Nybyggerier ignorerer krav om adgang for handicappede

Reglerne om tilgængelighed for handicappede brydes ofte, når der bygges nyt, og det har sjældent konsekvenser, lyder kritikken fra Statens Byggeforskningsinstitut og handicaporganisationer.

Når kørestolsbrugere ruller ned ad indgangsrampen til M/S Museet for Søfart i Helsingør, er det umuligt at stoppe igen. Farten stiger kun, for der er ingen håndlister at gribe fat i på den 70 meter lange og stejle konstruktion, og rutsjeturen fortsætter helt ind i receptionen.

»Det er helt vildt farligt,« konstaterer tilgængelighedskonsulent Jesper Boesen.

Læs også: Søfartsmuseet er farligt for handicappede

Og det er ikke første gang, han støder på et sådant problem – det kun to år gamle søfartsmuseum er ikke alene om at være utilgængeligt for mennesker med handicap.

Alle nybyggerier skal ellers overholde bygningsreglementets bestemmelser om tilgængelighed, men det gør de langtfra altid ifølge civilingeniør Søren Ginnerup fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), som fastslår:

»Mange nye byggerier opfylder ikke reglerne.«

I 2012 undersøgte SBi ti offentligt tilgængelige byggerier og konkluderede, at alle ti brød loven. Blandt andet manglede der niveaufri adgang for kørestole, markering af trapper for blinde, og håndvaske på toiletter sad for højt.

Og SBi støder stadig ofte på problemer i nybyggeri:

»Der er sket en forbedring i almene boliger, hvor ombygninger giver mere tilgængelighed end tidligere. Jeg ærgrer mig mere over den manglende fokus på tilgængelighed i nybyggeri. For eksempel har jeg set skoler, der ikke er niveaufrie,« siger Søren Ginnerup

Trods de klare regler er der ikke nogen myndighed, som kontrollerer, om bygninger giver adgang for handicappede. Kommunerne har mulighed for at tilbageholde en byggetilladelse, hvis bygningen ikke har den lovbestemte tilgængelighed, og de kan kræve ombygning af færdige byggerier. Men det sker meget sjældent.

»Spørger man i byggebranchen, tror de, at kommunen kontrollerer, om tilgængeligheden er i orden, men det har ikke været tilfældet i de seneste 40 år,« siger Søren Ginnerup.

Indtil 1972 kontrollerede kommunerne nybyggeri og udstedte en attest på, at alt var i orden. Den kontrolfunktion vil næstformand for Danske Handicaporganisationer Sif Holst have genindført:

»Nogle bygherrer kan sagtens slippe af sted med at bygge ulovligt. Man giver egentlig frit lejde. Det er kun, hvis der tilfældigvis er en aktiv handicaporganisation i området med fokus på tilgængelighed, at der måske bliver gjort noget,« siger hun og påpeger, at den manglende tilgængelighed er et stort problem for de handicappede:

Læs også: Byggeregler svigter handicappede: Ulovligt byggeri får lov at stå

Sådan ser en lovlig indgang ud ifølge bygningsreglementets kapitel 2. Den tager hensyn til mennesker med handicap med en svagt hældende rampe til kørestolsbrugere og markeringer ved trappe og indgang til de dårligt seende. (Ill. SBi) Foto: SBi

»Man har ikke mulighed for at deltage i samfundet som andre. Man ender måske på overførselsindkomst, fordi man ikke kan finde tilgængelige arbejdspladser, og har svært ved at flytte, fordi der er få tilgængelige boliger.«

Det er bygherrerne, der har det endelige ansvar for, at deres byggerier overholder loven. Alligevel er udviklingschef i Bygherreforeningen Hanne Ullum ikke overrasket over problemet:

»Det er ikke godt nok, som det er i dag. Jeg vil gerne love, at vi tager det her op og får fornyet fokus på emnet,« siger hun.

Hos Kommunernes Landsforening er man ifølge kontorchef for teknik og miljø Marie Louise Madsen ikke gjort bekendt med problemstillingen:

»Men hvis der er et problem med tilgængeligheden, vil vi i vores dialog med kommunerne selvfølgelig opfordre dem til at have en skærpet opmærksomhed herpå,« skriver hun i et svar til Ingeniøren.

Kommentarer (20)

I vores arkitekttegnede bygning har vi et komplet handicaptoilet på vores 1. sals kontorgang, men ingen elevator derop - kun en 2 x 20 trins trappe. Bygget for 3 år siden for ~100millioner kr.

  • 7
  • 0

Min stedfar sidder i kørestol, så jeg oplever tit problemerne. Ofte skyldes det simpelthen manglende viden og omtanke. Selv jeg (som qua familierelationen måske har et lidt skarpere øje) overser hvad der kan skabe problemer. Man må bruge kørestolbundne kontrollanter for at fange det hele.

  • 2
  • 0

For at føje spot til skade, så er rampen uden håndlister beklædt med aluminiumsplader, der ikke er ordenligt fastgjort til underlaget, så de giver flere centimeter høje kanter man kan falde over. Det er dog forsøgt repareret med gaffatape og popnitter, men det virker ikke særlig godt. At det ikke forlængst er blevet repareret/udskiftet skyldes i følge personalet, at advokaterne stadig slås om, hvem der skal betale!

Samtidig har de anlagt parkeringspladserne temmelig langt fra adgangen til museet, og så er der en temmelig lang grusvej som man kan gå ad. Det er for så vidt godt nok, for der er også anlagt to handicapparkeringspladser tæt på selve indgangen til museet. Problemet er så bare, at grusvejen er spærret af en bom, så selvom man kommer i en handicapbil, kan man ikke køre hen til handicapparkeringspladsene som så i stedet bliver brugt til cykelparkering. Det er for eksempel heller ikke muligt bare at køre hen til indgangen for at sætte passagerer af eller hente passagerer og så køre bilen tilbage til parkeringspladsen. Alle - ALLE - må gå ad grusvejen med deres stokke, rullatorer, rullestole etc.

Flot tænkt! Og arkitekten (BIG - Bjarke Ingels Group) HAR allerde vundet en flot pris.

  • 5
  • 0

Erik Olsen:

Ibrugtagningstilladelsen bør være betinget af at den slags forhold er i orden.

Ja, og så bør stedet synes efter f.eks. 3-5 år, så der ikke er lavet mere eller mindre hensigtsmæssige ændringer eller manglende vedligeholdelse.

Så kunne man samtidig vurdere om de løsninger, arkitekten valgte og blev premieret for, faktisk virker i virkeligheden. Jeg har en fornemmelse af, at alt for mange arkitekter 'glemmer' at gå tilbage til deres projekter for at lære af deres større eller mindre fejl. Vi laver alle fejl, men ikke at lære af dem er uintelligent.

Samme arktektfirma (BIG) er blevet premieret for 'Otte-tallet' - boligbyggeri på Amager, hvor jeg fra flere sider har hørt at der er mange problemer med praktiske detaljer, der ikke virker eller er uhensigtsmæssige. Jeg har ikke selv set det, så det er med forbehold, men jeg synes nu alligevel, at alle arkitekter burde genbesøge deres 'værker' efter nogle år.

Selv har jeg haft stor gælde af at sende udviklingsingeniører ud på feltarbejde, så de kan se hvordan deres konstruktioner, der virker perfekt hjemme på arbejdsbordet, faktisk virker i den virkelige verden. Det er der kommet mange gode 2.0'ere ud af, samtidig med at det næste udviklingsprojekt blev bedre.

  • 6
  • 0

"Det bedste er det godes fjende" sagde længst afdøde KAB direktør Niels Salikath. DH holder fanen højt, men det koster. Til eksempel har kravet om elevator i byggeri på mere end to etager totalt standset opførelsen af de tidligere så populære treetagers boligblokke og erstattet dem med otte- ti etagers punkthuse med en enkelt ottepersoners elevator per opgang.
Godt for elevatorfabrikanter, men skidt for flyttemænd og børnefamilier. Alt for tunge genstande skal bæres op ad trapper, der kun lige opfylder Bygningreglementets krav. Og når man bor på ottende etage i et fritliggende punkthus, er det umuligt at holde øje med børnene på legepladsen. De gamle lukkede karreer som fx. Hornbækhus giver meget større tryghed.
Den ideale fordring har haft utilsigtede bivirkninger.
Museet for Søfart er desværre ikke enestående. Elendigheden er ikke begrænset til bygninger. Overalt i det offentlige rum støder man på problemer. Tag bare som eksempel trappen til metrostationen ved Forum. Bygget så stejl som muligt og en cirkelformet grundplan. Måske smart at se på, men absolut ikke handicapvenlig.
Vekslende regeringers diktater til kommunerne, har fået dem til at skære med i byggesagsbehandlingen. Det bliver nok svært at ændre.
Som et modtræk vil jeg foreslå, at DH's lokalafdelinger opretter aktionsgrupper med det formål at kontrollere nybyggeri.
I øvrigt mener jeg, at største trinhøjde på trapper i det offentligrum bør være 15 cm.

  • 4
  • 0

Trods mange års ihærdigindsats fra handicaporganisationerne, så har de kun i begrænset omfang været i stand til at trænge igennem til landspolitikerne. Her er holdningen, at det er for dyrt og for besværligt, hvis der skal tages alt for meget hensyn til handicappede af alle slags, og det gælder bygningen, transportmidler, design af gader og fortove mv.

For at spare et par mio kr. nedlagde Thorning-regeringen det rådgivningskontor, der hjalp bygherrer, trafikselskaber m.fl. med at indrette forholdene så de blev handicapvenlige.

For nogle år siden var der forslag om at afsætte 100 mio kr. til bedre forhold på landets stationer. Det skar Corydon ned til 25 mio kr., hvilket rakte til 5-6 elevatorer.

Forslaget om at lave en national handlingsplan med henblik på at realisere de tiltag, der helt almindelige i mange af vore nabolande, blev ligeledes afvist af samtlige partier.

DK er her et u-land, og har fået solid kritik af FN's Menneskerettighedsorganisation, men bortset fra et par ændringer, fx kortere varslingstid for at rejse med DSB, så sker der ikke noget.

Pinligt.

  • 2
  • 0

Bent Johannsen:

Som et modtræk vil jeg foreslå, at DH's lokalafdelinger opretter aktionsgrupper med det formål at kontrollere nybyggeri.

Glimrende forslag!

Og i virkeligheden behøver opgaven egentlig ikke være så stor. Hvis f.eks. DH systematiserede en gennemgang af alle de nye prestigebyggerier SAMTIDIG med alt hypen om arkitekten og hans fortræffeligheder, og så uddelte en samtidig pris med 0-6 kørestole og en begrundet kritik, så tror jeg såmænd der ville være mange aviser og fagblade, der gerne ville trykke historien.

Lokalafdelingerne kunne tage sig de kommunale byggerier, og hovedorganisationen af de store prestigebyggerier.

Men altså: en standardiseret anmeldse ligesom avisernes restaurant-anmeldelser, og så offentliggørelse samtidig med hypen i alle medier om den fantastiske arkitekt. Jeg tror hurtigt, det ville få en opdragende effekt.

  • 5
  • 0

Flyt muligheden for dispensation fra kommunerne til regioner/staten. Så er der ikke sammenblanding af interesser. Giv herefter DH mulighed for at lægge sag an ved domstolene for overtrædelser hvor ejeren kan pålægges at fikse ulovligheder. Helsingør kommune's reaktion er skændig.

Godt for elevatorfabrikanter, men skidt for flyttemænd og børnefamilier. Alt for tunge genstande skal bæres op ad trapper, der kun lige opfylder Bygningreglementets krav.

Og godt for ældre og gangbesværede. Synes du det er smart at udelukke en ikke ubetydelig del af befolkningen? Hvorfor er det i øvrigt at de beskrevne ting ikke transporteres i elevatoren? Dette handler ikke om at det bedste vs. det gode. Dette handler om hvorvidt vi er rige nok til at sikre adgang til steder for alle.

  • 2
  • 0

Synspunkter skifter med alderen. Du er tydeligtvis langt under pensionsalderen. Din tid skal nok komme. Prøv at se på din farfar.
Med hensyn til møbeltransport: Der findes stadig andet end IKEA-møbler i danske hjem

  • 2
  • 0

Den danske boligmasse vokser med ca. en procent om året. Elevatoradgang fordyrer byggeriet. Selv man pålægger alt nybyggeri at skaffe adgangsmulighed for kørestole, vil det vare meget længe før, det slår igennem. Det er bestemt en diskussion værd. Hvor får vi mest for pengene? Ved at pålægge alt nyt boligbyggeri udgiften til elevator? Hvor stor skal den i givet fald være? Skal vi tilbyde de handicappede at blive båret op, når de besøger familie og venner? Skal vi betale for at forbedre adgangforholdene når en person bliver så handicappet, at alternativet er at flytte?
Det er ikke så enkelt.
Hvad angår offentligt byggeri og transportsektoren er jeg ikke i tvivl. Der skal være adgang for både barnevogne og kørestole

  • 2
  • 0

Nu må du lige læse hvad jeg skrev, nemlig at når det gælder handicappedes tilgængelighed i den kollektive trafik, da er DK - sammenlignet med flere af vore nabolande - et u-land.
Det var, kære Prins Knud, ikke ment som en generel samfundskritik.

  • 1
  • 0

Mener du at vi kun kan fokusere på ét problem af gangen og det skal være det værste eksisterende problem? Så må vi jo starte med konflikten i Syren, derefter hungersnød i Afrika.. og på et tidspunkt kommer vi så til handikapadgang i bygninger i DK. Men indtil da må vi ignorere alle andre problemer der måtte opstå såfremt de ikke er værre end det vi i øjeblikket er i gang med at løse.

  • 1
  • 0

Vil ikke blande mig i Søfartsmuseet, jeg har ikke været der! Og det er helt fint at der er niveaufri adgang til offentlige bygninger. Jeg er ikke helt enig i at privatboliger underlægges samme krav og DH har før jagtet borgere i privatretlige spørgsmål. Husker en sag fra Århus hvor en stakkels nybygger skulle anlægge ret omfattende rampeanlæg fordi DH synes det. Husker ikke det endelige udfald desværre, kun at jeg der synes DH for gået for vidt. Og tilbage til offentlige bygninger, så må Bygherrerne tage sig en anelse sammen og afsætte midler til god tilgængelighed. Ofte er det overset og som rådgiver har jeg faktisk tit syntes det var en god udfordring at skabe noget smukt og samtidig opfylder kravende. Men regler kan blive meget snærende når man eks. arbejder med ældre og fredede bygninger. Så min anbefaling bliver at man tager tidlig dialog med DH og at DH ikke er for rabiate. Det til alles bedste og selv i meget flade Danmark kan ikke alle hældninger være 20 promille. Der er også nogle sensitive mennesker der væmmes ved grimme ramper og taktile belægninger blot fordi reglerne siger at sådan er det nu. Selv er jeg blevet en smule taktilintolerant, men lever med det. Der var en på debattråden der foreslog at anmelde bygninger ift deres tilgængelighed. Det er en fed idé og jeg foreslår den første bygning er DH hovedsæde i Høje Taastrup. Det er en helt ny bygning og den må være forbillede for alle. Vigtigt i anmeldelsen at huske at interviewe bygherre ift evt vanskeligheder i byggefasen. Tak for gode artikler.

  • 0
  • 0

"hvis stejle trapper og manglende elevatorer på danske stationer er det værste man kan komme i tanke om at rette kritik imod.."

Og det siger du efter (formentlig) at have læst en stribe eksempler på at handikappede de fakto formenes adgang til det offentlige.

Desuden - hvorfor er det ikke et problem at handikappede ikke kan få adgang til stationer. Er du en af dem der mener at handikappede bare kan blive hjemme?

  • 0
  • 1

Som jeg er orienteret, skal private ikke boligejere ikke overholde tilgængelighedskravene, hvis man selv skal bo i bygningen. Men agter man at udleje o.l. så skal tilgængeligheden være i orden.

Jeremy - dit indslag på TV 2 var desværre fuld af fejl og der kom ingen rettelser. Sagen var den, at det var bygherren, der skulle have overtrådt loven og ikke som det fremgik af indslaget den sagesløse boligejer.

Indslaget var lige til Pressenævnet og jeg ved desværre ikke hvorfor det aldrig kom dertil.

  • 0
  • 0