Nye beregninger: Fedtskatten skal være endnu højere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye beregninger: Fedtskatten skal være endnu højere

Det er slet ikke nok, at regeringen med den nye sundhedsskat på mættet fedt vil lægge 1,80 kroner oven i prisen på en pakke smør og gøre svinekød 1,70 kroner dyrere pr. kilogram.

Nye beregninger fra Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet viser, at regeringen kommer til at mangle cirka en halv milliard kroner i statskassen med en skat på 13 kroner pr. kilogram mættet fedt. De 13 kroner er satsen i lovforslaget om fedtskatten, som blev sendt i høring tirsdag.

Regeringen forventer selv, at danskerne kommer til at betale 1,4 milliarder kroner i fedtskat. Dertil kommer ekstra 100 millioner kroner i afgift for vin, så den samlede indtægt til staten kommer op på de 1,5 milliarder kroner, regeringen mangler for at leve op til forårspakken fra sidste år.

Men vil regeringen have så mange penge i kassen, skal danskerne betale endnu højere skat af det mættede fedt ved kassen i supermarkederne.

Forskere: Fedtskatten indbringer højst 870 millioner kroner

Seniorforsker Jørgen Dejgård Jensen og hans kolleger på Fødevareøkonomisk Institut kommer nemlig frem til, at det nuværende forslag til fedtskat indbringer staten et langt lavere beløb, end regeringens tal viser. De har udført beregningerne i forbindelse med en udsendelse om fedtskatten onsdag på Danmarks Radio.

Jørgen Dejgård Jensen når frem til, at skatten kun indbringer mellem 750 og 870 millioner kroner, afhængig af hvilken beregningsmetode man anvender.

Han har sammen med sine kolleger både taget udgangspunkt i det salg af fødevarer, som Danmarks Statistik registrerer, og i de undersøgelser af danskernes kost som DTU Fødevareinstituttet udfører.

»Jeg er så sikker, som jeg kan være, på at beregningerne er korrekte. De er udført med den viden, vi har,« siger han.

Jørgen Dejgård Jensen vil ikke spekulere i, hvordan Skatteministeriet for regeringen er kommet frem til et langt højere beløb.

»Selv udførte vi en tilsvarende beregning i 2005. Derfor kunne man godt have forestillet sig, at Skatteministeriet havde kigget på dem eller spurgt os,« siger seniorforskeren, som ikke har været i kontakt med ministeriet.

Skatteministeriet regner med for fede grise

Noget af forskellen på beregningerne kan forklares med, hvor meget fedt der er i først og fremmest grise, men også køer. Skatteministeriet vil beskatte hvert kilogram svinekød ud fra, at det indeholder 12 procent mættet fedt. Det tager udgangspunkt i amerikanske grise.

Jørgen Dejgård Jensen har i stedet set på, hvor meget fedt der er i de udskæringer, som lander i danskerne kølediske. Han når frem til et indhold af mættet fedt på omkring seks procent, altså halvdelen af Skatteministeriets tal.

Fedtskatten på kød indbringer alene godt en halv milliard kroner årligt ifølge Skatteministeriet. Ministeriet forventer, at skatten nedbringer danskernes forbrug af mættet fedt med tre-fire procent, mens Jørgen Dejgård Jensen regner med otte procent.

Ministeriet: Nu bliver beregningerne kvalitetssikret

Chefkonsulent Tor Christensen fra Skatteministeriet har også studeret opgørelserne fra Danmarks Statistik og kigget på DTU's undersøgelse af danskerne kostvaner. Han har heller ingen forklaring - ud over kødets fedtprocenter - på forskellen på ministeriets og Københavns Universitets beregninger.

»Jeg har ikke haft mulighed for at diskutere det med Jørgen Dejgård Jensen eller hans kolleger,« siger Tor Christensen.

Burde du ikke have gjort det for at kvalitetssikre ministeriets beregninger?

»Det er netop det, der skal ske, når lovforslaget nu er i høring.«

Tor Christensen understreger, at beregningerne af provenuet er behæftet med stor usikkerhed, men at beregningsmetoden er den samme, som blev anvendt i rapporten fra Forebyggelseskommissionen.

Det var Forebyggelseskommissionen, der sidste år foreslog fedtskatten. Siden har formanden, Mette Weir, dog udtalt, at det på ingen måde var meningen, at fedt og magert kød skulle have samme skat, sådan som regeringen nu lægger op til.

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er simpelthen så langt ude, at der skal være en skat på mættet fedt.

Bør man ikke snart stoppe med, at lovgive på baggrund af 30 år gammel forskning? Jeg synes det er helt galt.

Hvad med at smide en skat på stærkt processerede kulhydrater? For det første bruges der også mange penge her og for det andet vil det være mere sundhedsmæssigt forsvarligt.

  • 0
  • 0

I forvejen betaler vi 25% af de resterende 50% efter indkomstbeskatning. Der er IKKE brug for flere skatter.

Denne fedtskat er en dårlig og ringe skjult undskyldning for simpelthen at plukke danskerne yderligere. Det er umoralsk, anstødeligt og forkasteligt på én og samme tid!

  • 0
  • 0

Godt man bor i grænseområdet

Godt man bor på landet

....hvor det grønne konverteres til flæsg* efter naturmetoden (gysse gøder det grønne), miljøvenligt (gysse tager skaldet) og skattefrit (gysse er et sort svin)

  • flæsg er flæsk på den fede måde - red.
  • 0
  • 0

Hvorfor ikke lægge skatten på tilsætningsstoffer og al den anden "Kemi", som fyldes i vore fødevarer?
Det ville nok fremme sundheden og give en naturlig mæthedsfølelse.

(Ikke fordi jeg er tilhænger af flere skatter, men af to onder ........ :-))

  • 0
  • 0

Almindelig animalsk fedt som naturligt fedt i dyr samt smør, er vigtige byggeklodser for hele mennesket. Det var det jo vi spiste i gamle dage.

Som mellemmad: En rugbrødsmad med fedt og groft salt! OK, vi fik margarine på nogle af madderne, men det var stegemargarine, idet plantemargarinen ikke var opfundet endnu. Det var let- og minimælken heller ikke. Vi fik almindelig naturlig 3-4,5% mælk. Fedtindeholdet alt efter årstiden.

Med salt- (groft salt indeholder alle mineraler i små mængder, fint bordssalt et!) og især fedtforskrækkelsen som på alvor startede for 30-40 år siden er vi bare blevet sygere og sygere. Endnu værre blev det med kolesterolhysteriet. Så holdt folk også op med at spise det nyttigste levnedsmiddel vi har: ÆG!

I min skoleklasse på Frederiksberg 1957-1966 på godt 25 elever var der en enkelt der ikke tålte mælk. Ingen allergier. Ikke engang en klassens tykke dreng. På skolen var vi 800 elever og kun et par var tykke.

Idag spiser de fleste danskere smørrebrød helt uden fedtstof på. Med fedtfattigt kalkunpålæg osv. Der er dømt plejehjem til dem, længe før tiden. Fedtskat er OK om det blir på Becel og anden kemisk katastrof-margarine, men slet slet ikke på naturligt fedt. Hvis de beskatter naturligt fedt er det let at finde arbejde om kort tid. Vælg at uddanne dig i noget fag indenfor sygepleje.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten