Nye fotos viser detaljerne: Sådan ser skaderne på IC4 ud
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye fotos viser detaljerne: Sådan ser skaderne på IC4 ud

Illustration: Simon Caspersen, Büro Jantzen

I løbet af et par uger er en hydraulikpumpe to gange faldet ned og er gået igennem bundpladen på et IC4-tog, så dele af bundpladen og andre vragdele fra motoren er faldet ned på skinnerne. IC4-toget har i alt fire motorer, eller power packs, hvoraf de tre har en hydraulikpumpe.

Problemet med de løsrevne hydraulikpumper er dog ikke et ukendt fænomen for DSB. Siden 2011 er pumper gået løs i alt 12 gange, men det er først i de sidste to tilfælde, at den er faldet igennem bundpladen. Ellers har et stativ under togvognen holdt pumperne fast.

Læs også: DSB tager IC4 ud af drift indtil videre

DSB: Vi ved ikke noget

I første omgang vil DSB nøjes med at undersøge de to motorer fra de to sidste episoder. Toget, der gik i stykker i Hedehusene i går, er blevet kørt til klargøringscenteret i Kastrup. Her har man hævet toget og hevet motoren ud for at finde ud af, hvorfor pumperne er gået løs, og hvorfor de ikke er blevet holdt tilbage af stativet, men er brudt igennem bundpladen.

»Vi arbejder blandt andet med en teori om, at fejlen kan skyldes stativet under motoren. Stativet består af to dele, der sidder på hver sin side af toget, og det kan skabe noget ustabilitet, hvis den ene del af stativet begynder at rykke på sig. Derfor overvejer vi at påsætte nye stativer, der er lavet i ét stykke. Men vi ved ikke noget med sikkerhed endnu,« forklarer Anders Egehus, driftschef hos DSB.

Læs også: Fotos fra IC4-stop: ​Løsrevne pumper efterlader vragdele på skinnerne

Læserspørgsmål: Er boltene bare for små?

Flere læsere har påpeget, at det stativ, der holder hydraulikpumpen, er sat fast med 8 millimeter bolte, som ikke er stærke nok. Det spørgsmål har Ing.dk taget videre til DSB.

»Boltene er et af de områder, vi kigger på. Jeg tvivler dog på, at det er det grundlæggende problem. Lige nu fokuserer vi på at finde roden til problemet,« siger Anders Egehus.

Indtil videre er der ingen oplysninger om, hvornår IC4-flåden sendes tilbage på skinnerne.

»Jeg vil slet ikke gisne om, hvornår vi kan sende togene i drift igen. Lige nu fokuserer vi på at finde frem til problemet. Torsdag og fredag vil nok køre som i dag, og så må vi se på, hvad vi gør efter weekenden,« siger Anders Egehus.

Læs også: Ubrugte IC4-tog skal skrælles for reservedele og skrottes

Her er billederne af det ødelagte tog

Tidligere i dag var Ing.dk på besøg på DSB’s klargøringscenter i Kastrup. Her holder toget, der tabte både pumpe og bund i Hedehusene i går, mens undersøgelserne står på. Imens står de resterende IC4-tog stille rundt omkring i landet.

Billedet viser den såkaldte power pack, der blandt andet indeholder togets hydraulikpumpe og generator, der forsyner toget med strøm. Foran kan du se den løsrevne hydraulikpumpe, der bliver holdt fast med orange bånd. Illustration: Simon Caspersen, Büro Jantzen
En bundplade før og efter. Hydraulikpumpen brød igennem togets bundplade, der herefter faldt af og ned på skinnerne sammen med dele fra togets motor. Illustration: Simon Caspersen, Büro Jantzen
Billedet viser det stativ, der sidder under togets power pack. I de første ti tilfælde, hvor en pumpe er gået løs, er de blevet holdt oppe af en af stativets tværstænger. Her kan man se, at den ene tværstang er knækket - det er her hydraulikpumpen røg igennem. Illustration: Simon Caspersen, Büro Jantzen
Billedet er taget lige bagved hydraulikpumpen. Her kan man se, at der mangler et forbindelsesled, der er blevet revet løs og endt på skinnerne. Illustration: Simon Caspersen, Büro Jantzen
Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at det er sket 12 gange. Så er det næppe "et ukendt fænomen". Det må have været et spørgsmål om tid hvornår det så skulle gå galt. Man har kendt problemet i fem år uden at man af den grund har søgt efter "root cause" ? Hvor meget andet er blevet fejet under gulvtæppet? Det er ikke tryghedsskabende. Der er noget helt galt med kulturen i organisationen.

  • 11
  • 4

Det er meget nemt at side og påstå at 8mm bolte, er for lidt til at holde pumpen.

Der kan være meget stor forskel på stål kvalitet og behandling, så derfor er en 8mm bolt ikke bare en 8mm bolt.

Lasten på pumpen er også en forholdsvis blød konstant last.

Har ikke kunnet finde info omkring hvordan rammen er ophængt, den kan sagtens have støttepinde, anlægsflader eller lignende, som kan gøre en stor forskel på lasten på boltene.

En database omkring bolt styrke beregning.
http://bolte.dk/datastore/Dokumentation/In...

I bund og grund kan det også være defekter i selve hydraulik systemet, som blokerer pumpen og derfor overbelaster ophænget til pumpen.

  • 13
  • 2

Hvordan mon hydraulikpumperne på de 82 leverede IC-4 togsæt er blevet vedligeholdt i de seneste 13 år ?

  • 2
  • 1

Det giver i hvert fald mulighed for at overveje;

Er DSB gode nok til at vedligeholde tog og sikre at det er sikkert. Kan man tænke sig, at deres sikkerhedstilladelse skal trækkes tilbage?

Er Sikkerhedsmyndigheden gode nok og uafhængige.

Betyder det f.eks. noget at den øverste chef for DSB også er øverste chef for Sikkerhedsmyndigheden?

Hvis jeg sad for bordenden, og selv kunne få "røven i klaskehøjde", ville jeg da blande mig, uanset at den ene er et selvstændigt offentlig virksomhed og den anden er en uafhængig myndighed.

Modsat, hvis jeg ikke gjorde noget, ja så ville "røven ubetinget komme i klaskehøjde".

Der er helt sikkert noget sygt ved den måde vi har organiseret jernbaneområdet i Danmark.

  • 4
  • 3

Jeg er "kun" lastbilmekaniker; men som faglært ville jeg da som det første se lidt på de meget tynde og dermed svage bolte. Dernæst ved jeg af bitter erfaring fra autobranchen, at en drivaksel, der er i bare lidt ubalance, kan rykke selv den bedste konstruktion i stumper og stykker.
I et tog har føreren ikke umiddelbart føling med sit maskineri, fordi noget af det befinder sig temmelig langt væk fra lokomotivføreren.
Derfor skal servicering være meget mere omhyggelig og gennemgribende, end det tilsyneladende har været tilfældet.
Alt maskineri vibrerer, og især en hydraulikpumpe af stempeltypen med variabel kapacitet vil vibrere meget. Hvis så den kun sidder fast med fire stk 8 mm bolte, behøver man vist ikke være ingeniør for at vide, at det falder fra hinanden på et tidspunkt.

  • 10
  • 1

Det er vist sjældent jeg går dén vej, men DSBs åbenhed omkring problemet - herunder videoen på nettet og Ingeniørens adgang til værkstedet klæder virkelig DSB. Det var rart.

...at DSB så bliver fanget på direkte TV, med at de to hændelser iøvrigt er 12, og har været kendte i mange år, er knap så betryggende, men den nye åbenhed klæder dem!

  • 14
  • 0

Det er meget nemt at side og påstå at 8mm bolte, er for lidt til at holde pumpen.
Der kan være meget stor forskel på stål kvalitet og behandling, så derfor er en 8mm bolt ikke bare en 8mm bolt.
Lasten på pumpen er også en forholdsvis blød konstant last.
Har ikke kunnet finde info omkring hvordan rammen er ophængt, den kan sagtens have støttepinde, anlægsflader eller lignende, som kan gøre en stor forskel på lasten på boltene.


Jeg er ikke helt enig i dine argumenter.
Der er mig bekendt ingen der har påstået at 8 mm bolte er for lidt til at holde pumpen. Fakta er imidlertid at disse bolte har svigtet ikke en eller to, men tolv gange! Ja, hvilken type bolt, hvilken type stål den er lavet af, og ikke mindst hvad den er boltet ind i betyder rigtigt meget. Vi ved heller ikke om boltene er brækket, de har skruet sig ud eller om de har revet 'rynkerne' ud at det de er monteret i. Alt dette bør være en del af "root cause" analyse. Tilbage står at pumperne er faldet ned på i en ramme/bund i power pack'en. Den har så de første 10 gange "reddet" pumpen fra at falde ud af toget. Det er i den grad mangel på rettidig omhu! Med tanke på de følger det kunne få ved en eventuel afsporing ved over 100 km/t så er det kritisk!
Det helt kritiske er, at man ikke tilsyneladende ikke har foretaget nogle "forebyggende handlinger" som skulle sørge for at det ikke kan ske igen. Her er der / har der været noget galt med kulturen. Sådant er typisk et ledelsesproblem.
Det forekommer mig helt klart at der er behov for en helt uafhængig overvågning af at der kommer orden på tingene.

  • 2
  • 0

Gad vide om DSB nu kigger alle disse installationer igennem, og sikrer sig at ingen af dem løsner sig i den nærmeste fremtid?
Med 12 problemer/tilfælde som de åbenbart ikke reagerede rigtigt på, før enheden faldt helt af, kan man få sine tvivl.
Hvor mange af disse enheder er der i IC4 flåden?

  • 1
  • 0

Hvor mange af disse enheder er der i IC4 flåden

Der er 4 motorer på hver 560 kW i et IC4 tog.
Der må derfor være 4 hydraulikpumper pr. togsæt.
Med 82 togsæt er der i alt 328 hydraulikpumper.

Hele motoreffekten går gennem pumpen, så det må være nogle ret kraftige pumper. Eksempelvis vejer en Rexroth 480 kW variabel stempelpumpe ca.160 kg og fastspændes på flangen med 4 stk. M20 bolte. (LxHxB = ca. 410x320x320 mm).

Jeg kan vanskeligt forestille mig, at ”herligheden” hos DSB er fastspændt med 4 x M8 bolte, som andre har nævnt.

  • 1
  • 0

Det lyder forkert, for der skal også noget til at drive toget.

Det har du ret i. Jeg var for hurtig ude.

Der er primært direkte drev er via en 16-trins gearkasse, mens dieselmotoren sekundært trækker en hydraulikpumpe, som via hydrauliske motorer driver den elektriske generator, luft-kompressoren og kølesystemet.

Gætteri: Hvis 5-10 % af motorens 560 kW går til pumpen (og dermed til strøm, trykluft og køling), svarer det til 28 – 56 kW. En typisk Rexroth 38 kW pumpe vejer 30 kg og fastspændes med 4 x M12 bolte.

  • 1
  • 0

er sikkert ok, hvis powerpacken stod i et stationært stativ og havde en varierende last på mellem 80-100%.
Problemmet er nok at man hænge komponenter op på noget så udsat som på et tog, som er selvbærende og lavet i støbegods.
Har man målt på hvilken G-påvirkninger der er på disse powerpacks under daglig drift på det danske skinnenet?

  • 0
  • 0