Nye bio-flybrændstoffer overhaler bioethanol
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye bio-flybrændstoffer overhaler bioethanol

Nye, bedre biobrændsler kan afløse bioethanol i kampen om at erstatte fossile brændsler. De nye biobrændstoffer som buthanol, isobuthanol og bio-petroleum, som kan anvendes til flybrændstof, kan fremstilles ved hjælp af gærceller. Og de har stort potentiale for at kunne udkonkurrere de ethanolproducerende mikroorganismer.

Buthanol er faktisk mere attraktivt som brændstof end ethanol, fordi det har større energitæthed, mener Claus Felby, professor fra Skov & Landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.

»Hvis det her kommer til at flyve, hvad det godt kunne se ud til, så kan det gå hen og overhale mikroorganismer, der kan lave ethanol,« siger han.

For at fremstille petroleum i stedet for ethanol, kræver det mikroorganismer, der i stedet for at omdanne sukkeret til sprit, ethanol, omformer det til petroleum i stedet. De specielle mikroorganismer bliver for tiden primært udviklet i USA, hvor nye virksomheder satser hårdt på bio-petroleum.

»De har taget et tigerspring fremad, og det er ret interessant, at det er gået så hurtigt,« siger Claus Felby.

Virksomheder er vilde med petrolium

To virksomheder, der er med i front er amerikanske Amyris og Gevo. Amyris bruger en almindelig bagegær, som de har gensplejset til formålet, og satser på at producere petroleum-produkter. Deres første brændstof, en bæredygtig diesel, forventes allerede at være på markedet i 2010.

Gevo satser blandt andet på buthanol, som er næsten 50 procent mere energiholdigt i forhold til ethanol, idet energitætheden for buthanol er 29.2 MJ/L mod ethanols 19.6 MJ/L, ifølge Gevo.com. Flybrændstof, der består af kerosener, er det samme som petroleum og har en energitæthed på cirka 36MJ/L.

Så ved at bruge buthanol i stedet for ethanol får man så at sige et batteri med dobbelt kapacitet. Og petroleum sætter helt nye standarder.

Destillationsprocessen kan undgås

Det smarte ved de nye brændstoffer er, at de kan puttes direkte i en konventionel benzinmotor eller dieselmotor uden at bilens motor skal bygges om, i modsætning til de første biobrændstoffer som ethanol, skriver Gevo.com.

Også produktionsomkostningerne til ethanol og andre tidlige biobrændstoffer er for store og med for lille effektivitet, mener Gevo.

Derimod er der flere fordele ved petroleummen overfor ethanol - såsom at den er olieopløselig, og at man på den måde undgår destillationsprocessen som ved ethanol-fremstilling. Petroleummen kan faktisk bare centrifugeres fra gæringsresterne, og puttes direkte i en flymotor.

Med de nye mikroorganismer til at producere buthanol eller petroleum med, kan det måske fjerne behovet for bio-olier fra for eksempel palmer og raps, mener Claus Felby. Og det er godt for miljøet.

Fordi flere virksomhederne satser hårdt på petroleum og buthanol, mener Claus Felby, at de nye biobrændsler har et stort potentiale.

»Jeg tror, at der er penge i det her. Derfor er det lynhurtigt røget ud fra universiteterne og over i firmaerne, fordi det er kommercielt interessant,« siger han.

Birgitte Ahrings mikroorganisme måske i fare

At bioethanol har så mange ulemper, kan måske betyde at forskere som Birgitte Ahring kan blive overhalet af de nye mikroorganismer.

Ahring har fået 85 millioner statslige støttekroner til et 2. generations bioethanolprojekt, Bornbiofuel. Pengene skal gå til forskning, udvikling og demonstration af ny teknologi til at producere 2.-generations bioethanol.

Men ethanol er dog en god forretning, mener Claus Felby, men det man ser nu, er et eksempel på den teknologiudvikling, der sker indenfor biobrændsler.

»Ethanol er første skridt, men snart har vi mulighed for, med den samme teknologi, at lave endnu bedre løsninger.«

For pengene, man har brugt på de store ethanol-demonstrationsanlæg, er ikke tabt, hvis det viser sig, at det er de nye petroliums-gærceller, der sejrer. For de ethanolproducerende bakterier, kan erstattes med petroleum-gær, der bare skal hældes i anlæggene i stedet.

»På samme anlæg kan du simpelthen lave et nyt og bedre brændsel bare ved at tilsætte nogle andre mikroorganismer,« siger Claus Felby.

Fakta om brændstoffer:

Buthanol og isobuthanol kan erstatte ethanol i benzin og kan laves om til andre brændstoffer.

Petroleum kan erstatte konventionelt flybrændstof fra fossile kilder - og kan puttes direkte i flytanke.

Buthanol og petroleum er to forskellige brændstoffer, men er begge flydende stoffer med høj energitæthed.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det her lyder fornuftig og jeg har selv en lille centrafuge.
ok er det mun muligt at bykke et lille anlæg til husbehov, og lave sit eget brandstof. det lyder spende med den nye gensplejset gær. Hvad med svampe kunde man ogsaa gensplejse en sordt ? der er så meget organiske matriler her vår Jeg er bosat her I Island, tang i fjoren træ her fra skoven og gras.

  • 0
  • 0

David MacKay har skrevet en bog om vedvarende energi som kan downloades gratis fra withouthotair.com, og som alle med interesse for emnet bør læse.

Naturligvis er forskning i biobrændsel interessant, men det er meget arealkrævende og konkurrerer med produktion af mad, som vi sådan set heller ikke har for meget af.

Ydelsen er måske 2 W/m2, medens solens stråler giver 100 W/m2, så det er meget bedre at fange solvarmen direkte på steder hvor den alligevel ikke kan bruges, fx. i Sahara.

  • 0
  • 0

Naturligvis er forskning i biobrændsel interessant, men det er meget arealkrævende og konkurrerer med produktion af mad, som vi sådan set heller ikke har for meget af.

God pointe Frode. Jeg har ikke noget imod biobrændsel fra affald, men begynder man at dyrke planter udelukkende til biobrændsel, bruger man jord der kunne være natur, og så har man altså ikke gjort moder jord nogen tjeneste!! Det er direkte naturforarmende!!!! Biobrændsel fra alger kunne være en god løsning!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten