Nye datacentre øger dansk elforbrug markant

Med et elforbrug på knap fire TWh fra 2023 vil nye datacentre ifølge Energinet.dk udgøre den største faktor i forøgelsen af det samlede danske elforbrug frem mod 2040.

Ifølge Energinet.dk’s prognoser, som dagbladet Information omtaler, vil elforbruget frem mod 2040 stige med 38 procent eller 13 TWh, hvoraf datacentrene vil stå for omtrent en tredjedel af stigningen.

Læs også: Nyt Facebook datacenter i Odense giver mere sort strøm

Det øgede elforbrug stammer ikke kun fra de to kendte datacentre, nemlig Facebooks i Odense og det tidligere annonceret Apple-datacenter i Viborg. Men Energinet.dk vil ifølge avisen ikke oplyse, hvor mange eller hvilke andre endnu ikke byggede datacentre der er tale om.

Læs også: Minister: Flere datacentre på vej til Danmark

Et område ved Fredericia har dog længe været under planlægning til et datacenter af en slags. Men ingen konkrete aftaler er endnu indgået.

Vil øge CO2 udledning overalt

Det store, ekstra elforbrug vil utvivlsomt øge udledningen af CO2, mener formand for Klimarådet Peter Birch-Sørensen:

»Det kan ende sort for miljøet, hvis det øgede elforbrug ikke følges op af tilsvarende investeringer i vedvarende energi, og det vil bestemt slå ud på Danmarks nationale CO2-regnskab,« vurderer Peter Birch Sørensen over for Information.

Læs også: Tal fra Klimarådet: Regeringen sætter CO2-udledning for lavt

EU’s kvotesystem burde sikre, at hvis Danmark udleder mere CO2, bliver der udledt tilsvarende mindre i et andet EU-land. Problemet er bare, at systemet ikke virker efter hensigten.

»Der er stadig et meget stort overskud af kvoter, så derfor vil øget udledning fra Danmark ikke medføre tilsvarende lavere udledning fra andre EU-lande,« siger Peter Birch Sørensen til avisen og forklarer, at hvis ikke kvotesystemet strammes op, vil flere datacentre medføre øgede udledninger, uanset om de placeres i Danmark eller andre steder i Europa.

Læs også: IDA sætter fokus på fup og fakta om dansk CO2-udledning

Merudledningen af CO2 er ét problem med de nye datacentre, et andet er ifølge Peter Birch Sørensen, at skatteyderne skal være med til at finansiere de internationale virksomheders høje elforbrug, efter at regeringen har afskaffet PSO-afgiften.

Vi betaler Facebooks grønne strøm

Danmark vil nemlig stille grøn strøm til rådighed for virksomhederne til en pris, der er under produktionsomkostningerne, og som modtager støtte. Tidligere skete det over PSO-tariffen, i dag sker det over finansloven, og forbrugerne betaler det meste.

Læs også: Klimaråd: Hr. minister - fingrene væk fra omstridt elafgift

»De danske skatteydere kommer til at betale resten af prisen. Nu kan vi risikere at få overforbrug af strøm, da virksomhederne ikke skal betale den fulde pris for det,« siger Peter Birch Sørensen til Information.

Den betragtning bakkes op af professor i energiplanlægning Henrik Lund fra Aalborg Universitet, der desuden peger på flere ulemper ved at lade datacentrene bruge for billig strøm. Han kaldet det statstilskud fra borgerne, når vi sikrer virksomhederne elpriser, der ikke dækker omkostningerne:

Læs også: Energieksperter: Hold fast i PSO-støtten

»Det uheldige for os som samfund er, at det ikke får den rigtige balance, hvor virksomheder får energibesparelser på grund af effektiviseringer. I stedet kan de fortsætte med forældet teknologi,« siger han og forklarer, at virksomhederne ikke i så høj grad behøver at tænke i fornyelse af teknologier, hvis de får strømmen tilstrækkeligt billigt.

I en mail til Information erkender regeringen, at datacentrene vil medføre en øget udledning af CO2, ‘fordi vores elproduktion endnu ikke er fuldstændig grøn’.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I stedet for at stirre os blinde på udviklingen, så skal vi søge løsninger på det elforbrug der er nødvendigt til vedligeholdelse af den verden vi lever og kommer til at leve i.

I min familie har vi dels halveret energiforbruget med nye TV, computere, hvidevarer osv, dels installeret solceller som fuldt ud dækker det resterende forbrug.

Nu mangler vi blot lagringsmuligheder til at udjævne el-produktionen med forbrugsmønsteret.

Og fjernvarmeforsyningen er ved at opgradere til solpaneler og varmelager for gøre det samme der.

Så på trods af prisudvikling er varmen nu billigere i kroner og ører end den var for knap 20 år siden.

Så må vi bare håbe at statens uhæmmede behov for skatter ikke lægger forsinkende afgifter på vejen.

  • 9
  • 4

Man lægger datacentre i Danmark, fordi vi kan levere billig el via vindkraft. Det øger da ikke verdens CO2 udledning. Lagde man dem i Polen, skulle de jo nok forsynes med brunkulsstrøm. Vi kan jo bare forlange en pris for strømmen, der dækker omkostningerne plus en rimelig avance. Det er vel ikke så vigtigt at have disse datacentre, så vi ligefrem skal betale for driften. Den øgede lokale CO2 udledning bliver jo nok udbalanceret af mere vedvarende energi, der jo løbende udbygges. I de kommende år sker der også en udvikling i mulighederne for at oplagre energi, så vi ikke behøver et tungt internationalt samarbejde om udbygning af transportanlæg. Desuden vil vort eget energiforbrug med tiden mindskes grundet større udbredelse af varmepumper. Lad os bare være positive - så positive, at vi ændrer energiafgifterne sådan, at datacentrenes spildvarme kan bruges til fjernvarme.

  • 11
  • 6

Men, hvis Apple og Facebook er så grønne, som de siger de er, og gerne vil have som image, så kunne de jo evt. selv investere i et par vindmølleparker i Danmark, det ville da klæde dem, og pengene har de jo, plus det ville være god markedsføring og reklame for dem.

  • 21
  • 1

Man lægger datacentre i Danmark, fordi vi kan levere billig el via vindkraft. Det øger da ikke verdens CO2 udledning. Lagde man dem i Polen, skulle de jo nok forsynes med brunkulsstrøm.

Problemet er bare at datacentrene bruger konstant strøm året rundt, dvs. det er ren grundlast som belaster miljøet langt højere end f.eks. opladning ef elbiler, eller akkumulering af varme på et tidspunkt hvor VE produktionen er høj.

Vi kan jo bare forlange en pris for strømmen, der dækker omkostningerne plus en rimelig avance. Det er vel ikke så vigtigt at have disse datacentre, så vi ligefrem skal betale for driften.

Nu er problemet bare, at det er jo ikke det der sker, tværtom så læner diverse bykonger sig forover og siger bare-giv-mig-den, fordi de mener det er udtryk for progressiv tankegang at lade amerikanske virksomheder, der ikke betaler skat, og som kaster få arbejdspladser af sig, opsætte lagerhaller i baghaven.

Den øgede lokale CO2 udledning bliver jo nok udbalanceret af mere vedvarende energi, der jo løbende udbygges.

Det kunne så give mening, hvis datacentrene selv investerede i udbygning af kapaciteten (de behøver ikke selv stå for det praktiske, men de skal hive muldvarpen frem), men det er der jo på ingen måde tale om.

I de kommende år sker der også en udvikling i mulighederne for at oplagre energi, så vi ikke behøver et tungt internationalt samarbejde om udbygning af transportanlæg.

Det vil være tåbeligt ikke at udvide det internationale transportnetværk af el.

Desuden vil vort eget energiforbrug med tiden mindskes grundet større udbredelse af varmepumper.

Hvilket så ikke har ret meget med datacentrene at gøre.

Lad os bare være positive - så positive, at vi ændrer energiafgifterne sådan, at datacentrenes spildvarme kan bruges til fjernvarme.

Jamen hallo, Facebook har tænkt sig at køre på frikøling, og under alle omstændigheder, i takt med husene bliver bedre, så står vi stadig med voldsomme mængder kølingsvarme der ikke er behov for i sommermånederne.

Men det er da glædeligt at der er andre der begynder at få øjnene op for at regningen for hele dette eventyr tørres af på de danske skatteydere - selv om det er ret trist for landets økonomi.

  • 11
  • 3

Men, hvis Apple og Facebook er så grønne, som de siger de er, og gerne vil have som image, så kunne de jo evt. selv investere i et par vindmølleparker i Danmark, det ville da klæde dem, og pengene har de jo, plus det ville være god markedsføring og reklame for dem.

@ Per

God idé i et land som i forvejen har overskudsstrøm vi skal betale penge for at blive af med når det blæser, det skal nok gavne miljøet absolut ingenting at bygge flere møller. Symbolpolitiken skal sejre, skidt med videnskaben.

  • 1
  • 14

det skal nok gavne miljøet absolut ingenting at bygge flere møller

1) Vi sender ikke store mængder el til udlandet som vi skal betale for at slippe af med, og det bliver ikke mere rigtigt af at høre det vrøvl gentaget i tråd efter tråd.

2) Al grøn el vi sender til udlandet (uanset om vi tjener eller taber på det økonomisk) vil i sidste ende erstatte anden ikke-grøn el, og dermed gavne miljøet. I princippet kunne vi eksportere alt vores grønne el og alligevel opnå den samme klima- og miljøeffekt, så længe den eksporterede el blot erstattede tilsvarende fossile brændsler i udlandet som den ville have gjort i Danmark. Den eneste forskel vil være at Danmarks klimaregnskab ville se dårligere ud, men effekten på verdens klima og miljø ville være den samme (og det er det der tæller).

  • 14
  • 3

Hvad mon Margrethe Vestager vil sige til denne statsstøtte?

Så skal alle datacentre - små som store - vel have den samme statsstøtte, for ellers er der jo tale om konkurrenceforvridning?

  • 3
  • 0

Der er ikke tale om forskelsbehandling. Det handler om at PSO afgiften fjernes og omkostningerne til VE lægges på finansloven. Dermed bliver det de politikkere der beslutter støtteordningerne der også skal finde pengene til dem. Det betyder at alle elforbrugere med tiden slipper for at betale PSO afgiften og dermed slipper for at betale den overpris ift. markedsprisen, som gives til VE.

Det oversættes til at staten finansiere billig VE til Appel og Facebook - hvilket igen oversættes til statsstøtte.

  • 0
  • 1

Rent økonomisk - vi glemmer lige CO2 osv - hvor stor er statsstøtten i forhold til det antal nye arbejdspladser vi forventer?

Med andre ord: Hvor mange kroner koster hver ny arbejdsplads i statsstøtte?

  • 0
  • 0

Altså det er jo svært idet der ikke rigtig er tale om statsstøtte.

Hvis man ikke øger mængde af VE, vil støtteomkostningerne til den allerede besluttede udbygning med VE faktisk blive lavere da øget efterspørgsel, alt andet lige, vil øge markedsprisen og dermed reducere støttebehovet.

Der hvor hunden ligger begravet er i hvilket omfang nyt elforbrug automatisk medføre øget udbygning af støttet VE? Det kunne jo tænkes at el-markedet over tiden udviklede sig til at der ikke var så stort støttebehov for VE?

  • 0
  • 0

Med andre ord: Hvor mange kroner koster hver ny arbejdsplads i statsstøtte?

Lad os regne. Energinet.dk siger 3.800 GWh om året for, hvad der formodes at være flere datacentre end Apple + FB. Lad os benytte et rundt tal og sige 1000 GWh/år pr. datacenter, svarende til 114 MW kontinuerligt.

Nu laver jeg ingen fremskrivning, men bruger den nuværende PSO på 17,3 øre/kWh. Dvs. de får 173 mio. kr/år i sparet PSO, venligst betalt af danskere, som betaler bundskat. Bemærk, at skatten på kapitalafkast er ikke berørt, kun skatten på arbejde, pension, SU, dagpenge m.m. Pyha, så er vi rolige igen - virksomhedsejerne beskattes heldigvis ikke ekstra af deres nye højere kapitalafkast pga besparelser på elregningen... Brian Mikkelsen klapper i sine små hænder.

Nå, men tilbage til arbejdspladserne. Der forventes at blive 100-200 faste arbejdspladser, dvs. 865.000 - 1.730.000 om året i løntilskud til gartnere m.fl. til datacentrene. Mindre, hvis der kommer flere i arbejde som følge heraf. Mere, hvis PSO satsen stiger.

  • 6
  • 1

At man giver en virksomhed fritagelse for afgift er jo ikke en udgift som skal ud af statskassen, Det er en fritagelse for at betale skat og til gengæld for denne fritagelse får vi arbejdspladser og et konstant elforbrug samt mulighed for at udnytte spildvarmen (afkølingen) til en billig penge i vore fjernvarmesystemer. Altså en win/win/win situation.

Fraværet af indtægter kan ikke ligestilles med statstilskud, idet Staten kun mister kroner de kunne have drømt om, men borgerne tjener på ordningen.

  • 1
  • 8

konstant elforbrug

Et konstant elforbrug er på ingen måde en god ting - tværtom!

samt mulighed for at udnytte spildvarmen (afkølingen) til en billig penge i vore fjernvarmesystemer.

Muligheden er ikke meget bevendt, hvis den ikke bruges (Facebook) og hvis fjernvarmeværket som f.eks. vores er solopvarmet, så er spildvarmen værdiløs halvdelen af året!

men borgerne tjener på ordningen.

Så er det man spørger sig selv om der er direkte vakuum på øverste etage - det er borgerne der bliver de store tabere.

  • 4
  • 2

Hvad handler det her om ? Hvis energinet.dk kan levere effekten OG den resulterende køling omsættes til varme i fjernvarmesystemet, som så ikke brænder e.g. flis, som så kan brændes i kraftværkerne - hvem er så tabere i denne kæde ?

Jeg kunne forstå det, hvis energinet.dk skulle etablere nye distributionssystemer, som de ikke gennem salg af energien kan financiere og forrente.

Hvad er det for et problem som får alle op af stolene ?

  • 1
  • 2

Bemærk: Jeg spørger ikke, hvordan man sikrer sig, at der kommer grønne elektroner ud af stikkontakten. Den slags absurditeter har vi andre til at spørge om. Mit spørgsmål går alene på, hvordan man kanaliserer finansieringen af den grønne strømproduktion fra forbruger til producent.

Hvis jeg fra i morgen vil købe 100% vindmøllestrøm, hvad sker der så i praksis med min betaling? Betaler jeg til en pulje, der finansierer opførelse af ekstra vindmøller uden om det statslige tilskudssystem? Eller reducerer man statstilskuddet til de vindmøller, der allerede er bygget, og sender så mine penge til vindmølleejerne i stedet?

Og hvad sker der med landets opgørelse af grøn strøm? Reduceres den officielle andel af grøn strøm i den strøm, der handles på det frie marked? Eller tælles den med to gange - een gang hos forbrugeren af 100% grøn strøm, og een gang hos alle andre?

  • 0
  • 0

Hvis jeg fra i morgen vil købe 100% vindmøllestrøm, hvad sker der så i praksis med min betaling? Betaler jeg til en pulje, der finansierer opførelse af ekstra vindmøller uden om det statslige tilskudssystem? Eller reducerer man statstilskuddet til de vindmøller, der allerede er bygget, og sender så mine penge til vindmølleejerne i stedet?

Der findes forskellige metoder til køb af grøn strøm. - Man kan købe strøm ved en elhandler der opkøber certifikater på at strømmen er produceret fra VE-kilder. - Man kan købe strøm fra en elhandler der tager en merpris for strømmen. Hvorved at merprisen går ubeskåret til en fond der opfører og driver VE-produktionsanlæg - Man kan købe strøm ved en elhandler der opkøber CO2-kvoter som modsvar på den mængde CO2 som ens strømkøb svare til.

Ingen af metoderne har indflydelse på den støtte som vindmøllerne kan få fra det offentlige. http://energinet.dk/DA/El/Vindmoeller/Opri...

Og hvad sker der med landets opgørelse af grøn strøm? Reduceres den officielle andel af grøn strøm i den strøm, der handles på det frie marked? Eller tælles den med to gange - een gang hos forbrugeren af 100% grøn strøm, og een gang hos alle andre?

Al den grønne strøm der bliver produceret i Danmark og som ikke eksporteres (eksporten opgøres som en andel af den eksporteret energi i forhold til produktionen den pågældende time) indgår i miljødeklarationen. Det er den faktiske opgørelse af gennemsnitsstrømmen i de danske stikkontakter. http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE...

Hvis man i stedet ser på den generelle eldeklaration, så er det en opgørelse hvor al certificeret strøm på magisk vis er overført til det EU-land der har købt certifikatet og vi har modtaget en tilsvarende mængde af deres "overskudsstrøm" (uafhængigt af import/eksport, men under hensyn til produktion/forbrug i det enkelte land). Ligeledes er al strøm solgt som individuel strøm trukket ud og den tilbageværende produktionsfordeling omregnes til et produktionsmiks http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE...

  • 1
  • 0

Ingen af metoderne har indflydelse på den støtte som vindmøllerne kan få fra det offentlige.

Av. Forstår jeg det rigtigt? Først får man tilskud i form af garantibetaling fra det offentlige, og så sælger man een gang til et grønt certifikat for den samme strøm til højestbydende?

Hvis man i stedet ser på den generelle eldeklaration, så er det en opgørelse hvor al certificeret strøm på magisk vis er overført til det EU-land der har købt certifikatet og vi har modtaget en tilsvarende mængde af deres "overskudsstrøm"

OK. Det lyder jo egentlig som en meget rimelig opgørelsesmetode. Men slutresultatet bliver ret voldsomt, så vidt jeg kan se i dine links:

Ifølge miljødeklarationen indeholdt den danske strøm i 2015 58% vand, vind og sol. Ifølge den generelle deklaration indeholdt den danske strøm i 2015 9% vand, vind og sol.

Så hvis jeg forstår det rigtigt, bliver alt den grønne strøm solgt til andre, og vi almindelige danskere har stort set kun sort strøm i stikkontakterne (inkl. 20% atomkraft!).

  • 1
  • 0

Av. Forstår jeg det rigtigt? Først får man tilskud i form af garantibetaling fra det offentlige, og så sælger man een gang til et grønt certifikat for den samme strøm til højestbydende?

ja, det er også sådan jeg forstår det...

OK. Det lyder jo egentlig som en meget rimelig opgørelsesmetode. Men slutresultatet bliver ret voldsomt, så vidt jeg kan se i dine links:

Ifølge miljødeklarationen indeholdt den danske strøm i 2015 58% vand, vind og sol. Ifølge den generelle deklaration indeholdt den danske strøm i 2015 9% vand, vind og sol.

Så hvis jeg forstår det rigtigt, bliver alt den grønne strøm solgt til andre, og vi almindelige danskere har stort set kun sort strøm i stikkontakterne (inkl. 20% atomkraft!).

ja, umiddelbart er ingen af metoderne rigtige (efter min overbevisning). I miljødeklarationen regner man på hvad der fysisk sker i nettet, i den generelle deklaration regner man på hvem der køber strømmen, uafhængigt af den fysiske verden...

Men forvirringen er total når alle danskere tror at vi har grøn strøm i stikkontakterne (fordi vindmøllerne står i Danmark) men samtidig sælger vi rettighederne til den grønne strøm til udlandet (især store industrier opkøber certifikaterne, bilproducenter, datacentre m.m.)... Og da en gruppe af forbrugere køber grøn strøm ved at støtte opførelsen af nye anlæg og en anden køber den strøm de producerer, via certifikater, så er der mange der mener at de har retten til den grønne profil...

  • 1
  • 0

ja, men til gengæld siger den ikke noget om hvad der reelt løber igennem stikledningen :)

Nej, men så er vi jo ved at være ovre i det absurde spørgsmål, jeg startede med at tage afstand fra.

Du kan aldrig oprindelsesbestemme den strøm, der løber ind i dit hus. Du kan kun oprindelsesbestemme den strøm, du har betalt nogen for at fylde i elnettet. Det kan jeg fint leve med.

Jeg køber også økologiske produkter. Ikke fordi, jeg tror, de er sundere eller smager bedre, men fordi jeg gerne vil støtte, at nogen producerer økologisk. Det er egentlig samme princip.

  • 1
  • 0

Jeg køber også økologiske produkter. Ikke fordi, jeg tror, de er sundere eller smager bedre, men fordi jeg gerne vil støtte, at nogen producerer økologisk. Det er egentlig samme princip.

Så hvis købmanden tog alle æblerne og samlede i en stak og fortalte dig at 10 % af dem var økologiske... Så ville du købe 5 tilfældige æbler og betale den økologiske merpris som om du købte 5 certificeret økologiske æbler?

  • 1
  • 0

Eller måske burde jeg have svaret med et modspørgsmål: Vil købmanden så sælge 45 andre æbler fra stakken som værende 100% ikke-økologiske?

Det vil altid være det store spørgsmål... :) ja, hvis han kun har certifikater til de 10 %, men alle vil jo nok få afvide at 10 % af æblerne er økologiske...

Nu køber jeg ikke VE-strøm, men hvis jeg gjorde så ville det kun være ved selskaber som opkøber certifikater på at den købte strøm er fra VE-kilder. Til gengæld mener jeg at miljødeklarationen er en mere rigtig opgørelse, da den forsøger at give et billede af hvad der fysisk er i vores stikkontakter, hvor den generelle er regnskabsteknisk og giver et billede af hvem der har retten til at reklamerer...

  • 1
  • 0

Er der et svar ?

Og til Michael Rangård: Istedet for at svare så specifikt, og irrelevant efter min smag, kunne du have forstået den generelle hensigt i spørgsmålet. Nemlig, hvordan betales totalt set for en ny, stor, bruger på en bar mark som lige pludselig bruger x MW og vil have yy.yy% forsyningssikkerhed ?

Jeg ville ønske og forvente, at det financieres end-to-end af den nye kunde - og ikke af de øvrige kunder. El-sektorens organisation og opdeling er irrelevant for det generelle svar. Een ting er et nyt parcelhus, hvor forsyningspligten spiller ind, noget andet er en fabrik med ekstraordinære krav.

Mon der er forsyningspligt på den netop solgte lille ø i Roskilde Fjord ? Næppe, forhåbentlig ikke.

  • 1
  • 0

Jeg ville ønske og forvente, at det financieres end-to-end af den nye kunde - og ikke af de øvrige kunder. El-sektorens organisation og opdeling er irrelevant for det generelle svar. Een ting er et nyt parcelhus, hvor forsyningspligten spiller ind, noget andet er en fabrik med ekstraordinære krav.

Hvis der tilsluttes på lavspændingsnettet, koster det ca. 17000 for de første 25 A og ca. 1200 pr efterfølgende A. Det er en fast pris og det koster det samme uanset hvad netselskabet har af udgifter.

Hvis man har en adresse der er "fjernt beliggende" (dvs. at netselskabets udgift er mere end 3x tilslutningsbidraget) kan man komme til at betale de faktiske omkostninger ved tilslutningen.

Mellemstore kunder (tilslutning på 10 kV niveau) koster ca. 2000 kr/kVA (ved tilslutning i eksisterende station)

Store kunder (tilslutning på 60 kV niveau) koster ca. 5-600 kr/kVA (ved tilslutning i eksisterende station)

Jeg ved ikke hvad Energinet.dk tager for tilslutning på 150 kV niveau, men formoder at det er de faktiske omkostninger...

Der ud over kan man komme til at skulle betale ekstra hvis man har støjende installation og man skal selv betale de faktiske omkostninger hvis man har særlige krav til tilslutningen.

Priserne kan varierer fra netselskab til netselskab, men der arbejdes vist nok på at få standardiseret priserne igennem Dansk Energi...

  • 2
  • 0

Som jeg forstår det er der to HELT FORSKELLIGE - uafhængige dimensioner i dette: * Penge - der betales for at få produceret grøn strøm - uanset om produktionsstedet er tæt på forbrugsstedet. * Fysiske elektron-strømme - fordi strøm jo "bare produceres og forbruges" så lokalt som muligt.

Der er de to forskellige opgørelsesmetoder. Men der er som nævnt tidligere tre forskellige betalingsmetoder...

Den første køber et certifikat, som giver dem et ejerskab af den produceret grønne energi

Den anden betaler for at der bliver opført endnu flere VE-anlæg

Den tredje opkøber CO2-kvoter som (hvis systemet havde virket) havde betydet at andre der var nød til at nedsætte deres udledning

Hvem kan prale af at være mest grønne? (sat lidt på spidsen) - Det land som selv har kulkraft/anden forurenende produktion, men som opkøber certifikater i udlandet? - Det land som opfører en masse VE-anlæg, men som sælger certifikaterne til udlandet? - Det land som ikke selv nedsætter forureningen, men via kvoteordningen, betaler andre for at nedsætte deres, således at den samlet udledning bliver mindre?

  • 0
  • 0

"- Det land som opfører en masse VE-anlæg, men som sælger certifikaterne til udlandet?" Det er jo ikke et LAND der opfører en masse VE-anlæg.

Vi betalte 17-25 øre/kWh i PSO, nu skal vi betale den via skatten... Så vidt jeg kan se på elpris.dk koster certifikatstrøm kun 3-5 øre/kWh ekstra... Det samme gælder dem der støtter opførelse af nye VE-anlæg...

Så jeg vil helt klart mene at de forskellige lande bidrager ret meget til at der opføres VE... Mere end dem der køber certifikaterne...

  • 1
  • 0

Så jeg kommer umiddelbart til den modsatte konklusion af dig. Og er stærkt usikker på om jeg i det hele taget har forstået det rigtigt.

Hjælp meget gerne

Som jeg læser svarene fra Michael, bliver den samme grønne strøm solgt to gange. Så to parter har betalt for, at strømmen bliver produceret. Og to parter tror, at de kan prale af at være grønne.

Så hvem har mest ret? Svaret er vel: Ingen af dem. De er begge blevet snydt.

Noget helt andet, men i samme boldgade: Vil det sige, at vi ikke kan tro på, at udbudspriserne for havvindmølleparker afspejler den reelle produktionsomkostning? Hvis ejeren af parken kan sælge strømmen to gange, behøver han jo ikke få 100% omkostningsdækning fra hver køber.

Tilføjelse: Jeg havde ikke set Michaels svar. Hvis certifikatprisen kun er 3-5 øre/kWh, rykker det jo nok ikke så meget ved udbudsprisen på parkerne.

  • 1
  • 0

Men cirka halvdelen går en tur over nettet og bliver således brugt af andre. En pænt stor del af strømmen her i produceres her i området af talrige vindmøller. Vort fjernvarmeværk producerer i et vist omfang el og kølevandet indgår i varmeværkets produktion sammen med varmt vand fra solpaneler. Totalt set har jeg nu de laveste varmeudgifter i mere end 20 år og elforbrugets overskudsproduktion betaler de faste afgifter til rigelighed.

OG vi søger bestandigt efter muligheder for at gøre det endnu bedre.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten