Nye digitale landkort skal give bedre overblik over Grønland
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye digitale landkort skal give bedre overblik over Grønland

Illustration: Wikimedia

Når du kigger på de eksisterende landkort over Grønland, kan du ikke være sikker på, at de er særligt præcise hvad angår højder, afstande eller positioner.

Kortene er nemlig baseret på dataindsamling fra 1930’erne, 1970'erne og 1980’erne, og kombineret med en smeltende indlandsis, der konstant forandrer landskabet i Grønland, skaber det behov for nye geografiske data.

Derfor er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, selvstyret, forsvaret og A.P. Møller Fonden gået sammen om at finansiere en ny kortlægning af verdens største ø. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Forsvaret færdes ofte i øde egne af Grønland og over lange afstande på land og i luften. Derfor vil nye kort gøre planlægningen af deres aktiviteter betydeligt nemmere. Med de nye data og kort kan selvstyret også udvikle sin råstofforvaltning og foretage en nøjagtig registrering af koncessionsområder og rettigheder.

»Det er af stor betydning for udviklingen, at hele Grønland nu bliver kortlagt. Nye kort i det åbne land vil bl.a. give os et langt bedre grundlag for arbejdet med råstofindvinding og videreudvikling af turisterhvervet. Og så vil det blive langt sikrere at færdes i naturen,« siger Vittus Qujaukitsoq, landsstyremedlem for råstoffer, arbejdsmarked, indenrigsanliggender og nordisk samarbejde i en pressemeddelelse.

Læs også: Igen igen: Rigsrevisionen kritiserer manglende søkort i Grønland

Forvirring og frustrationer

De eksisterende kort giver i dag anledning til frustrationer, forvirring og fortvivlelse, især hos dem der anvender landkortene professionelt. Det kan man læse i rapporten ’Effektmåling af pilotprojekt Ny topografisk kortlægning af Grønland

»Problemet med de nuværende kort er samspillet med virkeligheden. Så længe du sidder på dit kontor, er de jo sådan set fine nok. Men når så kortene skal bruges over for virkeligheden, så er det, det skranter. Visuelt kan det se rigtig nok ud, når man trækker en streg på kortet, men så viser det sig måske, at stregen i virkeligheden ikke ligger det sted, hvor du tror. Så hvis du tager dine data med ud i virkeligheden, passer de ikke længere. Konsekvensen af det er, at der kommer forskellige interessekonflikter på tværs af interessenter,« siger Hans Pirupshvarre, GIS-specialkonsulent og systemkoordinator, Nukissiorfiit, Nuuk i rapporten.

Det kan give anledning til nogen ret store misforståelser, når mere nøjagtige opmålinger i dag bliver holdt op mod de eksisterende landkort. Et eksempel i rapporten kommer fra arkitekt Inge Bisgaard fra Grønlands Nationalmuseum, Nuuk.

»Da jeg var i Nordøstgrønland for første gang i 2012, var jeg oppe at lave GPS-opmåling med digitalt opmålingsudstyr. Så efter hjemkomsten fandt jeg ud af, at næsten alle mine hytter lå ude i vandet. Haha! Det er sådan set vores hovedproblem: Det er et kæmpe arbejde at få koordinaterne for hytterne flyttet ind på land og være sikker på, at det er de rigtige steder, de bliver flyttet hen.«

Samme type oplevelser kan forsvarets Sirius-patrulje berette om:

»Vi har et sted ovre i Nordøstgrønland, hvor man, da gletsjeren trak sig tilbage, fandt ud af, at der var en ny ø, men på vores kort eksisterer øen ikke, fordi kortene ikke er fulgt med. Men vi har haft et slædehold, der er kørt rundt om øen. Det er i hvert fald et tegn på, at de nuværende kort ikke er helt præcise. Andre folk, der måske ikke lige har de erfaringer, vi har i Sirius og ved at kortet er så upræcist lige der, de vil jo ikke kunne se, at de kan sejle igennem der. De tror måske, at der ligger en gletsjer. Det er jo det kortet viser,« siger premierløjtnant Anders Sejersen, premierløjtnant, land operations, Sirius, Zackenberg.

De fejlbehæftede kort koster også dyrt i ekstra arbejde:

»Det er jo generelt et problem, at data er total fragmenterede. På et kort sidder du med Nuuk, og hvis du så skal kigge på et andet sted, skal du lukke hele kortet og åbne et nyt osv. Skal du se noget imellem de to steder, skal du hente et tredje kort og lægge det indimellem. Fordi det er så forskellig kvalitet alt efter, hvor du er henne. Arbejdsgangsmæssigt er der en masse ulemper ved det,« siger Brian Lygh, byplanlægger i Sermersooq kommune.

Læs også: Skovbrande skaber 'aerosol-stork' over Grønland

Nu kan satellitfotos klare opgaven

I Danmark foregår kortlægning primært ved brug af flyfotos, men på grund af de store afstande og det vanskelige terræn i Grønland, vil det være meget omkostningsfuldt og vanskeligt at kortlægge Grønland på denne måde.

Derfor har Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Grønlands Selvstyre, Asiaq (Grønlands Forundersøgelser) og A. P. Møller Fonden gennemført et pilotprojekt, hvor man har kortlagt fire områder i Grønland med et samlet areal på omkring to gange Danmarks størrelse ved brug af satellitteknologi.

Pilotprojektet har vist, at satellitteknologien nu er så udviklet, at det er muligt at kortlægge i tilstrækkeligt høj kvalitet ved brug af satellitbilleder, og det er på den baggrund besluttet at gennemføre en ny digital kortlægning af hele grønland med satellitbilleder.

Den kommende kortlægning af Grønland er estimeret til at koste 60 mio. kr. over en fire-årig periode fra i år og frem til 2022.

Når kortlægningen er afsluttet i 2022, bliver de indsamlede data frigivet, så alle kan benytte data, eksempelvis til at se den nøjagtige placering af f.eks. hytter, vandrestier og fjordsystemer.

»Frie data skaber vækst, og kun fantasien sætter grænsen for, hvad de nye kort kan bruges til af de mange brugere i Grønland. Derfor er jeg også glad for, at vi nu snart kan tilbyde frie kort og data over alle isfrie områder i Grønland til glæde og gavn for hele det grønlandske samfund«, siger energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt i en pressemeddelelse.

Læs også: Læsernes ideer: Åbne vejrdata vil give boost til dansk forskning

Emner : Satellitter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
  • de nævnte 60 mio kr. Er rigtige, så er det jo et trivielt beløb.

Kom igang........ Medens vi fortsat venter på søkortene .......

  • 3
  • 0

Hvis nu regeringen havde tænkt sig lidt om og ikke tvang udflytning af Geodatastyrelsen til bl.a Aalborg, så alle de mange ansatte måtte se sig efter nyt arbejde, så havde de grønlandske kort kommet hurtigere frem.

Men de er jo så kloge derinde på borgen og kan ikke forstå, hvorfor det ikke går hurtigere...

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten