Nye finske kæmpereaktorer giver problemer for elnettet

To nye finske kæmpereaktorer, der sender cirka 3500 MW ud i elnettet, bliver noget af en mundfuld for det nordiske elsystem, der prøver at blive mere fleksibelt.

Endda oven i, at der i 2013 kommer yderligere 1600 MW fra Olkiluoto i Finland, hvor selskabet TVO netop nu opfører den femte finske reaktor.

»Det vil alt andet lige påvirke nettet, det er klart. Eksempelvis er akraft og vindkraft jo ikke en god kombination, fordi kernekraftværker på grund af lave marginalomkostninger typisk kører grundlast og ikke er så fleksible som fx gasturbiner og vandkraft,« siger strategisk planlægningschef i Energinet.dk, Søren Dupont Kristensen.

Energinet.dk har en række computermodeller, der nu skal beregne effekten af de to nye finske akraftværker i forhold til flow og elpriser. Det arbejde forventes afsluttet i løbet af efteråret, fortæller Søren Dupont Kristensen.

Kaare Sandholt er partner i EA Energianalyse. Han er enig med Energinet.dk i, at to så store enheder kan skabe ubalance i elsystemet.

»Hvis du har mange store grundlastenheder som atomkraftværker i et elsystem, kan det blive sværere at regulere, og det er den stik modsatte vej af, hvad vi egentlig gerne vil med elsystemet. Det skal netop være mere fleksibelt,« siger Kaare Sandholt.

Han påpeger, at de to nye reaktorer også vil influere i den øvrige del af Østersøregionen, fordi der også i andre lande er store planer om at udbygge atomkraften. Det gælder blandt andet i Rusland, de baltiske lande og Polen, og den udbygning vil forstærke reguleringsproblemerne og øge behovet for gode transmissionsforbindelser mellem områderne.

»Der er i høj grad brug for at se de mange planer i sammehæng, for det er langt fra sikkert, at der er økonomi for investorerne i at bygge alle de kraftværker, som i øjeblikket er på tegnebrættet. Det er en tendens til at se isoleret på de enkelte projekter og tage det for givet, at der også er god afsætning for elektriciteten, når engang værket står færdig. Og det er bestemt ikke den rigtige måde at planlægge det fremtidige energisystem på i Østersø-området,« lyder det fra Kaare Sandholt.

Konkret går de finske planer på en reaktor på op til 1800 MW, der skal placeres i enten Simo eller Pyhäjoki samt en tilladelse til det store elselskab, TVO, som har kig på fem reaktordesigns. De varierer fra 1450 MW til 1650 MW, og den kommende reaktor skal opføres ved siden af en 1600 MW EPR-reaktor OL3 i, der netop nu bygges i Olkiluoto.

Ifølge Finnish Energy Industries brugte finnerne 81.1 TWh i 2009. Det var 6,1 TWh lavere end i 2008 og skyldes finanskrisen.
Atomkraft udgjorde 28 procent af forbruget.

**Rettet:**** Tidligere fremgik det af ordlyden, at det årlige finske elforbrug i 2009 var 6,1 TWh. Der er dog tale om forskellen i elforbruget fra 2009 til 2008. Elforbruget i 2009 var 81,1 TWh.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fortum kommer få bygga en med, dessutom är det ju fri utbyggnad utan svensk straffskatt i hela Baltikum.

Vinnare blir i alla lägen mitt svenska favoritföretag (bredvid IKEA och HM) ABB.

Så hur ska ni göra i Danmark?

Ni har förbud mot kk, men är tvungna att tillåta fri elimport...he he he

När låter Dong bygga indiska reaktorer i Polen och drar ledningar till Danmark?

Vad gör ni om 10 år då spotpriset på elkraft ligger under 25øre/kwh?

Vad gör ni om 20 år då spotpriset ligger runt 10øre/kWh?

Ger ni upp och inser att det är viktigare för välfärden med elkraft och drivmedel, än med skattefinansierad kultur och byråkrati?

  • 0
  • 0

När låter Dong bygga indiska reaktorer i Polen och drar ledningar till Danmark?

Det må man håbe at vi gør. Hvis det glipper, tror du så at jeg kan få politisk asyl i Sverige?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Finnerne brugte i 2009 6,1 TWh, hvilket var syv procent lavere end i 2008 og skyldes finanskrisen. Atomkraft udgjorde 28 procent af forbruget.

Finnerne producerede i 2006/2007 78,6 TWh og brugte 90 TWh I 2010 anslås en produktion på 79 TWh og et forbrug på 95 TWh

Alle tal er fra ENTSOE og er mere end 10 gange så store som ing.dk's tal.

Godt nok vidste jeg, at krisen har ramt hårdede i industrilandet Finland en i Danmark , men så meget har den vel ikke reduceret forbruget?

Venter spændt på et svar

Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Som det fremgår af ENTSOE's tal, så har Finland en nettoimport på 16 TWh årligt.

De første halvanden reaktorer vil således ikke gøre andet, end at bringe produktion/forbrug i balance og således aflaste Nordels net. De næste halvanden reaktorer vil så give samme belastning som i dag - bare modsat vej. Til den tid, vil forbruget iflg. prognoserne være steget så meget, at der stadigt bare vil være balance.

Jeg mistænker dem, der lancerer Finlands nye reaktorer som et problem for nettet, at have en "second" agenda". - Nemlig at få politikerne til at vedtage udbygning af nettet, til de virkelige problemer kommer: De store vindmølleparker i Nord- og Østersø-områderne.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Af det jeg kan læse ud af artiklen er, at problemet ligger i, at kernekraft ikke er så regulerbar så den kan gøre plads til en masse vindkraft. Og vindkraften er jo ikke spor regulerbar og derfor afhængig af at andre energikilder kan reguleres ift vind. Spørgsmålet er, om vi skal indrette hele vores elproduktion på vind, det er jo nok der hunden ligger begravet.

  • 0
  • 0

Hvis 'akraft...typisk kører grundlast', hvor er så overhovedet behovet for vind?

Og hvordan kan noget der ikke varierer, 'påvirke nettet'? Jo, akraft sender selvf. strøm ud, men det er jo det der er meningen.

Artiklen mangler totalt sammenhæng. Somom formålet med energipolitik er at indføre vindkraft. Formålet er da at levere stabil energi til forbrugeren.

  • 0
  • 0

Hvis 'akraft...typisk kører grundlast', hvor er så overhovedet behovet for vind?

Og hvordan kan noget der ikke varierer, 'påvirke nettet'? Jo, akraft sender selvf. strøm ud, men det er jo det der er meningen.

Artiklen mangler totalt sammenhæng. Somom formålet med energipolitik er at indføre vindkraft. Formålet er da at levere stabil energi til forbrugeren.

Problemet er, at vindkraft er gået hen og blevet en religion. Man kunne være fræk og sige at de for mange (især på venstrefløjen) har vindmøllerne erstattet Folkekirken.

  • 0
  • 0

Jesper:

Problemet er, at vindkraft er gået hen og blevet en religion. Man kunne være fræk og sige at de for mange (især på venstrefløjen) har vindmøllerne erstattet Folkekirken.

Og så vil jeg - før Søren gør skal få den glæde - lægge til, at andre igen har samme forhold til vindmøllerne som Don Quixote :-)

  • 0
  • 0

Og så vil jeg - før Søren gør skal få den glæde - lægge til, at andre igen har samme forhold til vindmøllerne som Don Quixote :-)

Don Quixote rom ? http://donq.com/ Har ikke smagt den, men Lady Data på hjemmesiden er meget sjov :-D

  • 0
  • 0

De sidste dages debat, hvor skatteministeriet melder sig ind i kampen og foreslår el til varmepumper til fjernvarme, samtidig forærer DK særligt dyr vindel væk til nabolandene, første konsekvenser anes af finnernes a-kraftudbygning. Masser af el heraf en masse billig a-kraftel.

Det kan vi udnytte i DK til vores fjernvarmenet, vi kan så at sige vende strømmen og lade vores nabolande levere billig el i lavlastperioder, hvor vi så varme vores brugsvand og huse. DK er suverænt største spiller på dette marked.

Der er selvfølgelig også den anden løsning, nemlig at vi selv tager skridtet fuldt ud og selv bygger a-kraftvarme, eller i det mindste undersøger det.

  • 0
  • 0

Det virker jo næste som prisen på energi er den eneste rigtige parameter? er det rigtigt? findes der måske noget der ikke er vuderet komplet ved a-kraft, kulkraft og andre forurendende kilder.

Det kan måske være mindre håndterbare værdier som: konsekvens ved værste tænkelige uheld, direkte og indirekte udledningseffekter, fremtid opbevaring af affald (målt i fremtidig samfundsbelastning og ikke i en nutidsværdi af fremtidige betalinger), danske job, forsyning af energikilden, tryghed og befolkningens "urationelle" ønsker.

Hvad ville der måske ske hvis der i alle vvm undersøgelser skulle udføres en risikovurdering af et uafhænig organ og alle tænkelige konsekvenser skulle prissættes og et depositum skulle betales af bygherren på beløbet? så ville vind formentlig blive mere end konkurencedygtig

hvordan ville forretningen for akraftværker, kulkraftværker så se ud?

  • 0
  • 0

Det virker jo næste som prisen på energi er den eneste rigtige parameter?

Hvorfor det? - Kan du begrunde det nærmere?

Som tingene er for øjeblikket, er der ingen tvivl om, at kulkraft - især i kombination med fjernvarme - er langt det billigste, hvis man ser bort fra afgifter, subsidier, skadevirkninger osv. - Alligevel ser du vel ingen her, der vil have mere kulkraft - eller?

Nu er der altså oprettet et internationalt marked for kraft - ikke mindst fordi, det giver mulighed for en langt bedre udnyttelse af den CO2-frie vand- , vin- sol- og bølgekraft. Da er det da helt essentielt at indrette sig, så det marked virker bedst muligt efter hensigten? - Eller har du et andet forslag, du kan dokumentere er bedre?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Når man læser diverse debat indlæg her på siden, for man et indtryk af at det kun er prisen på nordpool der er afgørende for fremtidens energi system, og derfor fremhæver a-kraft. jeg understreger blot at der er andre faktorer end en lav udbudspris på energi børsen.

Jeg er selv meget tilhænger af de kapitalistiske fordele, men vil formentlig betegne det fremtidige behov som et kapital-realistisk system. Hvor paramtere som ikke umiddelbart kan vuderes af en økonomer, bliver medregnet. Det betyder at der må tages en anden tilgang til de miljø og samfundsmessige konsekvenser for energi investeringer end vi gør i dag.

det indebærer en politisk vision om hvilke mulige risikoer vi ønsker at som samfund.

akkurat som den vision vi har i dag, et samfund uden a-kraft og en vision for fornybar energi

  • 0
  • 0

I går (01.07) seglade det första av 7 verk ut i Östersjön.

Det har två gen4 reaktorer (SVBR-75), den ringa mängd avfall de producerar avklingar till bakgrundsstrålning på 300 år.

Gazprom tjänar på att tillverka elkraft och värme med kärnkraft, för utvinningen av olja och gas i Ishavet.

Ni som hänger med vet att UEA köpte 4 APR-1400 27.12.2009 för att de tjänar på att sälja sin gas till korkade européer.

Nästa år startar Indien sin första av 300 kommande gen4 reaktorer, året efter startar Ryssland BM-800..

Kapplöpningen är igång, det är redan det billigaste systemet och med Indiens toriumprogram samt gen4 reaktorers förmåga att utvinna mer energi ur bränslet, finns inga bränslebristhot.

Så vad ska Danmark göra?

Ni har oerhört duktiga ingenjörer, varför inte starta utbildningar i tillverkning av drivmedel från högtemperatursreaktorer och från elkraft?

Ni kan finna en egen nisch som ger er maximalt, om ni släpper alla religiösa låsningar...

Jag tror på Danmark Troel kommer inte behöva asyl. ;o)

  • 0
  • 0

det indebærer en politisk vision om hvilke mulige risikoer vi ønsker at som samfund.

akkurat som den vision vi har i dag, et samfund uden a-kraft og en vision for fornybar energi

Jeg tror, du har misforstået noget.

Den eneste vision, jeg kan se "vi" - altså flertallet globalt - har, er en vision uden CO2-udslip fra fossilt brændsel. Der er også flertal for at erstatte så meget som muligt af dette med kernebrændsel.

At du har en anden vision, er da helt i orden.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hvor paramtere som ikke umiddelbart kan vuderes af en økonomer, bliver medregnet.

Risici kan sagtens beregnes, og det samme kan den samfundsøkonomiske betydning.

Hvad er det for parametre som økonomer ikke kan beregne? At befolkningen er a-kraft forskrækket?

Vh Troels

  • 0
  • 0

Hvor stort et tab vil der være i at sende strøm fra Finland til Danmark og fra Finland til f.eks. Stockholm?

Kan vi i DK drage nytte af en høj grundlast i et land som f.eks. Finland som ligger ret langt væk?

Og så vil jeg lige sige at man behøver ikke at være enten vindteolog eller a-kraftens Don Quixote. Der er også en betydelig gråzone i midten for folk der bare gerne vil høste så meget energi som muligt på den mest bæredygtige måde som muligt.

  • 0
  • 0

Ærlig talt. Dette problem er tæt på at være fiktivt! At Finland vil bygge yderlige to kk-værker, som endnu hverken er vedtaget eller projekteret, har man jo ca. 15 år til at indpasse. Alle er enige om, at alle moderne samfund i voksende grad benytter el som energibærer, og det finske (og hele Nordens) elforbrug er derfor væsentligt større om 15 år, så den nødvendige el-net-udbygning vil komme helt naturligt. Artiklens budskab er derfor et eksempel på "at tage sorgerne på forskud". Af samme grunde, kunne Energinet og Dansk Energi gå i gang med at "tænke" over placeringer af danske kk-værker, som der jo lige nu er voksende erkendelse af - og forståelse for.

  • 0
  • 0

Det kan måske være mindre håndterbare værdier som: konsekvens ved værste tænkelige uheld, direkte og indirekte udledningseffekter, fremtid opbevaring af affald (målt i fremtidig samfundsbelastning og ikke i en nutidsværdi af fremtidige betalinger), danske job, forsyning af energikilden, tryghed og befolkningens "urationelle" ønsker.

Og hvad er konsekvensen af DYR energi, at mere og mere af de enkeltes arbejde bruges til at betale for energi? Pris ER DEN afgørende faktor, ALLE andre faktorer kommer kun i spil i fald man har råd. El er nu engang det mest fleksibel energi system, da alle andre energi former omdannes til EL, der skal ikke dyre anlægsarbejder til for at føre el ud i samfundet, vedligholdelse er billig. EL RULES!!

  • 0
  • 0

Jag hade fel, det var inte SVBR-75 i det flytande verket.

Jag skrev själv om det för 1,5 år sedan så jag borde ju minnas.... Altzheimer? http://en.wikipedia.org/wiki/Floating_nucl...

Trevligt är att Ryssland pressat SVBR-100 till start 2015. Det är en liten "super safe" fast breeder som ska lämpa sig för masstillverkning. IAEA räknar med att 1000:tals kan byggas efter 2020 och inte bara ersätta fartygsmaskiner utan även kolkraftverk och monteras i upp till 16 enheter till samma ångcykel. http://www.world-nuclear.org/info/inf45.html

Vad spännande det kommande 10 åren blir.

  • 0
  • 0

Vad spännande det kommande 10 åren blir.

Ja, død spännande kärnkraft eksperiment, på den anden side så kan dem som ønsker det få opfyldt ønsket om spænding, ved at dyrke ekstremsport eller de kan tage til en krigszone på ferie.

Udover sikkerheds problemet, så giver så store enheder elevatorefekt på prisen, først venner vi os til at de presser prisen, og når det så er indkalkuleret i hydroprisen(hvornår og hvor meget der skal tappes fra magasinerne) så lukker de pludselig ned i månedsvis.

Vindkraft på sæsonbasis (de fire årstider) er god og stabil og svinger normalt ikke udover plus minus 20%, vi har efterhånden mange eksempler hvor A-kraft står stille et helt kvartal eller mere.

  • 0
  • 0

Risici kan sagtens beregnes, og det samme kan den samfundsøkonomiske betydning.

Hvad er det for parametre som økonomer ikke kan beregne? At befolkningen er a-kraft forskrækket?

Det bedste økonomer kan præstere er at estimere de kvalitative værdier, men altid med stor usikkerhed. Heldigivs findes der derfor et politisk system hvor politikere står for disse værdier, tryghed, ansvarlighed, miljø, kultur osv. og ikke mindst hvilken risiko man ønsker at løbe, dermed også konsekvensen hvis uheldet er ude.

Derfor er jeg glad for at vores nuværende politiske system ikke lytter til et fanatisk fokus på pris uanset de mulige konsekvenser.

Efter min mening skal vi tage en politisk beslutning om vi ønsker a-krakf eller fornybar energi, og så konfrontere de konsekvenser deraf. Det ender så med en umiddelbar højere energipris fra vind med dertil krævede reguleringstiltag eller kunstig lave priser for a-kraft.

a-kraft hører ikke til så længe vi lever i en verden hvor intet a-kraft anlæg med 100% og abselut sikkerhed og komplet destruering af affald, vil a-kraft være en forældet teknologi fra den tid hvor vi havde undskyldningen til ikke at kunne overskue konsekvenserne.

Det vil være uansvarligt af os der kender de mulige konsekvenser at priotere billigere energi, hvor vi satser fremtiden for alle

  • 0
  • 0

Kun kort, fordi det er sommer! Benny: kan du nævne bare een energikilde, der er mindre stabil end vindkraft? OG... kan du nævne een teknisk virksomhed, der har en bedre sikkerhedsstatistik (dræbte og tiskadekomne) gennem mere end 50 år - end vestlige letvandsreaktorer?

  • 0
  • 0

Når man læser om alle de bekymringer for elnettet og mere kernekraft, så fatter man jo ikke, at Frankrig får over 70% af deres el fra kernekraft. Det kan naturligvis kun lade sig gøre med varierende output fra kernekraftværkerne.

  • 0
  • 0

Efter min mening skal vi tage en politisk beslutning om vi ønsker a-krakf eller fornybar energi

Meget enig. Problemet er bare at vi har taget en beslutning i 1985, hvor man har forbudt planlægning, hvor a-kraft indgår.

Dette forbud kan vi ikke overholde, idet elhandelen i mellemtiden er blevet international, hvorved DK bruger a-kraftel i betydeligt omfang, ligesom vi i vores planlægning gør os afhængige af a-kraft fra vores nabolande.

Vi har derfor ganske rigtig brug for en politisk beslutning, der fjerner det symbolske forbud fra 1985, således vi sikre en optimal løsning fro DK.

En fortsat signalpolitik på dette område kan kun skade DKs muligheder.

  • 0
  • 0

Når man læser om alle de bekymringer for elnettet og mere kernekraft, så fatter man jo ikke, at Frankrig får over 70% af deres el fra kernekraft. Det kan naturligvis kun lade sig gøre med varierende output fra kernekraftværkerne.

Så må et atomdrevet hangarskib være et endnu større mirakel. Det skal hurtigt op i fart, når det skal have fly op eller ned.

Hvordan gøres dette, hvis ikke reaktorerne hurtigt kan reguleres ?

De kan de selvfølgelig, ellers ville skibet jo ikke være noget værd i kamp

mvh Thomas

  • 0
  • 0

Og vindkraften er jo ikke spor regulerbar og derfor afhængig af at andre energikilder kan reguleres ift vind.

det er lidt noget vrøvl, for vi kan altid stoppe møllerne når der er for meget strøm. Det er også en regulering.

  • 0
  • 0

a-kraft hører ikke til så længe vi lever i en verden hvor intet a-kraft anlæg med 100% og abselut sikkerhed og...

Ja hvis du kræver 100% sikkerhed for noget som helst så kan jeg kun konkludere at du lever i en make-believe-verden eller din mening er agenda dreven, for 100% sikkerhed for noget som helst findes ikke i denne verden

.. men her er et eksempel hvor man stiller lidt mindre krav til beslutningsgrundlaget selvom de foreslåede løsninger vil stoppe civilisationen as we know it

"More than half the experts think there is a more than 10 per chance we'll get five degrees C warming under that scenario," he says.

"policy-makers need to come up with strategies for dealing and managing the "worst-case" climate scenario of dramatic and rapid warming" http://www.vancouversun.com/technology/Mag...

  • 0
  • 0

Ja hvis du kræver 100% sikkerhed for noget som helst så kan jeg kun konkludere at du lever i en make-believe-verden eller din mening er agenda dreven, for 100% sikkerhed for noget som helst findes ikke i denne verden

Det har du helt ret i, men med konsekvenserne for det værste scenarium ved a-kraft bør man ikke tilfredsstilles med mindre en komplet og fuldstændig sikkerhed og derved mener jeg også at det ikke er en relevant mulighed.

Er du villig til at satse dine børn og de næste mange generationers sundhed for at du kan spare måske 500-1000 kr om året på din el-regning?

  • 0
  • 0

Til Jesper Cort Jensen: El-børsen i Oslo skal , som rigtigt skrevet, selvfølgelig ikke afgøre et lands energipolitik. Her er mere på spil end nogle øjeblikkelige konjunkturudsving.

Markedet kan således ikke forholde sig til de uløste problemer med radioaktivt affald. Der ligger 400.000 tons verden over og venter på at bliver slutdeponeret. Heller ikke i Finland ved de, hvad de skal stille op med affaldet, og derfor er det højst uansvarligt at bygge yderligere atomkraftværker.

Tilhængerne af atomkraft hævder, at atomkraft er en moden teknologi med forudsigelig driftssikkerhed. Dersom det var tilfældet, skulle atomkraftværker kunne finansieres på markedsvilkår af banker, pensionskasser og andre, der vil langtidssikre deres investeringer.

Men de tør ikke investere i atomkraftværker uden at staten garanterer for lånene. Det er således ikke finanssektoren, der tager ansvaret for investeringerne i atomkraft men skatteyderne. Det har vi fornylig set i UK og også Obama har meddelt, at forbundsregeringen er parat til at stille garanti for lånene i fremtidens atomkraftværker.

Tydeligere kan atomkraftens fallit ikke udtrykkes. Efter 50 års forskning for uanede milliarder USD fra skatteyderne, erfaringer fra flere hundrede atomkraftværker verden over, privilegier af enhver art og fribillet, når det gælder de uløste affaldsproblemer, så kan denne sektor ikke gå på lånemarkedet og hente penge som så mange andre.

Lidt om hvorledes Danmark er vel forberedt på at gå en helt anden vej end Finland:

Intet land har mere decentral kraftvarme end Danmark. 45 til 60 % af el-produktionen i Danmark er bundet til kraftvarme. Udsvingene er bl.a. afhængig af hvor megen kul-elektricitet vi visse år eksporterer til Norge.

Der er her i landet et dusin centrale kraftvarmeværker, og der er ca. 600 mindre K/V; sidstnævnte har en samlet kapacitet på næsten 3.000 MW og er generelt med vandvarmelagre. De er vigtige brikker i det fremtidige fleksible energisystem.

De decentrale kraftvarmeværker med gasmotorer har den fordel, at el-produktionen løbende kan tilpasses med en responstid på få minutter, hvorfor de er den bedst tænkelige løsning på op-regulering, når der er for lidt sol- og vindenergi, og der derfor med kort varsel er behov for øget el-kapacitet.

Når der på den anden side er for megen sol- og vindelektricitet i systemet, er det meget mere logisk at anvende den til ned-regulering i varmesektoren end at bygge store transmissionslinjer for at kunne sælge den til udlandet – ofte til en spotpris.

Vind-elektriciteten vil altid have en værdi, der svarer til det brændsel, som den erstatter. Drejer det sig om naturgasbaseret varme vil den koste ca. 50 øre/kWh eller mere. Der er ikke noget konverteringstab vind-el til vind-varme.

Det er heldigvis billigt at udstyre kraftvarmeværkerne med elkedler; de koster i størrelsesordenen 1200 kr/KW installeret effekt. Store varmepumper koster mange gange mere og kræver derfor mange flere driftstimer om året for at være rentable.

Det varer en del år endnu, inden vind-el baserede varmepumper kan holdes i drift flere tusinde timer om året, som er nødvendigt for at retfærdiggøre den højere investering på trods af den bedre virkningsgrad.

I omstillingen til fluktuerende energikilder som vind-/solenergi vil der på varmesiden være behov for både el-kedler og el-varmepumper. Store el-kedler har allerede i nogen tid været i drift hos fremsynede energiselskaber i Odense, Assens, Grindsted og Skagen. Mange flere er på vej, herunder et 50MW anlæg i Aarhus.

Det skal nævnes, at et fremtidigt vedvarende energisystem for at være rationelt opbygget, skal være domineret af decentrale løsninger.

Tilhængere af centrale løsninger hævder ofte, at det ikke kan lade sig gøre at sikre forsyningen af store industrisamfund med decentrale løsninger. Sådan sagde stalinisterne i 1930ernes Sovjetunion også og centraliserede med den begrundelse landbruget. 50 år senere kunne Europas "spisekammer" ikke brødføde sig selv.

Inden for moderne energi forsyning er succeshistorierne decentrale løsninger. I Europas største land, Tyskland kommer 10 % af elektriciten nu fra decentral vindkraft og yderligere 7 % fra andre former for vedvarende energi. De tyske vindmøller producerer lige så meget som Danmarks el-forbrug på 35 TWh, fluktuerende naturligvis - men det er der løsninger på.

Vedvarende energi har skabt 400.000 arbejdspladser Tyskland. Industrien til fremstilling af atomkratværker er ganske ubetydelig i sammenligning hermed. Den tyske rationale er mere vedvarende energi og lukning af atomkraftværkerne. Nye alvorlige, uløste problemer med opbevaring af det radioaktive affald er med til til at fremskynde afviklingen.

Naturligvis vil RWE, E.On mv. beholde atomkraften. Men befolkningen er imod. Det er fornuft og demokrati i funktion og ikke religion. Tyskland har mentalt sagt farvel til atomkraften: løfterne blev ikke indfriet.

Også i Danmark er ud fra de nuværende planer for udbygning med vindenergi den tid forpasset, hvor der er fornuft i at bygge store atom- og kulkondensationskraftværker.

De matcher for dårligt med de fluktuerende energiformer. De behøver alt for lang tid til at op-regulere og til ned-regulering skal vi især ind på varmeforbrugssiden med el-kedler og el-varmepumper.

På Ingeniørens debatsider finder mange af indlæggene stadig atomkraft og fossile energiformer som den bedste fremtidige løsning. Men tingene har ændret sig de sidste 30 år. Teknisk, økonomisk og politisk har de centrale energiformer udspillet deres rolle.

Den største aktuelle risiko er, at de traditionelle centrale operatører investerer i vedvarende energi på en måde, så VE bliver for dyrt.

Det er således foruroligende, at hvor vindenergi, når ejer og operatør er lokale forsyningsselskaber, kan fremstilles på land til en pris på 35 øre/kWh, så accepterede de ansvarlige energipolitikere i juni 2010 et 400 MW offshore Anholt-projekt, hvor afregningsprisen er garanteret til 105 øre i 50.000 fuldlasttimer. Altså 3 gange mere end prisen på land.

Decentrale løsninger indenfor vindenergi og kraftvarme leverer nogle år 40 - 45 % af det danske el-forbrug.

Den el-produktion kommer overvejende fra anlæg, der blev opført indtil 2002. I en årrække herefter har udbygningen næsten ligget stille. Nu satser man i Danmark igen på vedvarende energi men mest som centrale løsninger med havmøller, som viser sig at være langt dyrere end det decentrale ejerskab. Det er et reelt problem, som skader og forsinker omstillingen til vedvarende energi.

Preben Maegaard www.maegaard.net

  • 0
  • 0

Du har helt sikkert fanget mange gode pointer mht. decentral energiproduktion.

Generne ved vindløsninger på land må man derfor opveje mod ekstra udgift for vind på vand. Nu hvor man par prioteret det åbne land først, er det naturligt at udnytte projektets størrelse til at bringe prisen ned og derfor ikke bygge enkelte havmøller her og der.

Vestas har en 6 mw hav vindmøller i udviklingsfasen og jeg er overbevist om at andre konkurrenter har ligende i udviklingsfasen. De allerfleste havvindmøller installeret i øjeblikket er 2.3 og 3.6 siemens vindmøller og med besparelse i fundament, kabler, installations skibe osv. ved vindmøller med større effekt er jeg overbevist om at de fremtidige havvindmøller vil reducere prisen pr. kwh men lokationen har selvfølgelig stor betydning da ressourcer, havdybde og bundforhold har stor betydning for prisen på havvindmøller.

Man kan godt få det indstryk at politikerne bestemmer vindmølle parkernes placering, men ikke f.eks. bundforholdene

http://ing.dk/artikel/103550-vestas-vi-er-...

  • 0
  • 0

Til Jesper Cort Jensen: El-børsen i Oslo skal , som rigtigt skrevet, selvfølgelig ikke afgøre et lands energipolitik. Her er mere på spil end nogle øjeblikkelige konjunkturudsving.

Markedet kan således ikke forholde sig til de uløste problemer med radioaktivt affald. Der ligger 400.000 tons verden over og venter på at bliver slutdeponeret. Heller ikke i Finland ved de, hvad de skal stille op med affaldet, og derfor er det højst uansvarligt at bygge yderligere atomkraftværker.

Forkert, der ligger 380.000 tons brugt brændsel og venter på at blive genbrugt og 20.000 tons på at blive opbevaret eller deponeret i nogle få hundrede år, hvorefter det ikke længere er farligt. Finland er ved at bygge et slutdepot, ligesomsom svenskerne, så påstanden om at finnerne ikek ved hvad de skal gøre af det brugte brændsel er lodret forkert.

Tilhængerne af atomkraft hævder, at atomkraft er en moden teknologi med forudsigelig driftssikkerhed. Dersom det var tilfældet, skulle atomkraftværker kunne finansieres på markedsvilkår af banker, pensionskasser og andre, der vil langtidssikre deres investeringer.

Jamen kernekraftværker finansieres i dag på kommercielle vilkår mange steder. Men som med alle store anlægsarbejder, f.eks. Øresund-og Storebæltsbroerne, så kan kaptiliseringen kræve at staten enten yder lån eller giver statsgarentier. Kernekraft modtager væsentligt mindre støtte end f.eks. vindkraft og solenergi.

Men de tør ikke investere i atomkraftværker uden at staten garanterer for lånene. Det er således ikke finanssektoren, der tager ansvaret for investeringerne i atomkraft men skatteyderne. Det har vi fornylig set i UK og også Obama har meddelt, at forbundsregeringen er parat til at stille garanti for lånene i fremtidens atomkraftværker.

Der er ofte nogle stive regler om forsikringer og garantistillelse som staterne stiller med, derfor er det ikke mere end rimeligt at de dækker de byrder de selv påfører industrien.

Tydeligere kan atomkraftens fallit ikke udtrykkes. Efter 50 års forskning for uanede milliarder USD fra skatteyderne, erfaringer fra flere hundrede atomkraftværker verden over, privilegier af enhver art og fribillet, når det gælder de uløste affaldsproblemer, så kan denne sektor ikke gå på lånemarkedet og hente penge som så mange andre.

  1. Der er ingen uløste affaldsproblemer
  2. Alle store anlægsprojekter i den størrelsesorden må ofte ty til statsgarantier for at blive bygget, fordi staten har den største pengekasse. Staten garanterer også for byggeriet af de rædsomt dyre Anholtvindmøller via 14 mia i prisgaranti, det er der ingen kernekraftværker der får.

Lidt om hvorledes Danmark er vel forberedt på at gå en helt anden vej end Finland: Intet land har mere decentral kraftvarme end Danmark. 45 til 60 % af el-produktionen i Danmark er bundet til kraftvarme. Udsvingene er bl.a. afhængig af hvor megen kul-elektricitet vi visse år eksporterer til Norge.

Der er her i landet et dusin centrale kraftvarmeværker, og der er ca. 600 mindre K/V; sidstnævnte har en samlet kapacitet på næsten 3.000 MW og er generelt med vandvarmelagre. De er vigtige brikker i det fremtidige fleksible energisystem.

De decentrale kraftvarmeværker med gasmotorer har den fordel, at el-produktionen løbende kan tilpasses med en responstid på få minutter, hvorfor de er den bedst tænkelige løsning på op-regulering, når der er for lidt sol- og vindenergi, og der derfor med kort varsel er behov for øget el-kapacitet.

Når der på den anden side er for megen sol- og vindelektricitet i systemet, er det meget mere logisk at anvende den til ned-regulering i varmesektoren end at bygge store transmissionslinjer for at kunne sælge den til udlandet – ofte til en spotpris.

Vind-elektriciteten vil altid have en værdi, der svarer til det brændsel, som den erstatter. Drejer det sig om naturgasbaseret varme vil den koste ca. 50 øre/kWh eller mere. Der er ikke noget konverteringstab vind-el til vind-varme.

Det er heldigvis billigt at udstyre kraftvarmeværkerne med elkedler; de koster i størrelsesordenen 1200 kr/KW installeret effekt. Store varmepumper koster mange gange mere og kræver derfor mange flere driftstimer om året for at være rentable.

Det varer en del år endnu, inden vind-el baserede varmepumper kan holdes i drift flere tusinde timer om året, som er nødvendigt for at retfærdiggøre den højere investering på trods af den bedre virkningsgrad.

I omstillingen til fluktuerende energikilder som vind-/solenergi vil der på varmesiden være behov for både el-kedler og el-varmepumper. Store el-kedler har allerede i nogen tid været i drift hos fremsynede energiselskaber i Odense, Assens, Grindsted og Skagen. Mange flere er på vej, herunder et 50MW anlæg i Aarhus.

Det skal nævnes, at et fremtidigt vedvarende energisystem for at være rationelt opbygget, skal være domineret af decentrale løsninger.

Tilhængere af centrale løsninger hævder ofte, at det ikke kan lade sig gøre at sikre forsyningen af store industrisamfund med decentrale løsninger. Sådan sagde stalinisterne i 1930ernes Sovjetunion også og centraliserede med den begrundelse landbruget. 50 år senere kunne Europas "spisekammer" ikke brødføde sig selv.

Inden for moderne energi forsyning er succeshistorierne decentrale løsninger. I Europas største land, Tyskland kommer 10 % af elektriciten nu fra decentral vindkraft og yderligere 7 % fra andre former for vedvarende energi. De tyske vindmøller producerer lige så meget som Danmarks el-forbrug på 35 TWh, fluktuerende naturligvis - men det er der løsninger på.

Vedvarende energi har skabt 400.000 arbejdspladser Tyskland. Industrien til fremstilling af atomkratværker er ganske ubetydelig i sammenligning hermed. Den tyske rationale er mere vedvarende energi og lukning af atomkraftværkerne. Nye alvorlige, uløste problemer med opbevaring af det radioaktive affald er med til til at fremskynde afviklingen.

Naturligvis vil RWE, E.On mv. beholde atomkraften. Men befolkningen er imod. Det er fornuft og demokrati i funktion og ikke religion. Tyskland har mentalt sagt farvel til atomkraften: løfterne blev ikke indfriet.

Også i Danmark er ud fra de nuværende planer for udbygning med vindenergi den tid forpasset, hvor der er fornuft i at bygge store atom- og kulkondensationskraftværker.

De matcher for dårligt med de fluktuerende energiformer. De behøver alt for lang tid til at op-regulere og til ned-regulering skal vi især ind på varmeforbrugssiden med el-kedler og el-varmepumper.

På Ingeniørens debatsider finder mange af inMendlæggene stadig atomkraft og fossile energiformer som den bedste fremtidige løsning. tingene har ændret sig de sidste 30 år. Teknisk, økonomisk og politisk har de centrale energiformer udspillet deres rolle.

Den største aktuelle risiko er, at de traditionelle centrale operatører investerer i vedvarende energi på en måde, så VE bliver for dyrt.

Det er således foruroligende, at hvor vindenergi, når ejer og operatør er lokale forsyningsselskaber, kan fremstilles på land til en pris på 35 øre/kWh, så accepterede de ansvarlige energipolitikere i juni 2010 et 400 MW offshore Anholt-projekt, hvor afregningsprisen er garanteret til 105 øre i 50.000 fuldlasttimer. Altså 3 gange mere end prisen på land.

Decentrale løsninger indenfor vindenergi og kraftvarme leverer nogle år 40 - 45 % af det danske el-forbrug.

Den el-produktion kommer overvejende fra anlæg, der blev opført indtil 2002. I en årrække herefter har udbygningen næsten ligget stille. Nu satser man i Danmark igen på vedvarende energi men mest som centrale løsninger med havmøller, som viser sig at være langt dyrere end det decentrale ejerskab. Det er et reelt problem, som skader og forsinker omstillingen til vedvarende energi.

Preben Maegaard www.maegaard.net

En længere sang fra de varme lande om de decentrale kraftvarmeværkers og vindmøllernes velsignelser. Tusindvis af ulykkelige boligejere har fået Svend Aukens kraftvarmevanvid at føle på pengepungen. Og så kan man spørger sig selv om hele den danske energiforsyning skal bygges op så den kan understøtte flest mulige vindmøller, uanset prisen, uanset den manglende CO² udledning. Kig på kurverne for CO² udledning for Sverige og Danmark siden 1970'erne. Svenskerne har for alvor formået at nedbringe deres CO² udledning ved hjælp af kernekraft. Der er danskerne slet ikke lykkes med, selv efter opstillingen af 1000-vis af vindmøller.

  • 0
  • 0

det er lidt noget vrøvl, for vi kan altid stoppe møllerne når der er for meget strøm. Det er også en regulering.

Ja, og så kan vi ansætte en masse indere til drive en trædemølle når vinden ikke blæser!

  • 0
  • 0
  1. Der er ingen uløste affaldsproblemer
  2. Alle store anlægsprojekter i den størrelsesorden må ofte ty til statsgarantier for at blive bygget, fordi staten har den største pengekasse. Staten garanterer også for byggeriet af de rædsomt dyre Anholtvindmøller via 14 mia i prisgaranti, det er der ingen kernekraftværker der får.

Der findes utalige artikler, udtagelser og dokumenterede problemer med akraft-affald og de sikkerheds problemer der er opstået i forbindelse med udkørte anlæg, måske er det også årsagen til at der ønskes statsgaranti for driften af anlægget.

Du skriver at der ingen affaldsproblemer findes og at det vil gå til genbrug, så kan du måske bistå bla. Obama, Angela merkel med beslutningen om slutdepot

Derefter kan du assistere de 3 anlæg i verden der på nuværende tidspunkt kun kan "genbruge" affaldet med høj risiko for miljøet. Hvor flere anlæg er blevet lukket pga problemer med udslip af radioaktivt spildevand.

at påstå at der ingen eller få problemer findes med a-kraft er vist en kraftig underdrivelse

  • 0
  • 0

[quote] 1. Der er ingen uløste affaldsproblemer 2. Alle store anlægsprojekter i den størrelsesorden må ofte ty til statsgarantier for at blive bygget, fordi staten har den største pengekasse. Staten garanterer også for byggeriet af de rædsomt dyre Anholtvindmøller via 14 mia i prisgaranti, det er der ingen kernekraftværker der får.

Der findes utalige artikler, udtagelser og dokumenterede problemer med akraft-affald og de sikkerheds problemer der er opstået i forbindelse med udkørte anlæg, måske er det også årsagen til at der ønskes statsgaranti for driften af anlægget.

Du skriver at der ingen affaldsproblemer findes og at det vil gå til genbrug, så kan du måske bistå bla. Obama, Angela merkel med beslutningen om slutdepot

Derefter kan du assistere de 3 anlæg i verden der på nuværende tidspunkt kun kan "genbruge" affaldet med høj risiko for miljøet. Hvor flere anlæg er blevet lukket pga problemer med udslip af radioaktivt spildevand.

at påstå at der ingen eller få problemer findes med a-kraft er vist en kraftig underdrivelse [/quote] Hvis du abonnerer på Greenpeace og lignende organisationer, så kan du finde utallige artikler om "farlige" kernekraftværker og "katastrofale" udslip. Der findes en objektiv vurdering af værker og udslip og den hedder INES, International Nuclear Event Scale. Eksempelvis har der aldrig været et uheld over 2 på INES i Sverige. Du skal op på 4-7 for at der er tale om en egentlig ulykke! Du taler om 3 kernekraftværker der kan forbrænde det brugte brændsel. Alle 4. generationsreaktorer vil være i stand til det. De vil ses indfaset fra omkring år 2030.

  • 0
  • 0

Jesper Cort Jensen:

Du skriver at der ingen affaldsproblemer findes og at det vil gå til genbrug, så kan du måske bistå bla. Obama, Angela merkel med beslutningen om slutdepot

Der er affaldsproblemer i alle industrier, specielt når du går tilbage i tiden. Det der er relevant at kigge på fra kernekraftindustrien er: Kommerciel reaktordrift anno 2010 Kommerciel brændselshåndtering anno 2010 Kommerciel deponering anno 2010

Vil du ikke fortælle mig hvad der konkret er galt med et sikkert, fleksibelt og energieffektivt EPR-værk.

Reprocessering og seperation af brugt brændel i Frankrig.

Vitirficering efter nyeste cold crubicle metode http://www.areva.com/EN/operations-3400/th...

Efter et langt liv uden energiknaphed kan jeg efterlade et "affaldsproblem" skarpt isoleret 400 meter under Danmarks jord i vitrificeret form, der fylder mindre end min urne. Det vil jeg kalde en succes fremfor det uløste affaldproblem der bortfortyndes ud af alle vores skorstene idag.

  • 0
  • 0

Niels Abildgaard:

Tak for et forståeligt og klart indlæg,men hvordan i alverden får man induceret hvirvelstrømme i smeltet glas?

Netop tilbagevendt fra induktionspladens ganske uopvarmede keramik, så kan jeg da kun sige godt spørgsmål :-)

Der er jo selvfølgelig andet end ikke-ledende glas i sådan en pakke, ellers var der jo ingen grund til at lave den! Om det kun er affaldet der skal opvarmes gennem induktion eller der også er et additiv er svært at svare på. Men fra linket projekt-faneblad, står der at de har testet teknikken "using solutions simulating fission products." Så jeg tror det kun er affaldet der induceres. Det er også hvad mit skolefransk fortæller mig fra grafikken.

  • 0
  • 0

Danmarks elforbrug er i gennemsnit ca. 4 GW. Vort bruttoenergiforbrug er ca. 27 GW. Vort nettoenergiforbrug er ca. 21 GW. Vindkraften ydede i 2009 i gennemsnit ca. 0,77 GW Det indenlandske bimassepotentiale opgøres af ENS til 165 PJ/år sv.t. 5 GW. Kuldioxidfri energiforsyning betyder biomasse + anden vedvarende energi + kernekraft. Det er således klart, at vort behov for kernekraft vil være 21 GW minus 5 GW = 16 GW, idet vindkraften selvfølgelig er for dyr og for uforudsigelig, og derfor på et tidspunkt vil blive fravalgt. En af opgaverne vil være ved hjælp af brint fremstillet ud fra el i lavlastperioder at opgradere biomassen til kulbrinter. Fremgangsmåder hertil har været kendt og anvendt i teknisk målestok i 90 år! Det vil stadigvæk være dyrere end at anvende kul, men dagens råoliepris i Rotterdam svarer til ca. 28 øre/kWh, hvor KK kan fremstilles til under 25 øre/kWh. Så det er temmelig mærkværdigt, at nogen kan påstå, at KK er for dyr.

  • 0
  • 0

Det gör att civil genIV snabbas på.

De kanske blir svårt att mångdubbla uranbrytningen, trots höjda priser?

Ryssland forcerar deras genIV som jag tror lämpar sig bäst för masstillverkning. Mer kapital har flyttat fram starten av den första civila SVBR-100 (en utveckling av de 7 SVRB-75 som finns i U-båtar) till 2015, de kan ha masstillverkning till 2020.

Modellen är intressant för att den har blyvismut med en smälttemp på 123C. De ska byggas och testas i fabrik så får blyvismut stelna och reaktorn transporteras med lastbil eller tåg till sin slutdestination.

De ska kunna sammankopplas upp 16st på samma ånglinje och då motsvara en stor reaktor men avsevärt billigare. Om ni läser vad IAEA skriver om projektet så finner ni att IAEA räknar med att tusental kommer byggas efter 2020.

En annan variant av SVBR-75 kommer få design för att kunna ersätta kolbrännaren i kolkraftverk.

Just så små reaktorer så de går att masstillverka och transportera kompletta, tror jag på.

Frågan är om dessa kommer vinna över ett amerikanskt natriumkylt alternativ... ARC-100?

Hur som helst kommer priset på elkraft falla starkt då masstillverkning startar, något liknande har aldrig skett i fredstid.

Så vem tror att prognoserna för några år sedan att vi skulle få civila genIV först 2030 håller?

Ni följer väl Indiens start av sin första civila genIV nästa år?

Det går fort då inte europeisk eller amerikansk byråkrati försinkar.

  • 0
  • 0

Råoljepriset kan gå ner till 50$/fat.... Det hämmar den privatfinansierade utvecklingen av kärnkraft. Tur att Ryssland, Indien och Kina satsar långsiktigt, när väl masstillverkningen av reaktorer kommer igång, har oljan inte någon chans, i vart fall inte ny djuphavsutvinning. Brasilien får kanske ingen användning för den atomubåt de beställt av Frankrike för att delvis bevaka sin oljeutvinning... (det undrar jag om det var det verkliga köpskälet?? troligen var det enbart militärprestige?)

  • 0
  • 0

Hvis 'akraft...typisk kører grundlast', hvor er så overhovedet behovet for vind?

  • vind kan supplere grundlasten på samme måde som den plejer. Man skal naturligvis udnytte VE, at der mangler forskning på feltet energilagring er ikke atomenergiens skyld, men snaerere den rigelige adgang til fossil energi. Der er ingen grund til at tabe modet på den vedvarende energis vegne. Pumped Storageanlæg, energilagringsmetoder m.v. skal videreudvikles uafhængig af om kerneenergien udbygges,.

Mvh. Per A. Hanasen

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten