Nyborg Destilleri i lynomstilling: producerer nu 1.000 liter ethanol i døgnet

Stillman Stig Juhl-Rasmussen koordinerer med chaufføren fra Albani om, hvordan Fynsk Forår øllet fra Ørbæk Bryggeri skal pumpes ud af lastbilen og ind i destilleriet. Illustration: Nyborg Destilleri

Efter et intenst hækkeløb for at skaffe de nødvendige tilladelser og dispensationer satte Nyborg Destilleri her til formiddag en produktion af det første batch med husholdningssprit 90 procent ethanol i gang til brug i håndsprit, der er blevet en udpræget mangelvare i Danmark.

»Lige nu forventer vi at kunne producere ca. 1.000 liter sprit pr. dag af en styrke på ca. 90 pct. alkohol. Det skulle efter sigende dække et døgns behov for et dansk hospital. Men vi planlægger at lave nogle forbedringer på anlægget, så vi måske kan fordoble den daglige produktion,« forklarer Stig Juhl-Rasmussen, der er stillman på destilleriet, ifølge en meddelelse.

Destilleriet har også planer om en større forsyning, der involverer bygning af udendørs anlæg med køling af vand fra Nyborg Fjord.

Festivaløl bliver til håndsprit

Ethanolen fra Nyborg Destilleri destilleres ud af øllen Fynsk Forår fra Ørbæk Bryggeri, der også hører under Naturfrisk Gruppen. Den øl var ellers tiltænkt til fadlagring og et salg på sommerens festivaler.

Initiativet fra destilleriet kommer, efter at Lægemiddelstyrelsen forespurgte Naturfrisk Gruppen om hjælp til produktion af sprit.

Det er dog ikke sådan lige at omstille en økologisk fødevarevirksomhed, der normalt leverer til detailhandel og restaurantsektor, til produktion af kemiske produkter til sundhedssektoren. Omstillingen har den seneste uge krævet en række dispensationer og nødvendige tilladelser.

Ifølge fødevarevirksomheden har ikke mindre end fem statslige myndigheder og Nyborg Kommune samt EU – og andre – arbejdet hurtigt og effektivt, og mandag aften faldt de sidste tilladelser og dispensationer på plads.

  • Dispensation fra Skat for ikke at skulle betale spiritusafgifter.

  • Dispensation fra Beredskabsstyrelsen og fra eget forsikringsselskab for at producere produkter med højere alkoholprocent end det, der normalt produceres.

  • Tilladelse fra Fødevarestyrelsen til at kunne producere kemiske produkter på en produktion beregnet til fødevareproduktion, og dispensation for at kunne beholde øko-mærket til trods for brugen af konventionelle råvarer.

  • Dispensation fra Miljøstyrelsen til, at spritten ikke tilføres denatureringsmiddel.

  • Dispensation fra Lægemiddelstyrelsen til, at spritten kun er 90 pct. alkohol og ikke de normale 96 pct.

  • Forsyningsgodkendelse fra Nyborg Kommune på brug af ekstra vand og tilladelse til ekstra spildevandsudledning.

  • Dispensation fra EU for at Nyborg Destilleri ikke behøver søge EU-godkendelse for produktion af håndsprit.

Mange virksomheder har tilbudt at hjælpe Nyborg Destilleri i processen, lyder det fra Naturfrisk Group. Carlsberg har tirsdag eftermiddag leveret en tankbil med over 170 hektoliter ciderbase med 16 pct. alkohol, og vil desuden hjælpe med den videre distribution til virksomheden Gundal i Billund, som skal fremstille den færdige håndspritblanding til sundhedssektoren.

Albani har hjulpet med transport af Fynsk Forår og har tilbudt at sende 30.000 liter afdampet alkohol med en alkoholstyrke på omkring 20 pct. fra deres produktion af alkoholfrie øl. Andre virksomheder har tilbudt deres hjælp eller anvist muligheder, som i den kommende tid vil blive vurderet.

»Det har været en intensiv uge med mange telefonsamtaler og mails, men det er dejligt at se, at det nu lykkes i et samarbejde mellem mange forskellige virksomheder, brancher og myndigheder,« udtaler adm. direktør i Naturfrisk Group, Tørk Eskild Furhauge.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den "smidighed" kom efter at beredskabspersonel gav besked om at de ikke ville arbejde i riskoomnråder uden masker.. og da politiet lige har forkludret indkøb af nye så de ikke er bestilt endnu ja så var der ikke mange muligheder. Så nej ingen smidighed i Sverige.

  • 2
  • 0

Samarbejde kan være svært.. . . Som det fremgår af artiklen så kan vi være gode til samarbejde, men det skulle måske udbreddes ; Vi har lige modtaget 500.000 mundbind fra Alibaba-Kina (TV2), og der er en fabrikant der er begyndt at lave visir (ING), og så hører man her til morgen (Radio Avisen 07:00) at Region Syddanmark mangler ansigtsvisir og mundbind. ?!? Det kan da godt være at vi skal til at udbredde samarbejdet !! Og så kan det være at sundhedsvæsnet nu skal vænne sig til at samarbejde med DI (og hele Danmark), og ikke kun kigge på sine indterne muligheder. Som jeg ser det så er det ikke kun et spørgsmål om at sikre at de inlagte på sygehusene kan få den nødvendige behandling, men at få stoppet den Covid-19 epedemi ude i samfundet hurtigst muligt, så at hjulen kan komme til at snurre igen. Det vil nok kræve mere arbejde med Corana-test og smittesporing, men det er nok det der skal til. Hvis sundhedvæsenet ikke kan klare det selv så må de får hjælp (den øvelse har politiet lært for længe siden). Som situationen er i øjeblikket, så er det nødvendigt at have styr på skidtet i stedet for skidt på styret, og det kræver altså 'handling' som det så fint fremgår af den ovenstående artikkel.

  • 0
  • 3

Bilka har skiftet deres håndsprit til kunderne ud med en alcohol fri udgave. De skriver at den virker lige så godt som håndsprit og at den blot skal virke i 10 sekunder. Den er lugtfri og minder mest om vand.

Hvorfor producere alt den alcohol, hvis det kan laves uden ?

  • 0
  • 3

Bilka har skiftet deres håndsprit til kunderne ud med en alcohol fri udgave. De skriver at den virker lige så godt som håndsprit og at den blot skal virke i 10 sekunder. Den er lugtfri og minder mest om vand.

Professor Niels Høiby er ikke overbevist om effekten overfor Corona virus:

https://www.tvmidtvest.dk/coronavirus/over...

CDC i USA råder til at bruge en alkohol baseret væske som hånddesinfiktion, altså håndsprit. Klor baseret desinfiktion er også effektiv overfor corona iflg. CDC.

https://www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/...

  • 1
  • 0

Pffft Ethanol - Virkon S siger jeg bare :-)

Jeg har til brug som desinfektion at rebreather-dykkerudstyr brugt Virkon-S imod vækst som man kunne ånde i lungerne (altså for at forhindre en lungeinfektion). Det bruges fortrinsvist til desinfektion af stalde mv. og er meget bredspektret.

En 0.5% opløsning som skylles af bagefter, så er det ikke nogen vira tilbage.

DEn lister 6-7 kendte coronaer som virksom desinfektion. Nuvel det skal ikke drikkes.

  • 0
  • 0

Kan forstå, der endelig er en Løsning, på manglende Ethanol til "håndsprit" i DK. Vi har pumpet vores benzin med "E10" (grønne tiltag) =10% Ethanol. Det glæder mig...., vores biler kører fint på E5 eller E0. Når Corona er "overstået" er det bare tilbage på E10 eller højere?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten