Nye beregninger afslører: Gylle er en uventet stor klimasynder

Illustration: Erik Poulsen | LandTV

Metanudledningen fra gylle i 2017 er reelt 16 procent højere end tidligere antaget. Nye og mere præcise beregningsmetoder af metanudledningen fra gylle betyder nemlig, at Center for Miljø og Energi (DCE)'s estimater for den samlede gylleudledning skal opjusteres.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Metan er en særdeles potent drivhusgas. Et ton metan svarer til omkring 25 ton CO2 og den stigning, som de nye beregninger medfører svarer til 293.000 ton CO2 (2017). Det betyder, at landbrugets samlede udledning fra 2017 er 2,7 procent højere end tidligere antaget.

Hvis man tager udgangspunkt i energistatistikken fra Energistyrelsen (side 41) svarer ændringen til omkring 0,6 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser i 2017 (48.268.000 t Co2 ækvivalenter).

Læs også: Atmosfæren indeholder mere metan end nogensinde

Bedre beregninger

Den nye regnemodel kommer fra forskere ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, og er nu taget i brug af Aarhus Universitet, der står for de nationale emissionsopgørelser.

»Vores lokale estimater giver trods fortsatte betydelige usikkerheder et mere retvisende billede af metanudledningen, herunder effekten af håndtering og behandlingsteknologier,« siger professor Jørgen E. Olesen, der er institutleder for Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen.

De nye beregninger betyder også, at effekterne fra de tiltag, som reducerer udledningen af drivhusgasser fra gylle, skal genberegnes.

Læs også: Proteinfoder baseret på metangas kan være klar i år

Tidligere opjusteringer

Det er ikke første gang, at landbrugets klimabelastning justeres. En fejlberegning i arealet af lavbundsjorde betød, at landbrugets CO2-udledning i slutningen af sidste år blev opjusteret med 1,6 mio. ton.

Omvendt nedjusterede Aarhus Universitet landbrugets udledning efter at have overvurderet den med 3000 ton i Januar

Læs også: Ordkrig efter kvælstofbrøler: Universitet afviser regnefejl

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Denne oplysning vil så betyde at der nu er mere behov for biogasanlæg i DK. Så det går den rigtige vej. Når både landbrug og industri og husholdning har materialer til bearbejdning på biogas anlæg så er der et reelt behov. Godt det bliver synligt.

  • 12
  • 3

Læses redegørelsen, så er der meget tyndt resultat. Der er meget der mangler at blive undersøgt mere repræsentativt. Der skrives også om andre tiltag som forsuring, der mangler undersøgelse af.

Om lavbundsjorde blev der først opjusteret og ved en siden opdaget regnefejl mere end nedjusteret. Forståeligt med alle de ændringer på så kort tid, så det er lige med at få dem alle med. :)

  • 10
  • 17

Jan, kan du fortælle os, hvad din relation til landbruget er? Jeg fornemmer, at du springer som en trold af en æske, hver gang nogen forsøger at pege fingre af det erhverv.

Dette er ikke et forsøg på at gå efter manden, men ofte sætter eventuelle relationer indlæg i etvandet perspektiv.

  • 24
  • 15

at gå ind på Agroøkologisk instuts hjemmeside og du vil finde et institut med en stor erfaring der bygger på deres lange tilstedeværelse her i landet. De har forøvrigt en ledig praktikant stilling . Var det ikke et job for dig :)

  • 6
  • 23

Min pointe er Bjarke, at man, når man i den grad oversvømmer et teknisk forum med deciderede partsindlæg, burde anføre den reelle afsender - i stedet for bare sit navn.

Mht en praktikantstilling inden for landbruget: Jeg må nok takke nej, mine kernekompetencer ligger andre steder - men måske der kunne være en retrætepost for dig?

😉

  • 20
  • 12

Endnu et trist eksempel på den gang erhvervsfjendligt vås vi får for de 35 millioner som "Teknologiens Mediehus" bruger på journalistlønninger!

  • 12
  • 20

Er det dem som sørger for at vi har mad at spise, eller er det dem som spiser maden. Er det mig som ønsker at starte komfuret selvom vinden ikke blæser. Måske vi skulle gå tilbage til gamle dage , hvor den varme mad blev serveret af den hjemmegående husmor ved middagstid, netop hvor der er mest solenergi.

  • 13
  • 11

Hej Jan C Damgaard

Læses redegørelsen, så er der meget tyndt resultat. Der er meget der mangler at blive undersøgt mere repræsentativt. Der skrives også om andre tiltag som forsuring, der mangler undersøgelse af.

Jeg er faktisk enig; der bør afsættes væsentlig flere midler til at undersøge landbrugets påvirkning af klimaet.

Om lavbundsjorde blev der først opjusteret og ved en siden opdaget regnefejl mere end nedjusteret.

Men det ændrer ikke det faktum at lavbundsjorde er en udleder af klimagasser og det vil være klimamæssigt fordelagtigt at tage lavbundsjorde ud af drift.

  • 16
  • 1

Altså hvad du gør ændrer sig ikke fordi du påstår du ikke gør det. Det må du vel kunne forstå eller hvad?

Det jeg kan forstå Rolf, er, st vi har at gøre med en debattør, der i den grad (ukritisk) taler et erhvervs interesser ved enhver given lejlighed. Derfor finder jeg det relevant at søge eventuelt økonomisk betingede bevæggrunde.

så hvem betaler dig?

Det er der ingen, der gør. Min interesse i sagen bunder udelukkende i min passion for naturbevarelse og genopretning - samt i at begrænse vores impakt på klimaet.

  • 15
  • 3

Derfor finder jeg det relevant at søge eventuelt økonomisk betingede bevæggrunde.

Der er ingen økonomiske bevæggrunde. Bliver ikke betalt. Har fortid på DTU og KVL, så jeg kender lidt til emnet. Desuden ikke lagt skjul på at drive et landbrug (uden andre dyr end bier).

Så efter du har læst redegørelsen, er der så entydige færdige undersøgelser eller opfordring til at foretage videre undersøgelser?

I det lys er det lidt for tidligt med denne artikkels sammenstilling af antagelser og resultater, der i bedste fald må antages være med meget store usikkerheder. Noget vi forøvrigt til fulde bliver gjort opmærksom på af virologer mht covid19.

  • 7
  • 13

"Vores lokale estimater giver trods fortsatte betydelige usikkerheder et mere retvisende billede af metanudledningen, herunder effekten af håndtering og behandlingsteknologier,« siger professor Jørgen E. Olesen"

Besynderligt at journalisen ikke hæfter sig med de evindelige korrektioner og professorens eget udsagn om "betydelig usikkerhed" på alle dele af behandlingskæden fra dyr til jord.

Man mærker hensigten og bliver forstemt.

  • 9
  • 8

At metanmængden er korrekt er der nok ingen tvivl om, men det er den sædvanlige fælles uvidenhed om metan som drivhusgas, der fremføres igen og igen. Metans absorbtionskurve viser klart (måske ikke for ingeniører?), at den kun absorberer i 2 meget smalle områder i varmespektret. https://www.dropbox.com/s/46qwtkyxta9et0t/...

Man ser let (!) at det meget lille område faktisk overlappes af de ca. 1000 gange flere vandmolekyler, som stort set tager sig af alle de bølgelængder, hvor metan er en smule aktiv! Hvorfor kan klimaforskere (hvor blive de forresten uddannede?) ikke forstå en ganske enkelt grafisk fremstilling? Forklaringen er enkel, man beregner klimaeffekt efter en gammel ligning, hvor man så integrerer over 100 år, og ser væk fra, at metan har været forsvundet de ca. 90 år af perioden! Vor tidligere IPCC-medlem ved meget om jordbundsforhold, men ikke meget om klima, men nøjes med at synge med i koret over den fæle metan, der hurtigt nedbrydes i atmosfæren. I mellemtiden er kloden på vej mod de normale klimaforhold, nemlig en lidt varmere klode.

  • 8
  • 21

Hej Per A. Hansen

At metanmængden er korrekt er der nok ingen tvivl om, men det er den sædvanlige fælles uvidenhed om metan som drivhusgas, der fremføres igen og igen. Metans absorbtionskurve viser klart (måske ikke for ingeniører?), at den kun absorberer i 2 meget smalle områder i varmespektret. https://www.dropbox.com/s/46qwtkyxta9et0t/...

Man ser let (!) at det meget lille område faktisk overlappes af de ca. 1000 gange flere vandmolekyler, som stort set tager sig af alle de bølgelængder, hvor metan er en smule aktiv!

Den samme gamle floskel fremført af klimabenægtere, den såkaldte saturation teori hvor man påstår at klimagasser overlaper og dermed er ekstra udledning uden betydning. En let forklarlig teori, som er forkert, da overlapning af klimagasser er baseret på statestik. Samspil mellem forskellig gasser er testet i laboratorier de sidste 100 år og er velforklaret.

Forklaringen er enkel, man beregner klimaeffekt efter en gammel ligning, hvor man så integrerer over 100 år, og ser væk fra, at metan har været forsvundet de ca. 90 år af perioden!

Hvilket så kun er noget klimabenægtere gør. Folk der ved noget om emnet regner det korrekt. Nedbrydning af metan er atmosfæren er testet i laboratorier de sidste 100 år og er velforklaret.

  • 19
  • 4

Ja, og flokslen leverer du (som sædvanligt) Per. Et 100% enigt videnskabeligt samfund har dømt dine ammestuehistorier ude Per - de trives nu kun på de allermest faktafornægtende sekteriske AGW-benægtersites.

Meget symptomatisk for dig er du ikke i stand til at referere til en eneste forsker, der bakker dit vrøvl op, men nøjes som sædvanlig med link til “tegneserier” på din dropbox.

Som Niels Peter (for 117. gang) forklarer ovenfor, er benægternes “overlap” et ikke eksisterende halmstrå, som ikke kan jer flydende længere.

Hvem i alverden er de tre, der har tomlet op på sludderet mon? Jeg troede, at Svend F var den (næst) sidste på den galej, men selv han har jo indset, at GWP for metan faktisk er i omegnen af 25

😉

  • 20
  • 3

Et par spørgsmål fra én der gerne vil være klogere: Er det rigtigt at metan kun absorberer i 2 meget smalle frekvensbånd af varmestråling ? Hvordan kan atmosfæren absorbere mere end 100% af varmestrålingen ? Det ligner da tegningen til en evighedsmaskine, hvis det er rigtigt ?

  • 1
  • 7

Jeg prøver en gang til: kan atmosfæren absorbere mere end 100% af varmestrålingen ved bestemte bølgelængder, for det er jo hvad kritikken af PAH's "tegneserie" må indebære? Har PAH's 'tegneserie' nogen hold i virkeligheden? Det var måske værd at få på plads.

  • 2
  • 3

Jeg prøver en gang til: kan atmosfæren absorbere mere end 100% af varmestrålingen ved bestemte bølgelængder, for det er jo hvad kritikken af PAH's "tegneserie" må indebære?

Selvfølgelig kan den ikke det - men det er heller ikke det, der er tale om! Så længe atmosfæren ikke tilbageholder al varmestrålingen, vil tilførsel af yderligere klimagas forøge tilbageholdelsen af varme - uanset eventuelle overlap af absorptionsfrekvenser.

Af med skyklapperne og læs op på emnet i stedet for at falde for Per A’s sludder - for sludder er det.

Hele verdens videnskab er helt enige om GWP af metan - at “argumentere” imod det svarer til at påstå, at jorden er flad.

  • 10
  • 3

Ja, men 25 gange meget lidt er stadigvæk et et meget lille bidrag.

Hvad mener du med meget lidt Svend - hvis du da reelt mener noget, og det ikke blot er din sædvanlige tomme retorik.

Det du kalder *meget lidt”, er en effekt på 4 W/m2, som med feed back vil resultere i en temperaturstigning på mellem 2 og 4.5 grader inden 2100.

Det er selvfølgeligt fair at mene, det er meget lidt, men her taler også du imod videnskaben (som du jo godt nok ikke rigtigt tror på)

  • 8
  • 1

Der er noget galt i Danmark gylle stinker a h... til.

Jeg er ved at være en ældre herre og er opvokset på landet, så jeg har haft mange år til at følge udviklingen inden for landbruget. Jeg har bemærket at moderne landbrug ikke har noget med miljø at gøre mere, men i dag er styret af profit og store lån i banken.

Profit har selvfølgeligt noget med kroner og øre at gøre, men det er ikke altid lige nemt at gennemskue regnskabet. Udgifter til gødning er store, derfor giver det stor mening at gøde med gylle, men det er ikke kun behovet for næring der styrer gyllespredningen. Den største faktor er, at vi har en kæmpe svineproduktion, så behovet for at komme af med gylle overstiger behovet for gødning. Det er der sikkert nogen der vil sige er lidt af en påstand, men ingen kan modsige at vi ikke har et problem i vores omkring liggende vand og fjorde, der lider under et alt for lavt iltindhold om sommeren.

Det er ikke kun om sommeren at denne gødnings form giver problemer, selv i denne vinter, havde vi et stort problem, hvilket denne gang faktisk også går ud over landmændene selv. Vi havde ikke meget sne denne vinter, så derfor blev vi ikke generet at sne driver på vejene, men til gengæld blæste det en del, så der kom driver på vejen alligevel, sanddriver af sand blæst væk fra markerne. Og det er et problem der er til at føle på, det erfarede de i USA, allerede i 1930’erne.

Det er et problem ikke sådan lige kan måles nu og her, men hvis man husker på et gammelt udtryk ”Den sorte muld” og går ud og kikke på en mark, så er det lidt svært at få øje på hvad det er for noget ”sort” noget de snakker om. Der er ikke noget sort muld på de danske marker nu om dage. Mulden er væk, jorden er blevet gold, det er kun ren kemi der er tilbage i jorden. Jeg tvivler på om man overhoved kan finde en regnorm på en mark, nu om dage, jorden er blevet til et rent dyrknings-medie, på linje med det Rockwool der bruges i drivhuse.

Jeg har et eksempel på det, Det er godt nok mange år siden det skete, men det gør det ikke meget bedre. Med det var således at min mor lånte et stykke jord af vores genbo og jorden blev klargjort men en kultivator, som man nu gør når man har en ”køkkenhave”, med det resultat at jorden blev til det rene beton, hvilket chokerede min mor der vant til ”den sorte mul” i vores egen have. Jorden manglede ikke næring, så grøntsagerne voksede da, men det var bare umuligt at plant noget med en planteske, der skulle ”professionelt” værktøj til.

Jeg tror jeg slutter her, men jeg håber at få kommentarer fra både fra professionelle landbrugere og fra miljøfolk.

  • 8
  • 3

Se her http://co2coalition.org/wp-content/uploads...

citat:

" For current concentrations of greenhouse gases, the radiative forcing at the tropopause, per added CH4 molecule, is about 30 times larger than the forcing per added carbon-dioxide (CO2 ) molecule. This is due to the heavy saturation of the absorption band of the abundant greenhouse gas, CO2. But the rate of increase of CO2 molecules, about 2.3 ppm/year (ppm = part per million), is about 300 times larger than the rate of increase of CH4 molecules, which has been around 0.0076 ppm/year since the year 2008. So the contribution of methane to the annual increase in forcing is one tenth (30/300) that of carbon dioxide. The net forcing from CH4 and CO2 increases is about 0.05 W m−2 year−1. Other things being equal, this will cause a temperature increase of about 0.012 C year−1. Proposals to place harsh restrictions on methane emissions because of warming fears are not justified by facts."

I reference 1 i artiklen henvises til en kommende publikation om drivhusgassers effekt i atmosfæren generelt.

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten