Nye dieselbiler forurener syv gange mere end de er godkendt til

Spritnye dieselbiler sender gennemsnitligt 7,1 gange flere sundhedsskadelige kvælstof-ilter (NOx) ud med udstødningen, end de er godkendt til. Det viser den mest omfattende test af personbiler på diesel foretaget efter, at nye forureningskrav trådte i kraft sidste år.

Kravene, kaldet Euro 6, skal sikre, at der slipper færre sundhedsskade­lige stoffer ud med udstødningen. Men den laboratorieprøve, som bilproducenterne får godkendt motorerne efter, har meget lidt med virkeligheden at gøre, påpeger Peter Mock, leder i miljøorganisationen The International Council on Clean Transportation (ICCT), der står bag undersøgelsen af i alt 15 dieselbilers reelle udslip på vejene.

»De nye krav får ikke den forventede effekt, for så længe bilerne lever op til laboratorietesten, tager ingen sig af, hvad der sker ude i trafikken,« siger Peter Mock, der opfordrer til hurtigst muligt at indføre en ny test, som afspejler virkeligheden.

Ifølge testen sender dieselbilerne især NOx ud, når de bliver belastet i trafikken, f.eks. ved acceleration eller kørsel op ad bakker. Kun 1 af de 15 biler levede nogenlunde op til kravene. Den værste udledte 25 gange mere, end normen berettiger.

NOx-udslip falder kun marginalt

Ifølge ICCT er NOx-udslippet fra nye dieselbiler kun faldet ganske lidt over de seneste 15 år, selv om normerne løbende er strammet. Samtidig er antallet er dieselbiler steget voldsomt. Derfor er København fortsat mere forurenet med NOx, end EU’s grænseværdier tillader.

Én af NOx-varianterne, kvælstofdioxid (NO2), kan ved høje niveauer skade luftvejene og er særligt slem for astmatikere, fortæller professor Steffen Loft, leder af Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Det er vanskeligt at skelne effekterne af NOx og udstødningens partikler fra hinanden, men effekterne af de to typer luftforurening er tilsammen meget alvorlige og omfatter for tidlig død, hjerte-kar-sygdomme, KOL og diabetes. Steffen Loft mener derfor, at både partikeludslippet og NOx-forureningen skal ned.

»Ikke ud fra et EU-synspunkt, men af hensyn til vores egen sundhed,« siger han.

Den høje udledning af NOx fra selv nye dieselbiler er årsag til, at Danmark ikke indfører en miljø­zone i København efter tysk forbillede. En zone vil forhindre ældre dieselbiler i at køre i centrum, men fordi nye dieselbiler udsender lige så meget NO2, vil den kun have begrænset effekt på netop den type forurening, argumenterer miljø­minister Kirsten Brosbøl (S) over for Folketingets miljøudvalg.

Ny testprocedure trukket tilbage

EU er på vej med en ny testproce­dure, som skal sikre, at udslippet af NOx fra dieselbiler også i praksis falder. Fredag før påske, da forslaget om procedureændringen skulle have været til afstemning i en såkaldt teknisk komité, trak kommissionen det dog midlertidigt tilbage. Ifølge Miljøstyrelsens repræsentant på mødet, specialkonsulent Christian Lange Fogh, stod det klart, at det ville blive stemt ned.

Selve testproceduren skal ifølge Christian Lange Fogh nok blive vedtaget snart, men spørgsmålet er, hvornår den træder i kraft for alle nye biler, og hvor store overskridelser af grænseværdierne bilproducenterne får tilladelse til.

»Vi må konstatere, at der fra nogle medlemslandes side er et misforhold mellem deres problemer med luftkvalitet og deres villighed til at få løst dem i en fart,« siger han.

De Danske Bilimportører afviser at kommentere dieselbilernes høje NOx-forurening og henviser til den europæiske bilindustris branche­organisation, Acea, som kun vil svare skriftligt på Ingeniørens spørgsmål:

‘Industrien er enig i, at det er nødvendigt med en ny testprocedure for at nedsætte NOx-koncentrationen i byer,« skriver Acea, og argumenterer videre, at standarden først kan være implementeret på alle nye dieselbiler i 2019. I praksis kræver det efterbehandling af udstødningen ved hjælp af f.eks. SCR-katalysatorer på alle dieselbiler, og det er ’dyrt og komplekst’, lyder det.

29 procent af de nye biler, der blev indregistreret i første halvår sidste år, kører på diesel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er blevet testet ? Hvilken bil var den bedste og hvilken var den væreste ?

hvis nu bilerne kørtedisen diesel fra alger ville forureningen være den samme ?

  • 1
  • 0

Danmark har snart 10 brinttankstationer - nok til at mange vil kunne bruge bilerne på lige fod med diesel. Da brintoplagring støtter op om overgangen til vedvarende energi burde der investeres massivt i overgangen til brint. Benzinselskabet OK er gået ind i markedet med 4 tankstationer. Processerne omkring elektrolyse og brændselsceller er praktisk talt forureningsfri. Når bilindustrien først kommer på banen vil den teknologiske udvikling indenfor brintteknologi gå meget stærkt. Det har vi set med bilers sikkerhedsudstyr som eksempelvis ESP

  • 0
  • 9

Til gengæld udleder de jo meget mindre CO2, så kan det ikke opveje noget af den anden forurening? Med den omtale CO2 udledningen får, burde det være muligt med et kompromis.

  • 0
  • 9

rene elbiler, der overgår brintbilerne på næsten alle områder

Enig. Pt er brint baseret på fossilt brændsel, effektiviteten af brændselscellerne er lav, og teknologien er dyr. Men det er korrekt, at brint støtter op om overgangen til VE, og der er ingen tvivl om, at brintteknologien bliver både bedre og billigere ligesom for batterier. Brintbilen er jo også en elbil, og tiden vil vise, hvilket mix vi får mellem brint og batterier i transportsektoren. Biofuels (fx baseret på alger) og synfuels i dieselmotorer kan måske gøre noget ved CO2 balancen, men de har stadig lav virkningsgrad samt lokal udledning af CO2, NOx, støj og partikler. Dieselmotorernes partikelfiltre er åbne filtre og virker bedst under lav last og laboratorieforhold. Ved højere last går det meste ubehandlet igennem partikelfilteret.

  • 2
  • 1

Ifølge testen sender dieselbilerne især NOx ud, når de bliver belastet i trafikken, f.eks. ved acceleration eller kørsel op ad bakker.

Netop derfor er vejbump og andre chikaner foranstaltninger, der blot skaber MERE forurening, omend kortvarigt lavere hastighed.

  • 3
  • 3

..lyssignaler som konsekvent skifter til rødt når man nærmer sig ! Uanset om der er trafik fra nogen som helst retning ! Ved ikke lige om Skanderborg Kommune er specielt tåbelig i denne henseende, men samtlige lyskryds i kommunen er udstyret med dette uvæsen: Ingen trafik fra sideveje = rødt lys ? Er det miljøvenligt ? Næppe........

Om det så er mere "miljøvenligt" i el- eller hybridbil" ? Nej for hulen, bilen kræver vel ca. den samme energi for at accellere igen fra et unødvendigt (lyskryds) stop.

Hehe, vi kan jo være ligeglade, da elbilen bliver ladet "når solen skinner" :-)

Mvh Aksel

  • 0
  • 1

mere "miljøvenligt" i el- eller hybridbil" ? Nej for hulen, bilen kræver vel ca. den samme energi for at accellere igen fra et unødvendigt (lyskryds) stop

Undskyld hvis jeg var uklar: pointen var regenerativ opbremsning, som alle moderne biler med elmotor og batteri har, uanset om det er ren el, brint eller benzin/dieselhybrid. Der bringes det meste af energien fra opbremsningen tilbage til batteriet og kan bruges til den videre kørsel. For den slags moderne biler må vejbump i mindre grad være forurenende.

  • 3
  • 0

Jeg har selv en dieselbil, som jeg er glad for at køre i, selvom den nok desværre forurener for meget. Det er dejlig med bundtræk og lave brændstofomkostninger pr. km. Men det samme kunne opnås fra en hybridbil.

Diesel udleder 11% mere CO2 per liter end benzin, men er billigere. Hvis benzin/diesel priser afspejlede enten energiindholdet eller CO2 emissionen (stort set de samme 11%), så ville dieselbilernes popularitet nok set noget anderledes ud.

Hybridbiler kan vel efterhånden laves for stort set samme penge som en diesel med NOx katalysator, AdBlue og hele moletjavsen, men skaber væsentlig mindre forurening. Og hybridbiler udleder ofte mindre CO2, lidt afhængig af kørselsmønster (dieselbiler vinder ved meget motorvejskørsel).

Forskellen på NOx udledning fra diesel- og hybridbiler ved stop'n'go trafik må være enorm. Det burde veje tungere end CO2 udledning.

Hybridbiler peger også mod fremtiden, som uanset hvilken vinkel man lægger, kommer til at indeholde batterier (også i brintbiler) og elmotorer.

Det danske afgiftssystem burde tilgodese hybridbiler i endnu højere grad end det gør i dag, af de ovenstående årsager. Det behøver ikke at betyde væsentlig færre indtægter til statskassen. En Prius er ganske konkurrencedygtig i USA, på trods af at benzinpriserne er under det halve af, hvad de er i DK. Det er jo fordi den derovre ikke er belastet af afgifter på forureningsbekæmpende udstyr. Nå, men jeg behøver nok ikke bruge mere tid på at nævne endnu en gang hvor tåbelige de danske bilafgifter er...

I øvrigt; Euro VI grænserne er sikkert fine nok. Men testprocedurerne skal laves om så de afspejler virkeligheden, specielt en rimelig acceleration fra rødt lys. Hvis det så betyder NOx katalysator med AdBlue, så må det blive sådan!

  • 1
  • 0

På trods af, at dieselbiler forurener mere end benzinbiler, bliver de alligevel favoriseret med en langt lavere afgift på dieselolie end på benzin (ca. 1,50 kr per liter). Hvis denne afgiftsrabat blev fjernet, var der langt mindre incitament for private til at købe (og køre i) dieselbiler.

  • 2
  • 0

På trods af, at dieselbiler forurener mere end benzinbiler

Historisk set jo, men gælder det for nye biler?

Min gamle Citroen C3 fra 2002 stod for udskiftning, stærkeste bud i benzin klassen var Suzuki Celerio med dual jet benzin motor der går 27,8kml, valget faldt på en C3 diesel der går 33,3kml, 37kml på landevej.

Der er SCR katalysator og 17 liters addblue tank, så hvilken af de 2 biler forurener mindst, er det benzin bilen eller diesel bilen?

Mon ikke problemet er store biler og kassevogne med et par år på bagen, når de køres forkert ses de store sorte skyer bag bilerne tydeligt.

  • 0
  • 0

Ja det er derfor os der kører diesel betaler "diesel udligningsafgift" netop fordi diesel er billigere end benzin! I DK må man jo ikke spare noget i forhold til andre uden at betale afgifter..... Dette også for at spytte i kassen for afgifs fritagelser for elbiler......svineri er det og udtryk for DK forkvaklet forhold til afgifter som intet gavner overhovedet!

  • 1
  • 0

Hej.

Hvor er det hamrende irriterende og utroligt trættende, at de teoretiske test-værdier er meget forskellige fra værdier i den virkelig verden ved flere af de stoffer, som biler udleder. Dette er jo en kendt sag ved nyere bilers CO-2-udledning. Og hvis Forfatteren af Ingeniørens artikel har ret, er det åbenbart også et problem ved dieselbilers NOx. Disse kendsgerninger er dybt deprimerende.

Det er ærgerligt, at moderne dieselbiler ikke kan leve op til de krav eller retningslinier, som artiklen omhandler.

Det eneste positive, som jeg kan se, er, at dieselbilers gennemsnitlige udledning af Nox er faldet fra 1,0 g NOx / km i 2000 til 0,6 g / km i 2014 i VIRKELIGHEDENS VERDEN. Det er jo et relativt stort fald, synes jeg. ( Tallene har jeg fra figuren i Ingeniørens artikel. Jeg har ikke tjekket, om tallene passer ).

Det kunne være spændende at sammenligne NOx-udledningen ved biler, der teoretisk kører over 30 km / l diesel og biler, der kun kører 20 km / l diesel.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Trafiksikkerhed ( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 0

Forbedringen af luftkvaliteten skal komme ved at fjerne ALLE FORURENINGSKILDER i den rækkefølge hvor udgiften giver mest mening - dvs - ALLE brændeovne skal forbydes - alle pillefyr, oliefyr og fastbrændselfyr i lejligheder og villaer skal forbydes. Samtidig skal alle dieselbusser ud af byerne og alle dieseltog erstattes med el. Desuden skal alle skibe i Havn have strømkabler ombord og stoppe lysmaskinerne. Først derefter giver det mening at snakke om EURO 6 og 7 Man har simpelthen nået grænsen for hvad man kan opnå med den type forbrændigsmotorer.

Det poilitisk UHÆDERLIGT at satse så ensidigt på stille krav til dieselbiler ! Det er en hetz drevet af medierne

med venlig hilsen Jacob Schønberg

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten