Nye EU-studier skyder omstridt professors rottestudier ned

Illustration: Casper Dalhoff

Om man giver forsøgsrotter GMO-majs, der er designet til at kunne tåle sprøjtemidlet Roundup, i tre måneder eller to år, gør ingen forskel. Det er ikke giftigt, og det giver ikke kræft.

Det konkluderer tre samarbejdende europæiske studier, som har undersøgt, om der er brug for længerevarende EU-undersøgelser end de 90 dages test, der i dag er påkrævet for at få en GMO-fødevare på markedet – og hvordan de i givet fald kan foregå.

Samtidig er det en direkte anledning til at adressere de anklager, som professor Gilles-Éric Séralini fra det franske universitet i Caen kom med i 2012, og som blev udgivet i tidsskriftet Food and Chemical Toxicology.

Hans efterhånden meget berømte og berygtede rottestudie konkluderede, at især hunrotter efter fire måneder begyndte at få kræft i brystkirtlerne og hypofysen, mens en del hanner fik skade på lever og nyrer. Derfor så det ikke ud til, at de 90 dage var nok, og bl.a. derfor skulle de europæiske myndigheder vurdere, hvor meget ekstra værdi flerårige studier ville give for risikovurderinger.

Det skal her nævnes, at Séralinis rapport blev trukket tilbage fra tidsskriftet året efter udgivelsen på grund af massiv kritik fra industri og forskere, som bl.a. pointerede, at Séralini havde brugt færre rotter i forsøget end OECD anbefaler, foruden at den valgte race, 'Sprague-Dawley' havde det med at udvikle kræft lidt for nemt over tid.

Læs også: Omstridt professor genudgiver studie om Roundup og GMO, der giver kræft

De tre europæiske studier, der har skudt Séralinis resultater yderligere i sænk, er to studier, finansieret af EU, og et, der er finansieret af den franske stat.

De to EU-støttede projekter, Grace og G-TwYST, har set nærmere på undersøgelsesmetoderne omkring vurderinger af GMO-planters sikkerhed, bl.a. ved at se på, hvor meget dyreforsøg bidrager med, og om hvor meget ekstra det giver at lave f.eks. to-årige undersøgelser frem for de nuværende 90 dage, der er kravet for at få GMO-fødevarer på markedet i EU.

Det statsstøttede franske studie GMO90+ gik ud på at tjekke, om der viser sig særlige biomarkører i rotters blod og urin, hvis de spiser genmodificeret Monsanto-majs i 90 eller 180 dage.

De tre forskergrupper har ensrettet brugen af rotter og majs, så data og erfaringer kan bruges på tværs, og de samlede resultater skulle gerne give både myndigheder og forskere mere forudsigelighed i 90-dages rottestudier, lyder det i en tidligere projektbeskrivelse.

Læs også: Forskere genåbner kritiseret rottestudie

Undervejs er forskergrupperne altså blevet enige om, at Séralinis rottestudier ikke holder vand. At Monsanto-majsen ikke gør skade, og at det tilsyneladende ikke gør nogen forskel, om man observerer rotterne i 90 dage eller flere hundrede.

»Disse nye studier modsiger Séralinis udspil om, at der er brug for længerevarende studier,« lyder det fra den franske sammenslutning for plante-biotek AFBV i Cornell Universitys nyhed.

Og fra rapporten lyder det:

»Forskningen inkluderede et studie, der kombinerede kronisk toksicitet og kræftrisiko, og »ingen toksikologisk relevante indvirkninger relateret til GM-majs NK603 eller NK603, behandlet med Roundup, blev observeret.«

Læs også: DTU-forsker om slettet Roundup-artikel: Usædvanligt og problematisk

Formentlig vil det dog ikke være det sidste, vi hører til Séralinis forskergruppe, som uagtet kritik synes tilfredse med sine rotteforsøg.

Rapporten fra 2012 blev da også siden genudgivet i open access-tidsskriftet Environmental Sciences Europe, og sidste år udkom Séralinis gruppe med nye studier, som af økonomiske årsager var baseret på de gamle prøver med den udskældte rotterace.

Den nye undersøgelse viste en sammenhæng mellem Roundup og ikke-alkoholisk fedtlever og blev publiceret i det anerkendte tidsskrift Scientific Reports.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

det er skudt ned så mange gange. men det er jo ikke noget læserne af ingeniøren kan lide så lad os se, hvordan debatten udarter, hvis der kommer nogen.

  • 17
  • 7

Så vidt jeg ved er det testet enkeltvist og ikke sammen med andre kemikalier vi får via fødevare, kemikalier fra vasketøj osv.

  • 6
  • 12

Hans efterhånden meget berømte og berygtede

Hvis ing.dk ønskes at blive taget seriøst, så ville det nok være passende at ændre den sætning til :

Hans efterhånden meget berygtede

da det vil være mere i overensstemmelse med virkeligheden og de videnskabelige undersøgelser.

M

  • 9
  • 3

Roundup er bare Varemærke. Det præcise indhold er en forretningshemmelighed. Og det er derfor næppe helt det samme produkt over tid.

  • 4
  • 8

Det præcise aktive indhold er Glyphosat

Betegnelsen "aktiv indhold" er en opfindelse! Det giver ingen mening at kalde en enkelt komponent i en cocktail for aktiv. Det kan formodentlig tilskrives Monsantos dygtige spindoktorer der har fået besked på at lede opmærksomheden væk fra problematiske komponenter.

  • 5
  • 10

Prøv at fjerne glyphosaten og se hvad, der så sker! Men alt det med cocktail effekt er bare skræmmespin - der er jo ingen, der overhovedet spekulerer på det i hverdagen, hvor vi indtager tusinder af forskellige stoffer uden den mindste betænkning - jeg tror, at det skyldes, at der ikke er ret mange, der er nogenlunde kyndige i, hvad der findes af kemi i alt

  • 7
  • 6

Erik Bresler - jeg har gennemset mine indlæg og kan ikke se, at jeg har sagt noget om, at denne effekt er i din kommentar.

  • 7
  • 3

Erik Bresler - men igen ønsker du at fjerne opmærksomheden fra indhold fra indheld. Så stop det!

  • 6
  • 3

der har en kælerotte, da de ifølge EU-forsøgene nu kan fodre dyret med GMO-majs uden frygt for evt. helbredsmæssige konsekvenser for dyret.

Men desværre har forskerne stadig en opgave i at finde ud af, hvorfor kræfthyppigheden stiger for børn:

http://www.cancerresearchuk.org/health-pro...

Kunne det tænkes, at de metoder, der benyttes til at bedømme div. kemikaliers farlighed måske ikke er helt gode nok?

  • 5
  • 4

Jørgen - nej. Der er for det første det rent matematiske - er du ikke enig i, at det er sludder.? Så er der det toksikologiske - ved du hvordan denne slags udsagn "bliver til"? Endelig - det er dig der kommer med en påstand - du skal underbygge den (eller går du ind for omvendt bevisbyrde?). Mit udsagn kommer fra mere end 30 års erfaring med dette emne og et rimeligt kendskab til statistik. Ikke noget jeg griber som et lille barn. Lad os nu se, om du kan være voksen og svare rationelt og tage en faglig debat om dit udsagn?

  • 5
  • 5

der er så store økonomiske interesser i round-up , så alt bliver "skudt ned" for at producenten kan score kassen …………….. og så er det ligegyldigt med miljøet. mon ikke det ser sådan ud ?

  • 3
  • 5

Jørgen - må jeg få at vide, om du er den Jørgen Pallesen, der er universitetsuddannet psykolog?

  • 2
  • 2

Ja, opg det er korrekt at sammensætningen afhænger af producent, har ændret sig over tid og er forskellig fra land til land. Kun aktivstoffet glyphosat er det samme. Det hedder aktivstof, fordi det er stoffet i midlet, som påvirker ukrudtet. At tilsætninger kan øge virkningen og bivirkninger er en anden sag.

  • 7
  • 0

Seralinis og hand kollegaers arbejder kan vel bedre kaldes meget omtalte og omdiskuterede og udsat for urimelig og forkert kritisk fra producenterne af GMO/glyphosat og deres støtter blandt bloggere, politikere og embedsmænd. En faglig artikel kan ikke være berømt eller berygtet, ligesom disse uvidende personer her på ing.dk, som er så kloge!

  • 5
  • 3

En faglig artikel kan ikke være berømt eller berygtet, ligesom disse uvidende personer her på ing.dk, som er så kloge!

Enig, artiklens forfatter burde have skrevet "meget kendte" i stedet for "meget berømte og berygtede". Ud over at den brugte sætning ikke giver mening. Prøv en helgardering med alle synonymer, der kan bruges i omegnen af den forventede betydning. Giver heller ingen mening , vel? På engelsk: 'Famous(famed)' 'Notorious' Der bruges ikke begge udtryk samtidig.

  • 2
  • 1

Citat: "Det skal her nævnes, at Séralinis rapport blev trukket tilbage fra tidsskriftet året efter udgivelsen på grund af massiv kritik fra industrien og forskere, som bl.a. pointerede, at Séralini havde brugt færre rotter i forsøget end OECD anbefaler, foruden at den valgte race, 'Sprague-Dawley' havde det med at udvikle kræft lidt for nemt over tid."

1) Seralini et al.'s artikel blev peer-reviewed af uafhængige forskere og antaget og publiceret et videnskabeligt tidsskrift, som et industri støttet institut står bag, og som dermed er afhængigt af industrien. Artiklen blev usædvanligt efter et stort pres fra den "sorte" industri trukket tilbage efter publiceringen, og tidsskriftet fik en ny redaktør fra Monsanto. Artiklen blev, som det er nævnt af andre, senere genpubliceret andetsteds.

2) Monsanto anvendte det samme antal rotter og den samme rottestamme til sine forsøg, som var baggrund for EU tilladelserne. 'Sprague-Dawley' rotter er de mest almindeligt brugte til dyreforsøg, herunder cancerforsøg. Det er ikke nyt, at forsøgsrotter kan have en "naturlig" baggrundshyppighed af svulster, men dette tager man højde for i vurderingen.

3) Jeg har ikke haft adgang til de nye rapporter, der kritiserer Seralinis forslag om yderligere undersøgelser. Hvis ing.dk's referat står til troende, så må konklusionerne være politiske. For at afklare en kræftrisiko skal dyreforsøgene have en varighed af mindst 2 år; 90 dage er ikke nok. Det ved enhver toksikolog.

4) Det er også overraskende, at de samme "eksperter" som mener at 10 dyr i hver forsøgsgruppe ikke er nok, samtidigt mener, at livstidsforsøg med 100 dyr i hver forsøgsgruppe ikke er nødvendige! Det er ulogisk og forkert og ikke konkluderet af eksperter, men af politikere!

Jeg synes, at ing.dk, som vel ikke er afhængig af den sorte industri, burde lave en uvildig, saglig , gennemborende og balanceret journalistik og ikke falde for industriens propaganda!

  • 10
  • 2

Jørgen - jeg noterer mig at du er en anden og at du ikke kan indgå i en saglig debat. Trist.

  • 2
  • 6

Simon-hvad vil du sige med dit algebra? Er der en slags finte i udtrykket? Siden begge udtryk giver 1 så kan man altså sige 0+0+0=0,2+0,2+0,2 ? Du må gerne forklare dig. Nej jeg siger ikke, at "cocktail-effekter" ikke eksisterer - hvordan får du det til det?

  • 4
  • 3

Ok jeg skal uddybe lidt: Analogien til cocktail effekt som i overskriften er at 0,2 afrundet til 1 ciffer er 0. På samme måde som et potentielt kræftfremkaldende stof, hvis mængde ikke overstiger en grænseværdi, anses for ikke at være nævneværdigt skadeligt. Man kan sige at "nul" findes ikke i naturen. det er altid en tilnærmelse. En mængden tilnærmelsesvise nuller kan altså tilsammen give udslag (Ofte mere ulineært end som her ved simpel summering) Altså en række næsten nuller lagt sammen giver en effekt, fint udtrykt som 0+0+0=1.

Du forfægter en videnskabelig tilgang til emnet. Den videnskabelige tilgang er at man kan sige noget specifikt ud fra test baserede på præcise reproducerbare forudsætninger. Det modsatte: at men ud fra en test, kan sige noget generelt om det man ikke har testet, er derimod ikke en videnskabelig tilgang. Det tilhører troens og pragmatikernes domæne. (som f.eks. at et stof der ikke er skadeligt i en bestemt sammenhæng, heller ikke er skadeligt i en anden) Hvilken af disse overbevisning er det egentligt du argumenterer for? Se f.eks. Allan Astrup Jensen pointe.

  • 5
  • 4

Simon - det er uklart, hvad du snakker om. Har du læst publikationen fra Miljøstyrelsen? Det, du skriver, om videnskabelig tilgang har da ikke noget med synergi at gøre.

  • 3
  • 4

Ganske kort: Du hævder at have en videnskabelig tilgang, men bruger hovedsageligt pragmatiske og holdningsargumenter, med stor følelsesmæssig styrke. Som f.eks. i dit første indlæg. Næsten det modsatte af hvad Allan gør. Det hænger ikke rigtigt sammen for mig. Jeg tænkte at du måske havde en tanke med det?

  • 4
  • 4

Simon - det forstår jeg ikke. Giv mig eks på hvad der er pragmatisk og holdningsmæssigt med stor følesesmæssig styrke. Men når det er sagt er min holdning, at folk, der påstår noget, skal aftvinges begrundelser og hvis jeg skal bidrage med det, jeg ved for at lære folk noget, så skal det komme frem lidt på Sokratesk vis via dialog og en selverkendelse. Jeg gider ikke bruge meget tid på at forklare ting. Det har jeg gjort mange gange i anden sammenhæng - derfor beder jeg dig også at læse publikationen. Hvis du åbner den, så kan du se, at jeg var Miljøstyrelsens repræsentant i projektet. Derfor har jeg også spurgt, om man ved hvordan dette "0" fremkommer fra toksikologiske forsøg vha statistik (der faktisk er invalid ift at der analyseres dosis-respons forsøg). Men kom ind i dialogen og vær specifik.

  • 3
  • 4

@Claus: Man kan groft dele debatindlæg op i 3 kategorier:

  1. 1 Indlæg der tilfører faglig indsigt, anskuer emnet fra en anden vinkel eller relaterer det til samfundsanliggender.
  2. 2 Indlæg der har til hensigt at uddybe, verificerer eller belyse emnet, udsagn eller ufærdige tankerækker.
  3. 3 Indlæg der bl.a. ikke forholder sig til argumenter, fra kronisk vrede mennesker der syntes alle andre er dumme (og ikke hedder Feynman el. til efternavn) dem der skamridder kæpheste, har en anden agenda end sandhed og så deciderede trolde.

Dem fra kategori 1 og de fra kategori to 2 der leder til større forståelse, bidrager positivt til en debat. Resten anser jeg for at være støj.

Jeg var nysgerrig på hvor jeg skulle placerer nogle af dine indlæg. Men jeg må konstaterer at mine egne indlæg er havnet i den tunge ende af kategori 2. Da andre har sagt hvad jeg ville have kunnet bidraget med, vil jeg stopper her :)

  • 4
  • 4

Simon du er nøjagtig som de sædvanlige DN- typer. Har du sat dig ind i emnet - nej. Ved du, hvad synergi er - nej. Har du bidraget til afklaring - nej. Sagen et, at jeg har langt mere end 30 års erfaring med dette emne og du aner øjensynlig intet. Du har ikke læst noget om emnet trods links. Du gør det hele til et uldent problem trods det, at emnet er stringent toksikologisk og du sveder ikke på en dyt. Eks har du læst poublikationen - det er vist 3. gang nu. Jeg her som sagt mere end 30 års erfaring bag mig og hvad har du. Nul, så ja lad os slutte med at konstatere, at du intet ved ved, samt at du ikke kan eller vil svare på noget som helst og det siger en del!

  • 5
  • 3

Jørgen - jeg noterer mig at du er en anden og at du ikke kan indgå i en saglig debat. Trist.

Jamen hvad skal vi så med milliondyre forskningsprojekter og store forsker teams når vi bare kan indkalde orakler som dig?

Du har ingen studier der kan afvise "Cocktaileffekten" ergo det er dig som er usaglig og virkelig griber dine konklusioner ud af den blå luft! At bruge din 30 års erfaring er komplet useriøst, jeg er ret sikker på at du overhovedet ikke har forsket i "Cocktaileffekten", ellers ville du nemt kunne henvise til din forskning.

  • 2
  • 6

Du har ingen studier der kan afvise "Cocktaileffekten" ergo det er dig som er usaglig og virkelig griber dine konklusioner ud af den blå luft!

Lad os starter med at definere på engelsk hvad der efterlyses. https://en.wikipedia.org/wiki/Cocktail Altså en ekspert i at blande drinks indeholdende alkohol: En bartender.

Vi skal genopfinde begreber, ud fra et mindre ordforråd fordi det snævert faglige er kompromitteret af viden? Er det derfor vi skal have en debat om alkoholiske drinks? Nej vel. Den faglige term indenfor pesticider er synergieffekt, hvor der forklares en effekt hvor den additive effekt ved blandinger bliver større end ved at addere hvert stof for sig. Altså 1+1>2. Der er ikke noget med 0+0=1, for det er noget vås. Særligt hvis nogen vil se på hvad vi mennesker vælger at udsætte os med dagligt i forhold til en eventuel ikke eksisterende påvirkning fra pesticider. Så hvis der søges efter synergieffekter, er der rigeligt med forsøg . Det modsatte af synergi er antagoni hvor 1+1<2, noget der normalt undgås.

  • 5
  • 0

Jørgen - det er et problem, at du ikke følger med. Hvis du ser mine svar til Simon igennem, har jeg netop pointeret, at synergi findes! Dernæst - jeg har ikke sagt, at jeg har forsket - hvorfra har du det? Dernæst - man skal ikke “afvise” ting - den, der påstår at noget findes, skal vise dette - onus probandi! Endelig- hvis du ikke er psykologen, hvorfor henviser du så (irrelevant i øvrigt) til børn med ADHD / ADD ? Hvilken baggrund har på emnet synergi? Ved du hvad NOEL er og hvilken statistik, der anvendes til at fastlægge den? Og følgelig, hvorfor der stort set altid ER effekter ved dette dosisniveau? Og læs nu publikationen fra Miljøstyrelsen

  • 5
  • 1

Betegnelsen "aktiv indhold" er en opfindelse! Det giver ingen mening at kalde en enkelt komponent i en cocktail for aktiv.

@Erik Bresler, det aktive stof er naturligvis det, som har den ønskede effekt. I dette tilfælde blokerer stoffet for dannelsen af nogle aminosyrer (3), så der ikke kan ske en proteinsyntese. Uden protein dør planterne. Jeg venter stadig på svarene på: 1. Dokumentation af coctaileffekt. I de forsøg jeg kender, er der ikke konstateret coctaileffekt, hvilket ikke udelukker at andre kombinationer kan have en sådan effekt. 2. Roundup og glyphosat er efter omfattende og uafhængige forsøg klassificeret som ugiftig.

Hvis ikke du kan levere dette, så er dine ca. 500 indlæg rettet imod landbruget, absolut i kategori 3.

Svarene skal naturligvis ikke findes i Kjeld Hansens hadeside, hvor der ikke findes neutralt fagligt stof. Som artiklen fastslår, så er et forskningsresultat bedømt som uvederheftigt, desværre har det fyldt utrolig megen plads i debatsiderne gennem længere tid, så sig hellere undskyld!

Utroligt med en hetz mod et helt ugiftigt middel, der endda er det mest immobile stof man kender. Her går hensynet til at for at få Monsanto ned med nakken, over hensynet til fagligheden.

  • 4
  • 1

Det er beskæmmende så mange af debattørerne her på Ingeniøren, der opfylder hele eller dele af definitionen på internet troll. Een definition lyder: "Someone who posts inflammatory, extraneous, or off-topic messages in an online community, such as a forum, chat room, or blog, with the primary intent of provoking readers into an emotional response or of otherwise disrupting normal on-topic discussion.” Især det sidste "at disrupte normal emnerelateret diskussion" er der mange eksempler på her i denne tråd. Man ødelægger diskussionen ved ikke at svare, at svare med spørgsmål, at snakke udenom om alt muligt andet, at være uinformeret, at være uvidende, nægte at sætte sig ind i substansen med meget mere. Og når man har brugt tråden som platform for vrangforestillinger, påstande uden underbygning, misforståelser, name-calling mm så trækker man sig enten ud eller man bliver meget lang tid om at svare - alt sammen noget som ødelægger "normal on-topic discussion". Der er stort set ingen faglig kompetence eller evne til debat hos Ingeniørens deltagere. Trist og beskæmmende. Har jeg belæg for dette - gå gennem tråden og se selv.

  • 4
  • 3

Først siger du at 0+0+0 = 1 "er noget sludder" og du tilmed bruger dine 30 års erfaring til at underbygge in påstand, så lige pludselig når det går op for dig at der er noget der hedder "0+0+0 = 1 /Cocktaileffekten, og tilmed aggressivt melder ud at du hele tiden har argumenteret for det og aldrig sagt det imod.

Det er DIG som troller og nu spiller offerkortet!

  • 2
  • 3

Jørgen - siger det gerne igen. Du skal have det mange gange, før det siver ind. I et langt tidligere svar til Simon ha jeg sagt, at synergi findes (synergi er det rigtige ord)! Så er det slået fast! Og dit 0+0+0=1 er sludder men du ved jo heller ikke, hvordan den slags bliver til ( du svarer ikke på toksikologiske undersøgelser, NOEL, statistik mm). Og selvfølgelig opdager jeg ikke først nu synergi - det dokumenteres let af, at du kan se mit navn i Miljøstyrelsens rapport om emnet. Du viser netop, at mine betragtninger over trolls er rigtig!

  • 2
  • 5

Simon - faktisk er 0,2+ 0,2 + 0,2 = 1 ikke så dårligt, for det er mere som det er i virkeligheden nemlig at der faktisk er effekter der, hvor man siger det er 0-effektniveau - så er vi tilbage til statistikken ;.)

  • 2
  • 5

Re: Ingeniør- debattørers trolling Jørgen - nu skal vi så se, om du ikke bare er en troll men om du er en uvidende, faktaresistent troll!

Jeg er måske lidt faktaresistent, men mere en realist end en troll.

Har alt for mange gange set komme rendende med deres højhellige factsheets senest fra F-35 og Round Up hvor alle disse åååh såå kloge sofa-professorer vidste ALT og alle andre var trolls og idioter!

..men så kom der lige nogen detaljer frem, der dannede lidt skår i glæden, flyvetimer og hjælpestoffer.

Jeg ved ikke om du har ret, måske har du ret, men måske kommer der ny forskning der kan modsige dine højhellige fakta.

  • 4
  • 3

Du fortsætter stilen og det er trist. Er du mon også dobbeltmoralsk? Dette mærkelige princip, som du åbenbart hylder, at man ikke kan træffe beslutninger på basis af foreliggende omfattende viden fordi " måske kommer de ny forskning der kan modsig dine højhellige fakta" og at alting øjensynlig er totalt usikkert. - er det også et princip, som du bruger i alle andre sager? Eller har du dobbelte standarder, hvor eet princip gælder for pesticider/Roundup , og andre principper gælder andre steder? Har du eller dine kære brug for medicin - og afstår i fordi "der kan komme ny forskning...."? Bruger du ikke mobiltelefon, fordi "der kan komme ny forskning..."? Kører du ikke over Storebæltsbroen, fordi "der kan komme ny forskning...." ? Bruger du ikke tandpasta, fordi "der kan komme ny forskning..."? Og og og og.......

  • 2
  • 4

Ballonfærden i Tivoli?

Det Danske sprog har mange gode ord, der kan bruges til forståelse. Selv de mere faglige termer, er præcis. Vælges der bevidst at ignorere, eller brænde vores fælles ordforråd, er kommunikation umulig. Vi kender det fra matematik, hvor der paradoksalt er mange der ikke består de første års matematik på ingeniørstudierne. De hænger unægteligt sammen med de valg der er foretaget i gymnasiet. Det grundlæggende er en forudsætning for den videre læring. Det helt grundlæggende er viljen til at lære. At udstille uvidenhed og nægte grundlæggende viden, fører ingen vegne. Udenomssnak er øjensynligt et gennemgående symptom, der ikke fører til erkendelse.

  • 0
  • 2

De "hjemmestrikkede" definitioner, lemmaer og forklaringer, kommer vi ikke videre med. De er ligeså brugbare, som floskler.

Det var trist, men hvis "I" alligevel skulle få tid og lyst til at komme videre så prøv at Google kombinationseffekt, mange myndigheder bruger netop betegnelsen Kombinationseffekt.

DTU fødevareinstituttet skriver under overskriften Kombinationseffekter: Undersøgelser i in vitro forsøg og i laboratoriedyr viser, at det kan være tilfældet for blandt andet hormonforstyrrende stoffer. citat slut.

Miljøstyrelsen : Når vi udsættes for flere forskellige kemiske stoffer samtidigt, kan der opstå kombinationseffekter, også kaldet ”cocktaileffekter”. citat slut.

Forbrugerrådet Tænk skriver: Kombinationseffekten – også kaldet cocktaileffekten – kan opstå, når du udsættes for flere forskellige kemiske stoffer fra flere forskellige steder. Hormonforstyrrende effekter og andre sundhedsrisici opstår sjældent på grund af et enkelt produkt med uønskede kemikalier. Men møder du kemikalier med hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller allergifremkaldende effekter mange steder i din hverdag, kan de samlet set udgøre en risiko. citat slut.

Livsmedelverket skriver under overskriften: Kombinationseffekter Många frågar sig vad som händer när man utsätts för flera kemiska ämnen samtidigt. Att ta reda på vilken effekt olika kombinationer av kemiska ämnen har på miljö och hälsa är mycket svårt. Därför arbetar forskare och myndigheter intensivt för att öka kunskapen. citat slut

  • 2
  • 0

Det var trist, men hvis "I" alligevel skulle få tid og lyst til at komme videre så prøv at Google kombinationseffekt, mange myndigheder bruger netop betegnelsen Kombinationseffekt.

Det henvistes der til for to dage siden. Kedeligt at diskutere et begreb opfundet for at forklare noget til lægfolk som politikere med større erfaringer med cocktail. Hvis det skulle komme som en overraskelse så er der hele tiden forklaret at videnskabelig bruges kombinationseffekt mellem kemiske stoffer, hvor synergi og antagoni er spændevidden på mulige udfald. Claus har været så venlig med et link at vise at der er tale om målbare størrelser. Men effekt af en kombination af ingenting? Af ingenting kommer kun lommeuld.

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten