Nye affaldsregler kan gøre turen på genbrugspladsen en halv milliard dyrere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nye affaldsregler kan gøre turen på genbrugspladsen en halv milliard dyrere

Sidste år afleverede danske boligejere og håndværkere knap 700.000 ton mursten og betonbrokker på landets genbrugspladser. Herfra blev affaldet indsamlet, nedknust og genanvendt - blandt andet som erstatning for grus under veje og pladser. Men hvis nye regler, som Miljøstyrelsen sendte i høring før sommerferien, træder uændrede i kraft, er det slut med genbruget.

Høringsudgaven af den nye ‘bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald’ siger nemlig, at man skal teste, om der er spor af miljøgiften PCB i en bygning, før den rives ned. Når affaldet først er blandet sammen, som det sker i containerne på genbrugspladserne, er det nemlig meget svært at måle sig frem til, om der er PCB i problematiske mængder i byggeaffaldet.

Dyrt for borgerne - ikke bedre for miljøet

Hvis ikke man ændrer kravet om, at eventuel PCB-forurening skal måles ved kilden, vil det ifølge Dansk Affaldsforening, der blandt andet repræsenterer de kommunale genbrugspladser og -anlæg, betyde, at beton og mursten fra genbrugspladserne fremover skal deponeres. Det bliver dyrt for brugerne. Ifølge Dansk Affaldsforening vil deponeringen med de nuværende affaldsmængder koste brugerne 543 mio. kr. om året. Ekstraregningen vil blive opkrævet over det affaldsgebyr, som borgere og erhvervsliv betaler for at bruge genbrugspladserne.

Miljømæssigt giver det imidlertid ikke nogen mening at deponere hver eneste betonklump og mursten, siger René Møller Rosendal fra Dansk Affaldsforening.

»Vi har lavet stikprøver af af PCB-indholdet i byggeaffaldet. Og de viste, at der i de fleste prøver ikke var meget at komme efter. Der er nok noget af det, som vil skulle deponeres. Men det meste er fint nok at genbruge, hvis man tager de rigtige forholdsregler.«

Prøverne var af blandet bygningsaffald og altså ikke taget ved kilden, som den nye bekendtgørelse foreskriver. Det betyder, at forureningen kan være blevet fortyndet, understreger han.

Læs også: Genbrug af forurenet byggeaffald er gået for vidt

Hos Miljøstyrelsen lover funktionschef Lisbet Poll Hansen, at styrelsen tager Affaldsforeningens indvendinger seriøst.

»Vi lytter til alle høringssvar og tager dem alle alvorligt for at finde en løsning, som vi synes fungerer og som er til gavn for miljøet,« siger hun.

Hvornår Miljøstyrelsen vil sende den endelige bekendtgørelse ud, kan hun endnu ikke sige. I høringsbrevet skriver styrelsen, at bekendtgørelsens regler tidligst forventes at træde i kraft ved årsskiftet.

Læs også: 20 millioner ton forurenet byggeaffald under danske huse og veje

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Deponi" er jo blot moderne kommunalsk for "losseplads" og jeg undrer mig om det er bedre at smide murbrokkerne derhen end det er at bruge dem til en vej.
Alternativet er jo at der skal graves mere grus og sten ud af grusgrave og stenbrud til vejene, og hullet man laver bliver fyldt op med brokkerne. Er det smart, eller er det dumt?

Hvis man bruger materialet i en vej, bliver der jo alligevel også lagt tonsvis af asfalt ovenpå, og mon ikke der er lidt flere spændende ting i asfalten end der er i murbrokkerne nedenunder?

Jeg er klar over at PCB er skadeligt, og at det er brugt i byggeindustrien fra mit i 50'erne til engang i 70'erne, og det er ikke et forsøg på at retfærdiggøre at det blot skal ignoreres. Den eneste måde jeg kan få øje på hvormed man kan isolere PCB materialet er ved at gøre det selektivt under nedrivningen, hvor fugerester m.v. derefter behandles isoleret fra "bulk"-materiale.

  • 8
  • 1

Hvis man bruger materialet i en vej, bliver der jo alligevel også lagt tonsvis af asfalt ovenpå,


Asfalten er også en form for indkapsling, om end ikke så sikker som på et kontrolleret deponi, men til gengæld vedligeholdes det på vej kontoen.

At deponere alt byggeaffald fordi mindre mængder indeholder små mængder PCB virker som overkill.
Mon ikke miljøbelastningen er støre ved at oprette et deponi, og udvinde grus til vejfyld, end ved at anvende ned knust byggeaffald med et ikke målbart indhold af PCB.

Ifølge PCB-guiden skal bygninger undersøges for PCB inden nedrivning, der var måske bedre om man sikrede at gældende regler blev overholdt end at deponerer alt byggeaffald.

Jeg tænker ofte på molbohistorien om storken, når miljø bureaukrater udtænker nye regler for løsning af marginale problemer.

  • 7
  • 1

PCB er på top-ti listen over verdens giftigste stoffer - det er en præstation i sig selv !!!!!
Da Monsanto i midten af 1950´erne gerne ville vide, hvor giftigt stoffet egentlig er satte de en universitetsprofessor til at undersøge sagen.
Han startede lav-praktisk med at sætte 25 stk af den hårdføre fisk karpen ud i vandløb tæt på produktionsanlægget (den gang var spildevand for belastende økonomisk til at det var noget man rensede).
Resultatet var, at 15 sekunder efter udsættelsen vendte fiskene bugen i vejret - efter 30 sekunder var de døde ....
Stoffet blev ramt af total-forbud i 1986 ... ca 30 år efter konstateringen af giftigheden.
Det er ingen hemmelighed, at langt det meste af det PCB som findes i danske bygninger ender i miljøet - navnlig grundet MST´s fremgangsmåde som betyder at alt for lidt samles op.
Mht prøvetagning ved kilden ligger udgiften hertil hos bygherre/bygningsejer....
Det er et absolut fåtal der får udtaget prøver ... dette skal sammenholdes med at selv ved kommunale ejendomme overses store mængder PCB fordi der ikke er tilstrækkelig viden hos de enkelte medarbejdere om, hvor PCB findes og i hvilke bygningsdele / komponenter - trods litteratur og vejledninger.
Bemærk at fugematerialer og malinger nemt kan indeholde mere end 50 % PCB.
Dette skal lige ganges med, at man her i DK har været ganske gode til genanvendelse fx fra fugematerialer, lime og andet hvor PCB har været naturligt at anvende, hvorfor PCB gennem tiden yderligere er anvendt som fyldstof i fx malinger, fugematerialer, mv, .....

  • 3
  • 1

Der er PCB overalt i naturen på grund af mere end 50 års atmosfærisk deposition. Det har ikke nogen mening at deponere byggeaffald på lossepladser hvis PCB-koncentrationen er mindre end koncentrationen i det øverste jordlag. PCB opløses stort set ikke i vand og optages ikke i planter, men spredes med støv og jordpartikler og fordamper til atmosfæren hvorfra det recirkuleres til vand- og jordmiljøet. Hvis man som foreslået af Jesper Hansen selektivt fjerner de værste forureningskilder som fugerester mm. under nedrivningen, vil "bulk"-materialet sandsynligvis kunne bruges uden problemer under ordnede forhold, dvs. til befæstning af veje og pladser. Hvis der skal betales for bortskaffelsen, vil vi givetvis se øget ulovlig deponering, fx som fyld på jordveje i juletræsplantager, marker og skove hvor der ikke lægges et beskyttende asfaltlag over. Det sker også i dag i vidt omfang, og det er ikke kun PCB som på den måde spredes på jordbrugs- og skovarealer. Lav en sammenligning med baggrundsniveauet af PCB i det øverste jordlag før den nuværende og trods alt kontrollerede genbrugsordning skrottes!

  • 5
  • 0

Venstre gik til valg på, at det ikke måtte blive dyrere, at være dansker. Det holdt så lidt over to måneder, så blev også det brudt. Bortset fra Ing., er der åbenbartikke andre medier, der interesserer sig et klap for den slags.
Nå, men det er der jo ikke noget at sige til - journalister betaler jo også topskat.

  • 2
  • 2

Han startede lav-praktisk med at sætte 25 stk af den hårdføre fisk karpen ud i vandløb tæt på produktionsanlægget (den gang var spildevand for belastende økonomisk til at det var noget man rensede).
Resultatet var, at 15 sekunder efter udsættelsen vendte fiskene bugen i vejret - efter 30 sekunder var de døde ....


Det siger ikke ret meget, når man ikke kender koncentrationen, spildevand indeholder vel i øvrigt ikke ret meget af det færdige produkt, det vil jo være et direkte tab, men derimod vil det typisk indeholde en cocktail af overskydende råvare, mellem- og restprodukter.

I dette tilfælde er det så små koncentrationer at man ikke kan måle det, store mængder af det man kræver deponeret er slet ikke kontamineret.
Som fyld under veje eller radonsikrede bygninger vil sikkerhedsniveauet være nær den samme som på et deponi.

  • 2
  • 1

Venstre gik til valg på, at det ikke måtte blive dyrere, at være dansker. Det holdt så lidt over to måneder, så blev også det brudt.

Læg lige mærke til hvad der står i artiklen:

"Men hvis nye regler, som Miljøstyrelsen sendte i høring før sommerferien"

Det kræver vist overmenneskelige kræfter, hvis en ny regering skal kunne stalle alt hvad der sker inden for alle ressortområder - hertil skal lægges at med det de beføjelser der er lagt i diverse styrelser, så har de magt til at lave pseudolove, i form af bekendtgørelser og direktiver, uden folketinget er direkte involveret.

  • 2
  • 1

du kan have ret i at det ikke siger noget om koncentrationen .... dog også at giften i sig selv er betydeligt mere giftig end de komponenter den er sammensat af !

Deponering af PCB under et radonsikret hus - må vi anvende dit ?

PCB vandre i materialer - alle materialer både metal, beton/tegl, træ mv - derfor fjernes også en del af lysningen i murhuller hvor PCB har været i bla kalfatringsfuger - kun glas synes som materiale at være uden påvirkning af PCB - men dog optræder stoffet ofte i tilknytning til glas, ruder og vinduer - navnlig i fbm rudeproduktion samt i fbm montering af både glas, ruder og vinduer

  • 0
  • 0

dog også at giften i sig selv er betydeligt mere giftig end de komponenter den er sammensat af !


Nej, vi kender ikke sammensætningen af spildevandet, vi ved ikke engang om der var PCB i spildevandet, så vi kan ikke drage nogen konklusion.

Deponering af PCB under et radonsikret hus

Nej man skal ikke deponerer PCB under huse eller for den sags skyld veje, men her er der tale om materiale der indeholder ikke målbare mængder af PCB.

PCB vandre i materialer


Ja 10-20 cm fra en fuge med måske 50 % PCB.

Ikke gennem kapillarbrydende lag, +10-15 cm beton, fra en koncentration på nær nul.
Radon sikringen beskytter mod indtrængen i gas form, også hvis man har bygget oven på en anden ukendt jordforurening.

  • 3
  • 0

Hmm ja - jeg er nu ikke helt med på din præmis, der synes at være at bare voldsomt giftige stoffer fortyndes nok er det OK at de ender i miljøet..

Ja - radonsikring tætner mod gasser ... PCB både vandre og afgiver gasser..

Men igen - som jeg startede med at skrive - størstedelen af PCB fra byggematerialer ender i forvejen i miljøet grundet MST´s fremgangsmåde mht at få det registreret og skilt ud ... så hva´ skidt lidt til eller fra er jo ikke noget at skabe hysteri omkring :)

  • 0
  • 1

Hmm ja - jeg er nu ikke helt med på din præmis, der synes at være at bare voldsomt giftige stoffer fortyndes nok er det OK at de ender i miljøet..


Nu ender vi med at diskuterer om 0 er 0,000 eller 0,0000, man er nød til at definerer grænseværdier, for vi kan måle næsten uendelig små mængder.

Her vil man endog deponere ”rent” materiale, fordi man ikke har styr på registreringen.

Men læs nu den molbohistorie igen, det er en belastning for miljøet at etablere et deponi.

  • 1
  • 0

MST´s krav til registrering og udskilning af PCB er ganske enkelt ikke operative i forhold til de der skal gennemføre registrering og udskilning.

De kommunale bygningsejere er forpligtet til en screening, men selv her slipper store dele PCB gennem netmaskerne grundet manglende viden - som tidligere skrevet....

glem alt om registrering og udskilning hos private bolig-ejere.
Forestil dig en andelsboligforening med måske 400 gamle termoruder fra 1973 der skal skiftes - et ganske realistisk scenarie....
Ingen i bestyrelsen ved noget om PCB og håndværkeren der skifter ruderne ved heller ikke noget - evt meget lidt.
skulle der være viden tilstede i en sådan sag overstiger omkostningerne hurtigt prisen for et bind for øjnene og de gamle ruder losses i en container og så er den potte ude - 1 termorude = 2½ lbm forseglingslim = 200 gram x 25 % PCB = 50 gram PCB / rude = 20 kg rent PCB fra en bygning - dertil kommer butylbånd, tætningslister, mv ......og det er kun hvis ruderne er "løst" monterede - historien er en helt anden hvis de er monteret i termokit.

løsningen er naturligvis at anerkende problemets praktikaliteter og sørge for at sortering sker hvor affaldet leveres - fx ved opstilling af containere hvor affaldet pr automatik behandles som miljøaffald - fx alle termoruder opsamles som PCB-holdige ... så vil noget naturligvis behandles unødvendigt, men farligt affald vil fanges på en gang - Norge er vist en godt eksempel herpå

  • 0
  • 0

Grænseværdien for PCB blev sat i 1986 - her indførtes et totalforbud mod anvendelse af stoffet ...

jeg tænker at der har været vægtgie grunde hertil da stoffet er fortrinligt som tilsætning til en meget lang række materialer anvendt i bla. byggeindustrien

  • 0
  • 0

However this potentially PCB contaminated waste is dealt with, sooner or later it needs to be remediated, as it will continue to contaminate the environment over time until degraded. My immediate reaction reading this article was to search for information on bio-remediation. I found this:

http://www.researchgate.net/publication/21...

I do have to warn you that the English the paper is written in is not that of a native speaker and can often take me - a born-and-bred Englishman several re-readings to feel that I have - probably - worked out what the authors actually mean.

To me it actually suggests that using this material as base rubble under roads, where the rubble is sealed enough that it is largely anaerobic once the road is finished, would be a potentially excellent way of biodegrading residual PCBs in it, especially if it is treated with dilute ferrous sulphate solution before sealing.

One of the problems with dealing with a political/practical versus environmental concern like this is the lack of a wide enough debate on a range of possibilities. Entrenched ideas get in the way of truly informed debate and block out new ways of thinking about definitions. Why can't a rubble base for a road also be a long-term bio-remediation plant?

Risk Assessment (risikovurdering) is only as good as the knowledge put into it and the fixed ideas removed from it.

Regards/ venlig hilsener

David Walland

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten