Nye grønlandske søkort er først færdige i 2026
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye grønlandske søkort er først færdige i 2026

Tålmodigheden blandt grønlænderne og andre, der besejler de grønlandske farvande, bliver igen sat på prøve af en ny produktionsplan fra Geodatastyrelsen for de 73 digitale søkort, der skal sikre sejladsen i de klippefyldte farvande.

Først i 2026 vil de sidste kort forlade den udflyttede styrelse i Aalborg – otte år efter at de skulle have været færdige ifølge den oprindelige aftale, som daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) indgik med det grønlandske selvstyre i 2009. I dag er kun 34 af de 73 søkort færdigproduceret.

Sammenligning mellem ny digital og korrekt GPS-placeret kystlinje (rød streg) og gamle søkort (sort streg). De gamle søkort udviser en god relativ nøjagtighed, men er geografisk placeret ukorrekt. Illustration: Geodatastyrelsen

De nye kort er stærkt savnede blandt søfarende i Grønland, hvor trafikken af bl.a. krydstogtskibe er stigende. Størstedelen af de eksisterende grønlandske søkort daterer sig nemlig tilbage til perioden 1959-79 og bygger i stort omfang på Geodætisk Instituts kortlægning af Grønland fra 1940’erne. Dengang var den geografiske opmåling af Grønland dog ikke særlig nøjagtig, og derfor kan kystlinjer og skær på de gamle søkort ligge op til en kilometer forkert i forhold til den position, man kan fastslå med nutidens GPS-positioneringssystemer.

Ifølge Søfartsstyrelsen var der i perioden 2010-2014 i alt 26 skibsulykker i området omkring Sydvestgrønland. Mere end halvdelen af ulykkerne var grundstødninger. Det vides dog ikke, hvor mange af ulykkerne der direkte kan kobles til de upræcise søkort.

Udflytning satte alt i stå

Produktionen af de nye søkort er blevet forsinket i flere omgange, hvilket bl.a. Rigsrevisionen konstaterede i en beretning om Danmarks indsats i Arktis i 2013. Men arbejdet blev for alvor sat i stå, efter at Venstre-regeringen i 2015 besluttede at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg som en del af den store udflytning af statslige arbejdspladser under navnet ‘Bedre balance’.

14 ud af 15 medarbejdere i afdelingen for Arktis og Søopmåling sagde op, da det i oktober 2015 kom frem, at deres arbejdsplads skulle flytte til Jylland. Geodatastyrelsen havde da også på forhånd advaret om risikoen for at miste vigtig knowhow om søkortproduktion, som er en niche, som styrelsen har haft monopol på i 200 år.

Læs også: Minister beklager årelangt grønlandsk kortkaos

Advarslerne prellede af på regeringen. Men i maj 2016 udtalte Venstres formand for Energi- Forsynings- og Klimaudvalget i Folketinget, Thomas Danielsen, til Grønlands Radio KNR:

»Vi havde ikke på nogen måde forestillet os, at det ville berøre søkort-projektet. Ikke i den vildeste fantasi.«

Måtte hente folk i udlandet

Selvom opsigelserne ikke kom bag på Geodatastyrelsen, gik medarbejderflugten dog så hurtigt, at man måtte opgive den planlagte periode med dobbeltbemanding, hvor de gamle medarbejdere kunne overdrage deres opsamlede specialviden om søkortlægning til de nye folk, som man ihærdigt forsøgte at rekruttere i det nordjyske.

Læs også: Igen igen: Rigsrevisionen kritiserer manglende søkort i Grønland

Styrelsens held var, at en britisk søsterorganisation samtidig skar ned på medarbejderstaben, så man kunne hente erfarne søkortlæggere dér. Andre danske og udenlandske kolleger er kommet til, så afdelingen i over et år har været fuldtallig – men sidemandsoplæring tager tid, og det kan snildt tage tre til fem år at blive fuldbefaren i hydrografisk kortlægning og databehandling af bathymetrisk information, som måledata af vanddybder benævnes.

Dertil kommer indøvningen af de grundige kontrolprocedurer, som hvert søkort undergår, og som skal sikre, at kritiske informationer om skær og dybder er korrekt angivet i kortene. Geodatastyrelsen beskæftiger sig dog ikke med udførelsen af dybdemålingerne, som foretages af Forsvarets søopmålingsskibe. Udflytningen har derfor ikke berørt selve opmålingen – kun omsætningen af data til søkort.

Nyt produktionssystem skal speede op

Den nye produktionsplan, som Geodatastyrelsen har sendt til Folketingets Grønlandsudvalg, er »baseret på et forsigtigt skøn«, som det hedder i notatet. Hvor der i 2018 blev færdiggjort to søkort, forudsættes den årlige produktion gradvist at stige fra tre i 2019 og fire i 2020 til seks søkort om året fra 2021 og frem.

Den nye produktionsplan for de grønlandske søkort viser, at arbejdet vil trække ud til 2026. De sidste kort skulle oprindelig være afleveret i 2018. Illustration: Geodatastyrelsen

I dag producerer man søkort til Grønland og Danmark på to forskellige systemer, men i sidste måned indgik Geodatastyrelsen en kontrakt med softwaredistributøren GeoInfo om levering af et fælles system ved navn ESRI. Og når det efter planen er taget i brug i sommeren 2020, og alle medarbejdere dermed arbejder på samme system, er forventningen, at det vil skabe synergier, der sætter produktionen i fuld fart frem.

»Et nyt produktionssystem forventes ... at styrke robustheden over for en pludselig medarbejderafgang, som GST oplevede i 2016,« hedder det i notatet fra Geodatastyrelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Flytningen af velfungerende institutioner til "udkants danmark" er et ufattelig tåbelig ide.
Vores politikere begrunder det med at disse byer har brug for arbejdspladserne.

At vi overhovedet har et "udkants danmark" der har brug for arbejdspladser, er et problem som de selvsamme politikere har skabt, med deres centralisering og besparelses politik.

Hvorfår vælger vi dog disse totalt inkompetente personer, og giver dem ansvaret for at lede landet?

Vores statsminister, kan ikke engang få sit eget tøjbudget til at ballancerer og må tydeligvis tjenes penge ved siden af med "Løkke fonden" som i bedste fald er en ligegyldig organisation og i værste fald er , nå ja ..... tvivlsom sammenblanding af "privat Lars og statsminister Lars"!

  • 16
  • 8

Hvis de var blevet i kbh var forsinkelsen sikkert tilsvarende, men det finder vi aldrig ud af. Nemt at sige at det er udflytningen. Hvor svært er det at omsætte opmålte data til kort, det må der være en masse landinspektører og tilsvarende kan kan hjælpe med udannet på AAU. Om det er søkort eller land kort er vel stort set samme metode.

  • 3
  • 18

Der er flere forskelle på at fremstille sø- og landkort, og her er det ikke så meget selve den grafiske repræsentation som burde give problemer (det er umiddelbart bedre specificeret for søkort, hvor der er standarder)
Der er nogle helt grundlæggende forskelle i f.eks. behandling af data. For søkort skal man altid vise mindste dybde, hvorfor der eksempelvis skal bruges meget energi på at undersøge om et opsamlet punkt er støj eller om der stikker noget op fra havbunden.
Landinspektører har haft, hvis vejret tillod det, en enkelt tur med en opmålingsbåd, men tror faktisk at den er faldet helt ud af undervisningen.
Vi har ikke en sømåler uddannelse i Danmark, så vidt jeg ved sendes dem vi har på uddannelse i England.

  • 18
  • 0

Det er vel bare endnu et eksempel på politikere "der ved bedre" end fagfolk. Politikere bliver bare aldrig stillet juridisk til ansvar for deres handlinger. Hvis en læge overhører en gruppe fagfolk og alligevel udfører en handling der så går galt ville omverden omgående fratage lægen muligheden for at praktiserer og evt retsforfølge lægen. Det slipper man for som politiker:-/ Gad vide hvor mange forliser/dødsofre de forsinkede søkort har koster?

  • 3
  • 2

Flytningen af velfungerende institutioner til "udkants danmark" er et ufattelig tåbelig ide.
Vores politikere begrunder det med at disse byer har brug for arbejdspladserne.

Ikke nok med det, men begrundelsen er også bullshit, da man flere steder har nedlagt stillinger på de lokale uddannelsesinstituationer, som følge af regeringens grønthøster besparelser på uddannelsesområdet. Så resultatet er, at flere steder oplever de en netto tilgang af offentlige arbejdspladser på lig nul eller negativ.

  • 2
  • 2

Hvorfor laver man ikke søkort over havet ved Grønland på Grønland?

Det behøver ikke være kun på Grønland, det kunne være også på Grønland.

Jeg er klar over der skal opbygges ekspertice, men der er også et ret stort område at gå i gang med. Det er vigtigt for det grønlandske samfund med gode søkort og der er mange dygtige og veluddanede borgere på Grønland.

  • 1
  • 5

Og en Hard Brexit betyder vel at medarbejderne fra den britiske søsterorganisation må forlade projektet.
At hente folk ind fra udlandet var vel ikke meningen med udflytningen, det var vel meningen at skabe lokale nye arbejdspladser.

  • 1
  • 1

At hente folk ind fra udlandet var vel ikke meningen med udflytningen, det var vel meningen at skabe lokale nye arbejdspladser.

Meningen var først og fremmest at flytte arbejdspladser fra København til provinsen, og det er lykkedes, de er godt nok besat af udlændinge, men de arbejdspladserne ligger ikke længere i København.
Problemet er så at det ikke gavner de små lokalsamfund, store provinsbyer som Aalborg har i forvejen støvsuget resten af regionen for politi, sygehuse og uddannelser.

  • 5
  • 0

Hvor mange projekter og sagsbehandling er blevet forsinket af centralisering? Vi kan snævre det ind til statsadministrationen og fra amterne til regionerne.
Jeg finder det spøjst at udflytningen er så problemfyldt både for opgaverne og for de berørte medarbejdere mens medierne ikke har brugt mange linjer på tingene da det hele blev samlet i København, det har åbenbart ikke voldt problemer for arbejdet eller de ansatte uden for København der stod uden job eller skulle flytte landsdel... Så er problemet i virkeligheden ikke at der aldrig blve råbt op da alt blev samlet mere end at det flyttes ud nu?

  • 2
  • 1
  • at det en skandale, når et projekt (nye søkort til Grønland) i den grad fejler (forsinkede), så er der et lidet diskuteret aspekt.

Som Bo Leth Andersen skriver, så er der et klart, politisk, formål med udflytningen. Det kan man så være enig eller uenig i. Mange andre udflytninger er tilsyneladende lykkedes, idet “lokal” arbejdskraft er ansat. Tab af knowhow skal så være ufortalt her.

Men det ikke-diskuterede aspekt vedrører ledelse af kortprojektet mv.
Det må da, på et tidligt tidspunkt, være gået op for den ansvarlige ledelse, at kun een medarbejder ville følge med. Nu er samlet set 15 medarbejdere, plus lidt ledelse og administration, måske ialt 20, IKKE en folkevandring.
En ANSVARLIG LEDELSE havde lavet en Business Case til politisk godkendelse, som omfattede stay-on bonus til medarbejderne, uændrede arbejds-muligheder i Storkøbenhavn, og dermed en plan for rettidig færdiggørelse. Nye medarbejdere kunne oplæres og være kontraktligt forpligtet til at flytte og arbejde i Ålborg nogle år (kontraktforpligtelser bundet på uddannelse er ikke unormalt - gælder e.g. Forsvaret).

Se DET havde været rettidigvomhu og god ledelse.
Hvis det politiske svar var NEJ (pga. Præcedens og lignende), så var ansvaret placeret.
Hvis JA, så havde vi formentlig for længe siden haft de ønskede søkort.

P.S.: At der, beskrevet i de tidligere debatter, findes adskillige erstatningsløsning, som kunne minimere problemerne, er en helt anden sag - men de er ej heller iværksat.

  • 2
  • 0

"det vil skabe synergier, der sætter produktionen i fuld fart frem". I følge plannen så ser det ud til at man vil gå fra 4 nye grønlandske søkort i 2019, produceret med det "gamle" system, til 6 nye grønlandske søkort i 2020. Og i 2021, og fremad, også kun 6 nye grønlandske søkort producet med det nye system. Er det det Geodatastyrelsen kalder "fuld fart frem"? Det virker ikke hurtigere end det gamle system, men skal nok koste skatteyderne et par millioner kroner extra!

  • 1
  • 0

Du har misforstået formålet med digitale søkort.
Formålet er at skabe kort som kan bruges på moderne elektroniske platforme - lige fra mobiltelefoner, tablets, kortplottere og egentlige ECDIS i store skibe.
Samtidigt har man, naturligt nok, valgt at basere kortene på bedste, eksisterende, oplysninger, som er en kombination af mange kilder, herunder ny søopmåling.

Det nytter ikke meget med en nøjagtig GPS-position vist forkert i et kort - hvilket ville svare til, at din cykel/bil-GPS placerede dig to veje og tre lyskryds forkert. Mon ikke du så risikerer at have i ensrettede gader, blinde veje og jernbanetunneler.

Hvis du ikke har sejlads-erfaring vil du næppe kunne forstå det fantastiske fremskridt som e-navigation - platform ufortalt - udgør.
I modsætning til bilkørsel, hvor man bare kan stoppe eller snegle sig frem til en landsby, så forudsætter sikker sejlads dels kendskab til positionen, dels til farvandet. Dette er forenet i e-navigation, som sætter et 12 års barn i stand til at sejle sikkert (vejret ufortalt).

  • 1
  • 0