Nye afgifter skal fremme dynamisk energiforbrug
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye afgifter skal fremme dynamisk energiforbrug

Alle brændsler skal pålægges en ‘forureningsafgift’, der afspejler, hvad det koster at neutralisere denne forurening. Det er hovedtanken bag et forslag til en ny energiafgiftsstruktur fra det store danskledede forskningsprojekt Cities, som undersøger, hvordan man kan forudsige, styre og optimere samspillet i fremtidens integrerede energisystem.

Forurening defineres i denne forbindelse både som udledning af CO2 og af partikler, svovl, NOx med mere.

Afgiften skal lægges på brændslet, når det føres ind i kraftværket, bilen eller fyret. Samtidig skal også selve kraftværket, fyret, bilen eller solcellerne pålægges en basisafgift, der afspejler anlæggets miljøeffekt fra fremstilling til og med nedtagning i et livscyklusperspektiv – og udmålt efter, hvad det så koster at neutralisere denne effekt.

Læs også: Forskere bag stort energiprojekt: Overset fleksibilitet kan sikre den grønne omstilling

For kul vil afgiften for eksempel bestå af udgiften ved at fjerne CO2 fra kulrøg med CCS-teknologien.

Torben Funder-Kristensen fra Danfoss kalder modellen for enkel, fordi den betyder, at afgifterne forsvinder fra forbrugerne, som kun vil se en meget mere varierende pris på el og varme. Meget kul-energi vil være dyrt, mens et miks med meget VE-energi vil være billigere:

»Når der ikke er vedvarende energi nok – og det sker – vil prisen stige, og vejen til en lavere energiregning vil så være at lagre energi, hvilket igen vil anspore forbrugerne og virksomheder til at flytte deres energiforbrug, gjort muligt gennem øget digitalisering af forsyningen,« forklarer han.

Ligesom i Skatteministeriets oplæg skal fuldt udviklede teknologier som sol og vind ikke mere have støtte, fordi de indirekte støttes af høje afgifter på de fossile brændsler. Mens ikke-kommercielle grønne teknologier skal støttes via forskningsbevillinger.

Transparent struktur er målet

Målet har også været at skabe en meget transparent struktur – modsat dagens energiafgifter. Det vil man opnå ved at bruge objektive teknologi-data – for eksempel fra CCS-teknologien – til udmåling af afgiftens størrelse.

Gruppen lægger op til, at energi- omkostningerne for hovedgrupper af forbrugere (private og industri) ikke skal stige. Ligesom statens indtægt fra afgifter i energisektoren samlet set skal være uændret.

Læs også: Markante fagfolk til politikerne: Her er vejen til smarte energiafgifter

Hvis de nye afgifter ikke i sig selv giver penge nok i kassen, kan politikerne blot vælge at gange de nye afgiftssatser med en bestemt faktor.

Professor Henrik Madsen mener ikke, at deres afgiftsforslag behøver at kollidere med det eksisterende CO2-kvotesystem og Danmarks energihandel med udlandet:

»Vi forestiller os, at man kan udforme en slags ‘oversættelse’ ved grænsen af CO2-kvoteprisen til det nye afgiftssystem – og så i øvrigt håbe på, at vores system med tiden smitter af på de andre lande,« siger professor Henrik Madsen, DTU.

Gruppen opererer med, at det bliver nødvendigt med overgangsordninger i en periode på 10 år.

...forurener ikke. Med Afrika+Kina+Indien på 5 mia indbyggere, så er det hip som hap om du brænder en tankfuld benzin af; hvis ikke du forbruger denne endelige ressource, skal de nok gøre det.

Stop denne chikane af almindelige borgere som skal på arbejde, købe ind og på ferie! Vores mobilitet fremmer velfærden.
Læg hellere afgift på partikelforureningen som skader mennesket.

  • 7
  • 15

For kul vil afgiften for eksempel bestå af udgiften ved at fjerne CO2 fra kulrøg med CCS-teknologien

  • nå(?); og hvor stor er dén udgift så?? Mig bekendt er der der p.t. ikke implementeret så meget som ét storskala CCS-projekt!?
    Hvis jeg har ret, hvorledes skal 'udgiften' da kvantificeres?
  • 10
  • 3


Så kan man jo bare justere afgiften, når anlæggene er kommet i drift, og man kender den endelige pris.

Og bryder jeg mig ikke om usikkerheden på, hvor stor afgiften dermed bliver, kan jeg jo bare holde op med at brænde fossiler af. Det er vel ikke resten af samfundet, der skal bære usikkerheden på omkostningerne ved at neutralisere min fossilafbrænding.

Du gør det her meget sværere, end det behøver at være.

  • 6
  • 5

"Ligesom i Skatteministeriets oplæg skal fuldt udviklede teknologier som sol og vind ikke mere have støtte, fordi de indirekte støttes af høje afgifter på de fossile brændsler. Mens ikke-kommercielle grønne teknologier skal støttes via forskningsbevillinger."

Der kan overhovedet ikke tales om høje afgifter på fossile brændsler.

Hvad fabler "Gruppen" dog om?

  • 0
  • 3

Hvordan skal afgiften så beregnes?

Ud fra det faktiske energimix der er i stikkontakten, set over et år (miljødeklarationen) eller måske time for time? ud fra den individuelle eldeklaration hvor nogle køber ren vindmøllestrøm og hvor vi f.eks. eksporterer store mængder af vindmøllestrøm som erstattes af f.eks. atomkraft fra det europæiske energimix?

Hvis det er det faktiske energimis i stikkontakten, får man så modregnet en del af sin afgift hvis man køber deklareret el, hvorved man f.eks. betaler for at andre ikke forurener så meget som de ellers ville? Eller skal dette marked forsvinde helt, hvor man forsøger at begrænse f.eks. CO2-udledningen ved at bruge pengene der hvor det giver mest frem for at begrænse udledningen inden for el, hvor de laveste frugter efterhånden er plukket...

  • 0
  • 1

Ud fra det faktiske energimix der er i stikkontakten, set over et år (miljødeklarationen) eller måske time for time?


Efter min mening helt sikkert time for time. Ellers har vi ikke som elkunder noget incitament til at flytte forbruget hen til det tidspunkt, hvor miljøbelastningen fra elproduktionen er lavest.

Dit andet spørgsmål er sværere - og samtidigt et rigtigt godt spørgsmål. Men først er vi nødt til at være enige om, at der faktisk findes mindst tre forskellige energimix:

  1. Det faktiske mix i stikkontakten.
  2. Det mix, som hver kunde har betalt for at få produceret og smidt ind i elnettet.
  3. Det mix, som nogle kunder har købt certifikater på, og som derfor trækkes ud af de andre kunders mix.

Efter min mening er mix. nr. 2 det rigtige at gå efter. Hvis vi alle betaler for at hele vores elforbrug skal være grønt produceret, bliver alt el grønt produceret (eller nogen begår svindel). Hvis kun den ene halvdel af os betaler for, at elektriciteten skal være grønt produceret, bør det være denne halvdel, der får hele afgiftsbesparelsen, selv om kun halvdelen af strømmen i deres stikkontakter er grøn.

Men at mix nummer 3 overhovedet findes, irriterer mig grænseløst. Det er lånte fjer, ikke andet. De danske elforbrugere (og i fremtiden: de danske skatteydere) har i dyre domme betalt for, at der opstilles danske vindmøller. Og så kan et eller andet fransk firma for 3-5 øre/kWh købe et grønt certifikat på den elektricitet, som vi har betalt for at få produceret, og pludselig er det det franske firma og ikke os, der på papiret bruger grøn strøm. Det er efter min mening en skandale, og den slags papirkneb skal helst ikke ligge til grund for vores afgiftsmodel.

  • 6
  • 1

Hvis Ålborg og Esbjerg konverteres til flis fra kul, og herunder at mange decentrale værker konverteres nu også fra gas til flis f.eks. Horsens.

Så er den danske energiforsyning jo næsten fossilfri bortset fra Odense som nok er svær at omlægge pga. gartnervarmen og så affaldsforbrændingerne er også umiddelbare svære at 'omlægge'. Men en afgiftsomlægning som foreslås her vil på ingen måde forhindre at der brændes kul i odense eller hvis det pålægges afgifter i Odense så lukker gartnerne, og affald skal jo under alle omstændigheder brændes.

Men i det store og hele er hele den danske fjernvarme og el-forsyning fossilfri, så hvorfor fremkommer man mon med de overvejelser, som i artiklen, når der næsten ikke bruges fossiler mere.

  • 0
  • 0

Efter min mening helt sikkert time for time. Ellers har vi ikke som elkunder noget incitament til at flytte forbruget hen til det tidspunkt, hvor miljøbelastningen fra elproduktionen er lavest.


Jeg er helt enig i at afgiften skal fastsættes time for time. Andet vil ikke give mening. Problemet er at den kun kan anslås før den aktuelle time og først når timen er gået, ved man reelt hvad produktionen har bestået af...

Eksempel: Der laves en prognose der viser at forbruget i en time er 100 % dækket af sol og vind. Dette giver en lav afgift og får mange til at flytte sit forbrug. Forbruget bliver nu meget højere end forventet og derfor bliver man nød til at aktiverer flere reservekraftværker som normalt ikke er i drift og derved har de et højt udslip pga. livscyklusmodellen. (de kan blive drevet af olie, gas, biobrændsel men producerer normalt ikke da de er reserve i tilfælde af at et kraftværk bliver fejlramt).

Hvis man regner med afgiften i forhold til forudsætningen, betaler folk ikke for den reelle forurening, men vi får flyttet forbruget. Hvis man efterkalkulerer afgiften vil folk stoppe med at flytte forbruget, da de jo "alligevel" skal betale.

Men at mix nummer 3 overhovedet findes, irriterer mig grænseløst.


Men det er en annerkendt mulighed i EU, for at give mulighed for at støtte den grønne omstilling ud over via elprisen... Til sammenligning får de konventionelle kraftværker også en masse tilskud ud over elprisen...

Der er også den mulighed at man via et FN-kvotesystem betaler nogen for at nedsætte deres forurening, men hvor de ikke har noget med elproduktion at gøre. Det kan være en dyr forbedring på et cementværk som ellers ikke ville blive gennemført da det er billigere at købe CO2-kvoter end at foretage forbedringen... Denne besparelse kan sælges som grøn strøm. Det kunne også være (via samme FN-kvotesystem) danske elkunder der betalte for røgrensning på et polsk kraftværk hvorved man for de samme penge kunne spare verden for flere tons CO2...

Hvis det sidste medføre en afgiftnedsættelse, så går en dansk afgiftnedsættelse pludselig til at betale for at f.eks. Polen forbedre sit CO2-regnskab... Det vil møde kraftig modstand på forsiden af Ekstrabladet, selv om det i sidste ende er bedre for miljøet totalt set...

Jeg har ikke selv et svar på hvordan systemet strikkes sammen. Men en mulighed er at afgiften lægges ved producenten så deres elpris bliver højere (dette kræver dog at alle lande er enige om de samme afgifter/regler)... Det vil dog gøre det svært at forudsige elprisen, da den som altid afhænger af det faktiske forbrug i en specifik time. Det vil langt være at foretrække frem for en afgift lagt på salg af el... Problemet her er bare at det så ikke er kunden der bestemmer hvad de køber, men TSO'erne (Energinet i Danmark) som bestemmer hvem der har ret/pligt til at producerer, da de har balanceansvaret...

  • 1
  • 1

Jeg er helt enig i at afgiften skal fastsættes time for time. Andet vil ikke give mening. Problemet er at den kun kan anslås før den aktuelle time og først når timen er gået, ved man reelt hvad produktionen har bestået af...

Det generer mig ikke. Det er intentionerne, der er vigtige. Det er dem, vi skal flytte. Så hvis vi beskatter intentionerne, og det faktiske mix viser sig at være lidt anderledes, når timen er gået, overlever vi også det.

Men det er en annerkendt mulighed i EU, for at give mulighed for at støtte den grønne omstilling ud over via elprisen... Til sammenligning får de konventionelle kraftværker også en masse tilskud ud over elprisen...


Den kan kun være anerkendt i mangel af bedre. Det virker jo direkte demoraliserende at betale 80 øre/kWh i garantipris for strøm fra en dansk havmøllepark og så se hele "grønheden" forsvinde ud af landet til en franskmand, som har betalt 3-5 øre/kWh for, at han kan pynte sig med grøn strøm.

Hvis jeg husker rigtigt, har vi op mod 50% reel vindmøllestrøm i danske stikkontakter i gennemsnit. Og det har vi danskere betalt for. Men når tallet er manipuleret med certifikater, har vi kun omkring 10% vindmøllestrøm i danske stikkontakter.

Jeg har ikke selv et svar på hvordan systemet strikkes sammen. Men en mulighed er at afgiften lægges ved producenten så deres elpris bliver højere (dette kræver dog at alle lande er enige om de samme afgifter/regler)...


Det har også været mit forslag i en tidligere tråd.

  • 3
  • 1

Vi har i dag ellerede en regnskabs metode der kan håndtere fleksible afgifter:

Nettomåler ordningen i dens nuværende timebaserede form.

Vi behøver kun at tillade fjernplaceret nettomåler ordning på andelsbasis for vind/sol, så er jeg ret sikker på at folk nok skal flytte forbrug når deres andel leverer strøm.
(Selvfølgelig skal der betales for transport af strømmen)

Alt strøm der ikke dækkes direkte, skal koste dyrt ved kasse 1.

Den løsning er så simpel at den kan sælges til folket

Alt det andet er politisk spin fra energisektorens interessegrupper og politikere der kun tænker afgiftskroner i statskassen.

Med andre ord: Folket forbliver sure på systemet da de konstant føler de bliver malket af enten regeringen eller store virksomheders behov for profit.

  • 3
  • 0

Der laves en prognose der viser at forbruget i en time er 100 % dækket af sol og vind. Dette giver en lav afgift og får mange til at flytte sit forbrug. Forbruget bliver nu meget højere end forventet og derfor bliver man nød til at aktiverer flere reservekraftværker som normalt ikke er i drift og derved har de et højt udslip pga. livscyklusmodellen. (de kan blive drevet af olie, gas, biobrændsel men producerer normalt ikke da de er reserve i tilfælde af at et kraftværk bliver fejlramt).

Fremtidens smartgrid er jo netop kendetegnet ved at udbud og efterspørgsel styres on the fly. Eller den nuværende form for Balanceregulering hvor tilført kapacitet er afstemt efter en prognose af forbruget, sådan vil fremtidens reguleringssystemer netop ikke komme til at virke. Fremtidens forsyningssystem vil netop ikke som det første valg starte et kraftværk hvis den tilførte effekt til nettet af en eller anden grund skulle svigte. Nej der lukkes forbrug ned, et forbrug som er forudindstillet til at måtte lukkes ned f.eks. frysere, vandvarmere og selvsagt varmepumper, men herunder også mange processer i industrien. Først når det er sket indsættes 'regulerbare' produktioner som kraftværker.

Men det betyder så også at 'incitamentstariffen' for fjernkontrolleret forbrug skal afspejle det overordnede systems fordel ved f.eks. at kunne styre fru jensens køleskab, vandvarmer, varmepumper osv. som i praksis har den betydning at vedvarende el-produktion i videst mulig omfang tilflyder et el-forbrug og gør nytte på en måde hvor el produceret ved brændsler minimeres.

  • 1
  • 0

Men du har da ret i, at det i påkommende fald ville være langt fra første gang, at en skatte-/afgiftssats blev fastlagt vha. 'Bodelsen-doktrinen'

- en smule OT:
Jeg har netop modtaget min årlige opkrævning vedr. forsikring.
Udover 'Stormflodsafgift' - som det er nogenlunde let at se begrundelsen for - er mine fire forsikringer (indbo, rejse, hus, bil) ialt pålagt kr. 129 i 'Skadesforsikringsafgift', kr. 511 i 'statsafgift' (bilen) samt kr. 84 som 'miljøbidrag'.
Hvordan pokker man begrunder disse afgifter/satser forekommer (mig) en del à là Bodelsen - specielt adfærdsregulerende kan man vel næppe betegne dem som? ;)

  • 4
  • 1