Nye asfalttyper med få dråber vand skåner miljøet

Asfaltbranchen i Danmark kan med nye produkter reducere sit CO2-udslip med 5.000 ton årligt, men Vejdirektoratet tøver med at bede om de nye asfalttyper, selv om omkostningerne er de samme.

I månedsvis har danske og nordiske ingeniørfirmaer gjort praktiske forsøg med asfalt, der blødgøres ved en væsentligt lavere temperatur end de traditionelle 160 grader celsius. Det giver mindre varmetab, og derved kan der spares CO2.

»Der lægges i snit tre millioner ton asfalt i Danmark om året, og det udleder med den nuværende teknik cirka 55.000 ton CO2. De 5.000 ton, som branchen kan spare, svarer til varmeforbruget i 1.400 parcelhuse,« siger miljøchef Jan Kærulff Pedersen, NCC Roads i Vejen.

Der er tale om flere forskellige metoder, der alle går ud på at øge viskositeten i den bitumen, som er en vigtig bestanddel af vejbelægningen. Asfaltering sker kort fortalt ved at pålægge vejen et lag sten, som klistres sammen med bitumen, et sejtflydende affaldsprodukt fra oliebranchen.

Vand sænker temperaturen

NCC har søgt patent og varemærke på en proces, som tilsætter en ganske lille smule vand til asfaltblandingen. Det får bitumen-delen til at skumme op, så den bliver tynd og klistret allerede ved 120 grader celsius. I Sverige, hvor man bruger fyringsolie til processen frem for naturgas, sparer det hele 30 procent af CO2-udslippet:

»Vi har sænket energiforbruget med 20 procent, kuldioxidudslippet med 30 procent og kvælstofdioxidudslippet med 70 procent,« siger NCC Roads teknikchef, Roger Lundberg, til det svenske tidsskrift Ny Teknik.

Tilsvarende resultater er opnået af flere andre vejbelægningsfirmaer med andre tilsætningsstoffer end vand, for eksempel voks eller polymerer. Firmaet Pankas har således udført en prøvestrækning i det, der tidligere var Ribe Amt, men nu er under Vejdirektoratet. Og det udløste en miljøpris i 2008.

»Alle er i gang med praktiske forsøg, og det ser lovende ud. Men vi mangler stadig at se, om belægningerne kan holde i det lange løb. Det er dyrt at lægge ny vejbelægning, så holdbarheden er væsentlig. Endnu har vi ikke tilstrækkelig dokumentation på holdbarheden,« siger civilingeniør Bo Wamsler fra Vejdirektoratet.

Flere firmaer, herunder NCC i Sverige, der har udført laboratorieforsøg med deres nye NCC Green Asphalt, fastholder imidlertid, at holdbarheden er lige så god som ved den traditionelle højtemperatur-asfaltering.

Og ud over en stærkt reduceret miljøbelastning giver den grønne asfalt ifølge NCC et bedre arbejdsmiljø for asfaltarbejderne, som udsættes for mindre røg- og lugtgener ved den lave bitumentemperatur.

Men Vejdirektoratet ønsker mere solid dokumentation.

»Vi forventer jo en levetid på 12-15 år, og leverandørens garantiforpligtelser ophører efter fem år,« siger Bo Wamsler.

Han fortæller, at Vejdirektoratet har et forsøg i gang med en slidbelægning af den nye slags på en motorvejstilkørsel ved Sorø. Men det er ikke bestemt, hvor mange år der skal gå, før karakteren hedder "bestået".

I sidste ende kan det altså blive bygherren, der tager chancen med de nye belægninger, hvis det skal gå hurtigt.

Landets 99 kommuner ejer 70.000 kilometer vej, mens Vejdirektoratet ejer de mest befærdede 4.000 km, nemlig motorvejene, som bærer cirka 70 procent af trafikken.

Skrappe krav i Sverige

I Sverige har den tilsvarende vejmyndighed, Vägverket, et krav om at skulle reducere sit CO2-udslip med 80.000 ton allerede i år, skriver Ny Teknik. Tilsvarende krav findes ikke i Danmark, oplyser Bo Wamsler.

En væsentlig del af denne svenske CO2-reduktion (50.000 ton) kunne opnås, hvis hele den svenske asfaltbranche brugte de temperatursænkende metoder, mener NCC's teknikchef. NCC er allerede i færd med at ombygge flere af sine svenske asfaltværker til den nye proces.

Hos Danmarks Miljøundersøgelser siger projektleder Ole Kenneth Nielsen, som er ansvarlig for emissionsopgørelser:

»I 2007 udledte Danmark 52 millioner ton CO2, så i det perspektiv er 5.000 ton en mindre besparelse. Men hvis det er omkostningsneutralt for asfaltbranchen, så vil det da være fjollet at lade være.«

Dokumentation

Læs rapporten 'Miljøtilpassede belægninger' fra Nordisk Vejteknisk Forbund her