Nye hybridbiler kører på damp fra udstødningsrøret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye hybridbiler kører på damp fra udstødningsrøret

De storrygende damp-lokomotiver bliver måske ikke de eneste, der vil blive husket som dampdrevne, når historiebøgerne skal skrive en gang i fremtiden.

Det canadiske firma Clean Power Technologies (CPT) udvikler en hybridbil, hvor overskudsvarmen fra udstødningsgasserne bruges til at skabe vanddamp, der kan give en bil fremdrift.

Ifølge nyhedsmediet Green Car Congress har CPT allerede bevist, at det kan lade sig gøre at bruge vanddampe til at drive det ene af to kamre i en Wankel-motor fra en Maxda RX8.

Drømmen om at lave en hybridbil, der kører på damp og benzin er ikke øverst på dagsordenen hos CPT. I første omgang satser firmaet på at bruge vanddamp til at drive en selvstændig generator, der kan holde kølebokse på lastbiler kolde, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Damp som brændstof holder madvarer kolde

I slutningen af oktober regner CPT med at præsentere den første lastbil, hvor køleboksen får energi fra udstødningsgasserne, og teknologien er allerede blevet testet på en Caterpillar C18 dieselmotor i Newhaven, East Sussex.

Teknikken går under navnet Cesar (Clean Energy Storage and Recovery) og går ud på, at en varmeveksler opfanger energien fra udstødningsgasserne, der bliver opbevaret i form af damp i en akkumulator. Dampen fungerer som brændstof til en dampmaskine, der kan tændes efter behov.

Med systemet kan køleboksene forsynes med energi, selv om dieselmotoren ikke kører, og ifølge CPT er det muligt at skære 40 procent af brændstofforbruget.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skære 40% af brændstofforbruget ved at akkumulere energi fra undstødningsgassen og omdannne den til køling via en dampmaskine? Det regnskab gad jeg godt se ...

Auxillary Power Systems - en lille dieselmotor der driver en generator - er vel det realistiske alternativ og sparer 15-20% energi (ved at lastbilens hovedmotor kan slukkes), indtil nogen evt en dag i fremtiden kan lave enerig- og prismæssigt konkurrencedygtige hjlæpesystemer basseret på brændselsceller.

  • 0
  • 0

Det har altid været et stort problem for forbrugere af damp at styre produktionen så man ikke havde meget varierende belastning. Man har simpelthen manglet en metode til at lagre damp. Hvad har man mon fundet på her??

  • 0
  • 0

Da damp er et forbrændingsprodukt af hydrogen er det svært at forstille sig damp som brændstof.

Hvorom alting er så er det da et såpændnede projekt, men flere detaljer kunne være ønskeligt; er det ikke en af Ingeniørens opgaver at oplyse?
En kritisk tilgang til "nyhederne" er ønskeligt, ligeledes lidt opfølgning inden historien går i trykken.

Herudover er det ikke nyt at tidligere varmespild fra udstødningen nyttiggøres til dampproduktion, der efterfølgende driver en generator gennem en dampturbine, idet Emma Mærsk har et sådant anlæg installeret, mener det giver ca. 10% brændstof besparelse.

  • 0
  • 0

Kunne noget ligende ikke gøres med en stirling motor?
Derved kunne energien omdannes direkte til el, enten som suplement eller erstatning for det almindelige ladeanlæg.

  • 0
  • 0

1) Auxiliary Power Systems har da vist været brugt i årtier på køle-lastbiler.

2) Der er næppe behov for at styre produktionen af damp, når dampen skal bruges til at drive et køleanlæg. Mon ikke det kolde lager vil virke som alle tiders energiakkumulator, der vil absorbere svingningerne i dampproduktionen på noget nær ideel måde?

3) Jeg savner også meget den omtalte kritiske tilgang.

4) Allerede i 1960erne havde en ingeniør ved et forsvarsakademi i USA fundet på at lade peltierelementer på udstødningsmanifolden levere strøm til andre peltierelemener der leverede køleeffekt til luftkonditioneringsanlægget i en bil.

Med vore dages accelererende produktion af billige peltierelementer bør denne mulighed være adskilligt bedre end både dampkredsløb og varmluftmotorer.

Og jeg kan ikke se hvorfor peltierelementerne ikke også skulle kunne erstatte motorens dynamo.

hilsen Jesper

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten