Nye forsøg bekræfter: Pesticidcocktail udrydder liv i søer

En ny dansk undersøgelse, udført i naturligt vandmiljø i Canada, bekræfter nu, hvad laboratorieforsøg viste i marts:

Også ude i virkelighedens verden bliver en meget udbredt giftig pesticidcocktail forvandlet til stærk nervegift.

Når landmændene blander insektgiften alpha-cypermethrin med svampegift og sprøjter afgrøderne mod bladlus og svamp, bliver midlet selv i små koncentrationer seks gange mere giftig for små krebsdyr i vandmiljøet, kaldet dafnier, end det ville have været uden svampegiften.

Sagen om de giftige pesticidcocktails blev taget op i Miljøministeriet i marts i år, efter at ing.dk havde bragt en række artikler om den forstærkede effekt ved blandinger. Dengang var effekten kun påvist ved laboratorieforsøg.

Den nye undersøgelse er lavet af specialestuderende i miljøkemi på KU Life, Maj-Britt Andersen. I 18 kunstige canadiske søer har hun testet forskellige pesticidblandinger og deres effekt på dafnier. Resultatet var klart: Også i naturligt miljø og i realistiske koncentrationer seksdobles giftigheden af insektgiften.

»Dafnierne blev sat ud i små bure, så man kunne holde styr på dem og se, hvor meget de lever eller dør. Og her blev der påvist en klar synergieffekt,« siger lektor ved Institut for Grundvidenskab og Miljø/Jordbunds og Miljøkemi, Nina Cedergreen, der har været vejleder på specialet.

Test-søerne, der er 1,2 meter dybe og fire meter brede, får vand fra en naturlig sø i nærheden. Forsøget er således lavet i naturligt vandmiljø.

Miljøminister: Intet bevis for effekt i naturen

Når pesticider skal godkendes, bliver deres giftighed testet hver for sig. Når et pesticid er godkendt, kan landmændene frit lave tankblandinger af for eksempel insektgift og svampemiddel. Og blandingens giftighed er der ingen, der holder styr på. Men det burde der ifølge Nina Cedergreen være.

I marts afviste miljøminister Troels Lund Poulsen (V) at gå videre med sagen. Blandt andet med henvisning til, at der kun var tale om laboratorieforsøg. Desuden vurderede han, at udbredelsen af den dødelige cocktail er så lille, at der kun i meget få tilfælde er risiko for en cocktail-effekt.

Ifølge Nina Cedergreens oplysninger bliver blandingen brugt på 20 procent af de danske hvedemarker. Det svarer til 152.220 hektar, som hvert år bliver pøset til med den farlige pesticidblanding. Eller i alt seks procent af Danmarks samlede landbrugsareal.

»Om han mener, at det er lidt, må han jo selv vurdere,« siger Nina Cedergreen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ingen tvivl om at det er værdifult at få denne viden om synergieffekter, andre forsøg har ikke vist nogen effekt ved blanding af flere midler. Men for at få en effekt skal midlet jo havne i vandmiljøet. Når Nina beregner at man pøser denne pesticidblanding ud på 152.220 ha, så ligner det mere et emotionelt end et videnskabeligt udsagn. Man bør være helt og aldeles neutral, når man laver videnskabelige undersøgelser - at drage konklusioner kræver desuden et vist fagligt kendskab til landbruget. Den overvejende del af det nævnte areal ligger fjernt fra vandløb - og alle sprøjteførere vurderer nøje om der ar fare for vinddrift. Den potentielle "farlighed" må påregnes at være ret beskedent. Der mangler oplysninger om man her i landet benytter samme midler, som man har gjort i de nævnte forsøg. Jeg husker en RUC-undersøgelse der skulle vise Roundops miljøskadelige effekt, det viste sig at det var et importeret middel, som vi ikke anvendte herhjemme. Synderen viste sig at være tilsætningsstoffet - ikke det aktive middel - . Men der er grund til at være meget opmærksom på de nævnte forsøg, der er grund til at arbejde videre med sagen, ingen landbrugere er interesserede i at skade natur- og vandmiljø.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Jeg mindes en gammel stribe med "Statsministeren", hvor denne og en landbrugskonsulent står og kigger på et tydeligvis dødt vandløb.

Adspurgt hvad han ser, siger landbrugskonsulenten: "En rekordhøst".

Agronom Per A. Hansens tiltro til landbrugets høje moralske habitus er så forudsigelig, som den er utroværdig.

Poul-Henning

  • 0
  • 1

Jeg husker en RUC-undersøgelse der skulle vise Roundops miljøskadelige effekt, det viste sig at det var et importeret middel, som vi ikke anvendte herhjemme. Synderen viste sig at være tilsætningsstoffet - ikke det aktive middel

Så når man finder Round-up i drikkevandet, så er det slet ikke Round-up?

  • 0
  • 0

De ting der omtales i artiklen er blot almindelig kendt viden blandet op med sensationsjournalistik af værste skuffe.

Tilsyneladende kan visse forskere servere almindeligheder for godtroende "miljøjournalister", der så præsenterer almindelighederne som sensationer af et format som ministre og Folketinget bliver nødt til at forholde sig til. Hvor er journalistens kristiske sans og indsigt i emnet? Hvorfor ikke god gedigen journalistisk bearbejdning af disse ting?

Noget af det minder om en cirkusforestilling eller marionetteater.

Overskriften på artiklen er "Pesticidcocktail udrydder liv i søer". Det er jo ikke særligt overraskende at hælder man stoffer der er giftige for nymfer ned i en sø, hvor man har nymfer, ja så dør nymferne. Det samme ville ske hvis man smed nogle Chrysanthemum-blomster i søerne - eller hældte lidt sæbe i søerne. Det væsentlige er jo om pesticider kommer ud i søerne i skadelige mængder ved forskriftmæssig anvendelse.

At der er tale om almindeligheder er allerede blevet dokumenteret i en tidligere debat om dette emne: Se http://ing.dk/artikel/97006-giftig-pestici...

Blander man f.eks det ene stof, cypermethrin (som må formodes at være det der virker på dafnierne), med majsolie forstærkes virkningen endnu mere end hvis man blander cypermetrin med det andet pesticid, som man har gjort i forsøget her. Der er altså ikke tale om en interaktion der specielt vedrører pesticider. Se den tidligere debat om emnet.

Det betyder jo ikke at der er noget foruroligende ved majsolie og andre planteolier - og der er formodentlig temmeligt meget mere majsolie og andre planteolier (millioner af gange) og lignende i miljøet end af de pågældende pesticider, men det gør nu nok ikke majsolie mv. til noget problematisk og denne viden sensationel?

Iøvrigt finders der i forskellige Chrysanthemum-arter og andre margerit-blomster masser af naturlige pesticider som kemisk og virkningsmæssigt helt svarer til cypermetrin - og disse planter tager jo ikke hensyn til miljømæssige problemstillinger når de plantes eller spirer frem rundt omkring. Og plukker man dem og har dem stående i vaser hælder man måske blomstervandet direkte i kloakken sammen med olien fra stegepanden ... Der er nok miljø-sensationer at tage fat på.

Køber man en fluespray som ofte er baseret på disse stoffer er der tilsat stoffer som forstærker virkningen af insektgiften dramatisk op. At visse stoffer forstærker virkningen af sprøjtemidler har man kendt til i rigtigt mange år.

Læser man artiklen får man indtryk af at der er tale om meget giftige stoffer, men stofferne er ikke problematiske mht. giftvirkning på mennesker. Børn bader i dem. Hvor lidt giftige disse stoffer er for mennesker fremgår af at man uden problemer bruger sådanne stoffer i luse-shampoo o.lign. til børn - endda sammen med sæbestoffer som forstærker virkningen dramatisk op. Og ligeledes bruges stoffer af samme type som pesticiderne der er på tale her i creme og tabletter som smøres på huden og indtages i behandlingen af forskellige problemer og sygdomme hos børn og voksne. Den rette sensationsjournalist kunne sikkert få det til at disse stoffer skulle være decideret sunde for mennesker ...

I disse sammenhænge skyller man stofferne direkte ud i kloakken - sammen med stoffer der forstærker virkningen dramatisk. Ved forskriftmæssig anvendelse i landbruget må stofferne ikke komme ud i vandmiljøet.

Alt det er kendt viden, men for den uvidende er almindeligheder åbenbart sensationelt.

I sidste ende bliver det miljøet der taber når ukritiske "miljø"-jornalistster optræder på denne måde.

Mens "miljø"-forskere og "miljø"journalister serverer almindelighheder som sensationer - sensationer som man mener Folketinget og minstre skal bruge tid på - er der store problemer i naturen: bjørneklo breder sig uhæmmet og kvæler følsomme og sjældne plantearter og de deraf afhængige insekter mv., kastanietræerne dør, asketræerne dør og elmetræerne er næsten udryddet. Regnskovene fældes - arter udryddes for evigt. Hvor er jornalisterne - til kaffe eller cocktail-party med "miljøforskeren"? Man skal åbenbart have syndebukke for at kunne forholde sig til alvorlige miljøspørgsmål.

Færdes man i naturen er det helt klart at det ikke pesticid-cocktails og lignende, der forarmer og skader naturen. Det er helt almindelige ting som de beskrevne planter og plantesygdomme, pløjning af jorden osv.

Vi har brug for sober og ordentlig miljøforskning og miljøjornalistisk og ikke almindeligheder sat op som sensationer.

  • 0
  • 0

Vi kunne fjerne størstedelen af alt gift til landbrug ved simpelthen at købe flere og flere økologiske og biodynamiske varer, og dermed ændre efterspørgelsen på øko og bio varer.

Så længe der er profit for øje både for landmanden der bruger gift og sælgeren af giften, vil det blive brugt.

Men hvis ingen gider købe forgiftet mad så kan ingen sælge det.

Men magten liger ved forbrugerne, nemlig os!

Vælg at købe så meget økologisk og biodynamisk dansk mad som muligt og tving de skruppelløse og profithungrende bønder til at omlægge til mere naturligt landbrug.

Hvem kan tillade sig at svine vores allesammens natur til med gift? Hvorfor skal få svinende mennesker tjene masser af penge på vi allesammens bekostning?

Jeg kan heldigvis vælge at dyrke mine egne grøntsager og frugt og så købe økologisk og biodynamisk mad for resten.

Det er på tide at vi sætter mennesker over penge... kun en rotte tilsviner sin egen rede ikke?

Vi må presse vores politikere til at lave en prisregulering der gør naturlige sunde fødevarer billigere en giftproducerede og giftfyldte fødevarer.

I sidste ende har alle et ansvar for hvad de producerer og hvad de køber!

  • 0
  • 0

ingen landbrugere er interesserede i at skade natur- og vandmiljø.

Mvh Per A. Hansen

næh - men er de interesserede i at lade være, hvis det koster dem penge ??

Selvfølgelig er landmænd lovlydige borgere, men de driver også virksomheder, der i sagens natur er interesseret i profismaksimering - så så længe et middel er både godt og lovligt, vil det blive brugt - helt uanset kort og langsigtede problemer for miljøet - det viser historien med al tydelighed.

Og her spiller vores nuværende bondevenlige regering helt fallit. :-(

  • 0
  • 0

Så når man finder Round-up i drikkevandet, så er det slet ikke Round-up?

Den historie kan du læse om på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvor der står :

"Der er ikke AMPA eller glyphosat i Københavns drikkevand

Efter en lang række undersøgelser står det nu klart, at de tidligere registreringer af AMPA i prøver fra Københavns drikkevand skyldes fejl på laboratoriet. Miljøstyrelsens redegørelse om AMPA og glyphosat er nu færdig"

Se http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelse...

Det var jo disse "fund" der var på forsiden af aviserne. At der slet ikke var noget om sagen er der næsten ingen der ved, men miljøminister Svend Auken fik en masse bevillinger til at undersøge landbrugets forurening med Roundup o.lign.

Bl.a. på den måde kunne Svend Auken dokummentere at han brugte mange flere penge på "miljøet" end andre miljøministre - og til sidst blev han formand for Socialdemokratiet, hvilket heller ikke var særligt vellykket.

Man skulle tro det var løgn, men det er det ikke ...

  • 0
  • 0

Vi kunne fjerne størstedelen af alt gift til landbrug ved simpelthen at købe flere og flere økologiske og biodynamiske varer, og dermed ændre efterspørgelsen på øko og bio varer.

Den største belastning med pesticider kommer altså fra naturlige kilder - f.eks. er det påvist at mere end 99% af de kræftfremkaldende stoffer vi udsættes for kommer fra naturlige kilder - og f.eks. ikke er pesticider (som ikke godkendes hvis de er kræftfremkaldende)

I økologisk jordbrug er det iøvrigt tilladt at bruge pesticider der kemisk og virkningsmæssigt svarer helt til det i artiklen omtalte cypermethrin - der kaldes stofferne pyrethriner, se http://www.netpublikationer.dk/FVM/8774/ht... Virkningen af de pyrethriner der anvendes i økologisk jordbrug kan også forstærkes dramatisk op af andre stoffer - ligersom detr er omtalt i artiklen her.

  • 0
  • 0

Finn Okkels:

I økologisk jordbrug er det iøvrigt tilladt at bruge pesticider der kemisk og virkningsmæssigt svarer helt til det i artiklen omtalte cypermethrin - der kaldes stofferne pyrethriner, se http://www.netpublikationer.dk...m#b1

Hvilke stoffer tænker du på? - I dit link står der: "I øjeblikket er der ingen godkendte produkter hvor pyrethrin er det eneste aktivstof." - Så det må jo være blandingsprodukter som ikke er omtalt på henvisningen!?

Finn Okkels:

Virkningen af de pyrethriner der anvendes i økologisk jordbrug kan også forstærkes dramatisk op af andre stoffer

Forstærkes dramatisk op af hvilke "andre stoffer" som må anvendes i økologisk drift?

  • 0
  • 0

Det er ikke fair udelukkende at skyde på landbruget. De opfører sig hverken værre eller bedre end andre erhverv. Der findes også ingeniører der konstruerer noget skrammel der skvatter sammen og slår folk ihjel - og fotografer der ernærer sig som paparazzier.

I sidste ende er det forbrugeren der bestemmer hvad der skal produceres. Spørger man forbrugerne, ønsker de økologiske fødevare, men så snart kameraet er slukket, vælger de det billigste uanset produktionsmetode.

Det undrer mig også når jeg sammenligner priser i Danmark og udlandet, er de danske priser på fødevarer væsentlig højere. Nogen må score kassen, for jeg mener landmændene får nogenlunde de samme prisen overalt i EU.

Jeg gider heller ikke høre mere om at landbruget er nogle nasserøve fordi de får kæmpe EU tilskud. Sandheden er, at det er dig og mig der nyder godt af tilskuddene da vi derved kan købe billige landbrugsvarer.

Finn Okkels: Nu nævnte artiklen giftigheden for dafnier - ikke kræftrisikoen for mennesker ved økologiske fødevarer. Artiklens essens var at påvise blandingernes ukontrollerbare giftighed når pesticiderne blandes - det var stadig ikke kræftrisikoen ved økologiske fødevarer, for nu at skære det ud i pap.

Det er muligt jeg har en forøget risiko for kræft når jeg er 117 år gammel fordi jeg har valgt økologiske fødevarer. Det rager mig en skid. Hvad der derimod i høj grad rager mig, er den allergi som kan ramme min familie i dag, fordi der bruges så mange pesticider i landbruget.

Der findes alternativer, men de er næsten umulige at opdrive i Danmark. Jeg giver dig ret i at der findes mange der rider med på den økologiske bølge - som om undgåelse af nogle pesticider er det eneste saliggørende bare fordi andre må bruges.

Jeg kan garantere dig der findes andre og mere nærværende gener ved pesticider end den teoretiske kræftrisiko.

  • 0
  • 0

Johan Thomasson:

Jeg gider heller ikke høre mere om at landbruget er nogle nasserøve fordi de får kæmpe EU tilskud. Sandheden er, at det er dig og mig der nyder godt af tilskuddene da vi derved kan købe billige landbrugsvarer.

Hmm! Hvordan hænger dét sammen med, at verdensmarkedspriserne generelt er lavere end de er i EU?

  • Vi betaler enorme tilskud til det Europæiske landbrug [i]og[/i] får dyre fødevare.
  • 0
  • 0

Forstærkes dramatisk op af hvilke "andre stoffer" som må anvendes i økologisk drift?

F.eks. alm. vegetabilske fedtstoffer, se http://www.freepatentsonline.com/5700473.html og essentielle olier og en masse naturlige kemiske stoffer i planter som bl.a. er listet i denne ref. : http://www.patentgenius.com/patent/7537777...

Nogle af plantestofferne forstærker virkningen ved at forbedre indtrængning og fordelingen på insektet og planterne af pyrethriner, mens andre stoffer hindrer nedbrydningen/inaktiveringen af disse pesticider, som altså må anvendes i økologisk jordbrug.

I forhold til det rene kemiske stof kan man jo også sige at opløsning af pulveret i vand virker forstærkende på virkningen.

Disse ting er fuldstændigt banale almindeligheder.

Hvis du kigger hvad der ellers må anvendes af sprøjtemidler i økologisk jordbrug er der også animalske stoffer som f.eks. gelatine (stavet som "gelantine" i det økologiske regelsæt) - som jo udvindes af bl.a. kød, hud og benmel - nogle af af disse ting mener man er smittekilden til BSE/kogalskab - altså en sygdom som mange mennesker er døde af og som det har kostet mange mange milliarder kroner af bekæmpe/forebygge.

Igen et eksempel på at helt almindelige naturlige stoffer/naturlige pesticider i praksis er meget mere problematiske end de kemiske stoffer/pesticider.

Det er tankevækkende at selv vegetarer kan blive smittet med meget alvorlige sygdomme på denne måde - specielt hvis de spiser økologisk - det er jo nok ikke lige det en vegetar forventer når vedkommende f.eks. køber en statsautoriseret økologisk grøntsag med Ø-mærke.

Ligeledes må man jo i det økologiske jordbrug bruge virus og bakterier, som f.eks. producerer BT-toksin - dvs. i disse tilfælde sker der ved forskriftmæssig anvendelse af disse stoffer spredning til og formodentlig ødelæggelse af vilde populationer af insekter og dyr (og toksinerne er til stede på de høstede afgrøder - det må kemiske pesticider ikke være). Bakterierne og virus kan selvfølgelig ikke vide om de befinder sig i en økologisk mark eller et naturområde når de spreder sig og dræber de insekter mv. de inficerer på naturlig vis

For mig at se er sådanne måder at bekæmpe insekter mv. på meget meget mere problematisk end at man forstærker virkningen af et pesticid op ved når man blander det med andre stoffer - uanset hvad man gør i forbindelse med udspredning af virus og bakterier påvirker man jo de omkringliggende miljø når man spreder sådanne organismer, der kan opformeres i markerne og i naturen - for mig at se er det meget mere skandaløst at den slags er tilladt end at man kan blande to pesticider eller et pesticid og majsolie og så få en kraftige virkning på dafnier, hvis man bevidst hælder blandingen i en sø.

Hvor er miljøaktivisterne og de kritiske miljø-journalister?

Måske til cocktailparty hos miljøforskere, der søger syndebukke og sensationer i stedet for saglighed og viden?

  • 0
  • 0

Agronom Per A. Hansens tiltro til landbrugets høje moralske habitus er så forudsigelig, som den er utroværdig.

Ikke ligefrem et højt argumentationsniveau fra Poul-Henning Kamps side. Den slags indlæg er på ingen måde oplysende.

Normalt argumenterer man for det man mener og påstår ikke bare at den man ikke er enig med er utroværdig.

Så er man utroværdig ...

  • 0
  • 0

Forligger der en artikel eller andet hvor man kan læse nærmere om forsøget?

Jeg undrer mig blandt andet over at figuren der vises denne gang er med et stof som kun må anvendes i skovbrug. Ikke den alpha-cypermethrin der blev anvendt i de første forsøg der blev omtalt her på siden.

  • 0
  • 0

Nu nævnte artiklen giftigheden for dafnier - ikke kræftrisikoen for mennesker ved økologiske fødevarer. Artiklens essens var at påvise blandingernes ukontrollerbare giftighed når pesticiderne blandes - det var stadig ikke kræftrisikoen ved økologiske fødevarer, for nu at skære det ud i pap.

Jeg er helt enig.

Men når andre argumenterer for at man kan undgå de i artiklen beskrevne "giftstoffer" og "giftvirkninger" ved at spise økologiske produkter er det vel på sin plads at anføre at det ikke er tilfældet - så er det relevant at beskrive at helt tilsvarende stoffer/insekticider findes i naturen og må anvendes i økologisk jordbrug - og det er også relevant at anføre at køber man f.eks. økologiske grøntsager kan de være sprøjtet med meget mere problematiske stoffer som f.eks. gelatine, som man jo for det første har slået noget mere højerestående dyr end dafnier ihjel for at producere og for det andet har gelatine og/eller de naturprodukter som bruges til at producere gelatine fra været forbundet med en af de mest alvorlige sundhedsmæssige og dyrevelfærdmæssige katastrofer nogensinde: kogalskab/BSE. På mig virker den slags ikke specielt betryggende.

Påstår man at man/mennesker lever sundere ved at spise økologiske produkter, fordi man undgår de anførte godkendte pesticider, er det vel også relevant at anføre at de pågældende stoffer der er farlige for dafnier ikke er farlige for mennesker - børn får som nævnt vasket hår i den type stoffer og svampemidler med samme virkningsmekanisme og beslægtet kemisk struktur bruges også som medicin som indtages eller smøres på huden.

Indenfor det medicinske området har man også i lang tid været opmærksom på at f.eks. medicin der er tæt beslægtet med det i artiklen omtalte svampemiddel forstærker eller formindsker virkningen af andre medicinske stoffer - og tilsvarende gælder for helt naturlige stoffer som forekommer i vore fødevarer og nydelsesmidler såsom f.eks. alkohol, kaffe, the, grapefrugt og perikon (se f.eks. http://www.medicin.dk/(lepyvqfrlguevwze31c...).

Der ikke noget nyt eller sensationelt i disse ting og det er altså ikke sandsynligt at man lever sundere fordi man køber økologisk.

Den mest miljøødelæggende aktivitet der er forbundet med landbrug er selve opdyrkningen af jorden (f.eks. pløjning) - for at producere samme mængde fødevarer bruger økologisk jordbrug ca. 30% mere jord end det konventionelle - jord som ellers ville kunne være vild natur - man bidrager altså til ødelæggelse af ca. 30% mere vild natur ved at købe økologiske fødevarer - og det er altså meget mere truede dyr end dafnier der forsvinder når vild natur opdyrkes.

Det er på den baggrund svært at se at der skulle være nogen sundhedsmæssig, sikkerhedsmæssig eller miljømæssig fordel ved at købe økologiske produkter fremfor produkter der er sprøjtet med pesticider af den beskrevne type.

  • 0
  • 0

Finn Okkels:

Den mest miljøødelæggende aktivitet der er forbundet med landbrug er selve opdyrkningen af jorden (f.eks. pløjning) - for at producere samme mængde fødevarer bruger økologisk jordbrug ca. 30% mere jord end det konventionelle

"Forskere er ikke kommet til en endelig konklusion i spørgsmålet om udbyttet af økologisk landbrug er lavere end udbyttet af andre landbrugssystemer. Flere undersøgelser er blevet foretaget for at argumentere for begge sider i sagen. En undersøgelse som ofte citeres, fandt at forskellen i produktiviteten mellem de to systemer ikke er så stor. Rapporten fra Cornell University i USA undersøgte landbrugsforsøg fra Rodale-Instituttet. Forsøgene viste, at i løbet af en 22-årig forsøgsperiode producerede økologiske gårde samme mængde hvede og sojabønner som ikke-økologiske gårde, men brugte 30 % mindre energi, mindre vand og ingen kemisk syntetiske sprøjtemidler." http://www.news.cornell.edu/stories/July05...

jord som ellers ville kunne være vild natur

Mener du, Finn Okkels, at vi i Danmark har "vild natur" 'overset' af det konventionelle landbrug?

"Pesticider (kemisk-syntetiske): Kemikalier, der bruges som herbicider, fungicider, insekticider og nematicider ved produktion af afgrøder og til husdyr til bekæmpelse af skadedyr, pathogener og sygdomme. [i]Det er forbudt at anvende kemisk-syntetiske sprøjtemidler i økologisk landbrug.[/i]" (Min kursivering) http://ec.europa.eu/agriculture/organic/gl...

"Økologiske produkter undersøges i den løbende kontrol i et omfang svarende til den vægt, som de indgår med i det samlede konsum. Da der som hovedregel ikke må anvendes sædvanlige pesticider inden for det økologiske landbrug, er restindhold af pesticider generelt væsentligt lavere i økologiske afgrøder end i traditionelt dyrkede produkter. Dog findes en række modstandsdygtige stoffer, der ikke længere må anvendes som pesticider, som forureninger i det omgivende miljø, hvorfra de finder vej til afgrøderne og dermed også til de økologisk dyrkede. Man kan derfor ikke regne med, at økologiske afgrøder er helt uden restindhold af pesticider, men indholdet vil være væsentligt under indholdene i traditionelt dyrkede produkter." http://ec.europa.eu/agriculture/organic/eu...

Finn! Du må have nogle links/citater, gerne fra EU da de jo bestemmer vores landbrugspolitik, som sandsynliggør dine påstande!?

  • 0
  • 0

Jeg undrer mig blandt andet over at figuren der vises denne gang er med et stof som kun må anvendes i skovbrug.

Jeg undrer mig også over den figur og hvordan artiklens sensationelle tekst egentlig hænger sammen med den figur.

Det ene stof, esfenvalerat, som indgår i blandingen som testes i forsøget (i figuren) er ikke godkendt til brug i danske kornmarker - eller andre danske landbrugsafgrøder. Hvorfor mon figuren så bruges til at illustrere de ubehagelige og sensationelle påstande om at dansk landbrugsjord "bliver pøset til med den farlige pesticidblanding" - en udtalelse som journalisten citerer forskningslederen for ?

Når det ene middel ikke er godkendt til anvendelse i danske landbrugsafgrøder blander danske landmænd altså ikke de to pesticider som forsøget i figuren er lavet med - danske landmænd må ikke anvende esfenvalerat.

Det kunne også være interessant om forskerne/journalisten oplyste hvor man i det danske vandmiljø har eksempler på at de to pesticider begge optræder i den koncentration hvor man får forøget giftvirkningen overfor dafnier 6 gange. Mit gæt er at der ikke her i Danmark er eksempler på disse ting i virkelighedens verden ...

Det relevante er jo som tidligere nævnt om de pågældende stoffer kommer ud i vandmiljøet i de koncentrationer hvor man har den pågældende forstærkning af giftvirkningen på 6 gange.

I givet fald har man jo ifølge figuren allerede en negativ påvirkning på dafnierne selvom esfenvalerat optræder alene - og så bør man jo få stoppet forureningen med stoffet alene af den grund, men det kan jo ikke vedrøre dansk landbrug når stoffet ikke bruges i dansk landbrug.

Når esfenvalerat ikke må bruges i danske landbrugafgrøder er det svært at se hvorfor lige den figur skal illustrere at der er store problemer med anvendelsen af blandinger af pesticider i dansk landbrug.

Det hele virker som om forskerne og journalisten vil opfinde problemer der ikke findes i virkelighedens verden.

Hvorfor?

Som om der ikke er miljøproblemer nok at tage fat på ...

Når man bruger forskningsmidler til den slags forsøg betyder det jo i virkeligheden at man ikke kan bruge disse forskningsmidler på områder hvor man har reelle miljøproblemer og mangler viden.

Vinderne er journalisten som får en masse omtale og forskerne som måske får endnu flere penge til endnu flere forsøg ...

Taberen bliver naturen og miljøet.

  • 0
  • 0

"Økologiske produkter undersøges i den løbende kontrol i et omfang svarende til den vægt, som de indgår med i det samlede konsum. Da der som hovedregel ikke må anvendes sædvanlige pesticider inden for det økologiske landbrug, er restindhold af pesticider generelt væsentligt lavere i økologiske afgrøder end i traditionelt dyrkede produkter. Dog findes en række modstandsdygtige stoffer, der ikke længere må anvendes som pesticider, som forureninger i det omgivende miljø, hvorfra de finder vej til afgrøderne og dermed også til de økologisk dyrkede. Man kan derfor ikke regne med, at økologiske afgrøder er helt uden restindhold af pesticider, men indholdet vil være væsentligt under indholdene i traditionelt dyrkede produkter." http://ec.europa.eu/agricultur...tion

De problemer jeg gør opmærksom på med de pesticider man anvender i det økologiske jordbrug er af en noget anden karakter.

Som nævnt anvender man f.eks. animalske produkter som gelatine som pesticid i det økologiske jordbrug.

Den gelatine som man anvender kommer fra højtstående dyr/husdyr som f.eks. grise - dvs. for at bekæmpe småskravl såsom insekter og mider mv. må man nødvendigvis slå højerestående (hus-)dyr ihjel - det virker ret bagvendt og ikke særligt hensynsfuldt eller rimeligt på mig: set ud fra en holistisk betragtningsvinkel er problemet næsten det samme om et husdyr bliver dræbt for at producere et pesticid eller om det dræbes i forbindelse med anvendelse af et pesticid. Det sidste tillader vi ikke. Man godkender/bruger jo ikke kemiske pesticider der kan dræbe højere dyr/husdyr.

Med hensyn til sikkerheden tester man jo ikke f.eks. økologiske grøntsager for indhold af de prioner som fører smitte med kogalskab/BSE (og som især førhen kan have været tilstede i gelatine) - og man undersøger jo heller ikke om indholdet af plantens egne naturlige pesticider er forøget i de økologiske fødevarer.

Når planter ikke spøjtes bruger de deres egne stoffer, dvs. naturlige pesticider, til at forsvare sig imod skadegørere. I nogle tilfælde er det meget skadelige stoffer, som også har været brugt som konventionelle pesticider, men for længst er forbudt at bruge som konventionelle pesticider - fordi de er skadelige for miljø og sundhed (ødelægger f.eks. nervesystemet og er hormonforstyrrende) - det gælder f.eks. blåsyre- og andre cyanidforbindelser, som ca 40% af alle plantearter bruger som naturlige pesticider (i form af cyanogene glykosider).

Det er jo tankevækkende at anvendelse af disse planteproducerede og helt naturlige pesticider som konventionelle pesticider er forbundt - selvom de i det tilfælde ikke er til stede i de afgrøder vi høster/de fødevarer vi spiser - når f.eks. økologisk producerede afgrøder producerer disse pesticider er de til stede i de fødevarer vi spiser.

Fremstiller man øl, vin og spiritus fra sådanne plantearter som indeholder store mængder cyanider (f.eks. byg, vindruer og hvede) dannes der store mængder urethan, hvis kræftfremkaldende egenskaber desværre er veldokummenteret.

Blanding af ethanol (produceret af gær) og cyanid (naturligt pesticid produceret af planter) er således også en særdels sundhedsskadelig "cocktail" - ikke bare for dafnier, men også for mennesker.

  • 0
  • 0

De problemer jeg gør opmærksom på med de pesticider man anvender i det økologiske jordbrug er af en noget anden karakter.

Hvilke pesticider? Dokumentation/links tak!

Som nævnt anvender man f.eks. animalske produkter som gelatine som pesticid i det økologiske jordbrug.

husblas? Ja dét lyder farligt.

dvs. for at bekæmpe småskravl såsom insekter og mider mv. må man nødvendigvis slå højerestående (hus-)dyr ihjel - det virker ret bagvendt og ikke særligt hensynsfuldt eller rimeligt

Nu våser du altså, Finn! Vi dræber jo alligevel dyrene for at æde dem.

Med hensyn til sikkerheden tester man jo ikke f.eks. økologiske grøntsager for indhold af de prioner som fører smitte med kogalskab/BSE (og som især førhen kan have været tilstede i gelatine) - og man undersøger jo heller ikke om indholdet af plantens egne naturlige pesticider er forøget i de økologiske fødevarer.

Nej! Og?

Når planter ikke spøjtes bruger de deres egne stoffer, dvs. naturlige pesticider, til at forsvare sig imod skadegørere.

Netop: "En undersøgelse lavet af Fødevaredirektoratet dokumenterer, at økologiske madvarer (grøntsager) indeholder et stof (flavonoid), der muligvis kan virke sundhedsfremmende hos mennesker. Det er ikke længere bare et spørgsmål om politisk korrekthed, om man skal spise økologiske grøntsager eller ej....Flavonoider er en gruppe af sekundære metabolitter fundet i planter, der fungerer som en slags forsvarsstoffer, som planter bruger til at beskytte sig mod blandt andet Ultraviolet-lys og bakterier. Undersøgelsen viser, at økologiske madvarer har en langt højere koncentration af disse stoffer end almindelige madvarer...."http://www.netbiologen.dk/oekologi/oekolog...

Fremstiller man øl, vin og spiritus fra sådanne plantearter som indeholder store mængder cyanider (f.eks. byg, vindruer og hvede) dannes der store mængder urethan

Så der er store mængder urethan i det øl, vin og spiritus vi kan købe? - Links/kilder?

Blanding af ethanol (produceret af gær) og cyanid (naturligt pesticid produceret af planter)

Hmm? Hvordan kunne sådan en 'blanding' f.eks. opstå?

  • 0
  • 0

Jeg mindes en gammel stribe med "Statsministeren", hvor denne og en landbrugskonsulent står og kigger på et tydeligvis dødt vandløb. Adspurgt hvad han ser, siger landbrugskonsulenten: "En rekordhøst". Agronom Per A. Hansens tiltro til landbrugets høje moralske habitus er så forudsigelig, som den er utroværdig.

' Igen et indlæg fra Poul-Henning uden substans. Måske skyldes det, at PH-s viden om mangt og meget stammer fra tegneserier?

  • 0
  • 0

Anre,

Så når man finder Round-up i drikkevandet, så er det slet ikke Round-up?

og hvoraf slutter man så det? Ren faktuelt finder man praktisk taget ikke round-up (eller det aktive stof, glyphosat) i drikkevand, hvilket klart fremgår af GEUS-rapporterne. Rent faktuelt stammer de sjældne fund ag glyphosat i drikkevandsboringer fra sprøjtninger på selve vandværksgrunden, hvor det så skyller ned langs boringen. Glyphosat er et af de mest immpobile stoffer, der kendes, samtidigt med at glyphosat et af de mest ugiftige stoffer, man kender. Jeg tror du er løbet på den limpind fra diverse sider, at grundvand er drikkevand. Det er det ikke. Du skal gå lidt faktuel viden ovenpå Poul-Hennings oplysninger fra en tegneserie. Landbruget er meget optaget af at undgå forurening, men tager gerne ansvaret for egne "forsyndelser". Ca. 10% af pesticidfundene i drikkevandet skyldes landbruget - noget stammer f.eks. fra bl.a. Poul-Hennings og andre haveejers kamp mod grønt mellem fortovsfliserne for måske 20 år siden. Men hvad med at tage stilling til det, jeg skrev?

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Peter Hjorth, et par kommentarer til nogle misforståelser i dit indlæg.

Vi kunne fjerne størstedelen af alt gift til landbrug ved simpelthen at købe flere og flere økologiske og biodynamiske varer, og dermed ændre efterspørgelsen på øko og bio varer. Så længe der er profit for øje både for landmanden der bruger gift og sælgeren af giften, vil det blive brugt. Men hvis ingen gider købe forgiftet mad så kan ingen sælge det. Men magten liger ved forbrugerne, nemlig os

Økologiske varer er på ingen måde mindre goftige end alm. fødevarer - måske er de endda noget mere giftige, hvis vi medregner det lidt højere indhold af ocratoxiner, som man har målt. Du omtaler konsekvent pesticider som gifte, på trods af, at mange er ugiftige! At kalde landbrugsvarer for forgiftede er slet og ret noget nonsens, som du burde dokumentere. Ingen undersøgelser har endnu konstateret noget i den retning, du antyder. Du mener måske, at økologer ikke skal have profit? Selvfølgeligt skal de det, kun få mennesker har råd til at drive landbrug uden profit. Hvis man driver landbrug som du foreslår må man påregne en udbyttenedgang på ca. 40%. På global plan betyder det, at der ikke kan brødfødes mere end ca. halvdelen af befolkningen. Pesticider er nødvendige for at kunne bibeholde de flest mulige naturarealer, hvis vi fortsat skal kunne brødføde klodens beboere, men selvfølgelig skal det foregå uden at forurene grundvand. Men læg mærke til, at de fleste argumenter går på sprøjterester, der stammer fra forlængst udfasede midler.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Men læg mærke til, at de fleste argumenter går på sprøjterester, der stammer fra forlængst udfasede midler.

Mvh Per A. Hansen

Det hænger formentlig sammen med, at gennemsnitsalderen på vores drikkevand er ca. 40 år ? Så om ca. 30 år, når vi får målbare niveauer af nedbrydningsprodukterne fra glyphosat i grundvandet - hvad så ?

Er der ikke nogte med, at der allerede nu er fundet nedbrydningsprodukter fra glyphosat på en meters dybde i de testmarker, man bruger til at monitorere nedsivningner i - og er der ikke også noget med, at der rent faktisk er lov, der siger, at hvis det sker, skal pågælndende middel forbydes. ??? Men her tæller Monsanto og landbrugslobbyen nok mere . . . . ?

  • 0
  • 0

Fremstiller man øl, vin og spiritus fra sådanne plantearter som indeholder store mængder cyanider (f.eks. byg, vindruer og hvede) dannes der store mængder urethan Så der er store mængder urethan i det øl, vin og spiritus vi kan købe? - Links/kilder?

Blanding af ethanol (produceret af gær) og cyanid (naturligt pesticid produceret af planter) Hmm? Hvordan kunne sådan en 'blanding' f.eks. opstå?

De fleste af de ting du spørger om er der jo svar på i de indlæg jeg har skrevet. At du ikke kan lide de ting jeg skriver eller ikke er enig i det jeg skriver, er jo ikke det samme som at forklaringerne ikke er der.

Når jeg læser dine kommentarer får jeg indtryk af at du har besluttet dig for at have en bestemt holdning (modstand mod konventionelt jordbrug/pesticider) - og denne holdning ændrer du ikke uanset hvilke informationer du får.

Jeg er selv ophørt med at være statautoriseret økologisk landmand efterhånden som jeg er blevet opmærksom på at økologisk jordbrug på afgørende områder er mere miljøskadeligt end det konventionelle jordbrug - og meget tyder også på at økologiske fødevarer indeholder meget større mængder af særdeles usunde stoffer end konventionelle konventionelle fødevarer.

Selvfølgelig findes der også sunde stoffer i økologiske fødevarer. Du omtaler "flavanoid" som et betstemt stof, men der findes hundredevis af disse flavanoid-stoffer i planter - mange af dem er sunde, men nogle er også kræftfremkaldende og hormonforstyrrende - for nogle gælder det også at i lave koncentrationer hindrer de kræft, men i højere koncentrationer fremkalder de kræft.

Tilsvarende gælder for de naturlige hormonforstyrrende stoffer der ofte findes i planterne (specielt når de ikke sprøjtes) - nogle af dem er sunde i lave koncentrationer, men i højere koncentrationer er de særdeles skadelige og årsag til at man f.eks. ikke bare kan fodre husdyr ensidigt med soja-, bomuld- eller rapskager - dyrene holder op med at vokse, bliver infertile og/eller syge.

Man kan altså ikke sige at bare fordi der er mere af et et bestemt stof der fremmer sundheden i lave koncentrationer, så er det også sundt i høje koncentrationer. Det gælder faktisk sjældent.

Selv et stof som beta-caroten, som jo betragtes som et sundt stof når det er i almindelige koncentrationer i grøntsager - og som omdannes til et helt uundværligt/essentielt stof som A-vitamin, er påvist at forøge risikoen for kræft hos rygere, hvis det indtages som kosttilskud. Disse kræftfremkaldende virkninger var så påfaldende og åbentlyse at man af etiske grunde har været nødt til at stoppe nogle af de forsøg man har lavet med store befolkningsgrupper. Den generelle dødelighed forøges også hvis man indtager ekstra beta-caroten. Se http://en.wikipedia.org/wiki/Carotene

Der er masser af information om forekomst af det kræftfremkaldende urethan i drikkevarer der indeholder alkohol: f.eks. http://www.functionaltechcorp.com/s/EthylC... , hvor man bl.a. Kan læse følgende:

World Heath Organization (FAO/WHO) : Joint FAO/WHO Expert Committee on Food Additives (JECFA) 64th Meeting issues risk assessment report on Ethyl Carbamate. JECFA evaluation states that "margin of exposure" intake from food and alcoholic beverage combined is of concern and mitigation measures to reduce ethyl carbamate in some alcoholic beverage should continue. This report will be presented to the CODEX committee for international food policy setting consideration in 2005".

Urethane dannes også i brød lavet med bagegær (lave koncentrationer), yoghurt og i særlig høje koncentrationer i fermenterede sojaprodukter. Se f.eks. s. 34 i http://books.google.dk/books?id=ag4z1Pp9cL...

Urethan dannes i særlig høj grad når de naturlige pesticider, der kaldes cyanogene glycosider omdannes til cyanid (ligesom det sker når planterne forsvarer sig med disse pesticider), cyanid omdannes til cyanate, som så reagerer med ethanol og danner urethane. De cyanogene glycosider omdannes til cyanid mv. næsten øjeblikkeligt når plantevævet beskadiges. Cyanogene glycosider findes i hovedparten af vore afgrøder - og i ca. 40% af samtlige plantearter.

I nogle plantearter dannes der så meget cyanid (naturligt pesticid) så det sammen med de øvrige nedbrydningsprodukter af de cyanogene glucosider indgår i selve smagen af planten – det gælder i udpræget grad i f.eks. kirsebær og mandler. Noget så naturligt og dagligdags som kirsebærvin har på grund as det høje indhold af cyanogene glucosider også et højt indhold af urethan.

Når man fremstiller spiritus koncentreres urethan op til ret høje koncentrationer under destillationsprocessen – derfor indeholder spiritus ofte meget højere koncentrationer end de ikke-destillerede alkoholiske drikkevarer (indholdet i whiskey er således meget højere end i øl selvom byg er råstoffet i begge i begge tilfælde - byg indeholder flere foskellige cyanogene glycosid -stoffer.

Iøvrigt blokerer cyanid i både planter, dyr og mennesker virkningen af de såkaldte P450-enzymer, som er involveret i nedbrydning af naturlige og kemiske pesticider.

Man må således forvente at bruger man pyrethriner i det økologiske landbrug og de tilsvarende kemiske stoffer, som f.eks. det i artiklen omtalte cypermethrin på planter der producerer cyanid når de angribes af insekter, vil man få en meget kraftig forstærkning af den virkning som disse naturlige og de tilsvarende syntetiske pesticider har alene - vi får måske her en "giftig cocktail" bestående af f.eks. helt naturlige pesticider som bliver mange gange giftigere end hvis insekterne udsættes for pesticiderne enkeltvis.

Den slags forstærkning af effekterne er der jo taget højde i de praktiske forsøg man laver når man beregner den dosis der skal bruges for at bekæmpe et bestemt skadeligt insektangreb på en bestemt afgrøde, men skulle der f.eks. ske uheld under sprøjtningen så noget sprøjtevædske kommer ud i vandmiljøet får man ikke denne forstærkning af virkningen. I sådanne sammenhænge bidrager disse interaktioner altså til at sikkerheden i forbindelse med brug af stofferne bliver forøget.

Mærkeligt nok ser det ikke ud til at de citerede miljøforskere og journalisten er bekendt med sådanne helt fundamentale økologiske samspil i naturen.

Danmark er ellers internationalt førende med forskning indenfor dette område, så ville journalisten lave god journalistik ville det være meget nemt at ringe og høre hvad andre forskere med indsigt i økologiske samspil i naturen mener om de citerede "sensationelle" resultater ...

  • 0
  • 0

I naturen foregår konkurrence og forsvar mod skadegørere i høj grad via de pesticider som planterne selv producerer - en række af disse naturlige pesticider har været anvendt som konventionelle pesticider, men er nu blevet forbudt på grund af deres miljø- og sundhedsskadelige virkninger – f.eks. anvendte man førhen nikotin og cyanid-forbindelser som pesticider – disse naturlige insekticider er slet ikke så selektive/skånsomme/miljøvenlige som de kemiske poesticider man anvender i dag – dvs. de dræber alle insekter og også højere dyr – og disse stoffer er også giftige for menensker - også selvom stofferne ikke indtages – de optages også igennem huden.

