Nye brandanlæg er ubeskyttede mod lyn

Et lyn kan på flere kilometers afstand ødelægge de automatiske brandalarmeringsanlæg, der får stadig større betydning for sikkerheden i nybyggeri. Alligevel er de sjældent beskyttet mod lynnedslag.

De automatiske brandalarmeringsanlæg, der installeres i institutioner og virksomheder landet over, er kun meget sjældent sikret mod lynnedslag, som på flere kilometers afstand kan slå anlæggene ud.

Det skyldes såkaldte transienter – pludselige spændinger fra lynnedslag – der via jorden eller for eksempel et vandrør kan ramme de kredsløb, der kobler sensorer til anlægget.

»Det er et problem, som jeg støder på indimellem, og der er næsten ikke nogen, der sikrer sig mod det i dag. Det er kun noget, folk overvejer, hvis de har en emsig rådgiver, der beder dem forholde sig til det,« vurderer Svend Voss, brandteknisk rådgiver for Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI).

Her er en ubeskyttet eltavle udsat for en transient som følge af et lyn. I svagstrøminstallationer ser skaderne ofte mindre voldsomme ud, selv om de er lige så alvorlige, oplyser den danske virksomhed Desitek, der blandt andet producerer beskyttelse mod transienter. Foto: Desitek

Læs også: Lyn kan ødelægge tusinder af nye LED-gadelamper

Foruden brandalarmeringsanlæg kan transienter også slå almindelige el-installationer og andre elektriske kredsløb ud, men her er installationerne ofte sikret af et modul, der leder transienten ud af systemet. Det er dette modul, der sjældent er at finde på sensorernes kredsløb, påpeger Svend Voss.

Det værst tænkelige scenarie er, at et lyn rammer direkte i en bygning, hvor det antænder en brand, mens den elektriske ladning fra lynet finder vej til ABA-anlæggets svagstrømsside. I den situation vil det lokale brandvæsen ikke blive alarmeret om branden, men kun om et ABA-anlæg med fejl. Det er dog meget usandsynligt, da lyn sjældent slår direkte ned i en bygning og starter en brand, påpeger Svend Voss.

Stigende risiko

Det samme vurderer Jacob Christensen, der er næstformand brancheforeningen Danske Beredskaber og Forebyggelseschef i Brand og Redning Sønderjylland. Han påpeger dog, at risikoen ikke nødvendigvis bliver ved med at være så lille.

»Jeg har endnu ikke hørt om den slags tilfælde i Danmark, men der kommer flere og flere ABA-anlæg, og sikkerheden bliver i højere og højere grad hængt op på aktive anlæg i stedet for sektionering med branddøre og så videre. Derfor bliver man mere og mere sårbar over for den slags fejl. Det kunne være interessant at analysere noget mere på, om det er en reel eller kun en teoretisk risiko fremover,« vurderer han.

Læs også: »Ikke én har spurgt til de tekniske risici ved LED-lamper«

I dag er faren dog snarere, at ABA-anlæg sættes ud af drift i længere perioder. Hvis et anlæg melder fejl til vagtcentralen, er det dog mere usikkert, hvor faste procedurer der gælder.

»I den situation er der nogen på centralen, der tager stilling til, om der skal gøres noget ved det. Det kan for eksempel medføre, at man sender en brandvagt ud, eller at man beder folk ringe 112 manuelt, hvis der skulle ske noget,« siger Jacob Christensen.

Det mener han, kan være grobund for et procedureproblem, da en fejl i nogle tilfælde vil betyde, at der skal sættes brandvagter ind for at gøre ABA-anlæggets arbejde, mens der i andre tilfælde ikke nødvendigvis gøres noget aktivt.

Læs også: 50 procent flere lynnedslag med global hedetur

På plejehjem skal der for eksempel være en vågen brandvagt pr. 50 meter gang, når anlægget ikke fungerer, mens det på en skole vil være op til pedellen at vurdere, om han skal rundere på skolen om natten.

Problemet med de manglende sikringer er dog fortsat primært økonomisk, da et helt nyt ABA-anlæg kan løbe op i flere millioner kroner. Til sammenligning koster det 10.000-20.000 kr. at sikre anlægget med en komponent, der leder den flere kA stærke transient væk fra svagstrømskredsløbet.

Kommentarer (7)

27. feb 2015, Lyn kan ødelægge tusinder af nye LED-gadelamper.
Danske kommuner har sat titusindvis af gadelamper op, der ikke er tilstrækkeligt beskyttede mod lynnedslag og overspænding. En millionregning venter.
Citat: "...
Den 10. oktober 2014 gik Esbjerg i sort. Et kraftigt tordenvejr trak i løbet af natten ind over havnebyen, og lynene hamrede ned. Inden fo få timer smadredes 400-500 spritnye LED-gadelamper.
...
»Risikoen for, at armaturet dør, før lyskilden er brændt ud, er meget, meget stor,« påpeger han.
..."

Følgende site beskriver betydningen af et gigantisk soludbrud, som rammer jorden, dennes virkning på bl.a. det offentlige elnet (se fx gigantisk soludbrud i 1859 som bl.a. inducerede elektricitet i telegrafkabler) (eller en kerneeksplosion, som udsender en EMP):

Getting Prepared for an Electromagnetic Pulse Attack or Severe Solar Storm (backup):
Citat: "...
The science fiction writer Arthur C. Clarke once said:
Any sufficiently advanced technology is indistinguishable from magic.
...
Few people stop to consider what would happen if, in an instant, the magic went away.
...
In the mid-20th century, electricity [elektrisk lys, brandalarmer...] was regarded as a convenience. By the end of that century, electricity had become something that most people literally cannot live without for more than a few weeks. This profound change has happened so gradually that very few people have even noticed.
...
Both LED lights and CFL [kompaktlysstofrør - men her kunne sagtens stå elektroniske sparepærer] lights [med elektronisk forkobling], though, are very sensitive to EMP [her incl. lynnedslag].
...
CFL bulbs are almost certain, however, to be damaged if they are in a socket at the time of an EMP since they have two switching transistors embedded into the base of the CFL. These switching transistors, although they are out of sight, would very likely be damaged by high voltages picked up by any wiring external to the CFL device itself.
..."

  • 3
  • 2

...at reparere end at bruge penge på at forebygge. Sådan har det været fra omkring årtusindskiftet... og det bliver værre jo længere priserne på HW presses ned af billigt (og ofte værdiløst) udstyr.

  • 1
  • 1

Risikoen for at en lyn påvirker installationen inde i et hus er minimal efter at stort set al luftledning på 0,4 kV nettet og 10 kV nettet er kabellagt... Havde det været for 10-15 år siden at dette var kommet frem, så havde det været et reelt problem, men i dag er løbet kørt...

Lynet skal ramme en 10/0,4 kV transformerstation eller et af de små kabelskabe langs vejen, for at komme over i nettet... Og ellers skal det være en fuldtræffer på huset...

Og i forvejen er Danmark et område hvor der er lille risiko for at lyn overhoved opstår... Hvis man bruger de standardiseret beregningsmetoder, så er det yderst sjældent at beregningen godtgøre lynbeskyttelse på bygninger eller på installationen...

Til sammenligning koster det 10.000-20.000 kr. at sikre anlægget med en komponent, der leder den flere kA stærke transient væk fra svagstrømskredsløbet.


Selve komponenten koster fra 1000 kr og kan på få minutter monteres i en eksisterende tavle, resten må være forstærket jordingssystem og rådgiverhonorar???

  • 1
  • 2

...at reparere end at bruge penge på at forebygge. Sådan har det været fra omkring årtusindskiftet... og det bliver værre jo længere priserne på HW presses ned af billigt (og ofte værdiløst) udstyr.

Det er ikke min oplevelse: det kommer an på hvor meget sårbart udstyr der skal beskyttes.
Og med frekvensomformere og styring i alt fra ventilationsanlæg til cirkulationspumper. Og andet bygningsautomation, alarmanlæg, adgangskontrolsystemer og IT-udstyr.
Giver det mere og mere mening at installere transientbeskyttelsen i tavlen sammen med HPFI'en, også i privat beboelse.

Risikoen for at en lyn påvirker installationen inde i et hus er minimal efter at stort set al luftledning på 0,4 kV nettet og 10 kV nettet er kabellagt... Havde det været for 10-15 år siden at dette var kommet frem, så havde det været et reelt problem, men i dag er løbet kørt...

Lynet skal ramme en 10/0,4 kV transformerstation eller et af de små kabelskabe langs vejen, for at komme over i nettet... Og ellers skal det være en fuldtræffer på huset...

Og i forvejen er Danmark et område hvor der er lille risiko for at lyn overhoved opstår... Hvis man bruger de standardiseret beregningsmetoder, så er det yderst sjældent at beregningen godtgøre lynbeskyttelse på bygninger eller på installationen...

Til sammenligning koster det 10.000-20.000 kr. at sikre anlægget med en komponent, der leder den flere kA stærke transient væk fra svagstrømskredsløbet.  

Selve komponenten koster fra 1000 kr og kan på få minutter monteres i en eksisterende tavle, resten må være forstærket jordingssystem og rådgiverhonorar???

Måske er risikoen ikke lige frem stor. Men den er der, den vokser, og konsekvenserne kan være det især med mere og mere sårbart udstyr.

Hvor meget det koster at sikre kommer an på netop om den kan være i eksisterende tavle og beskyttelsesniveau mm. Og ved større bygninger kan afstandene/installationernes opbygning formentligt betyde at der skal installeres beskyttelse i flere tavler.
Og så er der det ikke uvæsentlige du nævner med ordentlig jording.

Der hvor jeg fik installeret transientbeskyttelse netop efter et lynnedslag der ikke ramte bygningerne.
Kostede det ~25000 at installere det i 5 mindre tavler, som måtte etableres til formålet. Der var ikke rådgiver inde over, elektrikeren ordnede det hele.
Godt vi var forsikrede, for lynet ødelagde for en hel del mere end det kostede at etablere transientbeskyttelsen ( det var en øjenåbner ).

  • 2
  • 0

Der hvor jeg fik installeret transientbeskyttelse netop efter et lynnedslag der ikke ramte bygningerne.
Kostede det ~25000 at installere det i 5 mindre tavler, som måtte etableres til formålet. Der var ikke rådgiver inde over, elektrikeren ordnede det hele.
Godt vi var forsikrede, for lynet ødelagde for en hel del mere end det kostede at etablere transientbeskyttelsen ( det var en øjenåbner ).


Sådan som jeg læser artiklen, så er der udelukkende tale om at beskytte et enkelt ABA-anlæg... Ingen tvivl om at ved fabrikker, datacentre eller andre steder med meget elektronisk udstyr, der kan der være en god grund til at sikre sig. (også selv om risikoen ikke kan begrunde et lynbeskyttelsesanlæg)... Især hvis der er mange elektriske veje ind i bygningen...

I dit tilfælde fik du sikret 5 tavler for 25.000, i artiklen beskriver de at det koster 10-20.000 for at sikre et enkelt anlæg med én komponent...

  • 0
  • 0

Sådan som jeg læser artiklen, så er der udelukkende tale om at beskytte et enkelt ABA-anlæg... Ingen tvivl om at ved fabrikker, datacentre eller andre steder med meget elektronisk udstyr, der kan der være en god grund til at sikre sig. (også selv om risikoen ikke kan begrunde et lynbeskyttelsesanlæg)... Især hvis der er mange elektriske veje ind i bygningen...

I dit tilfælde fik du sikret 5 tavler for 25.000, i artiklen beskriver de at det koster 10-20.000 for at sikre et enkelt anlæg med én komponent.


Som jeg læser artiklen er det muligvis ét ABA-anlæg, men der står intet om hvor stort det er.

Et enkelt anlæg kræver ikke nødvendigvis blot én komponent. Det afhænger af hvor mange faser der skal beskyttes etc.
I mit eksempel er der 5 tavler, men der er mere end én komponent i hver tavle.

Mit eksempel er hverken en fabrik eller et datacenter: det er rent faktisk blot fællesinstallationerne i 5 mindre boligblokke.

I en ordinær lejlighed kan det godt være man kan klare sig med én komponent. Og dermed komme nærmere de ~1000 kr du nævner, forudsat der er en DIN skinne med plads i tavlen og tilstrækkelig jordforbindelse.
Den løsning vil dog stadig være meget bedre og ikke eksorbitant dyrere. End at benytte en forlængerledning med transientbeskyttelse til TV/PC etc. i sit hjem.

  • 0
  • 0

Michael, du taler om beskyttelse mod transienter i den primære strømforsyning, altså lyn, som kommer ind i bygningen via elnettet, mens Svend Voss taler om lyn i sensorernes kredsløb, altså i svagstrømsdelen i et anlæg. Jeg har i mange år arbejdet med brandventilationsanlæg (ABV), og her har det været almindeligt, i hvert fald i de anlæg, som opfylder EN normen 12 101, at den primære strømforsyning er sikret, så transienter ledes til jord, således at de ikke påvirker svagstrømsdelen og sensorkredsene. Jeg har aldrig oplevet, at der er sket lynnedslag, som har ødelagt selve centralskabet eller svagstrømskredsløbene.
Såvel ABA som ABV anlæg er i princippet opbygget på samme måde, med en primær strømforsyning fra nettet og flere svagstrømskredsløb. Det er min opfattelse, at hvis man sikrer ABA skabene på samme måde som ABV, altså med indbygget transientbeskyttelse og ordentlig jording, er risikoen for transientskader på sensorkredsløbene ganske minimal. Prisen kan jeg ikke udtale mig om, men den kan ikke være problemet, da sikringen er standard på ABV anlæg, som udføres i henhold til gældende norm.

  • 1
  • 0