Nye genmodificerede organismer dør i naturen

Frygten for, at genmodificerede mekanismer slipper fri i naturen og skaber ballade, bliver nu forsøgt gjort til skamme af amerikanske forskere. Forskerne har udtænkt måder, hvorpå de med uhyre stor sikkerhed kan holde styr på genmodificerede bakterier. De kan nemlig udstyres med særlige gener, så de kun kan overleve, hvis de får tilført syntetiske aminosyrer, som forskerne har designet i laboratoriet, og som ikke eksisterer i naturen.

»Man laver en række mutationer rundt omkring i genomet. Ændringerne påvirker gener, der koder for essentielle proteiner, så proteinernes funktionalitet bliver afhængig af, at de syntetiske aminosyrer er til stede,« fortæller professor Peter Ruhdal Jensen fra DTU Fødevareinstituttet.

I forvejen udstyres genmodificerede organismer ofte med biologiske barrierer, der begrænser spredningen af og overlevelsen for dem i et naturligt miljø. Metoden med at sørge for, at organismen er afhængig af et særligt næringsstof, er da også set før. Det nye er, at næringsstoffet slet ikke findes naturligt, men skal fremstilles af mennesker.

E. coli-bakterien er velkendt og nem at have med at gøre, så derfor er det ofte den, som forskerne kaster sig over, når der skal genmodificeres. Således også i de nye eksperimenter. (Foto: NIAID) Illustration: NIAID

Læs også: XNAzymer: Nu kan enzymer skabes fra syntetisk dna

Når man ændrer generne hos organismer, er der altid en mulighed for, at de ændrer sig tilbage igen. Spontane mutationer eller overførsel af gener mellem organismer kan neutralisere de modifikationer, som mennesker indfører. Som Dr. Ian Malcolm udtrykker det i filmen Jurassic Park: 'Life finds a way'.

Netop derfor har forskerne fundet frem til mange steder i genomet, som kan modificeres, så en enkelt eller to tilfældige mutationer ikke betyder det store. Bakterien vil stadig ikke kunne overleve uden den særlige aminosyre.

»Når man ændrer mange steder, så mindsker man sandsynligheden for, at organismen kan udvikle sig til at være funktionsdygtig i naturen,« siger Peter Ruhdal Jensen.

Kan bruges medicinsk

Når genmodificerede bakterier er på arbejde hos firmaer som Novo, Novozymes og Chr. Hansen, så er der i forvejen godt styr på dem - så det er nok ikke sådanne steder, at bakterier med indbygget afhængighed af kunstige aminosyrer vil blive anvendt. I stedet nævner forskerne, at metoden kan bruges, hvis genmodificerede bakterier skal bruges til effektiv biologisk rensning af forurenede områder, eller hvis de skal bruges medicinsk.

»Metoden kan især være nyttig ved medicinsk anvendelse af bakterier. Det kan for eksempel være bakterier, der er modificeret til at producere terapeutiske proteiner i tarmen til behandling af sygdomme i tarmen,« siger Peter Ruhdal Jensen.

»Det kan være tarmkræft eller autoimmune sygdomme, der giver problemer i tarmen, men det kunne i princippet være alle mulige sygdomme, hvor medicinske komponenter optages via tarmen. Det er der mange forskellige grupper, der arbejder på rundt omkring i verden.«

»Dette er en måde, hvorpå man kan undgå, at genmodificerede bakterier kan overleve, når de kommer ud efter at have udført deres arbejde.«

Læs også: Han vil gøre bakterier til proteinfabrikker for astronauter

Ifølge Peter Ruhdal Jensen kræver en medicinsk anvendelse dog, at de syntetiske aminosyrer, som bakterierne skal have for at overleve, ikke er farlige for kroppen:

»Man skal være sikker på, at de stoffer er fuldstændig uskadelige. Det er en svaghed ved metoden. Desuden er det en svaghed, at metoden ikke kan bruges i genmodificerede planter.«

De amerikanske forskergrupper fremlægger deres resultater i to forskellige artikler i det videnskabelige tidsskrift Nature.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jo, og om alt det andet genmodificeret lort, der nu spreder deres roundup resistente gener til alle andre planter. Til stor gavn for Monsanto, som sælger endnu mere sprøjtegift og gør hævd på "smittede" afgrøder....

  • 0
  • 0

"Ifølge Peter Ruhdal Jensen kræver en medicinsk anvendelse dog, at de syntetiske aminosyrer, som bakterierne skal have for at overleve, ikke er farlige for kroppen:"

»Man skal være sikker på, at de stoffer er fuldstændig uskadelige. Det er en svaghed ved metoden. Desuden er det en svaghed, at metoden ikke kan bruges i genmodificerede planter.«

Sådan noget forbandet vrøvl Industrien holder sig aldrig tilbage i brugen af farlige stoffer. Hvis et farligt stof bliver opdaget, søger man en grænseværdi, således at man ikke bliver øjeblikkeligt syg.

"Man skal være sikker på, at de stoffer er fuldstændig uskadelige". tjek lige vores fødevare for andre stoffer som IKKE er FULDSTÆNDIG USKADELIGE og så FJERN DEM.....

Nå ja... Og vores vand og vores luft...

  • 0
  • 0

Ingen sikkerhed mod spredning.

der er ikke tilstrækkelig viden om bakteriers spredning af gener til "søsterbakterier" til at man kan sikre sig mod spredning, uanset at bakterierne dør når man stopper fodring med særlige aminosyrer. Der er ikke meget der ændres hurtigere end netop bakterier, så jurassic park senarier kan klart forventes, bakterier fordobles i løbet af minutter, mod planter og dyr som tager år eller årtier om at formere sig.

Man skulle tro at GMO industrien ville være villig til at se på de ændringer der er kommet i naturen af at dyrke GMO afgrøder, planter har vist sig at blive risestente over få generationer, og BT giften har ligeså kun 2-5 år at løbe på, før risestente insekter er på banen. Det vil gå endnu hurtigere med bakterier, som ud over at de formeres i voldsomt tempo, ikke kan lokaliseres , og let spredes, på redskaber, støv og gennem dyr osv. desuden også har en evne til at overføre egenskaber til andre bakterier, BT genet fra planter har vist sig at kunne trives i mavens mikro flora.

  • 0
  • 0

Kunne du tænke dig et crash course i statistik?

Du kommer aldrig til at finde noget som er FULDSTÆNDIGT USKADELIGT, det kan statistisk ikke lade sig gøre. Jeg ville normalt forvente at læserne på dette forum rent faktisk havde den viden uden at andre er nød til at påpege det...

  • 0
  • 0

der er ikke tilstrækkelig viden om bakteriers spredning af gener til "søsterbakterier" til at man kan sikre sig mod spredning, uanset at bakterierne dør når man stopper fodring med særlige aminosyrer.

bakteriers spredning af gener til "søsterbakterier" . ved ikke, om konjugationen mellem bakterier kunne have indflydelse på GMO bakteriernes oplevelse.

"konjugation som er overførsel af genmateriale ved hjælp af plasmider. Overførslen sker ved at to celler kommer helt tæt på hinanden, og deres membraner delvist smelter sammen. Ved denne proces kopieres plasmider fra den ene bakterie til den anden." kilde: http://www.biotechacademy.dk/Undervisnings...

Der er ikke meget der ændres hurtigere end netop bakterier

og at vi mennesker så tro at vi kan styre det for det kan godt være at "dødsknappen" virker nu.. men at vi slipper GMO løs i naturen, som maske kan formere sig selv, og som vi ikke har kontrol over.

Man skulle tro at GMO industrien ville være villig til at se på de ændringer der er kommet i naturen af at dyrke GMO afgrøder, planter har vist sig at blive risestente over få generationer, og BT giften har ligeså kun 2-5 år at løbe på, før risestente insekter er på banen.

For hvad med almindelige konventionelle landbrug, hvem beskytter dem mod GMO-konsekvenser? såsom at ukrudt og skadedyr bliver mere resistente mod gift De mister så nogle styrker i deres forsvar mod deres udfordringer fordi deres gift bliver mere virkningsløs. for hvad bliver deres fremtid så !!!

  • 0
  • 0

der er ikke tilstrækkelig viden om bakteriers spredning af gener til "søsterbakterier" til at man kan sikre sig mod spredning, uanset at bakterierne dør når man stopper fodring med særlige aminosyrer

"Bakterierne kan optage arvelig information direkte fra omgivelserne, også selvom informationen er flere hundrede tusind år gammel og stammer fra for længst uddøde dyr." http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/b...

  • 0
  • 0

"Bakterierne kan optage arvelig information direkte fra omgivelserne, også selvom informationen er flere hundrede tusind år gammel og stammer fra for længst uddøde dyr." http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/b...

godt link !

fra artiklen "Det samme gælder genmodificerede bakterier i forskningslaboratorier på universiteter og genteknologiske virksomheder. Her steriliserer man sine redskaber ved opvarmning i en proces kaldet autoklavering, hvor materialet varmes op til over 120C i to timer.

Det slår alle bakterierne ihjel, men fragmenterer kun DNA'et, der, ifølge Willerslev, potentielt kan tænkes at lave rav i den, når det skylles ud i naturen"

  • 0
  • 0

Jo, og om alt det andet genmodificeret lort, der nu spreder deres roundup resistente gener til alle andre planter. Til stor gavn for Monsanto, som sælger endnu mere sprøjtegift og gør hævd på "smittede" afgrøder....

Nogen nonsens. Hvad er det for "andre" planter, der får overført generne? Eksempel tak. Monsantos patent er for længst udløbet, då de tjener ikke meget på mersalg af glyphosat, der i øvrigt er både ugiftig, ikke nedvaskelig, og nedsætte brugen af andre og langt mere miljøfarlige midler. Monsanto gør ikke "hævd" på midlet, det har du misforstået. Der er tale om, at GM-afgrøder ikke må opformeres, derfor skal køberne af GM-såsæd

skrive under på, at de ikke vil benytte avlen til udsæd.

En ret stor samling misforståelser, du her har samlet sammen!

  • 0
  • 0

@Ib,

og BT giften har ligeså kun 2-5 år at løbe på, før risestente insekter er på banen.

Ddet er ønsketænkning, i praksis har man især i udviklingslande haft stor fornøjelse af BT-planter, der har medført en sikker høst uden at bruge pesticider. BT-giften som du benævner den, har nogle planter anvendt i masser af år uden det har medført resistens. Man kan da også blive så paranoid overfor evt. resistens, at man slet ikke tør anvende midler, der sikrer afgrøden nu, af hensyn til evt. senere angreb! Landbruget har kæmpet mod resistens, specielt overfor svampeangreb som meldug. Det skete ved forædling, hvor man testede flere tusinde krydsninger, inden man fandt frem til nye og modstandsdygtige sorter, hvis resistens kun hold nogle få år. Hvis og når skadevolderne udvikler resistens er svaret stadig det samme som altid - udvikling af nye resistente sorter. Jeg efterlyser eksempler på resistens af BT-planter. Der må være eksempler efter mange års brug af disse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten