Alle brændsler skal pålægges en ‘forureningsafgift’, der afspejler, hvad det koster at neutralisere denne forurening. Det er hovedtanken bag et forslag til en ny energiafgiftsstruktur fra det store danskledede forskningsprojekt Cities, som undersøger, hvordan man kan forudsige, styre og optimere samspillet i fremtidens integrerede energisystem.
Forurening defineres i denne forbindelse både som udledning af CO2 og af partikler, svovl, NOx med mere.
Afgiften skal lægges på brændslet, når det føres ind i kraftværket, bilen eller fyret. Samtidig skal også selve kraftværket, fyret, bilen eller solcellerne pålægges en basisafgift, der afspejler anlæggets miljøeffekt fra fremstilling til og med nedtagning i et livscyklusperspektiv – og udmålt efter, hvad det så koster at neutralisere denne effekt.
Læs også: Forskere bag stort energiprojekt: Overset fleksibilitet kan sikre den grønne omstilling
For kul vil afgiften for eksempel bestå af udgiften ved at fjerne CO2 fra kulrøg med CCS-teknologien.
Torben Funder-Kristensen fra Danfoss kalder modellen for enkel, fordi den betyder, at afgifterne forsvinder fra forbrugerne, som kun vil se en meget mere varierende pris på el og varme. Meget kul-energi vil være dyrt, mens et miks med meget VE-energi vil være billigere:
»Når der ikke er vedvarende energi nok – og det sker – vil prisen stige, og vejen til en lavere energiregning vil så være at lagre energi, hvilket igen vil anspore forbrugerne og virksomheder til at flytte deres energiforbrug, gjort muligt gennem øget digitalisering af forsyningen,« forklarer han.
Ligesom i Skatteministeriets oplæg skal fuldt udviklede teknologier som sol og vind ikke mere have støtte, fordi de indirekte støttes af høje afgifter på de fossile brændsler. Mens ikke-kommercielle grønne teknologier skal støttes via forskningsbevillinger.
Transparent struktur er målet
Målet har også været at skabe en meget transparent struktur – modsat dagens energiafgifter. Det vil man opnå ved at bruge objektive teknologi-data – for eksempel fra CCS-teknologien – til udmåling af afgiftens størrelse.
Gruppen lægger op til, at energi- omkostningerne for hovedgrupper af forbrugere (private og industri) ikke skal stige. Ligesom statens indtægt fra afgifter i energisektoren samlet set skal være uændret.
Læs også: Markante fagfolk til politikerne: Her er vejen til smarte energiafgifter
Hvis de nye afgifter ikke i sig selv giver penge nok i kassen, kan politikerne blot vælge at gange de nye afgiftssatser med en bestemt faktor.
Professor Henrik Madsen mener ikke, at deres afgiftsforslag behøver at kollidere med det eksisterende CO2-kvotesystem og Danmarks energihandel med udlandet:
»Vi forestiller os, at man kan udforme en slags ‘oversættelse’ ved grænsen af CO2-kvoteprisen til det nye afgiftssystem – og så i øvrigt håbe på, at vores system med tiden smitter af på de andre lande,« siger professor Henrik Madsen, DTU.
Gruppen opererer med, at det bliver nødvendigt med overgangsordninger i en periode på 10 år.
