Nye forsinkelser sætter kæp i hjulet for forskning med fusionsreaktor

Forsinkelser i vigtige installationer til den nye internationale fusionsreaktor Iter, der er under opbygning i det sydlige Frankrig, vil betyde flere års forsinkelser for forskning i en række grundlæggende plasmafysiske problemstillinger.

Målet om, at Iter i 2028 skal kunne generere en fusionseffekt på 500 MW for et input på 50 MW (Q>10), opretholdes derimod.

Det skriver Nature, som har fået kendskab til anbefalingerne fra en gruppe på 21 eksperter, der har vurderet Iters forskningsprogram i lyset af forsinkelser ved byggeriet og budgetnedskæringer, der stammer fra likviditetsproblemer i medlemslandene.

Iter-projektet er løbet ind i nye problemer, der betyder, at der skal skydes en genvej for at nå målet om fusionsenergi i 2028. Illustration: ITER Organization

Ifølge den nuværende plan fra 2010 var det tanken, at Iter-reaktoren skulle stå fuldt færdig i 2020 og kort tid efter producere sit første plasma med hydrogen.

Med alt testudstyr installeret kunne man derved opsamle data, der kunne bruges i forbindelse med det egentlige mål at opnå fusion mellem hydrogenisotoperne deuterium og tritium i 2028 i en proces, der giver mere end 10 gange så meget outputeffekt som inputeffekt.

En del af testudstyret vil nu først blive installeret senere, så en del af dette forskningsprogram må udskydes til efter 2028.

Øget risiko

Mickey Wade, der er direktør for et amerikansk nationalt fusionsprogram og medlem af ekspertgruppen, siger til Nature, at det er uheldigt, at store dele af det interessante forskningsprogram må udskydes.

»Men målet er klart. Iters fysikgruppe har gjort et beundringsværdigt job med at holde fokus på at få Q>10 drift så tidligt som muligt.«

Et andet medlem af ekspertgruppen, Olivier Sauter fra Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne i Schweiz, erkender dog, at beslutningen om at udskyde dele af det indledende forskningsprogram indebærer en øget risiko for ikke at nå hovedmålet.

Når Iter kommer i gang efter 2028, vil anlægget i første omgang danne fusionsenergi i korte pulser af få sekunders varighed med et Q>10. Det skal gradvist øges til pulser af varighed på 300-500 sekunder.

Håbet er at komme op på Q>30 og pulser med en varighed på næsten en time i løbet af de følgende 10 år.

Projektet har et budget på 15 milliarder euro, som betales af ejerne EU, Indien, Japan, Kina, Rusland, Sydkorea og USA.

Emner : Fysik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Send 2 rapporter til Kina og USA. I den ene står der hvordan man udnytter fusion til energi mens den anden beskriver anvendelsen af fusionskraft i våben. Så går det pludseligt hurtigt!

  • 0
  • 8

Hvis man nu skulle se ud over at sidde i sin fodboldtrøje og kritisere noget man absolut intet ved om, og tale ned til dem der ved rigtig meget, så hæfter jeg mig ved noget ret fedt, nemlig ejerne: EU, Indien, Japan, Kina, Rusland, Sydkorea og USA. Det er sgu da rart at verden kan stå sammen om sådan noget på trods af alle fjendtlighederne. Fusionsenergi kan jo betyde et og alt for vores fremtid. Man kan jo håbe, at man også kunne gå sammen om at poste en masse penge i andre mere pragmatiske energitiltag, men jeg synes stadig det er positivt at videnskaben på den måde krydser grænserne, og også kan få midler til det.

  • 26
  • 0

citat fra artiklen: Grundlæggende forskning i plasmafysik må udskydes for, at reaktoren Iter kan nå sit mål om at generere fusionsenergi i 2028.

Jeg indrømmer blankt min faglige uvidenhed på området, men forstår ikke logisk sammenhæng sætningen.

Eller er det blot en journalistisk svipser i samme kaliber som denne overskrift i 'Ingeninøren': Danske specialister: Sådan kan 75 procent af Kinas strøm blive sol, vind og biomasse

  • 2
  • 2

De har bakset alt for længe med Iter of Jet og den slags. Jeg ville foreslå en ny vejledning for finansiering. Hvis den foreslåede teknologi er større end 1x1x1m så får de ingen midler. Alt for meget af fysikken beror på større og større maskiner og det er en forkert tankegang er jeg overbevist om. En større hammer mentalitet.

Fiaskoer er intet problem. Og store fiaskoer, et endnu mindre problem. Målet er ikke at begrænse fiaskoens størrelse, men at sikre fiaskoen giver størst mulig afkast i form af ikke fiaskoer, og medfører nye innovationer og ny teknologi, der kan bruges fornuftigt.

Og netop det, er Iter og Jet's problem. Spørgsmålet er, om der er et tilstrækkeligt afkast i form af ikke fiaskoer.

Sammenligner vi med anden forskning - giver Iter og Jet så afkast nok, i form af biresultater indenfor forskning og teknologi, som måske kan bruges til noget, eller giver nye afkast fra sig.

Vi skal lære at tænke i fiaskoer, for vi kan ikke forvente at alt går som planlagt og lykkedes efter en plan. Det betyder dog ikke, at en fiasko er så stor, som den ser ud til - tværtimod. Det vigtige er, at kunne bruge det vi lærer til noget. Vi skal lære at håndtere kæmpefiaskoer, og bruge dem, så vi får større viden og udvikling. Vi skal lære, at vælge fiaskoer efter, hvor sandsynligheden er stor for afkast, der kan bruges. Og vi skal forstå at tilrettelægge store projekter, så vi får stor afkast af forsknings og udviklingsprocessen under udviklingen, uden hensyn til om projektet bliver en succeses eller viser sig endog ikke er teknisk gennemførligt.

  • 3
  • 1

Lad mig forsøge med en uddybning til Paul Sehsted.

Oprindeligt vil forskerne gerne have lavet en række undersøgelser af bl.a. stabiliteten af plasmaet i Iter. Men da det nødvendige måleudstyr ikke bliver færdig til 2020 i henhold til planen, kan sådanne undersøgelser først begyndes senere.

Hvis man vælger at foretage disse undersøgelser med en forsinkelse på x år, så må man tilsvarende udsætte eksperimenterne med deuterium og tritium fastsat til 2028, der skal vise, at det er muligt at opnå drift med Q>10, med de samme x år.

Iter er i forvejen forsinket, så endnu en forsinkelse af dette hovedmål anses ikke for acceptabelt. Derfor springer man nu nogle af forundersøgelserne over, så hovedformålet ikke bliver forsinket. Det øger til gengæld risikoen for at nå hovedmålet.

Hvorfor en artikel om Kinas energiforsyning skal bringes ind i billedet går til gengæld over min forstand!

  • 11
  • 0

De har bakset alt for længe med Iter of Jet og den slags. Jeg ville foreslå en ny vejledning for finansiering. Hvis den foreslåede teknologi er større end 1x1x1m så får de ingen midler. Alt for meget af fysikken beror på større og større maskiner og det er en forkert tankegang er jeg overbevist om. En større hammer mentalitet.

Fiaskoer er intet problem. Og store fiaskoer, et endnu mindre problem. Målet er ikke at begrænse fiaskoens størrelse, men at sikre fiaskoen giver størst mulig afkast i form af ikke fiaskoer, og medfører nye innovationer og ny teknologi, der kan bruges fornuftigt.

Og netop det, er Iter og Jet's problem. Spørgsmålet er, om der er et tilstrækkeligt afkast i form af ikke fiaskoer.

Sammenligner vi med anden forskning - giver Iter og Jet så afkast nok, i form af biresultater indenfor forskning, og teknologi, som måske kan bruges til noget, eller give nye afkast fra sig.

Vi skal lære at tænke i fiaskoer, for vi kan ikke forvente at alt går som planlagt og lykkedes efter en plan. Det betyder dog ikke, at en fiasko er så stor, som den ser ud til - tværtimod. Det vigtige er, at kunne bruge det vi lærer til noget. Og at have kæmpe fiaskoer, som vi lærer meget ved.

  • 0
  • 1

@ Jens Ramskov

TAK for den uddybende forklaring. Nu giver underrubrikken mening for mig, der kun beskæftiger sig med trafik, planlægning og sprog...

Kina-artiklens overskrift? Prøv at tage de humoristiske briller på...

  • 1
  • 0

Hej Jens. Kunne du ikke indsætte nogle links til emnerne plasmafysik og ITER projektet som sådan, ligesom vi kender det fra andre ing. artikler? Jeg ser fra kommentarernes karakter, at det er der ekstra stort behov for her...

  • 3
  • 0

@Jens R: Med tanke på at det netop er plasmaets stabilitet der er basis for at et kraftværk overhovedet kan køre, så kan jeg da kun være enig i at "risikoen for at nå hovedmålet" er blevet noget større.

Det er tankevækkende at der er noget der kan ændre sig og blive "flere år forsinket" i de to-tre år siden sidste revision af planen - så vidt jeg husker var det en større revision de lavede dengang.

Det holdt altså to år.

  • 0
  • 0

Det øger til gengæld risikoen for at nå hovedmålet.

Strengt taget er det vel risikoen for ikke at nå hovedmålet der bliver øget når man nu springer noget af forskningen over?

  • 0
  • 0

@John Hej. Jeg mente nu mere nogle link til andre relevante ing. artikler om emnet. De fleste ing. artikler, linker på den måde, så man - hvis man er ny - selv hurtigt kan følge lidt op på det hele på en nem måde. Her er nogle eksempler (måske ikke de bedste):

http://ing.dk/artikel/her-er-planen-der-sk... http://ing.dk/artikel/vil-du-bygge-en-fusi...

Linksene plejer at være indlejrede i artiklerne og ing. har et enormt arkiv. Det er ikke sjældent jeg har fundet god info i over 10 år gamle velskrevede artikler om selv de mest moderne emner.

PS. Iøvrigt var der forleden et længere indslag om JET og ITER på DR P1 Videnskabens Verden (http://www.dr.dk/P1/Videnskabensverden/Uds...).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten