Nye generationer af a-værker på vej

Hovedparten af verdens nuværende atomkraftværker er af generation 2 bygget fra 1970’erne og frem. Disse værker har forskellige typer af sikkerhedssystemer, og de fleste er blevet opgraderet på sikkerheden flere gange, siden de blev bygget.

De værker, der i dag er under opførelse, er af generation 3 og i nogle tilfælde 3+. Et af de første 3+-værker, der er under opførelse, er det finske Olkiluoto 3, som bygges af franske Areva og er både berømt og berygtet for at blive ni år forsinket og op mod dobbelt så dyrt som planlagt. De væsentligste forskelle på generation 2 og 3 (herunder 3+) ligger i sikkerheden – tredje generation har et passivt sikkerhedssystem, der gør, at disse værker kan lukke ned uden elektricitet og manuel operatør.

Bedre uranudnyttelse

Derudover opererer genera­tion 3 blandt andet med en højere udnyttelse af uran og en længere levetid. Mens tredje generation lige nu bliver bygget, arbejder verdens store kernekraftlande videre på udviklingen af genera­tion 4, som endnu kun har kørt på testniveau. Generation 4 består af seks reaktordesign, tre af dem termiske reaktorer og tre hurtige reaktorer, der fungerer med hurtige neutroner og kan bruge det radioaktive affald og lave energi af det hele og ikke kun af den ene procent naturlige uran, som almindelige reaktorer kan.

Læs også: FN: Verden har brug for atomkraft

»Der er væsentligt større perspektiver i disse reaktorer, fordi de kan køre på uran-238, hvilket betyder, at der vil være uranressourcer til kernekraften langt ud over de 100 år, vi regner med nu,« siger ekspert i reaktorfysik Erik Nonbøl.

Uran-238 udgør over 99 procent af alt naturligt forekommende uran, men er langt mindre radioaktivt end for eksempel uran-235 og uran-233, hvilket i øjeblikket gør det uegnet som selvstændigt reaktorbrændstof.

Generation 4-værkerne vil desuden have langt højere udgangs­temperatur end generation 3.

»Hvor dagens reaktorer opererer med en udgangstemperatur på 270-300 grader, vil generation 4 være helt oppe på 500-700 grader,« siger Erik Nonbøl.

Den høje temperatur vil gøre værkerne i stand til at producere plutonium, som kan bruges som brændsel og gøre værkerne i stand til at udnytte op mod 90 procent af uranet, hvor de i dag kun udnytter omkring én procent.

»Samtidig åbner de høje temperaturer op for at bruge værkerne til brintfremstilling, som kan bruges til brændstof i andre henseender,« siger Erik Nonbøl.

Ifølge interesseorganisationen World Nuclear Association vil generation 4 være klar til implementering mellem 2020 og 2030. Erik Nonbøl mener dog, at der først kan blive tale om reel produktion tidligst i 2030.

Læs også: Atomkraften blomstrer – bare ikke i Vesteuropa

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I 2030 er fusion forskningen nået længere end i dag - og vi vil se de første fusionsreaktorer der leverer større mængder energi. Måske, er endda indenfor aneutronisk fusion sket forskningsmæssige gennembrud. Lockheed Martin forventer, at kunne forsyne verden med fusionsenergi inden 2050. http://en.wikipedia.org/wiki/High_beta_fus...

Jeg tvivler på, at udviklingen af nye a-kraftværker kan betale sig. Det er bedre at investere i nyudvikling, end opgradere gammel teknologi. Opgradering har tendens til lappeløsning.

  • 5
  • 15

Ifølge interesseorganisationen World Nuclear Association vil generation 4 være klar til implementering mellem 2020 og 2030. Erik Nonbøl mener dog, at der først kan blive tale om reel produktion tidligst i 2030.

Jeg tvivler meget på at en ny reaktortype vil producerer en eneste kWh inden for en 15 års periode... Lyder mere som nogen der samler penge ind i håb om at politikkerne er skiftet ud inden de skal leverer... Forsinkelser og budgetoverskridelser vil føle...

  • 5
  • 9

Den høje temperatur vil gøre værkerne i stand til at producere plutonium, som kan bruges som brændsel og gøre værkerne i stand til at udnytte op mod 90 procent af uranet, hvor de i dag kun udnytter omkring én procent.

Temperaturen er ikke afgørende for produktion eller fission af plutonium.

  • 10
  • 0

Jeg tvivler på, at udviklingen af nye a-kraftværker kan betale sig. Det er bedre at investere i nyudvikling, end opgradere gammel teknologi. Opgradering har tendens til lappeløsning.

Selvfølgelig kan det betale sig. Fissionskraft er overgår langt produktionen fra vind og sol. Nu forholder det sig sådan at der udvikles intensivt på metalkølede fast reactors, og det er der bestemt ingen grund til at stoppe.

  • 11
  • 4

Jeg tvivler meget på at en ny reaktortype vil producerer en eneste kWh inden for en 15 års periode... Lyder mere som nogen der samler penge ind i håb om at politikkerne er skiftet ud inden de skal leverer...

BN-800 der er en metalkølet fast reactor starter snart i kommerciel drift, den kører på MOX-brændsel fra våbenplutonium. Teknologien fungerer i et teknisk kyndigt miljø som Beloyarsk. Så du skal ikke vente 15 år på at blive modbevist :)

BN-1200 der egner sig til drift hos almindelige operatører ventes i 2030. http://www.world-nuclear-news.org/NP-Russi...

  • 8
  • 3

Jeg har hørt at der skulle være gode for ikke at sige fantastiske muligheder med Thorium som brændsel. Hvorfor taler ing.dk ikke om det i forbindelse med fremtidig akraft ?

  • 12
  • 3

Kina har budgeteret med at deres LFTR reaktor skal stå færdig og producerer strøm inden for 10år og de får ekspertise til det af UC Berkely hvor den første thorium reaktor så dagens lys.

  • 8
  • 0

selvfølgelig kan det betale sig at udvikle videre på a-kræft... når de nu ikke vil lade være med at bruge det... Og fussion tja man ved ikke hvordan det ender.. når ting er mere end et par år frem i tiden. kan der ske så meget ... det er jo ikke nok at lave fusion, det har man jo kunne i mangle år.... det skal også være så billige at lave at man faktisk kan betale sig at lave det.... hvem vil bruge fussion i stor scale så længe det er 100 gange dyre end både vind, sol, kul og A-kræft ? Der er store muligheder i fussion, men De skal ikke regne med det er en stor energi kilde de næste 50 år

  • 4
  • 3

Kina bliver uden tvivl ledende indenfor thorium reaktorer. USA og vesten er hunget op på dyre brændselsaftaler, fra de få leverandører af uran der findes. Det er efter sigende meget normalt at sælge værkerne med tab, for derefter at hente det ind de næste 30-50år gennem en lukrativ brændselsaftale. Thorium derimod, er let tilgængeligt. Vores strandsand er faktisk en glimrende kilde, siger rygtet :) LFTR er derfor en meget vigtig brik i Kina's mål, om at blive uafhængig af vesten og Rusland til forsyning af billig og ren energi.

  • 5
  • 1

Prisen på uran har meget lidt indflydelse på driften af et kernekraftværk. Greenpeace må finde andre argumenter. Thorium ligger desværre ret langt ude i fremtiden. Kun Kina har ressourcer og vilje til at arbejde seriøst på LFTR

  • 5
  • 0

Ja, der er ikke meget Uran. Men jeg tænker lidt, at vi kan udvinde det fra havvand eller grave efter det i havende, der er der mere end rigeligt. Vi skal blot have maskiner bygget til formålet. Og det er dyrere end andet udvinding af det.

  • 0
  • 2

Der er uran nok til til flere 1000år. Det kommer bare an på hville reaktor vi fylder det i. Derudover er havet fyldt med uran.

En fast breeder udnytter op til over 90% af energien i brændslet modsat op til 3% i de nuværende reaktorer.

  • 3
  • 0

I 2030 er fusion forskningen nået længere end i dag - og vi vil se de første fusionsreaktorer der leverer større mængder energi. Måske, er endda indenfor aneutronisk fusion sket forskningsmæssige gennembrud. Lockheed Martin forventer, at kunne forsyne verden med fusionsenergi inden 2050. http://en.wikipedia.org/wiki/High_beta_fus... Jeg tvivler på, at udviklingen af nye a-kraftværker kan betale sig. Det er bedre at investere i nyudvikling, end opgradere gammel teknologi. Opgradering har tendens til lappeløsning.

At vi om 15-20 år (måske) kan begynde at bygge fusionsreaktorer på forsøgsbasis, hjælper os ikke med det energibehov vi står med idag. Det er bestemt fint at vi arbejder på ny teknologi og forsøger at finde endnu bedre løsninger på hvordan vi dækker vores energibehov, men det hjælper jo ikke noget at vi sætter os på hænderne og venter på at fremtiden rammer os. For i 2030 er der sikkert nogen der er i gang med at udvikle noget helt nyt igen som vil ændre verden radikalt. Jeg har læst videnskabelige artikler der indikerer at vi tidligst i 2100 vil have brugbare fusionsreaktorer. Jeg læner mig mere op ad den slags end et amerikansk firma der fisker efter penge fra kongressen. (LM har vel nærmest kun overlevet de sidste mange år på at tømme den offentlige kasse i USA).

  • 1
  • 2

Der er ingen tvivl om at selvom atomkraft ikke er den perfekte løsning, så er det klart den bedste af de onder vi har at vælge imellem. Udviklingen i fisionskraft viser også med al tydelighed at den nære fremtid ligger i det - de vestlige regeringer har bare ikke indset det endnu. Problemet er at atomkraft har fået et dårligt ry og greenpeace har haft for stor succes med at fortælle alle hvor ondt det er. De har bare glemt at fortælle at de isbjørne de også er så glade for er ved at miste deres hjem fordi vi ikke har været villige til at tage skridtet over til atomkraft. Men de ville vel egentlig også helst at vi alle lever i jordhuler og lever af de bær vi kan finde i skovbunden.

Hvis Helle virkelig ville Danmark sit bedste, så droppede man projektbaserede kWh-subsidier der afgøres af hvor meget det skal koste for at der bliver en forretning ud af vindmøller, og gik i stedet over til en fast pris for energi fra alternative ressourcer. Samtidig åbner man op for A-kraft og sikrer at vi arbejder i retning af fremsynede teknologier i stedet for at gå efter en gammelkendt Gen.2 keddel. Man kan sige meget skidt om Olkiluoto 3, og det har man også gjort, men Finnerne har alligevel vist noget velvilje til at arbejde fremad istedet for at bruge gammel teknologi (lytter i DSB) så lidt kredit bør de alligevel have.

Det kunne jo være fedt for en tekniknørd og A-kraft tilhænger som jeg, at se Danmark tage en ledende rolle i udviklingen af LFTR reaktorer i Europa. Men hvis vi skal have de realistiske briller på (forudsat at Helles efterfølger har fornuft til at gøre det nødvendige) så skal vi nok forvente at se en mere konventionel type reaktor, hvis vi da nogensinde er så heldige, her i Danmark.

  • 6
  • 1

hm vi har masser af uran der fint kan omdannes til brug i kærnekraft værker... bare skrot alle A våben og udnyt det til brændsel... lidt modifikation er nødvendigt men kan fint lade sig gøre.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten