Nye fiskefarme i de danske farvande splitter også politikerne

»Jeg er om muligt blevet endnu mere bekymret.«

Sådan lyder reaktionen fra Enhedslistens miljøordfører, Maria Reumert Gjerding, efter at en række eksperter tirsdag stillede deresviden til rådighed for politikerne i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg under en eksperthøring.

Læs også: Eksperter splittede om havbrug: Hvor mange muslinger skal der til for at holde farvande forureningsfrie?

Ordførerens bekymring går på, hvorvidt regeringen vil gennemføre et lovforslag, der giver mulighed for at etablere nye og udvide eksisterende fiskeopdræt i danske farvande. Til gengæld skal ejerne af havbrugene kompensere miljøet for den udledning af næringsstoffer, som opdrættet medfører.

Kompensationen kan eksempelvis ske ved at dyrke muslinger, som optager kvælstof og fosfor og dermed renser vandet. Men ifølge Maria Reumert Gjerding viste gårsdagens høring, at man ikke har klar viden om, hvordan disse kompenserende virkemidler fungerer.

»Høringen var utroligt relevant, da den var med til at belyse de ganske voldsomme miljømæssige konsekvenser, der kan være ved regeringens planer, og hvor usikre de kompenserende marine virkemidler faktisk er.«

Læs også: Havet bliver stadigt mere forurenet med næringsstoffer

Uændret syn på sagen

Som fiskeriordfører og medlem af Miljø- og Fødevareudvalget deltog Thomas Danielsen fra Venstre også ved høringen. Modsat Enhedslistens ordfører oplevede han ikke, at høringen var med til at bringe ny viden til sagen:

»Jeg har jo arbejdet på den her sag ret så grundigt igennem længere tid, så jeg synes ikke, at jeg har fået mere indsigt efter høringen,« siger Thomas Danielsen.

Læs også: Ny landbrugsplan: Danske fjorde får 40 pct. mere kvælstof end de kan tåle

Forslaget, L 111, har været under udarbejdelse, siden den tidligere Venstre-regering med støttepartierne i 2015 indgik aftale om en fødevare- og landbrugspakke, som udvidelse af havbrugsarealerne var en del af. Det er i den proces, Thomas Danielsen har opnået sit syn på sagen, og til spørgsmålet om, hvordan han stiller sig efter at have hørt eksperterne, svarer han:

»På nøjagtig samme vis som før høringen.«

I kontrast til Maria Reumert Gjerding mener Venstres fiskeriordfører således ikke, at der er miljøproblemer ved forslaget. Dermed udtrykker de to politikere samme uenighed om miljøsikkerheden ved brug af kompenserende marine virkemidler i åbne farvande som eksperterne på gårsdagens høring.

Læs også: Forskere vil rense danske fjorde med muslinger

Hvad med lakselus?

Endnu en usikkerhedsfaktor kom på bordet under eksperthøringen. Her præsenterede seniorforsker og vicedirektør ved DTU Aqua Anders Koed sin vurdering af, at der med flere havbrug vil følge en risiko for infektion med blandt andet parasitten lakselus, som i værste fald dræber sin vært.

Læs også: Robot skyder lakselus med laser

På baggrund af denne vurdering siger formanden for Miljø- og Fødevareudvalge, Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti, til DR P1, at hun ikke er villig til at stemme for forslaget, førend risikoen er undersøgt nærmere:

»Ingen af os er interesseret i, at vi lige pludselig laver et problem, hverken for havbrug eller for vilde fisk,« siger Pia Adelsteen til DR P1.

Hun har nu bedt Miljø- og Fødevareministeriet klarlægge, hvor de nuværende havbrug er placeret, så man på den baggrund kan vurdere risikoen ved at opføre nye fiskeopdræt. Til det siger Venstres fiskeriordfører, Thomas Danielsen:

»Lakselusens udbredelse afhænger meget vandets saltindhold, og derfor er det selvfølgelig noget, man skal være opmærksom på. Det er vi også.«

Ekskluderet professor tilfreds med høring

Én ekspert, som ikke blev hørt i går, er Stiig Markager. Han er professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, hvor han beskæftiger sig med havmiljø og næringsstoffer. Grundet sine faglige kompetencer netop inden for marinbiologi har Stiig Markager længe været en fremtrædende karakter i havbrugs-diskussionerne.

Her har professoren blandt andet udtrykt sin bekymring over de danske farvandes nuværende miljømæssige tilstand og følgerne ved at udvide af omfanget af havbrug uden tilstrækkelig kompensation. Men trods sin tidligere rolle i diskussionerne og oppositionens ønske om at lade ham blive hørt, blev Stiig Markager altså ikke indkaldt som ekspert under gårsdagens høring:

»Jeg er selvfølgelig lidt irriteret over, at man ikke ville have mig med. Og det er da tankevækkende, at fordi man siger tingene klart, så bliver man valgt fra – og så samtidig med at ’March for Science’ udspiller sig over hele verdenen,« siger Stiig Markager.

Læs også: Viden går på gaden: Forskere marcherer for videnskaben

Han er dog overordnet tilfreds med resultatet af høringen i går og mener, at mange af hans egne pointer blev fremlagt fint af hans fagfæller. Ligesom høringseksperterne tvivler Stiig Markager ikke på, at muslinger kan rense for næringsstoffer, men stiller spørgsmålstegn ved, hvor store arealer der skal tages i brug:

»Det er helt sikkert, at muslinger kan bruges til at kompensere for næringsudledninger. Omvendt er det ret usikkert, hvor effektive de. Derfor er spørgsmålet, hvor store de her anlæg skal være,« mener Stiig Markager.

Gavnlig pointe for havbrug

Selv ville professoren have brugt mere tid på at fremhæve, at selv samme spørgsmål om korrekt dimensionering af kompenserende muslingeopdræt ikke betyder, at man skal lave løbende kontrol med havbrugene.

»Jeg ville have pointeret, at det ikke er nødvendigt med månedlig kontrol af muslingernes næringsoptag,« fremhæver Stiig Markager.

Han forklarer, at den kompenserende effekt direkte kan bestemmes ved at veje muslingerne ved årets høst. Og stemmer udledningsregnskabet ikke med muslingehøsten ét år, skruer man blot op for antallet af muslinger året efter:

»Hvis det er for lidt ét år, kan man fint kompensere for det i et efterfølgende år,« siger professoren.

For det første vil variationer i afstrømningen af ferskvand mellem forskellige år naturligt føre til variationer i havenes næringsindhold, som havbrugenes udledninger vil bidrage til. For det andet vil næringsstofferne blive i havene i op mod 10 år.

På den vis argumenterer Stiig Markager for en pointe i favør for havbrugsejerne: det er muligt at kompensere for fiskeopdrættet bagudrettet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som sædvanlig har politikerne kun pengeposen for enden af regnbuen i sigte! De gider ikke alle de små detaljer om forurening og andre ubekvemligheder i tanke!

  • 5
  • 0

Tænker, at også antallet af foderenheder pr. kg. tilvækst har betydning. Mener at opdrætslaks har en meget høj tilvækst pr foderenheder, hvor kvæg har et meget lav tilvækst. Altså er kvæg langt mindre effektive pr. kg foderindtag. Det har vel også en betydning, når beslutning om evt. flere laksefarme skal træffes.

  • 1
  • 1

Diskutere vi i Danmark om vi skal producere mad på den ene eller anden måde!

Heldigvis har vi miljø grupper der blander sig når havbrug kan ses fra land og en havfugl knækker en tand på et bur. (Fugle har ikke tænder, vel?) Så lad os stoppe havbrug og fiskeri og landbrug, fordi det sviner og er uetiskt og synd for dyr og planter! Vi kan alle de-evoulere tilbage til jæger-samler samfundet og leve af ådsler, mosevand og østers.

Sarkasme, off!

Maden skal vel komme et sted fra og som Claus skriver er tilvæksten og derved resource forbruget langt mere fordelagtigt ved havbrug , end ved kvægbrug. Havbrug, lagt i stræder og sunde, med en god vand gennemstrømning og muslinge farme, er en langt bedre ide end rovfiskeri med trawl af vilde fisk!

  • 2
  • 6

Claus:

Tænker, at også antallet af foderenheder pr. kg. tilvækst har betydning. Mener at opdrætslaks har en meget høj tilvækst pr foderenheder, hvor kvæg har et meget lav tilvæks

Det har du fuldstændigt ret i men: Vi skal huske, at det foder vi skal give laksen i virkeligheden er fisk, som lige så godt kunne være anvendt til at spise. Så for at vi kan få vores laks, skal vi først trawle erfter "skidt"fisk, processere dette til foder for derefter at fodere laksene og så bagefter håndtere affaldsproblemerne.

mvh Flemming

  • 5
  • 1

Michael:

Havbrug, lagt i stræder og sunde, med en god vand gennemstrømning og muslinge farme, er en langt bedre ide end rovfiskeri med trawl af vilde fisk!

Det er stadig (som også argumenteret for i den anden tråd om emnet) en bedre ide at have fiskefarmene på land (hvis man overhovedet skal have dem). Forsøg med dette viser, at man kan klare sig med meget meget mindre medicin i disse kontrollerede miljøer foruden at man har fuld kontrol over spildevand. Din vurdering af stræder og sunde med "god gennemstrømning" er i bedste fald stærkt subjektiv - og findes ikke i Danmark Jeg var som nævnt på Vancouver Island hvor det kraftige tidevand og nærheden til Stillehavet sørger for optimal gennemskylning. Trods dette oplevede man store problemer med påvirkningerne fra laksefarmene.

Din kommentar om trawl giver ikke så megen mening eftersom man fodrer fisk i havdambrug med vilde fisk fanget med trawl - - -

mvh Flemmig

  • 5
  • 2

Man kan ALTID finde argumenter mod ALTING nyt. Og der vil også ALTID være flertal mod nyt, fordi flertallet er trygt med hvad de har. Men ved ikke hvad de får. En nyudvikling har ikke en chance.

Derfor går vores samfund i stå. Alle civilisationer har haft vækst og fremgang, - har stangneret, - og har haft tilbagegang, - og er forsvundet.

Forskellen er, at du nu står midt i det og oplever et.

  • 2
  • 7

Hedder dambrug og er en marginal god ide. Flemming, har naturligvis ret i at det ikke giver mening at trawle for (vilde) fisk som foder for (tam) fisk i havbrug. Så lad os holde op med begge dele. Ingen havbrug og ingen fiskeri og så lader vi havene være i fred. Landbruget må så holde os forsynet med mad.

Kan vi ikke blive enige om at vi bliver nødt til at producere mad, og meget af det, da vi er rigtig, rigtig mange mennesker på kloden. Hvis vi ikke producere maden, i Danmark, hvor vi har en organistion, lovgivning, tilsyn, teknologi, veluddanned mennesker, hvor så?

Så bliver maden produceret i lande hvor der ikke tages hensyn til miljø, arbejds-sikkerhed og alt det andet, som vi har styr på.

  • 1
  • 2

Hedder dambrug og er en marginal god ide.

Hej Michael

Jeg taler ikke om traditionelle dambrug, som også er en miljøsynder, men derimod om decidere procesanlæg, hvor alt foregår i helt lukkede systemer.

Så lad os holde op med begge dele. Ingen havbrug og ingen fiskeri og så lader vi havene være i fred. Landbruget må så holde os forsynet med mad.

Der rører du ved noget essentielt - maden skal komme et sted fra. Men specielt på hav-siden, er vi godt i gang med at "rydde helt op". Rigitgt mange af de fisk, vi traditionelt spiser er reduceret med over 50% de seneste 50 år og nogle med over 90% (e.g. nogle tunarter og ål). Skal vore efterkommere også kunne spise fisk, bliver vi nødt til at indstille os på bæredygtig forvaltning af havene - noget som er ekstremt svært at gennemføre, da de meste af havarealet er "ingenmandsland" - og derfor ingens ansvar - og alles "ret".

mvh Flemming

  • 4
  • 1

Henning Rolapp:

Man kan ALTID finde argumenter mod ALTING nyt.

1: Det er ikke nyt 2: Man "finder" ikke argumenter, man kigger på de allrede kendte, særdeles voldsomme miljøbelastninger.

En nyudvikling har ikke en chance.

Jeg giver den nyudvikling der hedder fuldt lukkede fiske"fabrikker" på land en chance. Havbrug ser jeg ikke som hverken nyt eller udvikling - men derimod som udnyttelse af miljøet.

mvh Flemming

  • 2
  • 1

Er måske en god ide, da du har helt ret i alt det du skriver om både forurening og overfiskning og arts-udryddelse.

Men.

Hvis du laver fiskefabrikker, vil der være voldsomme protester mod det også, fra miljø folk der vil skrige sig blå i hovedet over hvor "unaturligt det er for den stakkels fisk". Fabrikkerne skal bruge fodder og energi og rent vand, og alle tre ting vil igen forårsage brok og balade fra miljø folkene, men måske nogen nye folk?

Jeg synes det er en god løsning, men det bliver op ad bakke, og skulle det endelig lykkes, skal det nok blive spoleret af en eller anden, absurd miljø lov, skatte lov eller blive pålagt en afgift.

I mellemtiden bliver havene tømt og fiskene avlet, i lande der IKKE har regler og miljø hensyn og derfor skal vi producere vores egen mad, så vi tager vores del af slæbet og amsvaret.

  • 3
  • 1

I mellemtiden bliver havene tømt og fiskene avlet, i lande der IKKE har regler og miljø hensyn og derfor skal vi producere vores egen mad, så vi tager vores del af slæbet og amsvaret.

Det lyder grangiveligt som om Michael Fos vil afskaffe det frie marked og forbrugernes frie valg under påskud af tilsyneladende ædle og noble motiver!

Ville det ikke være nemmere og mere tillidsvækkende hvis varen forsynes med en obligatorisk fyldestgørende varedeklaration, så havde forbrugerne en reel mulighed for at træffe et oplyst valg.

Eller tror "vi" hverken på demokrati, andre lande, eller at forbrugere kan træffe intelligente valg!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten