Nye Dong-anlæg opgraderer biogas til naturgas

Dong Energy går nu i gang med at bygge en række opgraderingsanlæg, der skal føre til en større udnyttelsesevne af biogas ved at føre det ud på naturgasnettet.

Opgraderingen betyder, at Dong kan levere energi fra 30 millioner m3 biogas til omkring 9.000 danske husstande allerede i 2014, lyder det fra Dong Energy i en pressemeddelelse.

Annonceringen af opgraderingsanlæggene kommer efter, at Dong Energy har indgået en aftale med det svenske selskab Malmberg Water, som har leveret 60 anlæg til forskellige lande i Europa siden 1997.

Læs også: Billund vil sælge succes med biogas af affald til hele landet

Efter planen skal tre eller fire anlæg stå klar i 2014 - det første forventes opført i Horsens.

»Naturgassystemet i Danmark står over for en omstilling, så det i fremtiden i stigende grad bliver distributionsnet for vedvarende energi. Det er en meget spændende udvikling, som vi vil bidrage til, og derfor har vi indgået aftale med Malmberg Water,« siger koncerndirektør i Dong Energy Lars Clausen.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Dong Energy

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

30mio m³/9000 = 3333m³ per husstand.

Vi (2 små børn + 2 voksne) bor i et hus fra 1972 og suppleret med brændeovn og bruger kun ca. 1/3 af det nævnte. Er brændværdien så ringe på biogas?

  • 0
  • 0

Med fare for at blive korrekset, tror jeg nok at brændværdien er ca 60% af brændværdien for naturgas. Jeg ved ikke om det gælder alle slags biogas

  • 0
  • 0

Gennemsnitsforbruget af naturgas for et standardhus på 140 kvm. er ifølge HMN Naturgas ca. 1800 m3. Hvis biogas skal distribueres i naturgasnettet, kræver Gasreglementet aat det har samme brændværdi som naturgas. Derfor skal hovedparten af indholdet af CO2 fjernes for at gassen kan anvendes i et villafyr. Indholdet af CO2 i rå biogas udgør normalt 40-50 %. Efter opgradering kaldes det bionaturgas og kan så - i modsætning til elbiler - anvendes som CO2-neutralt brændstof til transport.

  • 0
  • 0

Hvis biogas skal distribueres i naturgasnettet, kræver Gasreglementet aat det har samme brændværdi som naturgas

I betragtning af at naturgas naturligt varierer en del (re. Tysk gas), kunne man vel blot føde lidt ind uden at gassen kom under minimumværdien, eller man kunne lidt fremsynet sænke værdiområdet, og så føde luft ind hvis der ikke var biogas nok. På den måde kunne man holde en konstant brændværdi/kvalitet og bruge biogassen uden den dyre opgradering. Er det virkelig nødvendigt at gå over åen efter vand hver gang.

  • 0
  • 0

I betragtning af, at biogas er afgiftsfrit, er er faktisk god økonomi i opgradering - det koster under 1 kr. pr. m3, inkl. forrentning og afskrivning af anlægget. Opgraderingen giver mulighed for indfødning af biogassen i større dele af naturgasnettet. Teoretisk kunne det måske godt gå an at indføde mindre mængder biogas i hovedtransmissionsettet, men det vil til gengæld kræve en trykforøgelse til 60 bar - hvilket heller ikke er gratis. Opgraderingen giver biogasproducenter større muligheder for afsætning. I øjeblikket er det typisk et lokalt kraftvarmeværk, og med kun en mulig kunde er det svært at forhandle pris. Desuden er behovet for varme ikke specielt stort om sommeren, hvor den i nogle tilfælde må brændes af uden at gøre nytte. Opgradering giver mulighed for lagring i naturgaslagrene, hvor gassen kan gemmes til der er brug for den om vinteren (til opvarmning).

  • 0
  • 0

Jens

Jeg synes, at du mangler rigtig mange vinkler i din sammenligning mellem kraftvarme og opgradering.

En kraftvarmeløsning har en typisk totalvirkningsgrad på over 90%, hvor lidt over halvdelen bliver til varme. Den varme del anvendes til proces i biogas og øger derfor totateffektiviteten ganske betydeligt.

Ved opgradering af biogas fremfor kraftvarme skal således skaffes betydelige mængder varmeenergi, hvorved totalvirkningsgraden ryger langt under 90%, et skøn vil være 60%.

Herefter sendes den opgraderede gas på nettet, hvor effektiviteten alt efter brug aldrig når kraftvarmeniveauet. Ved brug i konventionel gasmotor anvendes 25-35% af energien, resten er proces. Så ved transportanvendelse og 35% effektiv motor er der en totalvirkningsgrad på 20%. Dertil skal lægges afskrivningen af opgraderingsanlægget samt betaling af nye anlæg for at producere kraftvarme.

Det med at forhandle med en kunde er noget vrøvl, idet selve gasprisen er sekundær i forhold til det nye energiforlig, hvor man kan overføre støtten til biogaselproduktion til kun at levere opgraderet gas, en meget dyr løsning.

Desværre håndterer man ikke energipolitiske løsninger ud fra økonomiske forhold, men udfra ny og vellydende henvendelser,her fra den tidligere minister Høegh, der førte energipolitik på landbrugets vegne. Således er den nye opgraderingspolitik udtryk for en øget landbrugsstøtte.

Jeg afviser ikke at opgradering kan være en god ide, men det nuværende udgangspunkt er drevet af andre interesser, herunder landbrugsstøtte samt gasselskabernes ønske om at have gas i nettet.

Men det bliver rasende dyrt og biogas ender meget vel som vindkraft med en al for høj pris.

  • 0
  • 0

Det er naturligvis korrekt, at der skal bruges procesvarme i et biogasanlæg for at metanbakterierne kan arbejde optimalt og derfor vil en del af den producerede biogas selvfølgelig blive anvendt til kraftvarme. Men jeg har altså set en del anlæg, der må brug en del af den producerede strøm til at bortkøle overskudsvarmen, fordi den ikke kan anvendes. Det er der ikke meget økonomi i. Anvendelse af biogas til transport skal ses som et miljøvenligt alternativ til elbiler, idet foureningsfri vindkraft fortsat kun udgør en mindre del af elproduktionen. For slet ikke at tale om benzin- og dieselbiler. Og ja, der er investeret 55 mia. kroner i et finmasket naturgasnet, som også kan anvendes til andre energigasser, herunder biogas og brint. Den CO2, der fjernes fra biogassen vil i øvrigt også kunne udnyttes til produktion af metan (CH4) ved tilsætning af brint. Det første (forsøgs)anlæg af den art i Danmark skal formentlig opføres nord for Energibyen Skive i tilslutning til et opgraderingsanlæg i samarbejde mellem HMN Naturgas og Halldor Topsøe.

  • 0
  • 0

Jens Jeg er meget velorienteret på området gennem 20 års kendskab.

Det som du ikke forholder dig til og ej heller det faglige niveau er økonomi og effektivitet.

Hvis man har en totaleffektivitet på brændslet på 20% ved transport, hvorfor så ikke vælge de 40% el og 50% varme, så kunne strømmen bruges til eldrevet transport, der har en langt højere virkningsgrad. Dette er mit simple budskab, som burde være helt selvfølgelig i en proces om valg energiformer.

Vedrørende bortledning af varme er det selvfølgelig ikke optimalt, men omkostningsmæssigt forholdsvis begrænset. Men her vil det være langt mere effektivt at få fjernvarmebrugerne til at anvende ex. varmt vand i deres hvidevarer og hermed spare strøm, lagre energi, og således passe ind som regulator i energisystemet.

Så min påstand er ganske enkelt, at biogas i kraftvarmeværkerne har langt den bedste økonomi totalt set.

  • 0
  • 0

Jeg mener nok der er behov for at se på tingene i en bredere sammenhæng.

I sammenhæng ikke mindst med det øvrige energisystem.

Her tænker jeg ikke mindst på kraftvarmens rolle i samspil med vindkraft, hvor en stærk udbygning med vindkraft i DK og landene omkring os vil lukke ned for kraftvarmeværkerne i perioder. Dikteret af meget lave elpriser på elmakredet.

Alene af den grund skal et kraftvarmeværk ikke være eneste aftager til biogas fra et givent biogasanlæg. Ligger der et kv-værk i nærheden så lad det aftage biogas direkte, men køre efter elspotopriserne. Den overskydende biogas opgradres.

Med hensyn til behov for procesvarme til biogasproduktionen er det jo lidt ligegyldigt hvor denne varme kommer fra. Der vil helt sikkert være situationer, hvor det lang fra er billigst at tage noget af varmen fra fjv. nettet til biogas, da den der manglende varme skal produceres. I værste fald på afgiftsbelagt naturgas.

I stedet skal paletten brdes ud. Og spørgsmålet stilles: Hvor kan vi skaffe varme billist muligt til biogasprocessen. ?

En del biogasanlæg operer med halm, som brændsel. Solvarme kan være attraktiv, ligesom varme fra store varmepumper kan være det på sigt.

Min opfattelse er at biogas, der opgraderes alene tjener og skal tjene det formål at erstatte naturgas. I sidste ende er det nok lidt ligegyldigt om det anvendes til at koge kartofler i køkkenet eller til en motor. Bundlinjen er den samme. Biogas erstatter naturgas.

  • 0
  • 0

Flemming

Jeg tror ikke vi er meget uenige, men søgningen mod de mest energieffektive systemer og dermed bedste synergier skal vi jo stadig helst søge, og det opnås langtfra med opgradering.

Beregningerne for alternativerne til opgradering har også været enten manglende eller mangelfulde.

Så bundlinjen er bestemt ikke den samme.

  • 0
  • 0

Teoretisk kunne det måske godt gå an at indføde mindre mængder biogas i hovedtransmissionsettet, men det vil til gengæld kræve en trykforøgelse til 60 bar - hvilket heller ikke er gratis. Opgraderingen giver biogasproducenter større muligheder for afsætning. I øjeblikket er det typisk et lokalt kraftvarmeværk, og med kun en mulig kunde er det svært at forhandle pris.

Og den opgraderede gas skal måske ikke komprimeres? Hvorfor ikke nedgradere naturgassen, så større mængder kan indfødes? 1kr/m3 plus hvad det koster at lave biogas, kan det så svare sig. I øvrigt forstår jeg ikke at økonomien skulle afhænge af hvad gassen bruges til. Gas er vel gas, udover at gas kan bruges til alle former for afbrænding, hvor kul har mere begrænset anvendelse.

  • 0
  • 0

at økonomien skulle afhænge af hvad gassen bruges til

Det er udbredt at man beregner på subsidiære løsninger, ved projekter omfattet af varmeforsyningsloven har man pligt til dette.

Mange af de nuværende biogasanlæg er faktisk omfattet heraf.

  • 0
  • 0

Beregningerne for alternativerne til opgradering har også været enten manglende eller mangelfulde

Thomas.

Enig. Og derfor er det nok ikke lige til at afgøre om gas bare er gas eller, der er noget særligt helligt over den ene type, fremfor den anden.

  • 0
  • 0

Biogasproduktionen og biogasanvendelsen på et kraftvarmeværk er ofte fysisk adskilt uden udveksling af varme. Det anføres ovenfor, at der skal anvendes betydelige mængder varmeenergi, hvis man opgraderer gassen, men det er ikke korrekt. Tværtimod er opgradering en langt mere energieffektiv udnyttelse af biogassen end kraftvarmeproduktion. Energinet.dk har gennemgået energiproduktionstal for samtlige biogasfyrede kraftvarmeværker og fastslået, at der i gennemsnit smides 15% af energien væk på årsbasis. Det skyldes, at biogassen produceres kontinuert med begrænsede muligheder for sæsonvariation, men varmebehovet i fjernvarmesystemet er yderst begrænset i sommerhalvåret. Derfor produceres der el og varme af biogassen, hvorefter den overskydende varme smides væk (bortkøles) i denne periode. Det begrænsede energiforbrug, som anvendes i opgraderingsprocessen, er langt mindre end tabet ved anvendelse til kraftvarmeproduktion. Den opgraderede biogas erstatter naturgas i gasnettet, som jo ville være blevet brugt med samme virkningsgrad, så der er tale om en 100% effektivitet for de mængder biogas, som kommer i naturgasnettet.

  • 0
  • 0

Asger Jeg ved ikke, hvor du har dine oplysninger fra, men de giver anledning til en del kommentarer.

Når jeg skriver om varme til produktionen er det i første omgang selve biogasproduktionen, der har brug for procesvarme.

Ved opgradering er det afhængigt af systemet, og her er systemer, der bruger procesvarme, damp, som vil kunne udvindes også på et kraftvarmeanlæg.

Vedrørende effektivitet er det yderst kompliceret, idet man skal analysere på hele processen og afdække alle omkostninger. Det vil sige produktionsled, distributionsled, lagringsmuligheder, forsyningssikkerhedsaspekter samt endelige og ikke mindst aftagerens forbrug.

Du skriver at opgradering er 100% effektivt, hvilket i så fald skulle være den første energiform i verden. Det er ganske enkelt ikke rigtigt, alene opgraderingen koster 10-20% i energitab i forhold til afbrænding i kraftvarmedrift, og det er derfor at kraftvarmedrift med varmelevering til biogasproduktionen nærmest ikke kan slåes, også selvom der skulle være nogen bortledning af varme i sommerhalvåret.

Men som sagt ligger der ikke ordentlige regnestykker, idet emnet er indhyllet i ordene landbrugsstøtte og en generel lav viden. Jeg hæfter mig særlig ved, at mangeårige energieksperter anbefaler kraftvarme fremfor opgradering, så mine synspunkter står langt fra alene.

  • 0
  • 0

DONG har netop nedlagt et kraftvarmeværk i Aabenraa. Netop dette varmeværk kunne også afbrænde halm, men nu forbliver halmen på vore marker, gemt langs hegn, lader og stalde. DONG bruger fortsat halm, men på Sjælland og i Nørre Jylland, og det er langt at køre med et produkt af ringe værdi som tilmed fylder enormt meget, så det bliver til ingenting. Man kan så altid håbe på at den pyroman som hidtil har afbrændt adskillige halmstakke og lader ikke vil blive fundet lige med det samme.

  • 0
  • 0

i forhold til afbrænding i kraftvarmedrift, og det er derfor at kraftvarmedrift med varmelevering til biogasproduktionen nærmest ikke kan slåes, også selvom der skulle være nogen bortledning af varme i sommerhalvåret

Thomas.

Jegt synes ikke du forholder dig til tingene i en overordnet sammenhæng.

Ja, det er umiddelbsrt mest effektivt i et kraftvarmeværk.Når du kigger på kWh ind og ud. Men det passer bare ikke særligt godt ind i det samlede system, med for mange enheder, der producerer el, uanset elprisen på elmarkedet. Og slet ikke ved bortkøling.

Og jeg kan ikke se, hvordan du kan få optimal økonomi ved at trække varme fra kraftvamre til biopgasproduktionen, hvis det betyder, der skal suppleres med anden varmeproduktion på fjernvarmeværket for at dække behovet på nettet. ?

Biogas er simplethen et for ædelt produkt til "blot" at varme gylle op til 50 grader. Det kan klares med biomasse, affald, solvarme etc.

Like it or not. Fleksibilitet er helt afgørende, for at vi SAMLET kan opnå et optimalt resultat. Og ja, det vil betyde omkostnigner etc. til opgradering af en del af biogassen.

  • 0
  • 0

en overordnet sammenhæng

Kommunikation kan være svær i komplekse forhold.

Fleksibilitet kan netop indbygges i kraftvarme med biogas, idet biogas i vid udstrækning kan lagres til peakperioder vedrørende elproduktion. At der kan være bortkøling i sommerperioden er rigtigt, men i forhold til de ressourcer der skal anvendes til opgradering er det et meget mindre problem.

Vedrørende produktion af el uanset markedspris er vi fuldstændig enige, nemlig at ordningerne skal virke efter markedet. I biogasaftalen fra forårets er det også et mindre delelement i støtten, som aftager med nogle ører pr. kwh. Denne markedsorienteret model burde være meget større, således man tilskynde til fleksible systemer i stedet for lineære produktioner, som pt. er kendetegnende for mange biogaskraftvarmeanlæg.

Vedrørende kraftvarme til biogasproces er det indlysende, at det er en bedre økonomi end at skulle anvende noget af den meget begrænsede biosmasse iøvrigt, I Hashøj er det anvendt med stor succes, her er tale om en stor synergieffekt.

Vedrørende det ædle i biogas kan vi forhåbentlig blive enige om, at el er betydeligt mere forædlet produkt.

Et anden vinkel set fra en overordnet sammenhæng er energiflowene. Hvordan skal vi skabe det fleksible system, svaret er indtil nu brug af fleksible enheder som kraftmotorer, turbiner, mv. oftest ført på gas. Det betyder i virkeligheden, at vi opgraderer biogas med store meromkostninger for så derefter at lede den samme gas ind på de kraftvarmeværker, som man netop vil kappe biogasledninger til. Det er da ikke særlig gennemtænkt.

Og lige præcis de beregninger mangler i processen omkring biogas og opgradering.

Medtaget er heller i de kraftvarmeværker på biogas, som vil få ødelagt deres investeringskalkuler, såfremt man skal til at finde nye energikilder før anlæggene er afskrevet. Her er klart nye "barmarkssager" på vej, igen et uafklaret område.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten