Nye fynske parcelhuse får energibrønd, der både kan varme og køle

Forbuddet mod at installere naturgasfyr i nye huse og et voksende behov for at kunne nedkøle de stadigt mere velisolerede huse, der opføres i de disse år, har fået Middelfart Kommune til at tænke nyt i forbindelse med en udstykning af 19 parcelhusgrunde i landsbyen Båring.

I lokalplanen fremgår at parcelhusene skal 'forsynes med individuelle kilder til opvarmning' som solenergi og jordvarme. Men i stedet for at lade valget være helt op til de enkelte husejere har kommunen valgt selv at bekoste såkaldte 'energibrønde' til alle husene.

Borer 100 meter ned

På alle byggegrundene vil kommunen etablere en lodret boring på cirka 100 meter - en såkaldt energibrønd - med en enkelt U-sonde. Boringen kan både bruges til opvarmning om vinteren og til at køle huset om sommeren.

Læs også: 200 meter dybe boringer skal give danske byboere jordvarme

Boringen afsluttes i en godkendt brønd, og slangerne afsluttes i en manifold med to afgange - en til vertikal boring og en disponibel for horisontale slanger samt en tilgang til varmepumpe. Det er herved muligt for køber at tilkoble ekstra horisontale slanger parallelt med den lodrette boring, såfremt der er behov for det.

En af udfordringerne for kommunen har nemlig været, at finde ud af, hvor stort et varmebehov, de skulle dimensionere boringerne for, fortæller senior projektleder Martin Vesterbæk fra Ewii Energi.

»Det er noget af det svære, når man vil lave boringen på forhånd. Vi har dimensioneret boringerne til at kunne forsyne 225 m2 store huse, der bygges efter kravene i bygningsreglement 2015, men den tilladte bebyggelsesprocent er 30 og nogle af grundene er 1.100 m2, så hvis folk udnytter mulighederne fuldt ud, så skal de selv få lagt nogle ekstra meter vandrette jordvarmeslanger ned.«

Det bliver desuden op til de kommende ejere at tilslutte varmepumpe og at vedligeholde energiboringen fremover.

Skærer 50 % af borepris

Løsningen, hvor kommunen står for boringen i forbindelse med byggemodningen, er billigere for de kommende grundejere. Det fremgår af det notat, som Middelfart Kommunes teknik- og miljøforvaltning sammen med energiselskabet Ewii - der den gang hed Tre-For - udarbejdede i forbindelse med lokalplanen for området.

Skal de enkelte grundejere selv stå for boringen, vil det ifølge notatet koste omkring 100.000 kr. pr. boring, hvorimod kommunen kan foretage de samme boringer for omkring 50.000 pr. boring, forklarer teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen:

»Vi vil gerne være med til at skabe fokus på varmepumper som en miljøvenlig, bæredygtig og faktisk også rimeligt billig opvarmningsmetode. Og ved at vi laver alle boringerne på forhånd, bliver det meget billigere for husejerne, end hvis de skulle gøre det selv. Desuden får de muligheden for at køle på en god måde. Det kan godt blive relevant her, for husene ligger på en sydvendt skråning, hvor man godt kan forestille sig, at flere vil vælge store sydvendte vinduer.«

Voksende behov for køling

De foreløbige erfaringer med lavenergibyggerier giver ham ret. I mange lavenergihuse har beboerne oplevet problemer med overophedning, og i fremtiden vil de problemer blive endnu mere udtalte. Således vurderede Statens Byggeforskningsinstitut allerede i 2008, at 'meget tyder på at nye bygninger allerede i dag projekteres på et klimagrundlag, som overvurderer behovet for opvarmning, og undervurderer problemerne med køling.'

Læs også: Lavenergihuse plages af overophedning og kolde rum

Kan man dele energibrønd?

Thorbjørn Sørensen forventer, at lignende metoder vil blive brugt i andre kommuner, og i Middelfart Kommune vil man se, om man kan gøre etableringen af varmepumpebaserede anlæg endnu billigere i nye udstykninger.

»Oprindeligt havde vi kig på en løsning, hvor to huse skulle deles om den samme brønd, og vi kiggede også på andre kollektive løsninger, som ville have gjort det endnu billigere. Men fordi det er første gang, vi gør det, vurderede vi, at det ville blive lettere at sælge grunde, hvor hvert hus har sin egen brønd. Men hvis vi får succes med denne udstykning, kunne vi godt tænke os at arbejde videre med et lidt mere fælles system.«

OPDATERET 01.12.2016 kl. 9.30: I den første udgave af artiklen kom vi til at kalde Thorbjørn Sørensen for Thorkild Sørensen. Desuden skrev vi med Thorbjørn Sørensen som kilde, at Middelfart Kommune kunne foretage boringen for 30.000 kr. stykket. Middelfart Kommune har efter artiklens offentliggørelse oplyst, at prisen på 30.000 kr var baseret på brønde, der kun var 77 meter dybe. Fordi man borer ned til 100 meter, vil brøndene koste 50.000 kr stykket. Ingeniøren beklager fejlene. 01.12.2016 kl. 11.10 er der desuden tilføjet kommentar fra Martin Vesterbæk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skal de enkelte grundejere selv stå for boringen, vil det ifølge notatet koste omkring 100.000 kr. pr. boring, hvorimod kommunen kan foretage de samme boringer for omkring 30.000 pr. boring, forklarer teknik- og miljødirektør Thorkild Sørensen

Kan ikke se noget i notatet der forklarer prisforskellen præcist - er det offentlige virkelig så effektive i Middelfart?

Eneste som måske kunne forklare det er at der står noget om at hvis der bores huller til 6 huse behøves hullerne kun at være 60 meter dybe - er det der forskellen ligger i at det ikke er samme slags boringer der sammenlignes?

  • 2
  • 2

Kan ikke se noget i notatet der forklarer prisforskellen præcist - er det offentlige virkelig så effektive i Middelfart?

Nu er det jo nok ikke borgmesteren selv, som er ude med boremaskinen. Mon ikke den lavere pris opnås ved at ordre det hele ad én gang, samt udføre boringerne på et tilpas tidligt tidspunkt i byggefasen. Hvis boremaskinen ikke skal tage hensyn til veje, forsyningsledninger m.m., er det måske væsentligt nemmere at udføre...

/R

  • 13
  • 0

Lodrette boringer til jordvarme er jo ikke ligefrem nogen nyhed. Hidtil har alle beregninger imidlertid vist at de kun er rentable overfor vandrette jordvarmeslanger ved knebne pladsforhold på en eksisterende grund. Faktisk er det ved energiforbruget på nye huse yderst tvivlsomt om det kan betale sig at lave hverken lodrette eller vandrette jordvarmeslanger i forhold til en traditionel luft/vand varmepumpe.

  • 2
  • 1

Kan ikke se noget i notatet der forklarer prisforskellen præcist - er det offentlige virkelig så effektive i Middelfart?

Nej. Men som der står i notatet: "At foretage de lodrette boringer samtidigt, i forbindelse med byggemodningen, er en stor økonomisk fordel. Dette fordi det tager tid at opstille og nedtage en borrerig (der er kun 2 stk. borerigs i Danmark.)."

Det er altså primært et spørgsmål om at det er billigere at få boret flere huller på een gang når nu riggen alligevel er der. Sammenligningen er dermed lavet i forhold til den pris, som en boligejer vil skulle betale, hvis en borerig skal ud for at bore kun eet hul.

Eneste som måske kunne forklare det er at der står noget om at hvis der bores huller til 6 huse behøves hullerne kun at være 60 meter dybe - er det der forskellen ligger i at det ikke er samme slags boringer der sammenlignes?

Det er noget andet. De 60 meter dybe huller er hvis hvert hus skal have sin egen boring mens de 120meter dybe huller er hvis husene deles om hullerne 2 og 2.

Vi kan dermed udlede at kommunen har fået oplyst priser på

240000kr for 3 stk 120m dybe huller 288000kr for 6 stk 60m dybe huller 100000kr for 1 stk 60m dybt hul

Derfra kan vi udlede at det koster ca 62400kr bare at få boreriggen til stedet. Hvert 60m dybe hul koster så 37600kr mens hvert 120mdybe hul koster 59200kr.

Med forbehold for regnefejl og misforståelser

  • 4
  • 0

Lodret jordvarme har været debatteret af og til, men dog uden tal på mulig energihøst, så vidt jeg husker. Hvor mange MWh/100m kan man hente ud om året uden at jorden fryser? Nogle af indlæggene gik på at varmen skulle komme fra en solfanger, men det gør det ikke ligefrem billigere. Uden sådan et tilskud må det være begrænset hvad der kan hentes. Minimum behovet er omkring 1MWh alene til varmt vand, og dertil kommer mere eller mindre opvarmningsbehov.

  • 1
  • 3

100.000 for en energibrønd.. JA TAK... Jeg har fået priser på det dobbelte.

men er de 100.000 kun for selve boring uden alt det andet?

I så fald bliver det jo noget dyrere.

  • 0
  • 0

Kaldes det i vores nabolande, og det kræver at der er noget strømmende grundvand for at virke. Det er der formodentlig også i Båring, men det virker lidt voldsomt at belaste husejerne med kommunens grønne ambitioner. Det er let at pudse den grønne glorie med andre folks penge. Det virker noget usammenhængende, at ville udfase naturgas og samtidig give støtte til biogasanlæg. Hvem skal efterhånden bruge den gas? Men det følger den samme linje som med el, jo mere man ønsker at folk bruger el, jo mere koster det for brugerne. Og hvis du vil bruge el til opvarmning, så skal det være med den dyreste metode, så du kan lære det. I betragtning af at husene ikke vil bruge meget energi på opvarmning (bygningsreglement), så vil man alligevel påtvinge dem en meget dyr løsning, som ovenikøbet er usikker og ikke afprøvet i større skala. Luft-vand, eller luft-luft og en elpatron i vandvarmeren ville sikkert række. Kan det virkelig svare sig at lave varmepumpeanlæg der både leverer gulvvarme ved måske 30C og også skal kunne levere varmt vand ved 55C? Risikerer man ikke, at de bliver suboptimale. I stedet for rigide regler om måden at skaffe varme på, kunne man måske slække og give det frit, hvis forbruget er under ~10MWh/år reelt varmeforbrug. Altså uden fuskefaktorer.

  • 2
  • 10

Svend, i dine to kommentarer forholder du dig tvivlende overfor løsningen, der er valgt af Middelfart kommune. Det lader dog til at du er et blevet offer for et par af de gængse misforståelser.

Vedr. energimængden, der kan hentes fra en boring: Jeg har adgang til målinger fra 10 energimålere, der er monteret på den kolde side af varmepumpeanlæg forskellige steder i landet. Der hvor jeg har flest data har måleren siddet i 3 år. På nogen af boringer er måleren eftermonteret, således at anlægget har kørt i mere end 3 år, men måleren er først kommet til senere. På et par enkelte anlæg bliver boringerne med vilje presset til det yderste, for netop at undersøge hvor meget energi der kan hentes ud, uden at boringen fryser til. Der er bl.a. en 120 meter boring, hvor der på et år hentes ca. 18,5 MWh op af jorden. Det er klart den der bliver presset hårdest, og der er unægteligt en del strømmende grundvand. Der er også en 80 meter boring, hvor der hentes 10,5 MWh op på et år. Igen i et område med grundvandsstrømninger. En af de boringer, der ikke bliver presset så hårdt er en 180 meter boring, hvor der i 2015 blev hentet 16,4 MWh Så når du skriver at det er begrænset hvad man kan hente uden tilskud, så skyder du ret langt forbi!

Vedr. grundvandsstrømninger: Når jeg dimensionerer anlæg forholder jeg mig alene til varmeledningsevnen i de jordlag der forventes i boringen. Dimensioneringskriteriet er, at boringen skal holde sig over 0 grader indgangstemperatur i gennemsnit efter 25 år, med en eller anden belastning. I praksis er der som regel grundvandsstrømninger der gør, at boringen ikke afkøles år for år. Det er i hvert fald hvad jeg kan se på de målere jeg har sat op. Det betyder også at boringerne normalt er overdimensionerede, og nogen gange i meget høj grad. Overdimensioneringen er en væsentligt faktor i prisen, og den kommer Middelfart kommune ud over ved at føde grundene med boringer, og give de kommende boligejere muligheden for at koble vandret slange på, hvis de har brug for mere.

Vedr. uafprøvet teknologi Der findes 600.000 jordvarmeboringer i Tyskland, og der kommer flere til hvert år. De største anlæg har sondefelter med langt over 200 boringer! 25% af husene i Sverige har bjergvarme (det er lidt anderledes end måden det bliver lavet på i Danmark, men princippet er det samme, geologien er bare anderledes). Det er ikke en uafprøvet teknologi på nogen skala.

Vedr. økonomi i forhold til alternativer Luft/vand varmepumper kræver muligvis en lavere investering, men de er grimme, de kan støje og energioptageren lever langt kortere tid en jordvarmeboringen. Og hvis du vil køle med en luft/vand varmepumpe, bliver du straffet på energirammen. Den har den dårligste virkningsgrad på opvarmning, når det er koldest udenfor, og tilsvarende den dårligste virkningsgrad på køling, når der er varmest udenfor! Privat har jeg lodret jordvarme, samme løsning som de kommende boligejere i Båring får mulighed for.

I forbindelse med at jeg havde energiministeren på besøg i oktober opgjorde jeg COP'en for min varmepumpe. For driftsperioden april - start oktober, havde jeg en COP på 3,53 til standbystrøm/varme/varmt brugsvand. I samme periode kølede jeg ca. 1 MWh på mine gulve, det brugte jeg ca. 36 kWh til at gøre, og derved altså en virkningsgrad på omkring 30 på kølingen. Jeg kunne også få den op på en virkningsgrad på 40, men så begyndte mit viktualierum at stige i temperatur (det bliver kølet fra boringerne), fordi den er koblet lidt uheldigt på boringerne. Jeg køler også via mit ventilationsanlæg, men det har jeg ingen målinger på.

I min optik har Middelfart kommune været ekstremt visionære på det her punkt. De træffer et valg inden grunden sælges, der forhindrer at man som nabo risikerer at blive generet af billige luft/vand varmepumper. Samtidig får man muligheden for at køle sit hus, hvorved der opnås bedre komfort. Endelig bliver varmeregning virkelig lav (og endnu lavere når PSO'en er væk). Det hele gøres til en pris der er meget langt under hvad den enkelte boligejer selv ville have kunnet skaffe.

  • 17
  • 0

Jeg har 100 meter til en privat brønd på min matrikel. Der kommer en ny bekendtgørelse, den burde have været ude nu, hvor afstand til privat brønd kan lempes til 50 meter, og måske endnu længere ned med ejerens accept.

Jeg opnåede en dispensation fra afstandskravet (faktisk fik jeg 3 dispensationer fra den eksisterende jordvarmebekendtgørelse).

Men jeg tvivler nu lidt på at du kan nøjes med 40 meter. Kender selvfølgelig ikke dine tal, men håber ikke du regner baglæns ud fra mine oplysninger ovenfor. Det ville nemlig være at oversimplificere hvad det kræver at dimensionere boringer.

  • 3
  • 0

Middelfart Kommune træffer et valg inden grunden sælges, der forhindrer at man som nabo risikerer at blive generet af billige luft/vand varmepumper. Samtidig får man muligheden for at køle sit hus, hvorved der opnås bedre komfort. Endelig bliver varmeregning virkelig lav (og endnu lavere når PSO'en er væk).

Ja, det er ret enestående, at en kommune sikrer at varmeoptageren til jordvarme allerede er etableret - oven i købet til en pris, der er sammenlignelig med en gasledning eller et fjernvarmestik. Jordvarme er kun dyr i førstegangsinstallation. Selve anlægget alene er billigere end luftvarme. Det er kun pga engangsomkostningen til jordslange/boring, at jordvarme går for at være dyrere. I Båring kan beboerne se frem til at både installation og drift af deres varmepumpe bliver billig. Luft/vand-varmepumper gennemgår en markant udvikling og er en rigtig fin varmekilde, men særligt i tæt-lav bebyggelse har man fra planlægningens side nogle forbehold for æstetik og lyd. For eksempel har Frederikssund Kommune formuleret følgende i Lokalplan 065 for Deltakvarteret i Vinge: "For så vidt angår støj fra varmepumper er det forudsat, at disse placeres inde i beboelsesbygningen eller i skur/udhus som lydisoleres. Luftforsyningen til varmepumper skal forsynes med nødvendige lydsluser. Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at hvis beregninger eller målinger af støj skulle eftervise en overskridelse af grænseværdierne, så skal der etableres yderligere støjdæmpende foranstaltninger i form af for eksempel yderligere inddækning af støjkilden". I Båring bliver det let at få beboerne til at vælge jordvarme, som hverken kan ses eller høres udenfor, og samtidigt kan frikøle deres bolig - mens den returnerer lidt energi til boringen.

  • 4
  • 1

Svend, det er svært at svare på. Jeg har hørt om et par boringer i ler hele vejen, som bliver lidt koldere år for år. Og da vandtransporten er dårlig i ler er det meget plausibelt. I det tilfælde kan man så glæde sig over at boringerne er velegnet til energilagring.

Men alle de boringer jeg har målinger på holder temperaturen år for år, som indikerer at grundvandet hjælper til.

  • 1
  • 0

Tak til Søren og Middelfart Kommune for at gå foran i denne sag. Skulle nogen have brug for yderligere fakta om lodrette jordvarmeboringer, så har EUDP støttet udviklingen af et anbefalelsesværdigt web-værktøj, samt masser af relevant og velordnet dokumentation. Følg links fra denne hjemmeside, som opsummerer resultaterne af projektet:

http://energiteknologi.dk/node/1149

Et nyt projekt om energilagring giver endnu mere perspektiv på den løsning de har valgt i Båring.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten