Forsinkelser i vigtige installationer til den nye internationale fusionsreaktor Iter, der er under opbygning i det sydlige Frankrig, vil betyde flere års forsinkelser for forskning i en række grundlæggende plasmafysiske problemstillinger.
Målet om, at Iter i 2028 skal kunne generere en fusionseffekt på 500 MW for et input på 50 MW (Q>10), opretholdes derimod.
Det skriver Nature, som har fået kendskab til anbefalingerne fra en gruppe på 21 eksperter, der har vurderet Iters forskningsprogram i lyset af forsinkelser ved byggeriet og budgetnedskæringer, der stammer fra likviditetsproblemer i medlemslandene.
Ifølge den nuværende plan fra 2010 var det tanken, at Iter-reaktoren skulle stå fuldt færdig i 2020 og kort tid efter producere sit første plasma med hydrogen.
Med alt testudstyr installeret kunne man derved opsamle data, der kunne bruges i forbindelse med det egentlige mål at opnå fusion mellem hydrogenisotoperne deuterium og tritium i 2028 i en proces, der giver mere end 10 gange så meget outputeffekt som inputeffekt.
En del af testudstyret vil nu først blive installeret senere, så en del af dette forskningsprogram må udskydes til efter 2028.
Øget risiko
Mickey Wade, der er direktør for et amerikansk nationalt fusionsprogram og medlem af ekspertgruppen, siger til Nature, at det er uheldigt, at store dele af det interessante forskningsprogram må udskydes.
»Men målet er klart. Iters fysikgruppe har gjort et beundringsværdigt job med at holde fokus på at få Q>10 drift så tidligt som muligt.«
Et andet medlem af ekspertgruppen, Olivier Sauter fra Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne i Schweiz, erkender dog, at beslutningen om at udskyde dele af det indledende forskningsprogram indebærer en øget risiko for ikke at nå hovedmålet.
Når Iter kommer i gang efter 2028, vil anlægget i første omgang danne fusionsenergi i korte pulser af få sekunders varighed med et Q>10. Det skal gradvist øges til pulser af varighed på 300-500 sekunder.
Håbet er at komme op på Q>30 og pulser med en varighed på næsten en time i løbet af de følgende 10 år.
Projektet har et budget på 15 milliarder euro, som betales af ejerne EU, Indien, Japan, Kina, Rusland, Sydkorea og USA.
