Nye 4K-kameraer på vej til Den Internationale Rumstation

Der bliver taget 150 billeder af jordkloden fra Den Internationale Rumstation hver eneste dag, og nu bliver kvaliteten af dem løftet markant, for helt nye kameraer i ekstremt høj kvalitet er på vej, skriver BBC.

Kameraerne har en opløsning på 5 meter pr. pixel og kan skyde videoer i opløsningen 3.840 x 2.160 pixels, bedre kendt som 4K.

De nye kameraer er så nøjagtige, at de kan filme Jordens overflade helt ned til en meter, selvom Den Internationale Rumstations afstand til jordkloden er over 400 kilometer. Detaljerigdommen gør, at kameraerne vil kunne filme naturkatastrofer, krige og klimaforandringer, skriver BBC.

Kameraerne skal manuelt monteres på rumstationens portalkran af astronauter og vil komme op at køre lige i starten af 2014. Teknologien bag kameraerne kommer fra Oxfordshire i Storbritannien, mens det canadiske firma UrtheCast vil komme til at sælge billeder og film fra kameraerne.

Kameraerne er om bord på et ubemandet, russisk Progress-forsyningsfartøj, der i aftes dansk tid blev opsendt fra Kazakhstan.

Hvis alt går efter planen, er det ubemandede fartøj fremme ved Den Internationale Rumstation fredag. Her vil den foruden kameraerne levere mad, forskelligt teknisk udstyr og lidt brændstof, skriver BBC.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

4K svarer til ca. 8 Megapixel, samme som en middelmådig telefon kan skrive på specs. Artiklen får det lidt til at lyde som om den ekstremt høje kvalitet skyldes opløsningen. Mon ikke der er noget optik i kameraet eller lign., der ville være mere interessant at berette om?

  • 0
  • 0

Såvidt jeg ved bruger mobiltelefoner ikke 4k ved Videooptagelse hvilket er hvad der henvises til i artiklen, men maksimalt HD 1920x1080 So jo - Det er ganske god videokvalitet deroppe på ISS

  • 0
  • 0

Gopro kameraet kan optage i 4k (Godt nok kun 12 fps, men stadig), så det virker ikke særlig overvældende, hvis ikke det er fordi kameraet på ISS også kan noget andet smart.

  • 0
  • 0
  • hvis artiklen var skrevet af, suppleret af, en person med viden om digital fotografi osv. Istedet får vi en række formiddagsblads-agtige deloplysninger uden reelt indhold og betydning.

Det havde alternativt også været OK med fortolkning af oplysningerne. F.eks. "Billederne tillader at skelne objekter på størrelse med biler" eller hvad ? Jeg kan kun forholde mig til pixels når jeg ser / udskriver billeder. Men hvis jeg ikke ved om billedet viser en hel myg eller hele Grønland, så er jeg ikke klogere.

Hvor er fagfolkene på ing.dk ?

  • 0
  • 0

...dumener seriøst ikke at det første 4K kamera i rummet der fungerer ved en nogenlunde flyende framerate er værd at tale om? 12 fps er ikke kønt at se på.

  • 0
  • 0

Det er værd at tale om, nu det er det første - Det er bare ikke overvældene, i betragning af, at jeg i en boks på 3x4x7 cm (ca.) til 3000 kroner, har nogenlunde det samme udfra hvad man kan læse i artiklen.

Så det ville da være fedt at få at vide i artiklen, hvad dette fantastiske kamera ellers kan - Udover en videokvalitet der kan købes i enhver større elektronik forhandler til overkommelige penge.

  • 0
  • 0

Der er allerede et meget lysfølsomt 4K japansk designet (JAXA) kamera på rumstationen. Det blev opsendt i august og skal følge kometen ISON i december måned. JAXA har tidligere leveret lysfølsomme kameraer til rumstation, og en fascinerende optagelse fra 2011 kan ses her: http://vimeo.com/32001208

Artiklen i Ingeniøren refererer til 2 kameraer. Det ene med en opløsning på 1 meter, det andet med en opløsning på 5 meter. Russerne har tilbudt en ledig plads på deres modul, hvor de kan monteres.

Her er en nærmere beskrivelse: http://www.bbc.co.uk/news/science-environm...

På det sidste billede ses de to kameraer i test-tanken. Det højopløselige øverst og det andet nederst.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten