menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Når der er høj spænding på printkortet, eller hvis det skal bruges i brandalarmer, skal der anvendes brandhæmmere i processen. Det miljøfarlige stof brom er tidligere blevet anvendt, men det er nu forbudt.
I stedet anvendes fosfor, men dette alternativ giver problemer med lamineringen af kortene, da fosfor kun er en ren brandhæmmer og ikke har nogen stabiliserende effekt. Et yderligere problem med fosfor er, at et forbud også kan være på vej om kort tid.
Det er et konkret problem for Frank Taaning Grundholm, som er forretningsudvikler hos Danfoss Drives. Han fortæller, at alle stoffer har spændinger, som skal være indbyrdes kompatible.
Selv om stofferne fungerer fint i en blyholdig produktion, hvor temperaturen er lav, betyder det ikke, at det samme gælder uden bly. I det øjeblik, man skruer op for temperaturen, reagerer elementerne anderledes, og det kan ende med en delaminering af printpladen.
En printplade består af flere lag kobber og fibermateriale. Brandhæmmeren ligger mellem lagene. I værste fald kan man være udsat for, at lagene skiller ad, beretter Frank Taaning Grundholm.
»Problemet er, at finde alternativer. Nogle producenter mærker ikke så meget til det. Ikke alle har krav om brandhæmmere.«
Men Danfoss Drives er en af de danske virksomheder, som benytter så høj effekt på kortet, at kravet om brandhæmmer ikke er til at komme udenom. Det besværlige er, at arbejdsprocesserne skal justeres, når et tidligere anvendt alternativ forbydes. Myndighederne har et dårligt øje til fosfor, som anvendes i øjeblikket, og stoffet er allerede forbudt i Japan.
Danfoss Drives er efterhånden ved at få styr på processerne, fortæller Frank Taaning Grundholm.
»Men det har taget tid, og det koster en masse interne ressourcer i virksomheden, og det gør det, hver eneste gang du bliver tvunget til at fjerne et stof. Så tager man det, der fungerer bedst af de tilladte alternativer. Så går der et år, og så bliver det også forbudt. Så kan du starte forfra.«
Der er ikke nogen supergode alternativer på markedet. Til gengæld er der nogle, der er gode nok. Men Frank Taaning Grundholm føler, at skruen strammes hele tiden, og hver gang koster det enorme ressourcer i produktionen. Det er der ikke nogen løsning på.
»Det bliver vi nødt til at forholde os til, sådan er det bare.«
Der er ikke meget, man kan genbruge, når produktionen skifter fra et alternativ til det næste, så derfor er det vigtigt at have fokus på at håndtere processen. Det har Danfoss Drives kørt en række projekter om. Det handler om at få styr på, hvordan et nyt stof introduceres samtidig med, at det sikres, at skiftet ikke påvirker kvaliteten. Alle producenterne bliver påvirket i lige høj grad af prisen, så det er på kvaliteten, at udskilningsløbet skal afgøres.
Men der kan være en permanent afløser for brom i kulissen. Det er de såkaldte halogenfri stoffer, der ikke giver samme problemer som fosfor. Problemet er prisen: 10 til 20 procent ekstra oven i hatten.
En kilde, som Ingeniøren har talt med i PCB-branchen, vurderer dog, at hvis store spillere som Dell, Toshiba og Nokia kommer med på den halogenfri vogn, vil der kun være tale om en midlertidig udgiftsforøgelse på grund af generelle produktivitetsforbedringer.
Hvis forbudet mod fosfor kommer i EU, må det også hellere omfatte import, mener samme kilde, ellers får den europæiske PCB-branche det svært over for den kinesiske konkurrence.
