begrænset til hardwareproduktion, og den danske industri er stærkt interesseret i også at få mulighed for at byde ind på de avancerede softwareordrer, et område med stærk konkurrence.

»De nye modkøbsregler vil gøre det lettere og mere attraktivt at placere ordrer i Danmark, og flere danske firmaer vil få mulighed for at være med,« siger Niels Erik Jensen.

Reglerne er blevet til i et samarbejde mellem industrien, forsvaret og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Dokumentation

Statusrapport om de nye retningslinier ved militære modkøb

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten