Mit indlæg kl 12:08 var længe undervejs, så lad mig tilføje, at det var ment som et svar på Flemming Bach Thomassens indlæg.

Ikke i Odense. Men det bliver spændende at se, i hvor stort omfang der bliver brug for reguleringsydelser m.m.

Tak for rettelsen, Jakob.

Det kan betyde noget væsentligt for el-forsyningssikkerheden, og måske er døren så ikke helt lukket for en - f.eks. blot delvis ombygning til biomasse, ved forkobling af én eller to 100+ MW (indfyret) lavtemperaturforgassere. Dette evt. kombineret med billig ombygning af kulkedlen til feks. direkte indfyring af træpiller gennem kulmøllerne, såfremt det prioriteres, at komme helt af med kullene??

Gasafgangskanalen fra en forkoblet lavtemperaturforgasser (eller to) kunne senere omkobles til en evt. afløsende ny (200+ MW) bio-blok, så investeringen i forgasning ikke går tabt.

Hovedbrændslet til forgasning skulle jo nok være halm, men blandt meget andet, har vi også forgasset restfibre fra det Fynsværket nærtliggende biogasanlæg, Fangel, der - ligesom andre fynske biogasanlæg - nok bedre ville kunne modtage f.eks. (tungt omsættelig) dybstrøelse, og/eller mere gylle uden at skulle øge reaktorernes kapacitet, hvis separerede restfibre kunne sendes videre til mere fuldstændig energiudnyttelse, og supplerende termsik oprensning på Fynsværket.

Lavtemperaturforgassere på de centrale kraftvarmeværker kunne således også hjælpe biogasanlæggene til at blive mindre støttekrævende, men hvis biogasanlæg fortsat kan opnå væsentlig større støtte end bio-kraftvarmeværker, er også dette formentlig fortsat en "død sild", for så investeres der fortsat hellere i øget produktion af biogas.

Konkret står kraftvarmen i ikke blot Aalborg men også Esbjerg og Odense til lukning,

@ Peder

Ikke i Odense. Men det bliver spændende at se, i hvor stort omfang der bliver brug for reguleringsydelser m.m.

Godt at læse, at vi så vist er meget enige(?) Det er selvfølgelig både relevant og ok at overveje, hvad man bedst stiller op med et økonomisk FORNUFTIGT OMFANG af ellers overskydende el.

Min (over?)reaktion på også dit indlæg skyldes nok, at jeg er blevet allergisk overfor (andres) cirkulære argumenter i retning af, at vi skal have rigeligt af det fluktuerende, fordi der også skal være nok til alt muligt ineffektivt aftagende, og at vi skal have rigeligt af alt muligt ineffektivt aftagende, fordi der hyppigt bliver rigeligt af det fluktuerende. Derved, og ved at sørge for, at et flertal af politikere og deres vælgere forbinder alt bioenergi med - forhåbentligt sjældent forekommende og især nu med politikernes hjælp mere sikkert undgåelige - tilfælde af rovdrift på fjerne skove, køres også min mangeårige "kæphest" (= miljøvenligt restproduktdisponerende, effekivt backup-ydende, CO2 ækv.-negativ, bio-kraftvarme med forkoblet brændslelsfleksibel og aske- og biokoksrecirkulerende lavtemperaturforgasning) fortsat i hegnet.

Konkret står kraftvarmen i ikke blot Aalborg men også Esbjerg og Odense til lukning, hvilket - jeg forventer - vil vise sig at være alvorlige fejltagelser. Når disse bliver erkendt, vil den nødvendige bio-kraftvarme-teknologi måske skulle købes i udlandet, selvom lille DK tidligere var førende i verden med hensyn til både brændselsfleksibilitet og -logistik, høj elvirkningsgrad, effektiv røgrensning og genanvendelse af aske.

Både dette og udsigt til store "ekstraregninger" for bl.a. effekttilpasning/forsyningssikkerhed og alternativ disponering af næringsstofholdige men forurenende restprodukter vil være forventelige konsekvenser af - fortsat skævvridende - støtte til fluktuerende el i form af garanterede mindstepriser og meget lignende aftaler af typen "CfD". Dette frem for - nær modsat og gerne helt teknologineutralt - primært at støtte den el-produktion, der er mest brug for. Det kan f.eks. simpelt gøres med et procentuelt pristillæg oveni den varierende el-markedspris, og evt. blot når denne er over f.eks. (rigelighedsindikerende) 20 - 30 ører.

Det er også oplagt at fremme CO2-reduktionen med en CO2-afgift "med fortegn", dvs. inkl. belønning af CO2ækv.-negativ el-produktion, hvilket især central termisk biokraftvarme på lokale organiske restprodukter kan levere på hele tre kombinerbare måder: 1) undgåelse af metan fra nedbrydning i det fri, 2) produktion og deponering af biokoks, og 3) separation og deponering af CO2 fra røggassen.

Termiske bio-kraftvarmeværker baseret på lavtemperaturforgasning er også et godt udgangspunkt for produktion af VE-brændstoffer, der - ligesom biokoks - fleksibelt kan produceres i tidsrum med begrænset el-behov. Og det kan vise ligeså vigtigt dels at kunne producere nær koksfri aske til landmænd, der - f.eks. efter at have modtaget tilstrækkelig biokoks - kun vil betale for askens indhold af næringsstoffer, og dels at kunne undlade produktion af VE-brændstof, hvis dette - f.eks. efter nogle få år eller peridevis - viser sig at kunne importeres billigere baseret på f.eks. ultra-billig solcelle-strøm i Sahara.

Men der er selvfølgelig ingen kommercielle aktører, der vil investere i noget af det nævnte under rammebetingelser, der i stedet fremmer noget konkurrerende. Derfor nytter det heller ikke, at sættte penge af til ny forskning og udvikling, for skulle noget nyt for en sjælden gangs skyld igen vise sig at "holde vand" helt frem til begyndende kommerciel status - ja, så kommer det alligevel ikke længere uden fornuftige rammebetingelser: https://www.forgasning.dk/sites/default/files/pdf/Pyroneer_lukker_FiB14_50.pdf

. Vi havner i, at det mest er en politisk afgørelse, hvad der er bedst på langt sigt. Og som sagt: nogle steder det ene og andre steder det andet.

@ Holger

Tja ?. Politisk har man jo bestemt at kollektive systemer skal hver gang dokumentere positiv samfundsøkonomi ved et projektforslag. Måske skulle man overveje noget lignende ved individuelle løsninger, hvis den grønne omstilling skal op i gear.

Jakob: Tak, jeg vidste ikke, at vi var oppe på 400 MW VP. Jeg har svært ved at sammenligne centrale og private VP. Der er jo flere steder velfungerende fjernvarmesystemer, som det er uhensigtsmæssigt at skrotte for at skifte til private VP. Så jeg plejer at skrive, at ældre fjernvarme-systemer, der kræver dyre reparationer, bør skrottes og erstattes af private varmepumper, der producerer varme præcis der, hvor der er brug for den og med mindre tab. Og de kører kun ved behov - og ikke hele året. Jeg har selv (i 35 år) to luft/luft-VP, og de kører perfekt og giver varme om morgenen, før vi tænder op i brændeovnen. Det varme vand skal så laves enten med direkte el eller med en VP-vandvarmer. Og naturligvis varme fra luft/vand, hvis man har radiatorer. Vi havner i, at det mest er en politisk afgørelse, hvad der er bedst på langt sigt. Og som sagt: nogle steder det ene og andre steder det andet.

Jakob: Det er jeg enig i. Endnu er det blot meget lidt el, der benyttes i fjernvarmesystemet, men centrale varmepumper vil ændre på dette. Jeg går dog ind for lokale/private varmepumper, der er mere effektive end centrale. Mindre tab i rørledninger, og varmen produceres, når der er brug for den.

@ Holger

Der er etableret tæt på 400 MW eldrevne varmepumper alene i år ved fjernvarmeværker. Centralt placerede varmepumper i fjernvarmesystemer er langt mere fleksible i elforbruget end individuelle. Den samlede virkningsgrad bliver stort set den samme pga de større varmepumpers bedre virkningsgrad og større fleksibilitet.

Peter Stoholm - Du skal læse mit indlæg rigtigt. Det handler om hvad vi gør med el overløb. Ikke om hvordan vi skaber tilstrækkeligt med varme, når der ikke er overløb, eller når overløbet kan afsættes bedre til anden side. Så er bio-kraftvarmeværker da et godt bud. Læg mærke til at opvarmning af vand med dyppekoger stod allersidst af de muligheder jeg nævnte for anvendelse af overløbsstrømmen. Men de dage hvor strømprisen er negativ, fordi alle andre afsætningsmuligheder er udfyldt, er selv det fornuftigt. Så de få dage om året kan de omtalte kraftvarmeværker spare på deres biomasse. Hvis ellers ikke de bliver forhindret i det af forkert sammenskruede afgifter. I øvrigt går jeg af hensyn til statskassen mere ind for pisk end gulerod. Mere afgifter end tilskud. Afgifter på fossil energi, for at skabe adfærdsændring. Og afgifter der hvor vi ikke kan undvære indtægten. Men med fritagelse eller nedsættelse f.eks. hvor der skal udvikles ny teknologi. Og sammensat fornuftigt, så de ikke forhindrer en optimal udnyttelse af energien.

Jakob: Det er jeg enig i. Endnu er det blot meget lidt el, der benyttes i fjernvarmesystemet, men centrale varmepumper vil ændre på dette. Jeg går dog ind for lokale/private varmepumper, der er mere effektive end centrale. Mindre tab i rørledninger, og varmen produceres, når der er brug for den.

@ Flemming Bach Thomassen - og som kommentar til artiklen:

Forklar mig gerne, hvorfor der ses bort fra mulighden for brændselsfleksible, regulerbare, næringsstofoprensende, og CO2. ækv.- negative bio-kraftvarmeværker i effektiv og økonomisk rationel skala.

Må el-producerende VE anlæg kun være fluktuerende og næsten CO2-neutrale og ikke regulerbare og CO2 ækv.-negative?

Hvor stor bliver støtten i form af garanterede mindstepriser (inkl. meget lignende aftaler af typen "CfD"), hvis der - tilstrækkeligt hyppigt og længe - skal være "overløb" til de - nok typisk dårligt betalende - anvendelser, du nævner?

Hvad vil det yderligere støttebehov til bl.a. el-til-el-lagring/PtX og spidslastanlæg være?

Hvorfor se bort fra backup og restvarme fra (regulerbar) central bio-kraftvarme på fortrins landsdelenes ellers mere klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter?

Er det ikke interessant, at bio-kraftvarmeværker kan producere op imod 20 % ekstra i kondensdrift og overlast på billigt og næsten tabsfrit oplagrede tørre/tørrede organiske restprodukter, for - også derved - at overflødiggøre noget dyrere og mindre effektiv el-til-el-lagring/PtX og/eller - potentiel dyr/utilgængelig - el-import?

Er skov-/træaffald, halm, biogasrestfibre, spildevandsslam og en lang række andre pt. forekommende kommunale og industrielle organiske restproduktstømme kun midlertidige?

Må landsdelenes restprodukt-genererende aktører ikke opnå indtægter i stedet for udgifter på miljømæssig (inkl. vandmiljøskånsom) hensigtsmæssig bortskaffelse?

Gør det noget, at - især kun moderat store - centrale biokraftvarmeværker (på f.eks. 250 MW el) i de hidtidige anlægs placeringer ikke kræver nye/forstærkede el- og varmetransmissionslinjer?

Hvad hvis sådanne store og økonomisk rationelle anlæg videregående kan indrettes på også at producere biokoks og/eller flydende VE-brændstoffer og/eller CO2 til PtX/langtidslagring i især tidsrum med begrænset el-behov?

Er det vigtigere, at den danske el-produktion kun bliver fra vind og sol end, at vi kommer "ud over stepperne" med den fossile udfasning og CO2-reduktionen?

Man "gemmer ikke grøn strøm", men udnytter vindenergi til at producere fjernvarme,

@ Holger

Store varmelagre har absolut også sin berettigelse, idet man i de perioder hvor der ikke er så meget elproduktion, kan reducere behovet for el til fjernvarmeselskaberne, ved brug af varmelagrene.

Holger Skjerning, du giver selv en del af indsigten: hvis power to x er ineffektivt, så betyder det, at der er et varmetab. Hvis du så kan gemme varmetabet som fjernvarmevand, er det da en meget god ide

Allerede uden p2x er indpasning med store lagre en ret fin business case, og der er ingen Nobelpris i at forudsige mere volatilitet i markedet og derfor større værdi af lager i de kommende år.

Når vi udbygger vedvarende energi for at få større dækning, vil der også komme større perioder med mere overløb i forhold til vores normale elforbrug. Det skal så afsættes. Her er det så godt der afprøves og udvikles flere muligheder for at afsætte overskudsstrømmen. Vi kan eksportere den - til lande sydpå, hvor den måske erstatter fossilt brændsel, eller til Norge, som kan gemme den i deres vandkraft. Vi kan sælge den billigt til forbrugerne, som så vil øge deres forbrug. Vi kan lave brint ved elektrolyse, og måske konvertere det videre til power to X. Eller vi kan var vand - via varmepumpe eller dyppekoger. Til direkte forbrug eller lagring, som her. Markedet må så styre hvilken anvendelse der bliver prioriteret først. Men den rækkefølge jeg har nævnt anvendelserne er ikke helt tilfældig. Og vi skal indrette afgiftssystemet så vi ikke får en skævvridning, der giver mindre nytte af overløbet.

Man "gemmer ikke grøn strøm", men udnytter vindenergi til at producere fjernvarme, der kan gemmes et stykke tid. Vores største problem er, at man ikke kan gemme el-energi. Men overskriften forleder folk og politikere til at tro, at man kan! El-energi kan gemmes på batterier - og allerbedst som vandkraft i lande med bjerge. Der kan man gemme vandet, så det senere kan levere el, når behovet viser sig. Det paradoksale er, at vi i Danmark har rekord i udbygning med vindmøller, men ingen vandkraft. - I Norge har de vandkraft, men næsten ingen vindmøller!!! Så I Danmark bruger vi nu en masse kræfter på at opfinde muligheder for at bruge mest strøm, når det blæser - og opfinde anlæg, der kan omdanne el-energi til flydende brændsler (Power to X). Men det er uprøvede processer, som er svære at få til at benytte den fluktuerende el-effekt, som kommer fra møllerne. Virkningsgraden (udnyttelsen) er meget lav og derfor dyr.