Hvad sker der egentligt hvis en bygning brænder eller bliver beskadiget. Der kan jo ligge væsentlige mængder af enegi lagret kemisk i et batteri.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I takt med at vedvarende energiformer vinder frem, er interessen for at skjule lagring af strøm i byggematerialer steget.
Og måske kan vi i fremtiden omdanne store betonbygninger til enorme batterier. En gruppe forskere fra Chalmers University of Technology har i hvert fald netop præsenteret et nyt cementbaseret batteri, der kan omdanne betonblokke i hele konstruktioner til lagringskapacitet for strøm fra vedvarende energi.
Ved at tilsætte små mængder af korte kulfibre, kunne forskerne øge materialets elektriske ledningsevne og bøjningsstyrke. De inkorporerede desuden et metalbelagt kulfibernet, med jern til batteriets anode og nikkel til dets katode.
Ifølge forskerne selv har det nye batteri en langt bedre ydeevne end tidligere tilsvarende opfindelser. Batterierne er desuden genopladelige.
»Resultater fra tidligere undersøgelser af betonbatteri-teknologi påviste en meget lav ydeevne. Så vi indså, at vi blev nødt til at tænke ud af boksen for at finde på en anden måde at producere elektroden. Denne specifikke idé, som også er genopladelig, er aldrig blevet udforsket før. Nu har vi bevis på, at det kan lade sig gøre på laboratorieniveau,« siger Emma Zhang, der er forfatter bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.
Testen af det betonbaserede batteri viste, at batteriet har en energitæthed på 0,8 Watt-timer per liter. Det er 10 gange højere end tidligere betonbaserede batterier.
Batteriet er dog langt fra klar til at komme på markedet. Dels er ydeevnen fortsat markant lavere end kommercielle traditionelle batterier, men der er også en anden stor udfordring, der mangler at blive løst.
Betonbyggerier har nemlig en langt længere levetid end batterierne.
»Da beton til infrastrukturprojekter som regel er bygget til at holde i halvtreds eller hundrede år, er det afgørende at batterierne matcher den tidshorisont eller er let at skifte og genbruge, når deres brugstid er ovre. Det er foreløbig en stor udfordring set fra et teknisk synspunkt,« siger Emma Zhang.
På sigt forventer forskerne dog, at teknologien kan bruges til fleretagers byggerier og bidrage til, at fremtidens byggematerialer har flere funktioner og kan tage del i energilagringen.
