Nye Borgerlige: Regeringens klimamål er trukket ud af den blå luft

1. juli 2019 kl. 14:40121
Nye Borgerlige: Regeringens klimamål er trukket ud af den blå luft
Illustration: Nye Borgerlige.
Fremskridtsordfører hos NB er ingeniør og kalder sig klimarealist. Han sigter efter rentabel teknologi, der kan reducere drivhusgasudledningen.
Artiklen er ældre end 30 dage

»Det parlamentariske flertals mål om CO2-reduktion i 70 % i 2030 er et tal trukket ud af den blå luft«, mener Peter Seier Christensen, som er Nye Borgerliges ordfører for klima, forskning, energi samt en del mere.

Peter Seier Christensen, 51, er kemiingeniør (ph.d.) med et kvart århundredes ansættelse i den forskningstunge ingeniørvirksomhed Haldor Topsøe A/S, som han netop har fået orlov fra.

Nye Borgerlige erklærer sig som klimarealister. Det indebærer, at reduktion af drivhusgasser skal foregå på kommercielle vilkår og ikke skade konkurrenceevne eller vækst.

»Det store problem i den røde bloks klimapolitik er, at den tænker primært i en national ramme. Hvad nytter det at sænke f.eks. landbrugsproduktionen i Danmark? Det betyder bare, at produktionen flytter til et andet land. Det kan godt være, at vi isoleret set reducerer noget CO2 i Danmark, men det flytter bare til et andet land. Så det har ingen effekt«, mener han.

Nytter kun sammen med de store udlederlande

Argumentet om lækage (flytning af udledning til udlandet) gælder også elproduktionen, som er kvotebelagt i EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Når man bygger vindmøller i Danmark, så bliver der bare udledt i et andet EU-land, så det har ikke en reel effekt. Det er ren symbolpolitik, og vi bryder os ikke om symbolpolitik. Vi kan godt lide politik, som har en effekt i forhold til de mål, man vil opnå.«

»Derfor nytter det ikke kun at tænke i en dansk ramme. Det nytter heller ikke at tænke på EU-plan, som kun står for 10-15 % af verdens udledning. Vi er nødt til at tænke globalt. Hvis vi ikke får kineserne og inderne med, så nytter det ikke noget at sætte vores egen økonomiske vækst over styr«, fortsætter NB's klimaordfører.

Menneskeskabte klimaændringer

Han stiller ikke spørgsmål ved, om klimaforandringerne er menneskeskabte, om end omfanget kan diskuteres.

»Det er fornuftigt at bidrage til at sænke CO2-udledningen. Vi er ikke et klimaskeptisk parti – en mærkelig betegnelse – vi siger bare, at reduktioner skal have optimal effekt i forhold til de brugte penge. Vi er nødt til at tænke på et større niveau end på dansk udledning isoleret«, siger Peter Seier Christensen.

Naiv forestilling om lederskab

Øverst i forståelsespapiret, som danner grundlag for den socialdemokratiske etpartiregering, hedder det: ”Vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Danmark skal markant hæve ambitionerne for klima, miljø og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er naivt at forstille sig, at eksempelvis Kina ændrer deres politik alt efter hvad Danmark vælger som nationalt reduktionsmål. Selvfølgelig skal vi reducere, men det giver ikke mening at reducere væsentligt mere end alle andre, når Danmark står for én promille af verdens CO2-udledning og i øvrigt flytter en del af den udledning til andre lande.«

»Danmark kan bidrage som et højteknologisk land, der er med til at udvikle løsninger. Det har vi vist med vindmøllerindustrien – skabe teknologi som også kan bruges i andre lande. Det skulle vi fra dansk side fokusere mere på end udelukkende se på specifikke tal på hvor mange procent vi sparer på den danske udledning.«

Atomkraft skal ikke udelukkes

Han fremhæver kernekraft og CO2-sekvestrering (CO2-fangst) som eksempler på mulige rentable teknologíer, der kan bruges til reduktion af drivhusgasudledningen.

Nye Borgerlige har i sit program, at forbuddet mod offentlig finansieret forskning i atomkraft fjernes.

»Muligheden for kernekraft skal være åben og skal bedømmes i forhold til andre muligheder for sikkerhed og balance. Jeg siger ikke, at vi skal have kernekraft, men at det ikke skal udelukkes på forhånd.«

Daxit

Peter Seier Christensen er også EU-ordfører for ikke at sige Daxit-ordfører:
»Vores ønske er en folkeafstemning, og der vil vi anbefale en udmeldelse. Det er ikke samhandlen, vi ser som et problem, men at EU tiltager sig stadig mere magt indenfor områder, der bedre kan varetages af nationalstaten.«

»Når der er gået nogle år og man ser, at Storbritannien faktisk klarer sig fornuftigt, så vil der igen være mulighed for at tale om en dansk udmeldelse.«

14 ordførerskaber

Paraplybetegnelsen for Peter Seier Christensens ordførerskaber er fremskridtsordfører, hvilket omfatter de tekniske områder. Foruden klima og EU er det energi, miljø, forskning, uddannelse, landbrug, fiskeri, fødevarer, forsvar, udenrigs, nordisk samarbejde, Grønland og Færøerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tillader sig at sætte sig ind i sagerne, før han udtaler sig i detaljer om de fleste af sine politikområder.

»Jeg får nok tiden til at gå. Man kan sige, at vi er privilegerede, fordi der er tid henover sommeren til at forberede os på tingene. Når Folketinget åbner, så kører toget«, slutter Peter Seier Christensen.

121 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
123
15. juli 2019 kl. 08:40

For alt for meget her er ren hønsegård.

Takes one to know one - - -

Peter kommer med nogle klare forståelige udsagn, og straks begynder alt kagleriet

At de er "klart forståelige" er ikke ensbetydende med, at de er acceptable (for alle) - - -

hvoraf man kan udlede at manden bare er dum

Det tror jeg ikke, der er nogen, der antyder. Det jeg mener er, at den klimapolitik han promoverer sikkert er rigtigt fin, hvis man ikke har en tidshorinsont, der rækker ud over ens egen levetid.

122
15. juli 2019 kl. 04:52

Peter Seier Christensen input er vel nogen af de mere intelligente input der findes på denne netside. For alt for meget her er ren hønsegård. Peter kommer med nogle klare forståelige udsagn, og straks begynder alt kagleriet, hvoraf man kan udlede at manden bare er dum, selvom han har være ansat 25 år i Haldor Topsøe. Og da man her gerne fortsat vil bruge ham, har han fået orlov til at dyrke sin nye partidannelse.

121
11. juli 2019 kl. 20:25

@ Jens, så du blander altså forsikringer ind i det når du taler zoner., jeg har aldrig hørt om nogen som helst der ikke kunne tegne en forsikring p.g.a. Barsebäck. Gad vide om man også har det ved lufthavne. 25 x 12 får jeg til 300 mw der mangler 8 stk. Men det er ikke så vigtigt, naturligvis kan man få plads, men tvivler på at du får lov da de Møller er 250 meter høje, og så mangler der stadigvæk 6x så mange for at kunne erstatte Barsebäck.

Christian Holmen

Det har du så hørt om nu.

Der er ikke nogen større risici omkring lufthavne - altså relativt til KK.

Og oops med den store regnefejl.

Det er vel så 1:1 i spørgsmålet om der kan opstilles møller som matcher Barsebeck i Østersøen.

Der er andre og videre zoner om forskellige KK værker i forskellige lande og de zoner er vel ret beset mere relevante for disponering af areal end opstilling af vindmøller.

120
9. juli 2019 kl. 19:16

Eller rettere 160 mw i Øresund, og resten i Køge bugt. Tænker at svenskerne bliver glade for at se på 16 250 meter Møller. Det bliver også et langt kabel.

117
9. juli 2019 kl. 14:32

@ Jens, så du blander altså forsikringer ind i det når du taler zoner., jeg har aldrig hørt om nogen som helst der ikke kunne tegne en forsikring p.g.a. Barsebäck. Gad vide om man også har det ved lufthavne. 25 x 12 får jeg til 300 mw der mangler 8 stk. Men det er ikke så vigtigt, naturligvis kan man få plads, men tvivler på at du får lov da de Møller er 250 meter høje, og så mangler der stadigvæk 6x så mange for at kunne erstatte Barsebäck.

115
9. juli 2019 kl. 11:47

@jens
Hvilke zoner taler du om. Der ligge adskillige byer ved Barsebäck. Du Kunne på ingen måde anbringe en vindmøllepark på størrelse med Anholt i Øresund. Og hvad er problemet med en forkastningszone, Japan har adskillige a-kraftværker, og de lukker fint ned ved jordskælv. Barsebäck blev lukket af politiske grunde og ubegrundet frygt i danmark.

Christian Holmen

Man opererer med en række zoner omkring KK værker, hvor der er forskellige forbud og forskellige begrænsninger af fx forsikringsrettigheder samt med zoner med beredskabsplaner.

Det var umuligt at forsikre Danmark Barsebeck var det rene og skære glade vanvid

Diablo Canyon er så vidt jeg lige ved det eneste andet KK værk, der er direkte ovenpå en forkastningszone og det lukker også nu.

Man vil iøvrigt med lethed kunne anbringe 400MW i Øresund. Hvis det er for at matche Anholt på årlig produktion, så skal der 25 GE Haliade 12MW op og det kan gøre på en 25 km linie, så du kan sådan set opsætte det i København.

114
9. juli 2019 kl. 09:59

Det er så bare ikke muligt medmindre du finder et hus, der er bygget klods op af et KK værk.

Her i Belgien ligger der huse 120 meter fra reaktorbygningen i Tisange. Afstandskravet til en vindmølle er 4 gange højden, så for en 150 meter møller giver det 600 meter afstand.

Men nej - jeg vil ikke bo i støjhelvedet fra en vindmølle.

Nu er jeg så priviligeret at jeg bor i en kommune hvor der er forbud imod at opsætte vindmøller pga af nærhed til en (næsten inaktiv) flyvebase. Støj? max et par gange om måneden ved en træningsflyvning.

112
9. juli 2019 kl. 08:58

Barsebäck blev lukket af politiske grunde og ubegrundet frygt i danmark.

Ja - og til dels også fordi det var for dyrt (som det er på vej med Ringhals og de andre). Så hellere billig fossil end dyr ren energi - - for at sætte tingene på spidsen.

Jeg har lidt svært ved følge VE prædikanterne helt - Vi skal have sol + vind, fordi det er billigt og fortrænger fossil, men ikke KK, fordi det er for dyrt??

Så hellere biomasse der, når det skal dyrkes specifikt, er en kæmpe belastning for naturen.

Hvis nu VE'erne og KK'erne stoppede med bekrige hinanden og kiggede på "modpartens" fordele i stedet for ulemper, tror jeg, vi ville kunne få en på alle måde mere miljø og naturvenlig energiforsyning.

111
9. juli 2019 kl. 08:08

@jens Hvilke zoner taler du om. Der ligge adskillige byer ved Barsebäck. Du Kunne på ingen måde anbringe en vindmøllepark på størrelse med Anholt i Øresund. Og hvad er problemet med en forkastningszone, Japan har adskillige a-kraftværker, og de lukker fint ned ved jordskælv. Barsebäck blev lukket af politiske grunde og ubegrundet frygt i danmark.

109
9. juli 2019 kl. 07:45

Hverken et a-kraftværk eller en vindmølle er kønne naboer, men sat overfor valget, vil jeg langt hellere bo klods op af hegnet til et a-kraft værk end til et vindmøllefundament.

Steen Christensen

Det er så bare ikke muligt medmindre du finder et hus, der er bygget klods op af et KK værk.

Det er heller ikke muligt at komme til at bygge et hus tæt på en større vindmølle i Danmark.

Jeg er tit forbi Risø på cykel båd eller kajak og er ikke videre bekymret for hverken det ene eller andet.

108
9. juli 2019 kl. 07:40

@ Jens stubbe, hvad er det for noget sludder om at vindmøller tager mindre plads end a-kraft værker. Hvor meget fylder Barsebäck på dengang 1,2gw 1km2 ? og hvor meget fylder Anholt vindmøllepark på 400mw såmænd 111km2. Det er godt nok vanskeligt at få de tal til at passe ind i din påstand.

Christian Holmen

Ja det er noget værre sludder du fyrer af fra hoften.

Men det bygger jo på at du tager to fortidige anlæg, der ikke er repræsentative for moderne KK teknologi eller moderne vindteknologi.

Derefter ignorerer du behændigt zonerne omkring KK.

Det er specielt absurd da hovedårsagen til at Barsebeck blev lukket er at det ligger direkte oven skandinaviens største forkastningslinie og zonen omkring Barsebeck omkranser fx rådhuspladsen i København.

107
9. juli 2019 kl. 06:55

@niels. Ja vi kan da hurtigt blive enige om at en mølle har et mindre fundament men hvad plads kontra effekt så taber de stort. Og hvad er problemet med at lave en kunstig ø til et a-kraftværk?

106
9. juli 2019 kl. 02:05

Her har vi hele klimareligionen/ideologien i en nøddeskal: Det er ikke længere samfundet eller markedet der skal indrette sig til alles bedste, det er den enkeltes ansvar at havet ikke stiger!

Der er ingen forskel, men prisen for strøm er ikke som den har været. Og det betyder, at det kan være en fordel for kunden, at tage de nye lavere elpriser når vinden blæser med i deres overvejelser. Kunderne tvinges ikke, men de vælger, fordi de derved sparer penge. I vores verden styrer vi kunder, ved hjælp af penge. Og de opfører sig særdeles eksemplarisk, uden at gøre oprør!

104
8. juli 2019 kl. 21:07

Anholt består af 111 Stk SWT-3.6-120, som med en fundamentdiameter på 5 m lægger møllerne beslag på 2200 M2, havoverflade.</p>
<p>Barsebæk lægger minimum beslag på 30.000 M2

Klart - Så vi kan da bare lægge villahaver klods op af et landmøllefundament.

Hverken et a-kraftværk eller en vindmølle er kønne naboer, men sat overfor valget, vil jeg langt hellere bo klods op af hegnet til et a-kraft værk end til et vindmøllefundament.

Et a-kraftværk er trods alt en fredelig nabo.

103
8. juli 2019 kl. 20:43
102
8. juli 2019 kl. 16:52

@ Jens stubbe, hvad er det for noget sludder om at vindmøller tager mindre plads end a-kraft værker. Hvor meget fylder Barsebäck på dengang 1,2gw 1km2 ? og hvor meget fylder Anholt vindmøllepark på 400mw såmænd 111km2. Det er godt nok vanskeligt at få de tal til at passe ind i din påstand.

100
8. juli 2019 kl. 09:52

Så er det jeg beskriver at der bør opfindes en teknisk løsning, så netop vindmøllestrømmen fordeles gratis ud til de forbrugere, som kan/vil aftage den. Så lover jeg at jeg nok skal sætte pillefyret på standby og sætte elpatronen til.

Nu må du ikke udstille alt for åbenlyst at skatter og afgifter naturligvis er vigtigere end klimaet :-) Så længe elprisen til forbrugerne vinder over bilpriserne i afgiftsbyrde så vil interessen for "gratis" strøm nok være minimal, for det vil være utopisk at "gratis" også skulle omfatte afgifter!

98
8. juli 2019 kl. 09:41

Det må da være op til dig, at bruge el i stedet for træpiller. Prisen på el bliver ikke lavere, end den du normalt betaler, da "overskudsstrøm" aldrig vil være at finde på nettet.

Man kan monitere elpriser på elbørsen. Mange forbrugere har tilmeldt sig grøn strøm, ved at betale nogle ører ekstra per kilowatt. Man kan nok også monitere hvor mange møller der stopper og hvor meget el der potentielt ikke bliver produceret. Denne strøm burde kunne blive tilgængelig for abonnenter, som gerne vil aftage den gratis strøm, som vindmølleejerne ikke vil producere. Jeg vil i hvert fald, og så får pillefyret lige lov at hvile sig imens.

97
8. juli 2019 kl. 09:37

Godt. Du har tidligere lagt op til, årsagen var en konspiration blandt de onde vindmølleejere. Men jeg går ud fra, at du nu har forstået, at vindmølleejerne naturligvis ikke skal producere strøm, hvis ikke nogen vil forbruge den.</p>
<p>Og dermed er det på forbrugssiden, årsagen skal findes - ikke på produktionssiden.

Jeg vil hævde at der altid være aftagere af el hvis den er gratis. Møllerne stopper åbenbart når priser er nul eller ligefrem negativ. Så er det jeg beskriver at der bør opfindes en teknisk løsning, så netop vindmøllestrømmen fordeles gratis ud til de forbrugere, som kan/vil aftage den. Så lover jeg at jeg nok skal sætte pillefyret på standby og sætte elpatronen til. Eneste forskel udover bemeldte teknik, som dygtige ingeniører burde kunne opfinde, er at de parkerede møller alligevel kører rundt og producere strøm fra den gratis og miljørigtige vind. Vindmølleejeren taber ingenting, men sikres måske endda mod negative priser. Hvordan kan det ikke tiltale en miljøvenlig dansker?

94
7. juli 2019 kl. 21:10

Det må da være op til dig, at bruge el i stedet for træpiller. Prisen på el bliver ikke lavere, end den du normalt betaler, da "overskudsstrøm" aldrig vil være at finde på nettet.

Det er vel en sandhed med modifikationer. I Østrig og Tyskland kan man vælge en el leverandør der afregner el pr timepris, så kunderne kan fra klokken 14 se næste dags priser på el. Selvfølgelig skal der stadigvæk betales for transmission og afgifter til staten.

Men prøv at se på priserne fra lørdag den 8-6.

I 19 timer er selve elprisen negativ.

aWATTar Deutschland https://www.awattar.de/

92
7. juli 2019 kl. 16:40

Jeg kniber mig i armen for at tjekke om vi oplever den samme virkelighed.
Når jeg kører gennem det danske landskab med vindmølleparker på en dag med vind nok til møllerne (ikke stormvejr), så ser jeg typisk hver fjerde - femte gang en eller flere møller i en gruppe stå med kantstillede vinger, - som i - det er ganske udbredt! Kom ikke og fortæl mig at I ikke også ofte ser det, såfremt I tør bevæge jer ud over bygrænsen.
SAMtidig med at de så står stille, kører mit fyr derhjemme og brænder træpiller af, og jeg er jo ikke den eneste. Hey - det er virkeligheden!
SÅ er det jeg påstår at det burde være mulig at lede denne "overskudsstrøm" over i min til formålet installerede elpatron, for vi er mange som sagtens kan aftage det hele. Nej vi skal nok ikke opvarme huset, men vi skal stadig have varmt vand. Der er endda elbilejere, som nok også ville sætte pris på billig strøm, og sikkert mange andre - strømforbrugende applikationer. Alene planerne om at stille flere vindmølleparker op beviser at Danmark sagtens kan bruge strøm på en varm sommerdag.
Det er altså prisen som står i vejen, ikke manglende behov for el.

Inden man begynder med varmepumper og el-patroner osv. så var det måske mere smart at stoppe produktionen strøm fra kraftværker, når der er overskud af strøm i stedet for at begynde at finde metoder til at udtage strøm af nettet

Marts og April måned i år se https://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.php?pid=979&fullsize=1

Når prisen en nul eller negativ og møllerne overproducerer så afsætter kraftværkerne stor produktion..

91
7. juli 2019 kl. 15:59

Det er da for pokker elforbrugerne, der ikke aftager elektricitet nok på det pågældende tidspunkt. Og derfor er man nødt til at stoppe møllerne.
Så ret skytset mod elforbrugerne.

Her har vi hele klimareligionen/ideologien i en nøddeskal: Det er ikke længere samfundet eller markedet der skal indrette sig til alles bedste, det er den enkeltes ansvar at havet ikke stiger! Indtil den nye religion byggede sine klimakirketårne havde vi et elsystem hvor det var et krav til producenter at de skulle levere efter nettets krav, altså at de skulle være i stand til at køre lastfølge både op og ned afhængig af forbruget. Sådan var det dengang og sådan fungerer elforsyning stadig i det meste af verden. Nu har man så vedtaget at nogle producenter er bedre end andre og skal favoriseres, så kommer man på kant med naturlovene, men i stedet for at erkende det så peger man på forbrugeren og påstår at det må blive forbrugerens ansvar at løse problemet! Systemet er ufejlbarligt, det virker bare ikke, så må vi lave mennesket om, den sang har vi hørt før!

90
7. juli 2019 kl. 13:50

Det er altså prisen som står i vejen, ikke manglende behov for el.

Godt. Du har tidligere lagt op til, årsagen var en konspiration blandt de onde vindmølleejere. Men jeg går ud fra, at du nu har forstået, at vindmølleejerne naturligvis ikke skal producere strøm, hvis ikke nogen vil forbruge den.

Og dermed er det på forbrugssiden, årsagen skal findes - ikke på produktionssiden.

89
7. juli 2019 kl. 12:27

Det er fuldstændigt ligegyldigt hvad prisen er, hvis behovet ikke er der. Hvem forestiller du dig fx har brug for opvarmning på en varm sommerdag?

Jeg kniber mig i armen for at tjekke om vi oplever den samme virkelighed. Når jeg kører gennem det danske landskab med vindmølleparker på en dag med vind nok til møllerne (ikke stormvejr), så ser jeg typisk hver fjerde - femte gang en eller flere møller i en gruppe stå med kantstillede vinger, - som i - det er ganske udbredt! Kom ikke og fortæl mig at I ikke også ofte ser det, såfremt I tør bevæge jer ud over bygrænsen. SAMtidig med at de så står stille, kører mit fyr derhjemme og brænder træpiller af, og jeg er jo ikke den eneste. Hey - det er virkeligheden! SÅ er det jeg påstår at det burde være mulig at lede denne "overskudsstrøm" over i min til formålet installerede elpatron, for vi er mange som sagtens kan aftage det hele. Nej vi skal nok ikke opvarme huset, men vi skal stadig have varmt vand. Der er endda elbilejere, som nok også ville sætte pris på billig strøm, og sikkert mange andre - strømforbrugende applikationer. Alene planerne om at stille flere vindmølleparker op beviser at Danmark sagtens kan bruge strøm på en varm sommerdag. Det er altså prisen som står i vejen, ikke manglende behov for el.

88
7. juli 2019 kl. 11:26

Næst bedste løsning, er sandsynligvis en luft-vand varmepumpe hos forbrugeren, og fortrinsvis aktivere den, ved stor afstand til varmeværket. Fordelene frem for en varmepumpe på det varme vand til at hæve temperaturen, er at man derved undgår, at skulle opbevarme det kolde vand yderligere. Tager man varmen udefra, så køles ned udenfor, og dette giver gevinst. Tager man varmen fra et fyr af en eller anden type, så køles ikke ned udenfor, da varmen kommer fra forbrænding, og varmepumpen er for sjov, og ikke for miljøet.

Fik det ikke formuleret korrekt. En luft-vand varmepumpe til at hæve temperaturen på det varme vand er ok. Mens, en vand-vand varmepumpe, der tager varmen fra returvandet ikke er ok. Den sidste løsning medfører lavere temperatur på returvandet, og det skal så opvarmes yderligere på varmeværket, hvorved der bruges præcist samme mængde gas. Det er vigtigt, at varmen kommer et godt sted fra - det vil sige fra luften - for kommer den ikke fra omgivelserne, så er ingen gevinst, og det svarer til at elkedel løsningen, altså varmepumpen er koblet til at fungere som elkedel.

87
7. juli 2019 kl. 11:17

Hans Jørgen.
Det findes og har været under udvikling siden 2009, nemligt som elkedler på fjernvarmeværkerne.
Se: <a href="https://www.danskfjernvarme.dk/-/media/dan..">https://www.danskfjernvar…;.

At opbevare vandet med elkedler på fjernvarmeværkerne, er en utrolig dårlig måde at anvende strømmen. Det er næsten ligeså godt, at lufte den ud til fuglene. Det er billigt - men dårligt.

En langt bedre løsning, er at placere luft-luft varmepumper i boligerne med fjernvarme, og når der er brug for at bruge strøm, så anvende luft-luft varmepumperne i stedet for fjernvarme til at varme op med. En luft-luft varmepumpe har en effektivitet på op til 6 i forhold til den strøm der bruges, plus der ikke er tab i rør. Fortrinsvis, så er det de huse, der er langt fra fjernvarmeværket, der automatisk skal omstilles til strøm, når der er strøm i overskud, eller fjernvarmen ikke rækker langt nok.

Næst bedste løsning, er sandsynligvis en luft-vand varmepumpe hos forbrugeren, og fortrinsvis aktivere den, ved stor afstand til varmeværket. Fordelene frem for en varmepumpe på det varme vand til at hæve temperaturen, er at man derved undgår, at skulle opbevarme det kolde vand yderligere. Tager man varmen udefra, så køles ned udenfor, og dette giver gevinst. Tager man varmen fra et fyr af en eller anden type, så køles ikke ned udenfor, da varmen kommer fra forbrænding, og varmepumpen er for sjov, og ikke for miljøet.

Tredje bedste løsning, er en luft-vand varmepumpe på fjernvarmeværket, der opvarmer det kolde returvand, inden det sendes ind i fyr eller kraft-varmeværk. Denne løsning er samtidigt nem at installere, og varmepumperne har stor effektivitet ved opvarmning af koldt returvand.

Dertil kommer, at det er en fordel at installere noget styring af temperaturen i husene, som sikrer at returvandet ikke er for varmt. En varmepumpe fungerer mest effektivt på koldt returvand.

86
7. juli 2019 kl. 10:56

Jeg kan godt følge argumentationen med landbruget - men, vindmøller og atomkraft?</p>
<p>Jens D - tror det PSC mener er at når vi sparer CO2 med VE, bliver kvoterne bare solgt til andre lande, og de sparede CO2 mængder udledt her

Jeg tror ikke, at vindmølleinvesteringerne styres af kvoter. Kvoter, er der nok af. Dertil kommer, at normalt vil kvoterne ikke blive solgt når man køber vindmøllestrøm. Idéen er jo netop, at man betaler for at få strøm fra vindmøller. Bygger vi flere vindmøller, og undlader at sælge kvoterne, så giver det CO2 besparelse. Og selvom kvoterne sælges, gør det sandsynligvis alligevel.

Ved landbrug spises sandsynligvis den samme mængde kød, uanset om vi ønsker at have dyr i dansk landbrug. Det meste kød vi spiser er importeret, og det går ikke ud over danskerne, at vi ikke producerer kød i Danmark. Det bliver englænderne der må skifte til bacon og æg fra Tyskland, Polen og New Zealand.

85
6. juli 2019 kl. 10:27

Der er bare den store forskel at vinden er gratis, OG at det blot burde kræve lidt smart teknik for at omdirigere vindstrømmen til opvarmning, og sætte konventionel brændsel på lavt blus imens. Desuden kan hardcore miljøfolk få en bedre nattesøvn.

Hans Jørgen. Det findes og har været under udvikling siden 2009, nemligt som elkedler på fjernvarmeværkerne. Se: https://www.danskfjernvarme.dk/-/media/danskfjernvarme/gronenergi/jfb/elkedel-drejebog-2017-10-16.pdf

Ifølge dette notat er forventningen ca 700 MW elkedler ved udgangen af 2018. Vi må også se på hvor mange timer, vindmøller standses på grund af lave priser. Som normalt ikke fordi elnettet ikke kan håndtere mængden, men alene at elprisen er negativ. Der er 50 - 75 timer pr år, hvor elprisen er negativ. Her standses flere og flere møller. Dertil kommer et antal timer, hvor elprisen er nogle få øre/kWh. Også her standses en del vindmøller. Har du oplysninger om hvor ofte og hvilken elproduktion vi går glip af på, grund af stop på vindmøller. ?

84
6. juli 2019 kl. 09:57

Der er bare den store forskel at vinden er gratis, OG at det blot burde kræve lidt smart teknik for at omdirigere vindstrømmen til opvarmning, og sætte konventionel brændsel på lavt blus imens. Desuden kan hardcore miljøfolk få en bedre nattesøvn.

Vi kan da sagtens blive enige om, at det ville være fedt at forskyde noget elforbrug hen til de perioder, hvor vindmøllerne er i stand til at producere mere, end der bliver forbrugt.

Der hvor kæden hopper af for mig, er din insisteren på, at det er vindmølleejerne, der foretager sig noget forkert ved at stoppe møllerne.

Det er da for pokker elforbrugerne, der ikke aftager elektricitet nok på det pågældende tidspunkt. Og derfor er man nødt til at stoppe møllerne.

Så ret skytset mod elforbrugerne. Og mod vores folketing, som ikke kan finde ud af at indføre en en struktur på elafgifterne, så den gode forbrugeradfærd kan betale sig.

80
4. juli 2019 kl. 23:32

OK - jeg må vel konkludere at effektivisering af miljøvenlig energi nemt kan overdrives.

Det har intet med miljøvenlig energi at gøre - det er et generelt problem - uanset energikilde. Vores energiforbrug varierer betydeligt både over døgnet og over året. Skal du kunne forsyne Danmark med energi på fx en kold, blæsende 24 december hvor alle er ved at stege juleænder, så er der i sagens natur behov for betydeligt mere energi end der er på en varm sommeraften. Så at man kan se vindmøller stå stille når forbruget er lavt, selv om vinden blæser kan vel ikke undre. Du ville have samme problem hvis danmarks energiforsyning bestod af atomkraft - der ville en del af kraftværkerne også stå stille når forbruget var lavt. Og det samme var i øvrigt tilfældet for vores "fossilværker" før i tiden.

78
4. juli 2019 kl. 23:04

OK - jeg må vel konkludere at effektivisering af miljøvenlig energi nemt kan overdrives.

75
4. juli 2019 kl. 22:57

HJN - Du sigter 180 gr forkert i dit angreb! Det har intet med vindmøller og deres ejere at gøre!</p>
<p>90-95% af din strømpris kommer fra afgifter til staten og transmissionsomkostninger til elselskaber.</p>
<p>Staten har en kanyle i armen, der hedder afgifter på el, og det har den ikke råd/ til hensigt at give op på.</p>
<p>Så send din galde den vej venligst....

Alt dette er bare et spørgsmål om afgifter. Det kan løses med politisk vilje.

Jeg kan ikke begribe at de åh-så-miljøivrige kan acceptere at iagttage stillestående møller, som sagtens kan producere miljøvenlig strøm. Man ser dem jo i stort antal hver dag.

74
4. juli 2019 kl. 21:34

</p>
<p>@Karsten, man skal nu ikke dreje sig ret mange grader før fortovsopvarmningsfolket herinde himler op om at vi skal grave hele landet op frem for at benytte simple elpatroner/radiatorer/varmepumper til at lave fortrængt forbrug af brændsel.

Michael - tror du glemmer, at en sådan investering skal underkastes en samfundsøkonomisk beregning!

Og jeg tvivler på at man kommer mange meter væk fra værket inden det ikke hænger sammen længere

Iøvrigt er det begrænset hvad der er rentabelt, når vi kun taler 50 timer/ år maks.

73
4. juli 2019 kl. 21:21

HJN - Du sigter 180 gr forkert i dit angreb! Det har intet med vindmøller og deres ejere at gøre!
90-95% af din strømpris kommer fra afgifter til staten og transmissionsomkostninger til elselskaber.
Staten har en kanyle i armen, der hedder afgifter på el, og det har den ikke råd/ til hensigt at give op på.
Så send din galde den vej venligst....

@Karsten, man skal nu ikke dreje sig ret mange grader før fortovsopvarmningsfolket herinde himler op om at vi skal grave hele landet op frem for at benytte simple elpatroner/radiatorer/varmepumper til at lave fortrængt forbrug af brændsel.

Vi skal heller ikke fornæge at selv samme fortovsopvarmningsfolk har en kæmpe velsmurt lobbymaskine kørende, bare for at undgå at det bliver rentalbelt med individuel elvarme.

72
4. juli 2019 kl. 20:38

Kunne man for eksempel have en app, som følger med i elprisbørsen

HJN - Du sigter 180 gr forkert i dit angreb! Det har intet med vindmøller og deres ejere at gøre!

90-95% af din strømpris kommer fra afgifter til staten og transmissionsomkostninger til elselskaber.

Staten har en kanyle i armen, der hedder afgifter på el, og det har den ikke råd/ til hensigt at give op på.

Så send din galde den vej venligst....

71
4. juli 2019 kl. 20:27

Når det blæser så er vi mange der fyrer med brændsel. Det har jeg hørt betyder CO2 udledninger! Samtidig snurrer vindmøllerne lystigt rundt, men da efterspørgsel efter el varierer, så bliver vindmøllernes bidrag til tider lige rigelig til nettet, og vindmølleejere parkerer ellers funktionsdygtige møller. Ren spild!

En bedre løsning, er at holde op med at fyre med brændsel, og at udskifte med en luft-luft varmepumpe. En god luft-luft varmepumpe opvarmer billigere end brændsel. Og samtidigt bruger den strøm. Når der bruges mere strøm, så kan vindmølleejerne bedre komme af med strømmen.

Dertil kommer, at det kun er i meget få procent af tiden, at vindmølleejerne ikke kan komme af med strømmen, og på nuværende tidspunkt, er det ikke et reelt problem. Og det svarer sig sandsynligvis ikke at løse med el-varmepatroner. Derimod varmepumper giver miljøvenlig energi - uanset om energien kommer fra vind eller ej. Så denne løsning betaler sig i alle tilfælde, og hænger ikke økonomisk sammen på, at bruge strømmen når møllerne må standses.

70
4. juli 2019 kl. 20:19

Når det blæser så er vi mange der fyrer med brændsel. Det har jeg hørt betyder CO2 udledninger! Samtidig snurrer vindmøllerne lystigt rundt, men da efterspørgsel efter el varierer, så bliver vindmøllernes bidrag til tider lige rigelig til nettet, og vindmølleejere parkerer ellers funktionsdygtige møller. Ren spild! Så er det jeg tænker - - hvad nu hvis man ved hjælp af teknisk snilde kan fyre denne overskuds el af i elpatroner i folks varmeanlæg, så vandet forvarmes og derved sparer brændsel OG nedsætter CO2 udledningen. Som jeg fornemmer på stemningen i mange andre sammenhænge på ing.dk, så burde der en positiv holdning for det.

Kunne man for eksempel have en app, som følger med i elprisbørsen. Sammenholdt med et Nem-Id og en elpatron i varmeanlægget, så kobler man strøm til når prisen er så lav, at vindmølleejere ellers ville stoppe møllen. Om det så betyder gratis strøm - so be it! Er det ikke bedre at forære strøm væk, end at lukke det ud i det fri blot for at undgå afgiftsfrihed? Jeg mener, bør regeringen ikke lade handling følge valgparoler om grøn omstilling.

NB: De tekniske tilslutningsformaliteter burde primært været besværet af manglende vilje.

65
4. juli 2019 kl. 13:53

......dine egne meninger Jens. I 1100 tallet troede man at kirkebyggeri kunne skaffe en et behageligt liv efter døden, en opfattelse der ikke er i overennsstemmelse med vor videnskabelige opfattelse af hvad der er muligt at garantere, al den stund at der ikke er valide tilbagemeldinger fra paradiset. Der bliver stadigt bygget flere himmelporte ( Læs kirker og moskeer) så ideen med et liv efter dette er jo bestemt ikke død endnu. Og ganske mange vil gå i døden for at opnå nirvana tilstande . Jeg spørger dig derfor Jens er to plus to stadig fire. For et "lille" Akraft værk på 1000 MW (Oscarshamn ca. 800MW) kræver mindst 100 møller der præsterer max ydelser med en driftstid der er ens. Men et Akraftværk har ikke det samme arealbehov som 100 10MW møller:).......og der dør flere af at bygge, opstille og vedligholde møller end der dør af Akraft. En viden der ikke er svær at skaffe sig.