Det pesticid/insekticid som den "sensationelle" artikel her bl.a. handler om har tusinder af gange større selektivitet/skånsomhed end sådanne naturstoffer – et insekticid som cypermetrin er jo en variant af naturlige de pyrethrum-insekticider som findes i visse planter. Man har forsket i hvordan små ændringer af det naturlige pesticid kan gøre det mere selektivt og dermed udviklet et stof som på mange måder er mindre skadeligt for f.eks. gavnlige insekter end de naturlige pesticider fra planten er – cypermethrin er ikke dræbende for alle insekter og højere dyr – faktisk har disse pyrethrum-lignende kemiske insektmidler det man kalder repellerende virkning – dvs. følsomme insekter og dyr der ikke rammes direkte skræmmes væk fra marker der er sprøjtet med dette stof. Det er bl.a. grunden til at man kan bruge midlet hvor der er bier - man sprøjter mens bierne ikke flyver og når der så er sprøjtet kommer bierne ikke ind i de sprøjtede marker men stoffet endnu er giftigt for bierne - man undgår derved at påvirke et meget gavnligt insekt http://www.cababstractsplus.org/abstracts/...

For mig at se er beskyttelse af afgrøder mod insektangreb ved brug af stoffer med repellerende virkning noget af det mest hensynsfulde og naturvenlige plantebeskyttelsesprincipper man kan tænke sig.

I artiklen her beskrives at den måde man har opnået de ”sensationelle” resultater på er ved at hælde pesticiderne direkte ud i søerne og de dafnier man så har målt effekten på har været udsat i et bur – at de så dør er jo ikke overraskende - spørgsmålet er om dafnierne ikke under naturlige forhold ville blive skræmt væk på grund af stoffets repellerende/afskrækkende virkning (efterhånden som koncentrationen stiger) hvis dafnierne i naturen opdager disse stoffer i vandmiljøet.

I hvert fald bærer det vi her hører om forsøget ikke præg af at man har særlig stor viden om hvordan det testede pesticid påvirker og skåner vildtlevende insekter og andre smådyr.

  • 0
  • 0

Det hænger formentlig sammen med, at gennemsnitsalderen på vores drikkevand er ca. 40 år ? Så om ca. 30 år, når vi får målbare niveauer af nedbrydningsprodukterne fra glyphosat i grundvandet - hvad så ?

Glyphosat/Roundup er altså et af de gamle pesticider, som kom på markedet allerede i 1970erne, så det skulle altså være nået frem til drikkevandet, hvis det i gennemsnit tager ca. 40 år.

Glyphosat er jævnligt blevet reevalueret af myndighederne og godkendelsen er ikke blevet ophævet. Man godkender i dag ikke pesticider som kan forurene grundvandet.

Glyphosat adskiller sig væsentligt fra de pesticider der har været anvendt på udyrkede arealer og som er påvist i grundvandet : glyphosat er en simpel forbindelse bestående af en modificeret aminosyre og fosfor, som bindes til jordpartiklerne og nedbrydes af mikroorganismer i jorden. Glyphosat virker ved at blokere dannelsen af bestemte aminosyrer i planter. Det enzym som blokeres af glyphosat findes i planter, men ikke i mennsker og højere dyr.

Kemisk set minder glyphosat om naturstoffet glufosinat, som også er et herbicd der anvendes i landbrug verden over.

Som tidligere nævnt troede man på et tidspunkt at man havde fundet et nedbrydningsprodukt fra glyphosat, AMPA, i drikkevandet i København. Det gav store overskrifter i medierne. AMPA er næsten det samme som glyphosat -faktisk det første mellemprodukt i nedbrydningen af glyphosat. Københvanerne frygtede at det var landbrugets brug af Roundup der havde ført til forurening og dermed at Københavnernes sundhed var truet. Men sådan var det ikke.

Senere blev det påvist at der også var AMPA i analyselaboratoriets kontrolprøver (altså dem som ikke indeholdt drikkevand fra København), men det fik ikke rigtigt omtale i medierne.

På et tidspunkt fandt man ud af at det AMPA man havde påvist i analyserne ikke kom fra købehavnernes drikkevand, men fra det vaskemiddel analyselaboratoriet brugte - man var sikkert miljøvenlige og brugte fosfatfrit vaskemiddel, hvori man har erstatet fosfat med AMPA eller lignende stoffer.

Umiddelbart skulle man tro at københavnerne så blev endnu mere opskræmte (de badede altså deres tøj, tallerkner og spisebestik i AMPA - og det blev åbenbart siddende på overfladen), men det blev de ikke - tværtimod - de blev helt normale københvanere igen og nød deres ukrudtsfrie flisearealer og asfaltområder ligesom de altid har gjort - AMPA fra miljøvenligt fosfatfrit vaskepulver er der jo ingen der er bange for.

Det er kun den AMPA der kommer fra Roundup københavnerne er bange for.

Tror du det er rene vrøvlerier så læs på Miljøstyrelsens hjemmeside :

Der er ikke AMPA eller glyphosat i Københavns drikkevand 06 / 05 / 97

Efter en lang række undersøgelser står det nu klart, at de tidligere registreringer af AMPA i prøver fra Københavns drikkevand skyldes fejl på laboratoriet. Miljøstyrelsens redegørelse om AMPA og glyphosat er nu færdig

http://www.mst.dk/Nyheder/Pressemeddelelse...

Jeg synes man kan fundere over mange ting efter at have oplevet denne ikke-eksisterende miljøkatastrofe.

Analyselabnoratoriet brugte miljøvenligt fosfatfrit vaskjepulver - den slags vaskepulver indeholder ofte fosfonater, som i nogle slags vaskemidler åbenbart er AMPA . Desuden brugte de genbrugsflasker - man er vel miljøvenlige.

AMPA fra vaskemidlet skulle man vel tro ikke sidder tilbage på bestikket/analyseflaskerne efter det havde været i opvaskemaskinen, men det gjorde det altså.

Det AMPA der kommer fra vaskepulver er altså noget vi kommer til at indtage fordi vi er særligt miljøvenlige, men det bekymrer åbenbart ikke nogen når vi udsættes for AMPA på den måde.

Det der bekymrer mange folk er Roundup, som sprøjtes ud på landbrugsjordene mv. Roundup omsættes og nedbrydes og der dannes så AMPA, som man skal iøvrigt skal indtage over 100 gram af på en gang faf or at få en giftvirkning.

I modsætning til AMPA i vaskepulver udledes glyphosat/AMPA ikke i vandmiljøet via kloaksystemet, men nedbrydes i jorden.

Det kan man dog kun blive bekymret over - for tænkt nu hvis det AMPA der kommer fra glyphosat på en eller anden ukendt måde alligevel ikke bliver nedbrudt og at alt det AMPA der er på en kvardratkilometer Rodundip-sprøjtet jord ender i mit hjembagte franskbrød?

Så ville jeg ikke vide det - jeg ville ikke en gang få ondt i maven. En rystende tanke. Heldigvis kun en tanke.

Hverken glyphosat eller AMPA bioakkumulerer - det forsvinder simpelthen og bliver til næringsstoffer som planterne kan bruge - igen lidt uhyggeligt - ingen kan altså spore hvor Roundup'en ender ...

Andre ting man kan fundere over er hvad der foregår på et laboratorium, hvor man bruger vaskemidler på den måde - altså således de ender op i analyseapparaterne ... tænk alt det der kan gå galt når man arbejder på den måde.

Det næste interessante i denne forbindelse er at man rent faktisk kalder dette miljøvenlige vaskepulver for fosfatfrit. Det er kemisk set korrekt, men fosfonater nedbrydes selvfølkgelig til fosfat, så hvad er det mon man opnår ved at bruge et kemikalie i vaskepulveret i stedet for et stof som fosfat, der er naturligt og essentielt næringsstof for alle levende organismer, inkl. mennesker?

Tankevækkende nok anbefaler man netop det "fosfatfrie" vaskepulver i husstande hvor man lukker spildevandet ud i septictanke o.lign., hvorfra det løber videre til grundvand, åer og søer.

På baggrund af disse opsigtsvækkende men ikke-eksisterende forureninger af grundvandet med AMPA fik Svend Auken ansat en lang række miljøfolk, der skulle tage sig af en sag som denne - analyser, rapporter osv. - om landbrugets forurening med glyphosat og AMPA - ikke noget vedr. den faktiske forurening der stammer fra vaskepulver.

Miljøminsiter Svend Auken kunne således vise at han var en mand der tog miljøet alvorligt - at i hans tid blev der brugt flere penge end nogenside og ansat flere folk til at tage sig af miljøspørgsmål end nogensinde før.

Det viste sig senerehen at mange ikke brød sig om Svend Auken (vælgerne bakkede i hvert fald ikke op om Socialdromkratiet, da han blev formand), men noget næsten alle respekterede ham for var hans indsats for miljøet (altså at kontoudskriften fra Miljøministeriet blev større og større).

Miljøstyrelsen finder dog ud af at der også er AMPA i blindprøverne, men de er slet ikke bekymrede for eller forstår hvad det betyder: at både københavnere og andre miljøbevidste folk og også helt almindelige mennesker indtager en masse AMPA og er i kontakt med AMPA i tøj osv. fra vaskemidler

I Miljøstyrelsen bekymrer man sig iikke om at AMPA fra vaskepulveret bliver udledt direkte til vandmiljøet via kloakker mv.

Når de så finder AMPA i overfladevandet i søerne har de glemt det hele og prøver at forstå hvordan et glyphosatnedbrydningsprodukt kan ende der - men alt i alt er koncentrationen ikke bekymrende - fordi AMPA er ugiftigt frorklarer Miljøstyrelsen.

Glyphosat siges at være verdens mest gennemtestede stof i alle mulige sammenhænge og den samlede konklusion er at stoffet er harmløst for dyr, men det ved man rent faktisk ikke meget om om AMPA er, men alligevel gør det ikke rigtigt noget at det sidder på alt hvad der kommer i vaskemaskinen og opvaskemaskinen - tænk hvis det havde været det et stog som man er sikker på ikke er skadeligt for mennesker i lave koncentrationer, f.eks. glyphosat?

AMPA er altså et stof vi rent faktsik indtager en del af hvis vi er lidt miljøbevidste i vort valg af vaskemidler - vi indtager ikke glyphosat på den måde - eller i vore fødevarer, men det er Roundup og glyphosat vi har overvågningsprogrammer der skal afsløre i grundvandet.

Man skulle tro det var løgn ...

  • 0
  • 0

Når jeg læser dine kommentarer får jeg indtryk af, at du har besluttet dig for at have en bestemt holdning (modstand mod økologisk drift) - og denne holdning ændrer du ikke, uanset hvilke informationer du får!

  • 0
  • 0

Den mest miljøødelæggende aktivitet der er forbundet med landbrug er selve opdyrkningen af jorden (f.eks. pløjning) - for at producere samme mængde fødevarer bruger økologisk jordbrug ca. 30% mere jord end det konventionelle

"Forskere er ikke kommet til en endelig konklusion i spørgsmålet om udbyttet af økologisk landbrug er lavere end udbyttet af andre landbrugssystemer.

Det er selvfølgelig klart at i områder af verden hvor man kan luge afgrøderne med håndkraft eller i de tilfælde hvor man heller ikke i det konventionelle landbrug bruger kunstgødning/gylle og/eller pesticider er der ikke den store forskel i udbyttet - hvorfor skulle der være det? Til gengæld er der jo heller ikke forskel på landbrugsformen - den eneste forskel er så måske at det konventionelle landbrug ikke får den samme statsstøtte som det økologiske jordbrug - og heller ikke den samme merpris for varerne - men det er jo blot en fordel for forbrugerne og skatteyderne - og for de svage grupper i samfundet, der måske kunne have bedre gavn af disse skattekroner.

I forbindelse med debatten her handler det om at man sprøjter kornmarker med en blanding af pesticider. I kornmarker har man typisk et 30% lavere hektarudbytte når man dyrker markerne økologisk (Se f.eks. http://chaos.bibul.slu.se/sll/slu/forsknin... ) - ved at dyrke markerne konventionelt kan man altså producere den samme mængde kornprodukter på et meget mindre areal end hvis markerne dyrkes økologisk.

Alternativet til det økologiske jorbrug var jo at man bestemte sig for at sænke Danmarks samlede landbrugsproduktion til det niveau Danmarks landbrugsproduktion ville have hvis alt blev dyrket økologisk - og så fortsatte med at dyrke arealerne konventionelt. Derved ville man pludselig kunne få omlagt ca. 1/3 af danmarks samlede landbrugsareal til vild natur og fortsat producere lige så meget som hvis man dyrkede hele det nuværende areal økologisk.

Man kan altså have meget mere vild natur og samtidigt producere den samme mængde fødevarer når man dyrker markerne konventionelt.

Jeg siger derfor at jeg ikke kan se at økologisk dyrkning af jorden er et realistisk alternativ til anvendelsen af de pågældende pesticidblandinger - det vil blot føre til meget større og mere fundamental skade på miljø og natur.

I praksis indrager man ikke vild natur til landbrug i Danmark, men når man ikke producerer fødevarerne i Danmark mangler fødevarerne på verdensmarkedet og man udvider så landbrugarealerne i andre dele af verden - det foregår typisk ved at man fælder regnskov. Man ødelægger altså indirekte vild natur med meget stor biodiversitet - og plante- og dyrearter udryddes for evigt - når man begynder at dyrke jorden efter de statautoriserede økologiske principper - det foregår endda med statstilskud.

Hele ideen med at økologiske jordbrug får enorme staslige tilskud er jo at tilskudene skal kompensere for det meget lavere udbytte.

En jordbrugsform der får særlige statslige tilskud kan jo heller ikke betegnes som bæredygtig eller harmonisk i forhold til de landbrug der ikke får den tilsvarende støtte.

Min egen erfaring som økologisk landmand er iøvrigt også at udbyttet (endda her her på god jordbonitet) falder med 30-40% når man sammenligner konventionelt landbrug med økologisk.

Sidste år dyrkede jeg korn uden brug af kunstgødning (det kom fra køernes afsatte gødning og kløveren i det foregående års afgræsningsmark) og uden sprøjtemidler. Udbyttet var på mine marker under halvdelen af hvad det var på naboens marker, som blev sprøjtet og gødet som i konventionelle jordbrug.

Jeg synes det er tankevækkende at mange debattører sidder og skriver ved deres computer og kommer med påstande om hvordan man skal drive landbrug og passe på miljøet uden rigtigt at vide noget om de mest simple ting.

Måske kunne det være en ide at tage en tur ud i naturen eller se hvad der rent faktisk foregår på et dansk landbrug?

Hermed afslutter jeg min deltagelse i debatten

  • 0
  • 0

John,

vordan hænger dét sammen med, at verdensmarkedspriserne generelt er lavere end de er i EU? - Vi betaler enorme tilskud til det Europæiske landbrug og får dyre fødevare.

du kan ikke konkludere noget ud af verdensmarkdspriserne, som hovedsageligt består af ca. 1% af fødevarerne som er handles med statstilskud. "Statstilskud" er en fiktiv størrelse der består af flere ting - præmieringsbeløb for at få landbruget til at dyrke ofte urentable afgrøder, kompensationer for politiske indgreb som tilføjer erhvervet udgifter etc. Formålet er at sikre forbrugerne tilstrækkelige mængder fødevarer til en billig pris - og at sikre sunde fødevarer, hvilket du sikkert ikek kan være utilfreds med? Rent faktuelt er dine fødevarepriser faldet gennem årene, hvis man ser på, hvor længe du skal arbejde for at tjene penge til de daglige fødevareindkøb. Myndighederne sætter krav til indholdet af diverse stoffer, der forresten ligger langt under de sundhedsmæssige grænseværdier. Den side af sagen er i orden, hvilket samfundet forresten høster fordelen af ved den store eksport af fødevarer, som andre lande erkender har den bedste kvalitet. Landmanden får kun en lille del af den pris, du betaler for fødevarerne i butikken, f.eks. får han godt 1 krone for det korn, der medgår til et franskbrød til 20 kr. i butikken.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Flemming,

Det hænger formentlig sammen med, at gennemsnitsalderen på vores drikkevand er ca. 40 år ? Så om ca. 30 år, når vi får målbare niveauer af nedbrydningsprodukterne fra glyphosat i grundvandet - hvad så ? Er der ikke nogte med, at der allerede nu er fundet nedbrydningsprodukter fra glyphosat på en meters dybde i de testmarker, man bruger til at monitorere nedsivningner i - og er der ikke også noget med, at der rent faktisk er lov, der siger, at hvis det sker, skal pågælndende middel forbydes. ??? Men her tæller Monsanto og landbrugslobbyen nok mere . . . . ?

du har ret i, at der går en del år før stofferne er sived ned til drikkevandsbassinerne, derfor vil der gå en række år før BAM er væk - midlet der vel at mærke stammer fra andre kilder en landbruget. Jeg har bemærket, at ingen vil erkende denne enkle kendsgerning! Hvis du vil kigge ind på GEUS hjemmeside vil du kunne få bekræftet, at stoffet er et af de mest immobile stoffer man kender. Stoffet flytter sig stort set ikke. Forskningen har vist, at det kan skylles ned med jordpartikler, hvis der er revnedannelser i jorden, det kan imødegås ved f.eks. at harve jorden så revner dækkes. At BAM er et harmløst stof har du vel bemærket, man kunne uden sundhedsmæssige problemer sætte grænseværdierne op med en faktor på mellem 100 - 1000. Jo - Fyns Amt var de første til at konstaere rpundup i grundvandet - et projekt, der havde arbejdet med i mange år. Til formålet havde de f.eks. placeret et målepunkt i en lavning hos en forpagter på Sydfyn. Kort tid efter en kraftig regnbyge var der gevinst - der var sivet lidt roundup fra en kviksprøjtning af en nærliggende bygmark - sprøjtet efter forskrifterne. Det gav overskrifter i den fynske dsagspresse - roundup fundet i grundvandet! Man glemte at fortælle, at det var overfladevand, men ordet "grundvand" lyder som om der var tale om drikkevand, der betegnes som råvand. Al vand under grundvandspejlet er jo grundvand. Hvis Fyns Amt ville undersøge, hvor de befinder sig nu behøver de sikkert ikke at tage prøver ret dybt i jorden. Monsanto er ved de, der har udført flest forsøg i "marken". Deres resultater falder sammen med de, der er foretaget af landboforeningernes undersøgelser - roundup flytter sig praktisk taget ikke i jorden - kun under visse tørre forhold, hvor lerjorden danner sprækker i jorden vil det kunne skylle nedad. Men igen - glyphosat er et ugiftigt stof, en sprøjteklar roundopløsning er faktisk mindre giftig end kaffe eller øl! Ethvert pesticid skal gennem en meget omfattende godkendelsesprocedure, hvor man bl.a. ser på midlets omsætning og migrering i jordbunden. Her har Monsanto intet at gøre - andet end at levere dokumentation for produktet. Min pointe har ingen imødegået - nemlig at indføre politiske tiltag mod landbruget på baggrund af man finder stoffer i drikkevandet, der ikke stammer fra landbruget (BAM), ikke tjener noget formål. Efter BAM kommer en række atraziner, som kun er anvndt af landbruget til få ha med majs for ca. 30 år siden, har er det offenlige med DSB i spidsen, den store synder, men som du kan se, så er det kun landbruget man kaster sig over! Politkere hører ikke til de skappeste knive i skuffen, når det gælder miljøspørgsmål.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

.. undskyld - en rettelse. Roundups metabolit betegnes med AMPA - som Okkels også gør. Jeg beklager min skrivefejl med at betegne den med BAM, der er nedbrydningsproduktet fra totalmidlet Prefix og Casoron.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

hvilket samfundet forresten høster fordelen af ved den store eksport af fødevarer, som andre lande erkender har den bedste kvalitet.

”EU's regeringer bruger årligt nok penge på den fælles landbrugspolitik til at flyve samtlige 21 mio. malkekøer verden rundt - med stop i London, Shanghai, Hong Kong, Singapore, Hanoi, Siem Reap, Brisbane, Auckland, Raratonga, Los Angeles og San Francisco - og stadigvæk give hver af dem 4000 kr. med i lommepenge” /Glenys Kinnock, britisk MEP

Det er de store landbrug der får støtten og slet ikke de små, som var dem der egentlig var tiltænkt da man startede ordningen. "Folk der tror det drømmer. Støtten hjælper kun de store mekaniske og kemiske landbrug" /Ian Goldin (Vicepræsident for Verdensbankens afdeling for eksterne forbindelser) på et seminar i Bruxelles den 4. april 2006.

Sukkereksemplet!: Fattige lande har potentiale til at eksportere op imod 3 millioner tons sukker, men EU-landene har indført en øvre grænse for import, som forhindrer de fattige lande i at udnytte deres potentiale før tidligst om 15 år.

  • Det koster omkring 50 procent mere at producere sukker af europæiske sukkerroer end fra sukkerrør, som produceres i det langt mere egnede klima i u-landene. Det koster 5 kr. at lave et kg sukker i Europa. I Mozambique kan det produceres for 2,10 kr./kg, fordi der er masser af vand, varme og billig arbejdskraft. EU dumper sukker i Afrika til 1,50 kr./kg.

Sukkerprisen i EU er 2-3 gange verdensmarkedsprisen Eksportstøtten er ca. 1,80 kr. pr kilo sukker Blev prisen i EU sat 25% ned ville produktionen falde med 20% og lande som Malawi, Tanzania og Mozambique ville øge produktionen med 20-50% Fik Mozambique fri adgang til EU ville eksporten øges med et beløb = ¾ af EU’s bistand

  • EU importerer ca. 1,6 mio. ton sukker fra AVS-landene, hvorefter dette eksporteres, [i]med eksportstøtte, sgu[/i]!!!

Tomater: EU støtter tomatproduktion i Sydeuropa med 372 mio. Euro. I Sydafrika koster italienske dåsetomater mindre end Sydafrikanske tomater. Ghana er Afrikas største importør af tomatkoncentrat fra EU. Importen er over 10.000 ton om året.

Oksekød: Eksportsubsidier til Vestafrika og til det sydlige Afrika Kød fra EU er 30-50% billigere end lokalt kød

Kylling: I en række afrikanske lande er importen af kyllingekød eksploderet siden 1995, og EU er den største leverandør. Således er EU's eksport til Ghana steget fra 3.400 ton i 1996 til 12.800 ton i 2003. Der er flere forklaringer på, hvorfor europæiske kyllinger har overtaget markedet og fortrængt de lokale kyllinger til en markedsandel på kun 10 procent.

En årsag er, at EU yder eksportstøtte til fjerkrækød. I 2000 blev der brugt 560 millioner kr. på dette, men beløbet svinger fra år til år. En anden årsag er, at den europæiske fjerkræindustri dumper de dele af kyllingerne, som forbrugerne i EU ikke vil spise (vinger, hals, rumpe, lever, hjerte, kråse). 65 procent af EU's eksport er i denne kategori. Endelig er der afsætningen af det kyllingekød, der ikke opfylder EU’s egne standarder, fordi det er for gammelt, eller fordi det er inficeret med eksempelvis salmonella og campylobacter. Der er eksempler på, at den europæiske fjerkræindustri sælger kylling til 3 kr. pr kg kyllingedele fra EU kan sælges til 25 – 30% under produktionsomkostningerne i Ghana

EU's eksportstøtte til fjerkrækød: 2001 – 619 millioner kr. 2002 – 551 millioner kr. 2003 – 600 millioner kr. 2004 – 880 millioner kr.

Mælk: 20 procent af EU’s mælkeproduktion afsættes med eksportstøtte. I Niger f.eks. laver mejerierne mælk bestående af 95% EU-mælkepulver og 5% frisk mælk.

  • 0
  • 0

John,

Fattige lande har potentiale til at eksportere op imod 3 millioner tons sukker, men EU-landene har indført en øvre grænse for import, som forhindrer de fattige lande i at udnytte deres potentiale før tidligst om 15 år

du går helt grassat - emnet drejer sig om et forskerresultat, der viser en synergieffekt for visse kombinationer af skadedyrsmidler - i dette ligger der intet om hverken den støtte landmanden får - ej heller den støtte, du indirekte selv modtager via de EU-afholdte udgifter for landbrugsordningerne - eller fra de brandbeskatninger, det danske landbrug udsættes for. Forbavsende få ser på essensen af den aktuelle artikel. Jeg har f.eks. peget på risioken for, at foprskerne - i lighed med dine indlæg - er forudindtaget. F.eks. mener Nina Cedergreen af 20% af arealet anvender kombinationen - og tager dermed ingen hensyn til at de fleste af disse 20% ligger langt fra vandløb - det tyder ikke på større kendskab til landbrugsforhold. Prøv at holde fokus på sagen - og gem diskussionen om landmandens og andres statstilskud til lejligheden byder sig. Din mening om at det er dansk landbrug, der skal tage ansvaret for de politiske beslutninger er jeg ikke enig i.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Din mening om at det er dansk landbrug, der skal tage ansvaret for de politiske beslutninger er jeg ikke enig i.

Dét for står jeg godt, det er jeg nemlig heller ikke, tværtimod!

Jeg mener det er politikerne som skal tage ansvaret for landbrugspolitikken, også globalt set! - Det er sgu tåbeligt åndsvagt at sælge europæisk sukker, kylling, tomater m.m. 'på den anden side af Jorden' i fattige lande, til priser som dræber den lokale iværksætter!

Det undre mig, Per A. Hansen, at du end ikke har en kommentar til: "EU importerer ca. 1,6 mio. ton sukker fra AVS-landene, hvorefter dette eksporteres, med eksportstøtte, sgu!!!"! - Det ér da langt ude!

  • 0
  • 0

(quote] Jeg mener det er politikerne som skal tage ansvaret for landbrugspolitikken, også globalt set! - Det er sgu tåbeligt åndsvagt at sælge europæisk sukker, kylling, tomater m.m. 'på den anden side af Jorden' i fattige lande, til priser som dræber den lokale iværksætter! Det undre mig, Per A. Hansen, at du end ikke har en kommentar til: "EU importerer ca. 1,6 mio. ton sukker fra AVS-landene, hvorefter dette eksporteres, med eksportstøtte, sgu!!!"! - Det ér da langt ude![/quote] Det er der ingen grund til at undre sig over - jeg forsøger engang imellem at tage til genmæle mod totalt usaglige angreb på landbruget/landmanden, der ikke har tid, lyst eller lejlighed til at tage til genmæle. Til usaglige angreb hører f.eks. kritik af, at landmænd benytter lovlige og godkendte planteværnsmidler, medens man lukker øjnene for, at de egenltige syndere går fri. Den overvejende del af de påviste mikroskopiske rester af sprøjtemidler stammer f.eks. fra kilder udenfor landbruget. Alligevel indfører man en stor skat på brugen af disse midler. Dit enkelte eksempel på en historie om sukker, som du sikkert har fra dagspressen, må siges at være landbruget uvedkommende, det blander jeg mig ikke i. Jeg vil høre sagen fra flere sider, hvis jeg skal tage stilling til dine enkelte eksempler.

I øvrig kan jeg ikke se det skulle være så åndssvagt at sende fødevarer til fattige lande, hvor der er sultproblemer? Men ret din kritik af evt. misforhold til de rette syndere, som oftest er det landbruget, du kritiserer.

Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten