Nye fund af sorte huller mangedobler deres antal
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye fund af sorte huller mangedobler deres antal

Normalt er sorte huller svære nok at finde, men nu har man for første gang opdaget nogle af universets tidlige sorte huller bag ved tykke områder med gas og støv. De sorte huller er fundet midt i nogle af de tidligste galakser. Samtidig viser det sig, at der er hundrede gange flere sorte huller end astronomerne hidtil har regnet med.

Sorte huller er områder, hvor tiltrækningen forhindrer lys i at undslippe. Når materiale opsluges i det sorte hul udsendes der røntgenstråling.

De nye data fra Nasas Chandra-røntgenrumteleskop viser, at et tykt tæppe af støv og gas forhindrer det meste af denne stråling i at bevæge sig ud. Derfor mener astronomerne nu, at stjernerne og ikke de sorte huller har spillet en afgørende rolle i at fjerne den kosmiske tåge af neutralt brint, som indhyllede det tidlige univers, da temperaturerne begyndte at falde efter Big Bang. Dette kan være med til at hjælpe astronomerne med at forstå universets dannelse og dets tidlige udvikling.

Seks ugers uafbrudte observationer

Chandra-teleskopet har seks uger i træk været rettet mod et område på himlen, som astronomerne kalder CDF-S (Chandra Deep Field South). Ved at sammenholde Chandras data med optiske og infrarøde observationer har det været muligt at søge efter sorte huller i 200 meget fjerne galakser. Disse galakser stammer tilbage fra det tidspunkt, hvor universet var mellem 800 og 950 millioner år gammelt.

Den ledende forsker på de nye opdagelser, Ezequiel Treister fra Hawaiis universitet siger i en pressemeddelelse:

»Indtil nu havde vi ingen idé, om der overhovedet fandtes sorte huller i disse tidlige galakser, eller hvad de foretog sig. Nu ved vi de er der, og at de vokser men en rivende fart.«

30 millioner kæmpe sorte huller i det tidlige univers

Dette betyder, at de sorte huller, der er fundet i CDF-S er mindre ekstreme versioner af kvasarer. Kvasarer er meget lysstærke sjældne objekter, som drives at materiale, der opsluges af et kæmpe sort hul. De fundne kilder i CDF-S er hundrede gange svagere end kvasarer og deres sorte huller er tusinde gange mindre.

Undersøgelserne viser, at mellem 30 og 100 procent af de fjerne galakser indeholder kæmpe sorte huller, som stadig vokser. Hvis man ekstrapolerer dette resultat til at omfatte hele himlen, betyder det, at der findes mindst 30 millioner kæmpe sorte huller i det tidlige univers. Dette er 10.000 gange flere end det anslåede antal af kvasarer i det tidlige univers.

Det anslås, at hvert enkelt sort hul i denne nye population af sorte baby-huller vil vokse med en faktor hundrede eller tusinde og med tiden blive som de enorme sorte huller vi ser i dag, næsten 13 milliarder år senere.

Dokumentation

Nasa’s pressemeddelse:

Emner : Universet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

fra astronomer eller astrologer eller hvad de nu kalder sig, må man efterhånden spørge, om de overhovedet har styr på noget som helst.

Senest om en måned kommer der en ny jubeludmelding. Den ureflekterede fantasi har ingen grænser.

Dokumentation: sidste års udmeldinger fra Ingeniøren !

  • 0
  • 1

Ja, med alle disse opdagelse behøves "dark matter" snart ikke mere.
Det viser sig efterhånden at dark matter er hvad det hedder, noget man blot ikke har set, men i øvrigt ganske almindeligt stof.

  • 0
  • 0

@Henrik:
Tja, jeg ved ikke hvad du havde forventet... Hvis der ikke skulle komme så mange opdagelser fra astronomer, så skulle de enten arbejde langsommere eller vide alt på nuværende tidspunkt. Ingen af delene virker rimelige.

@Svend:
Dark matter er jo netop bare et navn for noget der mangler. Det kunne lige så godt hedde "X". Det er en sum af faktore der giver et uventet resultat i tyngdekraften.

I øvrigt er det jo ikke astronomer der har sørget for at disse artikler havner på ing.dk, hvor I så kan læse dem, men personligt klager jeg ikke.

  • 0
  • 0

@Svend

Desværre kan Sorte Huller (Selv ikke et større antal af dem) gøre op for mørk stof. Artiklen her snakker om supermassive sorte huller, som typisk findes i midten af galakser. Mørk Stof er opdaget ved en udglatning af rotationskurven i yderkanten af galakserne. Endeligt vil det være sådan at hvis "små" sorte huller, planetoider, sorte dværge og lignende store "MACHO" objekter var de dominerende faktorer i det mørke stof (som jo er en mulighed man har talt om) ja, så burde man observere væsentlig flere mikrolinsningsfænomener, hvor lys bliver afbøjet af disse massive objekter, og lader deres tyngdekraft fungere som en lille linse. Disse ser man dog ikke så tit, derfor må mørk stof trods alt bestå af noget småt, partikelfysisk snask...

  • 0
  • 0

@Jens Riggelsen

Du har fat i det rigtige, og jeg kan godt følge dig. Men efter at Hubble blev kureret for "nærsynethed", er det væltet ind med observationer.

Mon ikke astronomerne snart skulle benytte deres analytiske evner og fortsætte den gamle tradition ? (Efter en Brahe kom jo som bekendt en Kepler og en N...).

Astronomer fremstår som en flok botanikere (intet ondt om dem), der netop har opdaget og forundres over den mangfoldige fauna på blomsterengen.

PS. Både dark matter og dark energy er ifølge eksperter meget håndgribeligt og ikke noget "X". Men du har ret i, at det indtil videre dækker over manglende indsigt.

PPS. Det er helt fint at Ingeniøren bringer artiklerne - selv om jeg efter bedste evne forsøger at følge med på arXiv. Artiklerne vil iøvrigt aldrig kunne trænge igennem på nedennævnte tidskrift, hvor kun det ypperligste har en chance:

http://www.universalrejection.org/

  • 0
  • 0

Hej Jørgen,
Det er cirka 13,7 milliarder lysår, og ja, det er den afstand man i princippet kan se i alle retninger og fra alle steder som Kurt rigtig nok skriver.
Men det kommer selvfølgelig også an på hvilken afstand man mener: afstanden mellem A og B da lyset blev udsendt, afstanden lyset har tilbagelagt eller afstanden mellem A og B når lyset bliver modtaget. Det er tre forskellige afstande fra hhv. kortest til længst p.g.a. universets udvidelse.
Men det er som regel afstanden lyset har tilbagelagt man snakker om :) (nok fordi det er den eneste afstand der giver mening på kosmologisk skala)

  • 0
  • 0

Universets alder beregnet til 13,7 ± 0,2 milliarder år – Jorden til grænsen for det synlige univers er omkring 46,5 milliarder lysår i alle retninger – Universets størrelse angives derfor til at have en diameter på 92-94 mia. lysår.

Eftersom det synlige univers er en perfekt kugle, og rummet er næsten fladt, svarer denne størrelse til et medbevægende rumfang på omkring 4/3 pi R^3 = 4,0×10^32 kubiklysår eller 3,4×10^80 kubikmeter

Afstandene ovenfor er de, som gælder nu (i kosmologisk tid) og ikke de afstande, som fandtes på det tidspunkt, hvor lyset blev udsendt. For eksempel blev den kosmiske baggrundsstråling, vi ser nu, udsendt for omkring 13,7 milliarder år siden af stof, som i mellemtiden har samlet sig til galakser. Disse er nu omkring 46 milliarder lysår fra os, men da strålingen udsendtes, var dette stof kun omkring 40 millioner lysår væk fra det stof, der senere ville blive til Jorden.

  • 0
  • 0

Det er jo enorme tal navnlig når man tænker på at de mindste partikler sikker fylder 10^-40 kubikmeter, dvs at der er 120 størrelsesordener fra dengang big bang var en singularitet til nu.

Det jeg ikke forstår er at hvis centrum for big bang lå langt værk fra vores position vil der ikke være fuldstændig overlap mellem vores synlige univers og det reale univers skabt af big bang. Alligevel må vi jo have været i centret for big bang da det skete.

  • 0
  • 0

Det er jo enorme tal navnlig når man tænker på at de mindste partikler sikker fylder 10^-40 kubikmeter, dvs at der er 120 størrelsesordener fra dengang big bang var en singularitet til nu.

Det jeg ikke forstår er at hvis centrum for big bang lå langt værk fra vores position vil der ikke være fuldstændig overlap mellem vores synlige univers og det reale univers skabt af big bang. Alligevel må vi jo have været i centret for big bang da det skete.

hvis du kun tænker på overfladen af en ballon der pustes op så vil man jo også se at alt flytter sig ligemeget fra hinanden

  • 0
  • 0

Det er jo enorme tal navnlig når man tænker på at de mindste partikler sikker fylder 10^-40 kubikmeter, dvs at der er 120 størrelsesordener fra dengang big bang var en singularitet til nu.

Det jeg ikke forstår er at hvis centrum for big bang lå langt værk fra vores position vil der ikke være fuldstændig overlap mellem vores synlige univers og det reale univers skabt af big bang. Alligevel må vi jo have været i centret for big bang da det skete.

Ja der var en gang en form for centrum - men det holdt der hurtigt op med at være eftersom alt røg i alle mulige og umulige retninger og bumpede ind i hinanden - gik i forbindelser istykker osv osv. - i løbet af ingen tid var det centrum væk for altid - så det er helt meningsløst at begynde at lede og at tro man kan finde oprindelsen - det foregik og foregår ikke særligt pænt og velordnet til her i vores univers og alt det der sker går utroligt hurtigt og meget kraftfuldt.

  • 0
  • 0

@Kim Kaos.

Eftersom det synlige univers er en perfekt kugle, og rummet er næsten fladt

Nu er rummet nok ikke helt fladt, for en person, der befinder sig i udkanten af vort synlige univers vil ligeledes ha' et synligt univers med en radius på 46,5 mia lysår.

Og sådan ville man fejlagtigt kunne fortsætte i det uendelige. Derfor har det næppe den store mening at udregne et klassisk volumen.

  • 0
  • 0

Hej Jørgen,
Lyset er den øverste hastighed med hvilken noget kan bevæge sig [i]i[/i] rummet. Rummet selv er dog ikke underlagt denne hastighedsbegrænsning. D.v.s. selvom alle galakser i udkanten af det synlige univers ser ud til at bevæge sig væk fra os med gevaldig hastighed, så er det hovedsageligt [i]afstanden[/i] der vokser.

  • 0
  • 0

Lyshastigheden er konstant - men universet har udvidet sig lige siden starten for 13,7 mia år siden - afstandene bliver hele tiden større.

  • 0
  • 0

@Kim Kaos.

[quote]Eftersom det synlige univers er en perfekt kugle, og rummet er næsten fladt

Nu er rummet nok ikke helt fladt, for en person, der befinder sig i udkanten af vort synlige univers vil ligeledes ha' et synligt univers med en radius på 46,5 mia lysår.

Og sådan ville man fejlagtigt kunne fortsætte i det uendelige. Derfor har det næppe den store mening at udregne et klassisk volumen.
[/quote]

Detaljerede studier af temperaturvariationerne har bidraget med viden om Universets overordnede egenskaber og udvikling. Det allervigtigste resultat er at krumningen af Universet ser ud til at være meget lille. Universets tredimensionelle geometri er med andre ord ”flad”.

Meget energi giver et univers med krumning som en kugle (positiv krumning). Lidt energi giver et univers med krumning som en cykelsaddel (negativ krumning). Et univers med en tilpas mængde energi giver ingen krumning – et “fladt”univers. Temperaturvariationerne i den kosmiske mikrobølge-baggrundsstråling viser,at Universet er “fladt”, men det stemmer ikke rigtigt med den målte mængde af stof i Universet..

Alt kendt stof, vi har set eller på anden vis målt tilstedeværelsen af, bidrager kun med ca. en tredjedel af den energi, der skal til for at få et fladt univers.

Der mangler altså ca. 70 % energi for at få regnskabet til at gå op, og det er her, den mørke energi kommer ind i billedet. Kun ved at tilføje 70 % mørk energi kan vi opnå et konsistent billede af Kosmos. Denne energi fungerer som en slags anti-tyngdekraft, som får Universets udvidelse til at accelerere. Mørk energi påvirker Universets krumning på samme måde som energien i almindeligt stof. Tilsammen giver det præcis den mængde energi i Universet, der skal til for at få en flad geometri.

I dag ved vi meget mere om Universet end for bare 10 år siden. Vi har et billede, der stemmer overens med flere uafhængige observationer af Universet. På den anden side er der mange ubesvarede spørgsmål. Dagens Univers består af 70 % mørk energi – og vi har ingen anelse om, hvad det egentlig er. Et bud er, at der er tale om ”vakuumenergi”altså energi, som er til stede i det tilsyneladende tomme rum.

Ifølge Einsteins ligning E = m x c^2 har denne vakuumenergi masse. Det betyder, at vakuumenergien har en gravitationsvirkning på Universets udvidelse. Men bemærkelsesværdigt nok er vakuumenergiens virkning den omvendte af stofs. Stof forårsager at udvidelsen går langsommere og kan med tiden standse eller vende den, mens vakuumenergien altså skulle få udvidelsen til at accelerere.

Så meget tyder på, at det tomme rum ikke er helt tomt, men at det indeholder en smule energi. Og da Universet udvider sig, og mængden af tomt rum herved bliver større og større, bliver der mere og mere af denne energi.

  • 0
  • 0

Hvis ja så har den altså også kapacitet og induktivitet fordi:

energien i en kondensator er:

E = 1/2 CU^2

og energien i en spole er

E = 1/2 LI^2

Alle vil sikkert kraftigt protestere hvis jeg nu påstod at energi har kapacitet og induktivitet... (ja men man siger den har masse.... )

Hvilken underlig filosofi er det der påstår nu at energi har masse ?
Bare et spørgsmål til at skænke nogle tanker...

  • 0
  • 0

At begynde og spekulere på hvad der var før BB er spild af tid – ingen ved og ingen vil nogen side kunne finde ud af om der var en ”tid” før BB.

Hvis man har en videnskabelig tilgang til emnet så begynder alt ved BB hvilket skyldes at det er formålsløst at bruge resurser på ting man alligevel ikke måle eller beregne sig frem til – uanset hvor gode vores forskellige teleskoper gå hen og bliver eller hvor følsomme instrumenter vi kan frembringe – så vil vi på et tidspunkt når en grænse vi ikke kan overtræde – nogle har anslået at den grænse ligger omkring 300 – 400.000 år efter BB hvilket skyldes at vores univers først blev ”gennemsigtigt” ved den tid - I den første tid efter Big Bang var det daværende univers ikke gennemtrængeligt for lys, så det kan vi ikke altså se.

Jeg skriver ud fra hukommelsen men jeg tror det er Wiens lov man benytter når man skal regne på hvornår man tror at universet blev gennemsigtigt.

I de kommende år vil det være muligt at måle afstande længere ud i rummet endnu mere præcist, og vi vil kunne komme længere tilbage i tiden med vore målinger. Derved vil man kunne kortlægge, hvor hurtigt udvidelsen gik i universets tidlige historie. Forsinkelsen på grund af lyshastigheden betyder jo altså nemlig, at vi ikke kan få et øjebliksbillede af forholdene, som de er i dette øjeblik, men til gengæld er næsten hele universets historie oplagret i de informationer, der ligger i det lys, vi kan se.

Planck er nok en af de vigtigste satellitter der er sendt op i mange år og indtil nu er der gjort en del nye opdagelser og mange flere er i vente i takt med man få behandlet alle de nye data.

Nye data indløber med så stor hast at man næsten drukner i dem og så ligger der mange opdagelser og venter i alle de nye data – både fra denne men også andre satellitter der i disse år er i gang med at indsamle data.
Den tyngderelaterede singularitet som den almene relativitet forudsiger, kan også beskrives som en tilstand af ekstrem tæthed og umådelig høj temperatur der med et udvider sig i alle retninger – men eftersom det ikke har en bestemt retning eller placering er inflationen ikke at sammenligne med en pæn lille tætpakket kugle der med et begynder at vokse – Men kvantemekanikken er ikke så glad for singulariteter og eftersom Plancks konstant er større end nul så peger nogle på at man kan opfatte udgangspunktet som en slags tilstand med ufattelig koncentreret tæthed af energi.

Da inflationen gik i gang forvandlede det til en stor uordentlig klump af bl.a. kvak-gluon plasmasuppe mv. som strittede i alle retning og mens det forsatte med at udvide sig så køles det også og kvarkerne og gluonerne smeltede sammen og blev til baryoner ala neutroner og protoner.

Selv her på det tidspunkt relativt kort efter inflationen af det nye univers er det umuligt at pege på hvor det hele begyndte og hvordan det fremover og i hvilken retninger det vil bevæge sig – stof og stråling er de næste 300.000 år godt rodet sammen og først omkring det tidspunkt begynder atomkernerne og de fri elektroner at samle sig og blive til atomer som vi kender dem – universet begynder også at blive gennemsigtigt/transparent.
Det for øvrigt den frigjorte stråling fra den tid vi opfatter som den kosmiske baggrundsstråling.

Så når kosmologerne fortæller at årsagen til at vi ikke kan se centrum så er det fordi vi bor i centrum og når vi kikker ud i rummet så ser vi centrummet tværet udover det hele.

Men det korte af det lange er, at det kun er filosoffer der kan få glæde af at spekulere på om der var en tid før BB.

Når forskerne siger, at universet er fladt, er de ikke taler om almindelige 3D rumlige relationer, som vi intuitivt ville forvente.

Det korte af det lange er at universets udformning er bestemt af massen – hvor meget masse indeholder vores univers.

Massefylden benævnes normalt som omega og er defineret som forholdet mellem den faktiske massefylde i forhold til den kritiske tæthed.
Den kritiske tæthed er anslået til ca. 5 atomer monatomic brint pr. kubikmeter og den gennemsnitlige tæthed af almindeligt stof er ca. 0,2 atomer per kubikmeter.

Værdien af omega fortæller os så om vores univers er fladt eller ej samt om det ekspanderer til alt er revet fra hinanden eller det måske en dag topper og begynder at række sig sammen igen – eller for den sags skyld bare bremser langsomt op.

Den nuværende forståelse er, at rummet er fladt, hvilket betyder, at det ikke er endeligt og ubegrænset. Det fremgår, at vores 'flade' rum ekspanderer på ubestemt tid langt i alle retninger, for evigt. Data fra WMAP som NASA sendte op understøtter den teori.

Da meget tyder på at universet er fladt må det meste af dets indhold være i form af usynlig energi, som også giver accelerationen. Resten er stof, hvoraf det meste er i form af endnu ukendte partikler som kun i ringe grad vekselvirker med stof som vi kender det. Og resten (4,4%, heraf er ca. 1% i stjernerne) er det stof vi kender i form af stjerner, tåger, planeter, atomer, træer, mig, øl og atomer.

Den første overbevisende måling af Universets "fladhed" stammer fra ballon-observatoriet BOOMERANG, der i 1998-99 udarbejdede et meget præcist kort over den kosmiske baggrundsstråling fra cirka 2,5% af himlen.

Denne elektromagnetiske mikrobølgestråling har i dag en temperatur på blot 2,726 K og stammer fra cirka 300.000 år efter BB, da gassen blev så kold, at der dannedes elektrisk neutrale atomer. Den kosmiske baggrundsstråling er det nærmeste, vi nogensinde kommer på at kunne "se" tilbage til big bang, for før de neutrale atomer dannedes, kunne lyset kun bevæge sig ganske kort i den tætte gas.

Små afvigelser fra isotropi af strålingen, påvist af COBE-satellitten i begyndelsen af 1990'erne, giver information om de tæthedsvariationer i Universet kort efter BB, der udgør kimen til dannelse af galakser og galaksehobe, og det er disse afvigelsers fordeling på himlen, som ifølge BOOMERANGs resultater kræver, at Universet er meget tæt på flad, euklidisk geometri.

Målingerne af Universets "fladhed" er bekræftet af satellitten WMAP, hvis meget præcise bestemmelser af baggrundsstrålingens egenskaber over hele himlen er offentliggjort fra 2003 og frem.”

http://www.denstoredanske.dk/I...rset

Rummet udvider sig - mens lyset bevæger sig så udvider universet sig - ikke lige så hurtigt som lyset men ganske hurtigt alligevel – så fra det bliver udsendt til det når os skal der tages højde for en del ting.

Universet er ikke statisk, det udvider sig og ydermere accelerer udvidelsen, så det betyder, at stjerner, planeter og galakser fjerner sig fra hinanden med større og større hast - Og derfor har vi har bevæget os væk fra galaksen vi kikker på med meget stor hastighed, mens lyset var på vej mod os. Lyset har altså brugt al tiden på at prøve at indhente os og har kun lige netop nået det.

Det lys vi ser fra fjerne galakser, kvasarer m.v. er lys, der har været på vej længe før vort solsystem blev dannet, og afstanden til den omtalte galakse var væsentlig mindre end nu og fjerne objekter fjerner sig med hastigheder nær lystes hastighed.

Den udvidelse vi observerer, er fordi nogle strukturer (det er ofte galakser, men nogle gange også galakse hobe) bevæger sig væk i forhold til hinanden, så ja, det er relativ bevægelse, vi taler om, og relativ bevægelse vi måler.

Vores observationer viser, at jo længere væk galakser ligger fra hinanden, jo hurtigere bevæger de sig væk fra hinanden. Og vi ser, at det gælder for alle galakser, altså to vilkårlige galakser bevæger sig hurtigere væk fra hinanden, jo længere de ligger fra hinanden.

Det er simple observationer, som vist ikke kan være forkerte. Den eneste fortolkning vi kan komme i tanke om er så, at det må betyde, at det er rummet som helhed, der udvider sig, og at galakserne ligesom bare følger med denne udvidelse.

Sjovt nok, så passer samtlige andre observationer (som for eksempel omhandler den kosmiske baggrundsstråling, eller de letteste kemiske elementer) med denne simple fortolkning, at det er rummet det udvider sig.”

Steen H. Hansen -

http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/astro...

Prøv at forestille dig universet en rosinbolle – Rosinerne er de forskellige galakser og dejen er rummet i mellem dem og når bollen hæver/udvider sig så bevæger alle rosinerne sig væk fra hinanden.

Når universet udvider sig, er det rummet mellem de store klynger af galakser, der bliver større. Stjernerne inden i for eksempel Mælkevejen fjerner sig ikke fra hinanden, ligesom indholdet i universet – planeter, måner, mennesker – altså heller ikke vokser. På samme måde som rosinerne i rosinbrødet ikke bliver større, når brødet hæver.

Og så kan man alligevel ikke helt sammenligne universet med en rosinbolle - For selv om universet udvider sig, så er sammenstød mellem galakser ganske almindelige. Næsten alle universets galakser er opstået ved sammenstød mellem flere mindre galakser. Dvs. at rosinerne ikke gør som rosiner normalt gør i en bolle alligevel – vi ved at månen f.eks. flytter sig væk fra os med ca. 4 cm. om året.

Forklaringen skal søges i balancen mellem universets udvidelse, der fjerner galakserne fra hinanden, og tyngdekraften, som søger at bringe galakserne tættere sammen. Hvis to galakser er dannet ikke alt for langt væk fra hinanden, har tyngdekraften mellem de to en god mulighed for at vinde over udvidelsen. Det er f.eks. tilfældet i vores egen lokale galaksehob, hvor Andromeda-galaksen og Mælkevejen nærmer sig hinanden, selv om deres afstand er over to millioner lysår.

At det kan lade sig gøre, skyldes netop, at begge galakser er meget tunge med masser på op mod en halv billion gange Solens masse. Og tyngdekraften havde lettere ved at vinde over udvidelsen, da universet var ungt, og galakserne tættere på hinanden.

Det passer også med vor nuværende viden om galakserne: At de fleste sammenstød mellem galakser fandt sted for milliarder af år siden. Der foregår stadig sammenstød, men som tiden går, vil de blive stadig mere sjældne og kun finde sted i små og kompakte galaksehobe. I sidste ende vil udvidelsen vinde, og universet vil bestå af vidt adskilte supergalakser, der har vokset sig store gennem sammenstød, mens det endnu var muligt.
Så det korte af det lange da den unge galakse udsendte sit lys var afstanden ikke så stor som den er i dag – men mens lyset bevægede sig så udvidede rummet sig og lyset skulle derfor rejse længere før vi fik øje på det – så det er derfor vi kan se de unge (gamle galakser) fra tidernes morgen herfra hvor vi står. Vores eget sollys er jo også 8 minutter gammelt når vi ser det og teknisk set kan solen være forsvundet 8 minutter før vi finder ud af det.

Anja Andersen (hende fra TV) har skrevet et interessant papir om mørk energi og fladhed som jeg brugte i forrige indlæg uden at angive kilde (undskyld)

http://dark.dark-cosmology.dk/....pdf

  • 0
  • 0

Så meget tyder på, at det tomme rum ikke er helt tomt, men at det indeholder en smule energi. Og da Universet udvider sig, og mængden af tomt rum herved bliver større og større, bliver der mere og mere af denne energi.

Så er lysets hastighed i vacum vel ikke max hastighed.

  • 0
  • 0

”Sorte huller” som prægalakser og præstjerner?
Yderst interessant, at flere og flere observationer og analyser viser, at der i det tidlige Univers fandtes ”sorte huller” og massive galakser, hvor der var hyppig dannelse af stjerner.

Ifølge de gængse astrofysiske teorier er ”sorte huller” slutstadier af tunge stjerner.
Men: Måske forholder det sig lige modsat, nemlig, at ”sorte huller”, i det unge Univers, er kosmiske ”foster-objekter”, der udvikler sig til galakser med stjerner og andre objekter.
Stoftætte objekter med super-tyngdekræfter (på engelsk kan vi kalde dem Supergravity Objects) kan have virket (og kan stadig virke) som gravitationelle kondensations-centre for dannelsen af stjerner.

-- Evolutions-kvantekosmologi --
I den evolutions-kvantekosmologi med kosmisk aftagende gravitation, som undertegnede har fremsat og udviklet, antages det, at objekterne i Universet har udviklet sig fra mere massive og koncentrerede stof-objekter, som f.eks. det der betegnes ”Sorte huller” og ”Neutronstjerner.
Den generelle kosmologiske evolution er foregået ’oppe fra og ned’, dvs. fra mere koncentrerede og mere stoftætte objekter og til flere og mindre stoftætte objekter, der har spredt sig ud i et stadigt voksende Univers.

-- Variabel aftagende gravitations-”konstant” --
Opdagelsen af tidlige ”sorte huller” kan være tegn på, at gravitationskræfterne var større i det tidlige Univers.
Hvis Newtons gravitations-”konstant” G havde en større værdi, da Universet var yngre, så vil dette kunne forklare, hvorfor galakser i det tidlige Univers var mere kompakte end i ikke så gamle og nære galakser.
Med en hurtigt aftagende G vil supertunge ”sorte huller” blive ”opløst” i flere og mindre stoftætte objekter, der har kunnet fungere som kondensations-objekter til udvikling af stjerner.
I mine artikler om kvantekosmologi med kosmisk aftagende gravitation udledes formler, der angiver, hvordan Newtons gravitations-”konstant” G aftager med Universets aktuelle alder.

-- Den Kosmiske Embryoton --
Mulig kosmologisk begyndelse:
Universet ”udsprang” fra den Kosmiske Embryoton, den kosmiske foster-partikel, hvori alt stof og energi var koncentreret inden for en geometrisk udstrækning, der definerer den mindste fysiske afstand, afstands-atomet.

Læs mere på: http://louis.rostra.dk

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

@Kim Kaos

Tak for dit forsøg på at uddybe emnet.

Det er jo tankevækkende, at 95 % af vor beskrivelse af universet er "hokus-pokus", der er opfundet til at dække over vor manglende indsigt.

Vi aner stadig ikke, hvad sort energi og sort materie er og mangler en dækkende teori for det. Det vrimler jo med spetakulative forslag.

På observationsfronten kniber det også gevaldigt. Her er et meget aktuelt eksempel: http://www.technologyreview.com/blog/arxiv/
Det samme her: http://arxiv.org/abs/1106.3416

Der mangler sgu desværre teoretisk indsigt !

PS.: jeg er ikke til voodoo med hverken spoler og kondensatorer eller "embrytoner" eller andet nonsens (selv om det har en vis - omend tragikomisk underholdningsværdi som fysikkens svar på håndspålæggelse).

  • 0
  • 0

@ Henrik Pedersen

Hvis du da i det mindste kunne læse det der spørges...

Jeg spørger efter hvordan man kan konstatere at energi har masse og hvordan man har bevist det, jeg er godt klar over den ikke har kapacitet eller induktivitet... men formlerne for energi er mangfoldige... så hvorfor har den masse, når den ikke har kapacitet eller induktivitet. I stedet for at skrue op for din tåbelige sarkasme skulle du mande dig op og forklare... selvfølgelig kun hvis du kan, hvad jeg tvivler på... du accepterer vist alle ad hoc forklaringer blind vil jeg tro... og det er voodoo !

  • 0
  • 0

@Bernhardt

Først på rent ligningsform. De to formler du har fremme:
E = 1/2 CU^2
E = 1/2 L
I^2

I begge er E ikke kun proportional med kapacitet og induktans, men så sandelig også med hhv. spænding og strøm (i anden potens endda), så der er det nok mere korrekt at påstå at Energi og Strøm/Spænding er lidt to sider af samme sag, og det er jo sådan set ikke helt løgn.... Der er bare tale om en ret speciel energi, elektrisk...

Energi-Masse ligheden i relativitetsteorien er derimod:

E=m*c^2 hvor c er en naturkonstant... Altså er Energi proportional med massen, og kun massen. Vel og mærke er det sådan at HVILE energien er proportional med HVILE massen (når ting bevæger sig så får der mere energi..)

Nårh, men til bevis på at Energi og Masse er det samme. Dem er der ret mange af:

Kernereaktioner: Hvis man tager massen af fire protoner, så er det ikke den samme som massen af 1 Helium atom. Helium er en smule lettere, det er den mængde masse som er mindre, som bliver omsat til energi under fusion-processer i Solen. Tilsvarende sker i fission i reaktorer (bare omvendt, med tunge atomer som spaltes til små, og dermed mister masse/energi)

Parikelproduktion. Her er der både pardannelse som man kan observere med en gamma-detektor. Det er ganske enkelt fotoner med nok energi (2 gange elektronmassen på 9.11 × 10−31 kg = 511 keV) kan omdannes til et elektron-positron par. Og disse kan observeres. Endelig er E=mc^2 grundlaget for forskningen på CERN, hvor man netop kolliderer partikler med meget høj energi, disse "opløses" til ren energi, og kombinerer igen til nye partikler...

Så ja, masse og energi er to sider af samme sag, og du kan altid omdanne energi til masse og vice versa...

  • 0
  • 0

Så ja, masse og energi er to sider af samme sag, og du kan altid omdanne energi til masse og vice versa...

Det er jeg heller ikke i tvivl om, hvad jeg er stærk i tvivl om derimod er at energi, er årsag til tyngdekraft. Der er der jeg vil hen !

Men energi er energi om den nu er elektrisk eller atomar, og det er vel derfor at den kaldes for E, som energi. Så lad være med at fortælle mig at atomar fremkaldt varme føles eller er forskelligt fra elektrisk fremkaldt varme... eller varme fremkald af et sammenstød fra to biler eller afbrænding af kul eller andet... så, energi KAN blive til masse, men ER ikke masse og fremkalder derfor heller ikke tyngdekraft... med mindre du kan BEVISE det for mig ! Ækvivalensen alene kan vel IKKE gøre det, fordi Energien er også ækvivalent til induktiviteten eller kapaciteten eller mængden af afbrænd stof !

venligst Bernhardt

  • 0
  • 0

Ganske simpelt, jo, Tyngdekraften kobler til al energi, ligegyldigt om denne energi er termisk, elektrisk, masse eller hvad man nu vil...

Og det er relativ nemt at spotte. Lys, som jo ikke har hvilemasse og er reelt set en form for energi, bliver afbøjet i tyngdefelter. Det er derfor vi ser ting som "Einstein-ringe" og mikrolinser.

Men nej, vi oplever ikke til hverdag at tyngdekraften kobler til al energi, men det er fordi tyngdekraften er en ganske svag kraft sammenlignet med alle de andre, specielt sammenlignet med elektromagnetismen, som jo er den dominerende kraft i vore "hverdagsopfattelse" (da den både er stærk og langtrækkende). Så f.eks. varm luft falder ikke ned mod Jorden pga. den ekstra tyngdekraft (den ekstra masse den har pga. energien) men det er af to årsager: 1. Masseøgelsen er meget lille (E=mc² så vi skal dividere energien med lysets hastighed i anden, for at bestemme hvor meget masse det svarer til.... det bliver en meget lille tal) 2. Hydrodynamik, som styrer vejret, er baseret på hvordan de enkelte atomer og molekyler banker ind i hinanden = elektromagnetisme, og da denne kraft er mange størrelsesordner større end tyngdekraften, kan denne stort set negliceres, på samme måde vi neglicere tyngdekraftpåvirkninger.

  • 0
  • 0

Einsteinringe...

Hvad vil der ske med lyset der passerer en stor gassky et sted i universet ? Som bekendt er lysetes hastighed afhængig af dielektricitets konstanten, vil det ikke virke som en linse ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten