Nye betonprøver skal lukke højhus-skandale
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye betonprøver skal lukke højhus-skandale

Rødovre Kommune kræver nu, at der skal tages nye prøver af betonen i de to omstridte højhuse i Rødovre.
 
Samtidig skal Rambøll gennemføre en ekspertvurdering af de modstridende ­konklusioner om højhusenes stabilitet.
 
Om godt en måned vil det være afgjort, om rådgivende ingeniør Klaus Nielsen eller Statens Byggeforskningsinstitut­ (SBi) har ret i sagen om de muligt faldefærdige højhuse i Rødovre. Rødovre Kommune har krævet, at AAB, der ejer højhusene, får lavet en uvildig undersøgelse af byggeriet.

Rambøll er blevet udvalgt til opgaven, siger chefen for AAB's byggetekniske afdeling, Christian Høgsbro.

»Rødovre Kommune vil have flere betonprøver, og Rambøll skal gennemgå det materiale, der ligger til grund for SBi's og Klaus Nielsens konklusioner.«

Rødovre Kommune begrunder kravet om endnu en undersøgelse med, at højhusenes beboere er meget urolige efter de blev evakueret under en storm 1. januar.

»Vi har haft to undersøgelser, som mildest talt ikke passede sammen, så vi synes, at det var rart at få en tredje vurdering. Det kan ikke nytte noget, at vi evakuerer folk, hvis der ikke er grund til det,« siger kommunaldirektør Jens Gunst fra Rødovre Kommune.

Strid om stabilitet

Hvis beboerne er både forvirrede og usikre, er det til at forstå. I flere år har de levet med bevidstheden om, at deres boliger kunne falde sammen i en meget kraftig storm. Det havde AAB's rådgiver, Klaus Nielsen, vurderet på basis af seks boreprøver af betonen. "Højhusenes stabilitet var kritisk ved ekstremt høje vindhastigheder," skrev han i en rapport.

Derfor krævede kommunen, at AAB lavede en evakue­ringsplan. 1. januar blev evakueringen sat i gang ved en fejl, men før fejlen blev opdaget, havde erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen (K) sat Statens Byggeforskningsinstitut i gang med at undersøge, om andre højhuse fra samme periode kunne være i fare.

SBi undersøgte Klaus Nielsens udregninger og konkluderede 12. januar, at "SBi's fortolkning af prøverne viser, at der ikke er grund til at tro, at der skulle være noget at udsætte på styrken af betonen."

For yderligere at bidrage til forvirringen advarede flere statikeksperter om, at seks boreprøver var et temmelig spinkelt grundlag for at sige noget sikkert om husenes stabilitet.

Kræver flere prøver

På et møde i Dansk betonforening og i en artikel i Inge­niø­ren advarede flere statikeksperter om, at seks boreprøver var for lidt til at sige noget sikkert om husene.

»Antallet af prøver er alt for lavt. Det giver en urealistisk stor usikkerhed om betonens styrke, som kunne være undgået ved at tage flere prøver,« sagde professor MSO, John Dalsgaard Sørensen fra Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg.

Kravet om flere prøver vil ifølge AAB blive opfyldt.

»Rambøll skal tage 10-12 nye prøver fra de to huse og lave en Capo-test, så styrken kan blive ordentligt bestemt,« forklarer Christian Høgsbro.

Rambøll skal desuden vurdere de to beregninger, som henholdsvis Klaus Nielsen og SBi har lavet.

Men lige meget hvad Rambøll kommer frem til, er deres undersøgelse spild af penge, mener Christian Høgsbro fra AAB.

»Beboerne har bestemt, at husene skal rives ned. Derfor er det absurd, at vi skal bruge 200.000-300.000 kroner på en undersøgelse, der kun vil få betydning i et halvt år, indtil beboerne flytter ud,« siger han.

Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra Rambøll, men firmaet vil ikke udtale sig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten