Nye 'gamle' luftfotos: Sådan så Danmark ud for 20 år siden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye 'gamle' luftfotos: Sådan så Danmark ud for 20 år siden

Illustration: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Du kunne ikke køre over Øresundsbroen til Sverige eller køre nord om Silkeborg på motorvejen. Til gengæld kunne du stige på bussen ved en af Danmarks dengang mest udskældte bygninger, busterminalen på Rådhuspladsen i København.

Meget har forandret sig i det danske landskab de seneste 20 år. Det kan du nu få syn for sagn for ved selv at klikke dig rundt på et danmarkskort, og se hvordan dit hus eller arbejdsplads så ud for præcis 20 år siden.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) har nemlig frikøbt en række ortofotos, som viser, hvordan Danmark så ud fra oven i henholdsvis 1999, 2002, 2005 og 2008. Ortofotos er flyfotos, som er 'rettet op', så de er målfaste.

Det vil sige, at billedet har ens størrelsesforhold overalt. Derfor kan billederne også bruges til at måle afstande, akkurat som man kan i et landkort med et fast målestoksforhold.

De nye ‘gamle’ ortofotos fra 1999 kan du se på SDFE’s kortviser, hvor du kan sammenligne landskabet med helt opdaterede luftfotos fra 2019.

Læs også: Nu bliver danske adresser og vejnavne samlet for første gang

Verden var mere grynet i '99

Du skal dog ikke forvente, at du kan zoome ind og se, hvordan æbletræet stod i din baghave for 20 år siden. Pixelstørrelsen for årgangene 1999, 2002, 2005 er 40 cm, mens den er 12,5 cm for 2008 og i dag er nede på 10 centimeter.

De historiske luftfotos er oprindelig produceret af private virksomheder og har indtil i dag ikke været frit tilgængelige, men rettighederne er nu købt af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, så de kan udstilles som frie data,

Fordi ortofotos kan bruges til at måle afstande, bliver de brugt i mange forskellige sammenhænge. I kommunerne bruges ortofotos blandt andet, når der skal udvikles nye lokalplaner, eller når byggesager skal behandles.

GeoDanmarks ortofotos er frie data. Det vil sige, at de er gratis at benytte for alle, både offentlige og private aktører, og man kan bruge dem til, hvad man vil.

Ud over at tjene som sjove tilbageblik på en svunden tid så kan fotoene bruges i forskellige forvaltningsmæssige sammenhænge til at dokumentere landskabets udvikling over tid.

I slutningen af 90’erne begyndte man for første gange at fotografere hele Danmark med fly hvert år. Derfor starter serierne i 1999.

Læs også: Test i Aarhus: Mobil robot navigerer med 0,75 centimeters præcision

Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge, hvor Ingeniørens redaktion holder til, blev bygget i 1998. Til venstre ses ortofotoet fra 1999 – til højre fra 2019. Illustration: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Vi er vilde med luftfotos

SDFE ligger også inde med ældre luftfotos helt tilbage fra 1930’erne. Disse luftfotos, som dog ikke er landsdækkende, vil også blive gjort tilgængelige på et senere tidspunkt.

For vi danskere er vilde med luftfotos. Da Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering sidste år åbnede for 1,3 millioner skråfotos, altså billeder i taget i fugleperspektiv, typisk af enkelte bygninger, huse eller anlæg samt panoramabilleder af byområder, var der 40 mio. forespørgsler efter skråfotos.

Samlet set søgte vi danskere 166 mio. gange efter skråfotos i 2018.

Læs også: Nu kan du se Danmark på skrå

Og det er langtfra kun skråfotos, der er efterspørgsel på. Kortforsyningen, som er distributionskanal for offentlige kortdata i Danmark, havde i 2018 6,84 mia. forespørgsler.

Det var noget af et hop fra året før, 2017, hvor det samlede antal forespørgsler rundede 4,5 mia. og mere end en fordobling siden 2016, hvor der var 3,2 mia. forespørgsler.

Emner : Big data
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ved samme lejlighed kan vi lige reklamere for Det Kongelige Biblioteks "Danmark Set Fra Luften" projekt:

 http://www.kb.dk/danmarksetfraluften

Her kan man hjælpe til med at lægge alle de gamle billeder på plads.

Hvis man er heldig finder man et billede af sin familie undervejs:

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object655322
  • 8
  • 0

På kortal.dk kunne man for en 5 år siden finde Ortofotos fra 1954, 1966, 1975, 1985, 1988, 1994,1998 og de nyere fra 2000 og op (er ikke 100% sikker på årstallene)

Nu har de kun 1954, 1995, 1999 og så opefter.

Nogen der ved hvorfor man har fjernet de andre, og hvorfor 1999 nu dukker op et andet sted so noget "nyt"? Hvorfor er alle ortofotos ikke bare tilgængelige, når man nu tydeligvis HAR scannet dem ind for en del år siden?

  • 4
  • 0

Jo, der er masser.

Det der mangler er nogen til at optisk oprette dem og klistre dem sammen så de bliver målfaste.

Der er et API til KB's applikation, så man kan nemt downloade alle lodfoto i en bestemt serie. Det er det med optikken & klisteret der kræver talent.

  • 1
  • 0

Ja, det er en god egenskab, men det væsentlige er, at ortofotos er knyttet til et koordinatsystem og derfor kan benyttes som tema sammen med fx matrikelkort, løberuter, kort over mulige oversvømmelser, kort over støjforurening, kort over planlagte byggerier osv. osv. osv.

Ortofotos er en ret smart opfindelse.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten