At stå i spidsen for et grundforskningscenter er noget nær den største blåstempling, en dansk forsker kan få. Det giver nemlig en langsigtet finansiel opbakning til et selvvalgt forskningsområde uden snærende bånd. Det sker dog først efter en hård evalueringsproces, der er med til at fremhæve eksklusiviteten.
Da Danmarks Grundforskningsfond i foråret 2018 inviterede forskere til at indsende interessetilkendegivelser om at stå i spidsen for et nyt grundforskningscenter eller Center of Excellence, som er den officielle betegnelse, responderede 133.
