Ny vindmøllerekord: På seks år er klima-belastningen fra dansk strøm halveret
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny vindmøllerekord: På seks år er klima-belastningen fra dansk strøm halveret

Illustration: Dansk Energi

På blot seks år er CO2-udslippet pr. kWh i det de danske stikkontakter halveret. Det viser en opgørelse, som elselskabernes brancheorganisationer, Dansk Energi, har udarbejdet.

Opgørelsen sammenligner godt nok med et enkelt år, 2013, hvor det blæste mindre end sædvanligt, som dermed gav en midlertidig stigning i kulafbrændingen. Men trenden er under alle omstændigheder markant.

Udledningen af drivhushusgas fra den danske produktion af strøm styrtdykker. 16. december, da Dansk Energi trak data for den danske elproduktion i år, lå den på 157 gram CO2 per kWh.

Rekordproduktionen af grøn strøm skyldes først og fremmest vindmøllerne og i særdeleshed de 49, der står i havmølleparken Horns Rev 3. Den åbnede i sommer.

Læs også: Rekord: Søndag producerede danske vindmøller 30 pct. mere strøm, end vi brugte

Danske vindmøller har i år hidtil produceret 15 terawatttimer, hvilket svarer til 46 procent af elforbruget. Dertil kommer tre procent fra solceller. En andel, som ifølge Dansk Energi vil stige dramatisk i de kommende år, fordi der bliver bygget mange nye solcellerparker på de danske marker.

Læs også: Ny gigant-solcellepark uden hverken tilskud eller sponsor

Også produktionen fra vindmøllerne ventes at stige, så Danmark ifølge Energistyrelsens fremskrivning i 2028 vil producere mere grøn strøm, end vi selv bruger.

Læs også: 1,8 GW: Et enkelt selskab vil fordoble dansk havmølle-kapacitet

Samtidig har danske kraftværker gennem de seneste ti år udfaset kul til fordel for træpiller.

Se hele Ingeniørens fokus om kraftværkernes skift fra kul til træpiller

Rekorden får Dansk Energis direktør, Lars Aagaard, til at sætte »en tyk grøn streg under, at klimapotentialet for elektricitet næsten er uendeligt,« som det lyder i en pressemeddelelse.

»Hvis der findes én silverbullet i kampen mod drivhusgasser, er det at sparke fossile brændsler ud af vores forbrug og sætte strøm til kloden,« fortsætter han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den milepæl nåede Frankrig allerede i 1991 og i dag ligger de et stykke under 60g CO2/kWh

Man kan sandelig se, at vi har den "grønne" føretrøje på her i Danmark.

  • 16
  • 33

Der er ca 6GW installeret vindmøllekapacitet i dk. Det dækker ca. 50% af forbruget. Vi er 600 store møller af 10MW fra at dække 100% i gennemsnit. Møller der kan stilles op på eller næsten på markedsvilkår.

  • 35
  • 8

Til lovprisningen hører vel også at nettoimporten for 2019 svarer til ca. 20% af elforbruget. Det tal er ca. lige så meningsløst som "svarende til xx% af elforbruget.
I sommer var "import-gennemsnittet" over 40%, og det er ikke vanskeligt at finde timer hvor det var over 75%.
Dvs. vi har "eksporteret" problemerne med backup & balance. Det er jo det nemmeste.
Og nu kommer det sjove: Englænderne vil forsøge sig med den samme strategi - og tyskerne er også på vej!
Det bliver en underholdende fremtid...

  • 16
  • 23

Dvs. vi har "eksporteret" problemerne med backup & balance. Det er jo det nemmeste.
Og nu kommer det sjove: Englænderne vil forsøge sig med den samme strategi - og tyskerne er også på vej!

Nu er det jo sådan at det altid blæser et sted og at solen altid skinner et sted, så transmission - også over landegrænser - er en naturlig del af løsningen, ikke en del af problemet. Der er intet sparet ved at lade alle lande køre i ødrift - udveksling af grøn strøm er et udemærket alternativ til dyre lokale energilagre...

  • 34
  • 6

Nu er det jo sådan at det altid blæser et sted og at solen altid skinner et sted, så transmission - også over landegrænser - er en naturlig del af løsningen, ikke en del af problemet.

Og så gør det jo ikke noget at der er en stabil elforsyning i nærheden så man ikke skal lægge et kabel halvvejs rundt om kloden for at få lidt solskin når solen er gået ned her eller til et sted med andre vindforhold end Nordeuropa!
https://de.wikipedia.org/wiki/Kohlekraftwe...

Der var engang hvor udlandsforbindelser var mest til handel, nu er de tilsyneladende blevet livliner?

  • 9
  • 23

Dansk Energi siger 157 g CO2/kWh fra danske stikkontakter.
Energistyrelsen siger 306 g CO2/kWh.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...
side 38.
Kan nogle her hjælpe med en forståelig forklaring på den enorme forskel?

Jeg kunne forstå, hvis Dansk Energis tal var fra den danske PRODUKTION af el - og Energistyrelsens fra det danske FORBRUG (stikkontakter), hvor importeret (sort) strøm indgår.
Men Dansk Energi skriver jo direkte: "Strømmen i de danske stikkontakter udleder nu blot 157 gram CO2 pr. kWh".

  • 8
  • 0

Der er intet sparet ved at lade alle lande køre i ødrift


Det er så sandelig heller ikke det, jeg mener.
Jeg forsøger blot at påpege tendensen til at landene omkring Nordsøen slår ind på den danske strategi, hvor el er noget man importerer når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. Det er jo så nemt.
Den kan gå for lille Danmark, men da der uheldigvis er sammenfald af vind & sol i hele området vil vi få et problem, hvis der ikke er nogen, der vil lave strøm på anden vis. (Med mindre vi som ovenfor nævnt trækker kabler halvejs rundt om kloden...)

  • 12
  • 13

Det er fint med vindkraft og solceller,men da Ringhals 1 stopper nu og Ringhals2 stopper næste år kommer det at se helt anderledes ud, for så kan Sverige ikke sponsre Danmark med mellen 20 og 30% af elforbruget på årsbacis.De to kraftverk modsvarar cirka halve Danmarks elproduktion.
Men bygg ut solceller så løser det sig...Og lad de andre tage ansvaret for sikker forsørgning. :-)

  • 9
  • 22

Ja du glemte så vandkraften fra Sverige der tilsammens med kernkraften udgør ca: 30% af Danmarks elkraftbehov.Så når vi slukker kernkraften her bliver regnestykket anderledes fremover. Plus at jeg sikkert kommer til at belale mere for strømmen..Ja jeg bor i Sverige.

  • 7
  • 18

Nu er det jo sådan at det altid blæser et sted og at solen altid skinner et sted, så transmission - også over landegrænser - er en naturlig del af løsningen, ikke en del af problemet. Der er intet sparet ved at lade alle lande køre i ødrift - udveksling af grøn strøm er et udemærket alternativ til dyre lokale energilagre...

Og så er der de steder, hvor solen aldrig skinner, men det er veldefinerede størrelser, det angår:

Småfuglebestanden er faldet ca. 70% over de to seneste årtier: I Tysland kværner vindmøllerne ca. 2.100 tons insekter pr. år.

Skovbrande over hele verden indikerer at atmosfæren udtørres: Nutildags tages rigtig meget bevægelsesenergi fra atmosfæren, og ca. 35% af den energi elnettets transformatorer omsætter, bliver til spildvarme, som giver tør luft.

Entropibegrebet er en regnestørrelse under termodynamik, og med entropi kan en faktor betegnet varmedøden redegøres.

  • 3
  • 29

Du fik en tommel op fra mig for du har ret,men ser du på det historiskt er det så at Sverige med deres atomkraft og vandkraft har besørget 20-30% af Danmarks elbehov.
Det bliver spænnende tider nu for Sverige bygger vindkraft så det forslår..Grannliden projket kommer til at bidrage med 4GW bare det:-)

  • 5
  • 4

Den kan gå for lille Danmark, men da der uheldigvis er sammenfald af vind & sol i hele området vil vi få et problem, hvis der ikke er nogen, der vil lave strøm på anden vis

Som det ses, bl.a. af nedenstående link, er der store variationer på vindstyrker over et område, mellem botniske bugt og vestlige Irland.
Et område der vil være overkommeligt at dække med kabler og, som i nogen grad allerede er det.
Hvis man indrager Nordskandinavien og Island, burde man være ret godt dækket ind.
https://earth.nullschool.net/#current/wind...

  • 9
  • 3

at ens opgør co2 inkl. import, som ofte er med stort co2 aftryk, medens eksport ofte er med meget lavt co2 aftryk.
Dansk Energi ser ud til at se på den danske PRODUKTION. Altså den mængde el, som er fremstillet indenfor landets grænser.

Det er ihvertfald mit umiddelbare gæt.

@Flemming
Energinet siger 199 g/kWh for 2018. og kommer også med en mulig forklaring.
Nemlig anvendelsen af enten 125% eller 200% metoden.


Jeg undrer mig stadig over forskellen som Hilbert påpeger med konstateringen

Dansk Energi siger 157 g CO2/kWh fra danske stikkontakter.
Energistyrelsen siger 306 g CO2/kWh.

De 157 er fra 2019 opgjort medio december, mens de 306 er fra 2018.
Dansk Energi tal er de, der findes i Energinets miljødeklaration, som de estimerer til 157g CO2 i 2019, men for 2018 var på 199 g CO2, bl.a. fordi der ikke var meget vind i dette år.
Der er stadig langt fra 199 til 306.
Det er lidt vanskeligt at redegøre for forskellen mellem Energinet's miljødeklaration og Energistyrelsens tal. En forskel kunne ligge i, hvordan man fordeler co2-udledningen fra brændsel til kraftvarme mellem El- og Varme. Her regner Energinet med at varmen produceres med en virkningsgrad på 125%, mens man tidligere har anvendt en virkningsgrad på 200%. Man kunne forestille sig, at det var denne gamle beregning, Energistyrelsen havde brugt, men den leder kun til 232 g CO2 pr kwh i 2018, som også angivet i miljødeklarationen
https://energinet.dk/El/Gron-el/Miljoedekl...

Men hvad giver så forskellen mellem 232 g fra Energinet's 200% beregning og 306 fra Energistyrelsen?

Begge angiver at korrigere tallene for import og eksport af el. Energinet skriver, hvordan de gør det, men Energistyrelsen skriver ikke hvordan. Så her er det svært at se, om der er forskelle.

Det er ikke handel med certifikater. Det er rigtigt, at det tit forstyrrer billedet og det er jo et rent regnskabsmæssigt fif. Men det er Energinets generelle deklaration, der er påvirket af det, ikke miljødeklarationen. Og der er ikke ét ord i Energistyrelsen opgørelse der antyder, at Energinet skulle korrigere for certifikater.

  • 4
  • 0

35% tab i en transformer??? MUHAHAHA vi kan da udnytte varmen til fjernvarme hvorfor har ingen set på det før :D

Det må du nok sige, men de fleste transformerstationer ligger udenfor bymæssig bebyggelse.

Energinet siger sådan umiddelbart, at energitabet i eltransmission samlet andrager ca. 5%, muligvis er det den størrelsesorden, de bestræber. Jeg har været af den opfattelse, at det nogensteder i er ca. 10% alene fra transmissionskablerne, og tabet på hver transformator angik gns. 8%.

Men for et par dage siden så jeg i Teknisk leksikon at virkningsgraden på store transformatorer ifølge typeskiltet typisk er 98%, og på årsbasis 60%-70%, fordi virkningsgraden varierer i forhold til belastning. Bind 3, side 1258 - 1259.

  • 4
  • 3

Fartvind bevirker køling, men vi har ingen data eller målinger som påviser ved hvilken hastighed at luftens bevægelse begynder at fremkalde varme.


Luftens friktion mod omgivelserne vil altid fremkalde varme.

Den "køling", du taler om, er en flytning af varme fra eet medie til et andet. Ikke en reduktion af varme.

Nå, men jeg tror, jeg står af her. Jeg havde lidt naivt troet, at et venligt hint kunne få dig til at indse din fejl, men du er åbenbart interesseret i at fortsætte ad en vej, som nok ikke interesserer tilhørerne.

  • 23
  • 2

Energinet siger sådan umiddelbart, at energitabet i eltransmission samlet andrager ca. 5%, muligvis er det den størrelsesorden, de bestræber.


De 4-5% er forskellen mellem den energi der fødes ind i nettet og den neergi der tages ud andre steder (dvs. det er inkl. strømtyveri). Hvis man tager distributionsnettene med, så er tabet omkring 7-9%. Så kan det godt være at er er et enkelt kabel der primært anvendes til reserve, men som er spændingssat og derfor har meget tab i forhold til overført effekt, men det er fordi et lille tab godt kan være en stor procentvis andel af en lille overførelse... Det samme gælder transformerne. Om natten, når forbruget er meget lavt så kan der godt være et procentvis stort tab, men målt som et gennemsnit for hele nettet og hele døgnet, er det ubetydligt, da det er en stor procentdel af en lille værdi...

  • 10
  • 1

Og der er ikke ét ord i Energistyrelsen opgørelse der antyder, at Energinet skulle korrigere for certifikater.


Så vidt jeg har forstået, laver Energinet kun deres generelle deklaration, fordi de er tvunget til det. Den er opgjort på den måde, som reglerne (EU's regler?) foreskriver, inkl. handel med certifikater. Da Energinet ikke er enige i opgørelsesprincippet, laver de derudover en alternativ deklaration, miljødeklarationen, som efter deres opfattelse er tættere på sandheden.

Så spørgsmålet må være:
Er Energistyrelsen underlagt de samme opgørelseskrav som Energinet?

Hvis dette er tilfældet, og Energistyrelsen kun har een opgørelse, må den jo nødvendigvis være opgjort efter samme principper som Energinets generelle deklaration. Og dermed må certifikater være med.

Eller?

  • 5
  • 2

Hvis dette er tilfældet, og Energistyrelsen kun har een opgørelse, må den jo nødvendigvis være opgjort efter samme principper som Energinets generelle deklaration. Og dermed må certifikater være med.

Eller?


Nej, det er ikke her vi har forklaringen.
For Energinets generelle deklaration - den der er korrigeret for handel med certifikater - er ikke den af EU foreskrevne deklaration af el, der tappes af en danske stikkontakt.
Det er deklarationen af den del af strømmen tappet fra danske stikkontakter, der ikke er købt med certifikater. Det,der er med certifikater, får sin specifikke deklaration baseret på, hvilken strøm man køber, og resten for den sådkaldt generelle deklartation.
Men der er ikke et ord i Energistyrelsens opgørelse om, at det skal være en generel deklaration.

  • 3
  • 0

Fartvind bevirker køling, men vi har ingen data eller målinger som påviser ved hvilken hastighed at luftens bevægelse begynder at fremkalde varme.

Fartvind bevirker kun køling ved normale menneskers hastigheder, hvis vinden er koldere end det der bevæger sig igennem den, eller hvis den via andre termodynamiske effekter, f.eks fordampning, kan medrive energi.

Når fartvinden bevæger sig hurtigt nok, en tommelfingerregel er ca. halvdelen af lydens hastighed, begynder friktionen mellem luftens molekyler og det der presses igennem luften at opvarme begge dele. Denne termiske energi kommer naturligvis fra fremdriftskilden.

  • 7
  • 2

Fartvind bevirker køling,


Ok, så der er slet ikke brug for kompressorer i vores køleskabe - en blæser kunne gøre det samme?

Har du tænkt over, at når noget nedkøles af en luftstrøm, så bliver luften tilsvarende varmere?

Og ja, selv en lun brise kan køle min svedige pande, men det skyldes øget fordampning af vand. Fordampningsvarmen frigives atter, når fugten i luften fortætter et eller andet sted.

Hvis fartvind kan køle uden en opvarming et andet sted, har du opfundet en fantastisk mekanisme, der kan destruere energi. WOW!

  • 6
  • 4

Tak til især Christian Halgreen for indsatsen/hjælpen.
Efterfølgende har jeg igen dyrket problemet (uoverensstemmelse mellem Energistyrelsens og Energinets emmissionsværdier) og kommet til samme konklusion - som desværre ikke forklarer Energistyrelsens 50%´s højere værdier.

Indtil vi får en bedre forklaring, vælger jeg at anvende Energinets 125% metode som tager højde for samproduktion af el og varme, og iøvrigt anbefales brugt af energistyrelsen - da denne virker mest veldokumenteret/forklaret.
Disse tal vil iøvrigt også hjælpe mere til at fremme den grønne omstilling (f.eks. overgang til varmepumper og elbiler).

  • 0
  • 0

Eller?


Den der gang vrøvl skulle jeg altså ikke have haft 4 opadvendte tommelfingre for.

Christian Halgren har jo ret i, at den generelle deklaration kun omfatter en delmængde af den forbrugte elektricitet og dermed ikke kan bruges til en samlet opgørelse for Danmark.

Det skal så siges, at det var salg af certifikater til udlandet, jeg havde i tankerne. Altså hvor vi har produceret noget vindmølleelektricitet i Danmark, anvendt den i Danmark, men solgt det grønne certifikat til Frankrig.

Skal denne vindmøllestrøm indgå i det samlede danske elmix eller i det samlede franske elmix? Den kan jo nødvendigvis ikke indgå begge steder, hvis der skal være mening i tingene. Ligesom det heller ikke vil give mening, at den ikke indgår nogen af stederne.

Og dermed finder jeg det stadig relevant at forstå, om Energistyrelsen er underlagt nogle fælleseuropæiske opgørelsesregler, som foreskriver, hvordan certifikathandel skal eller ikke skal indregnes.

  • 1
  • 0

Nej, det er ikke her vi har forklaringen.
For Energinets generelle deklaration - den der er korrigeret for handel med certifikater - er ikke den af EU foreskrevne deklaration af el, der tappes af en danske stikkontakt.
Det er deklarationen af den del af strømmen tappet fra danske stikkontakter, der ikke er købt med certifikater. Det,der er med certifikater, får sin specifikke deklaration baseret på, hvilken strøm man køber, og resten for den sådkaldt generelle deklartation.
Men der er ikke et ord i Energistyrelsens opgørelse om, at det skal være en generel deklaration

Ikke desto mindre så er der ikke langt fra co2 tallet fra den generelle eldeklaration fra 2018 og energistyrelsens tal. Forskellen kan forklares ved at du tager et vægtet gennemsnit af den del af strømmen der leveres på den generelle deklaration og resten der leveres på individuelle deklarationer. Vi kender desværre ikke co2 tallet for sidstnævnte, men det kan antages at være lavt eller tæt på nul, da det der købes ofte er grønne certifikater på co2 fri strøm.

84% af 383 er 321 g CO2/kWh. Stadig ikke helt et match men tæt på.

  • 0
  • 0

Men deres strømpris er afhængig af prisen på aluminium ...

Heroppe er der stor interesse for HVDC kabel fra Island - Skotland og der har været forhandlinger om samarbejde så at man fik kabelen op på land her på vejen.

Så vidt som jeg er orienteret, så var der politisk ønske på Island, at industri skulle til Island og strøm derfor ikke skulle sælges ud af landet og derfor skulle HVDC projektet være lagt lidt på is.

I løbet af 2020 vil der være instaleret 54MW vindmøller heroppe af ca 120-150MW som ønsket er at komme op på til 2030.

54MW vindmøllestrøm er mere end forbruget i lavlastperioder og da man er i ødrift, så betyder det også lavinerti, som er noget af en udfordring, derfor den store interesse for HVDC forbindelser til udlandet.

  • 0
  • 1

Fra 2009 til 2015 faldt CO2 udledning med rundt 50%, ja plus minus et par procent eller 2, men rundt 50%.
Er det sådan at vi danske nu lever af rådne kartofler og drikker mosevand til, mens vi bor i blikskure og går klædt i plastikstykker og pap bundet om fødderne. Eller er de fleste siden 2009 blevet opgraderet med et par generationer af iPhone og evt en SUV, hvor carbon cyklen kan hænge bag på?
Nu hænder det at jeg kommer ud og jeg mener vi kan afblæse den dystopiske frortælling om at reducering af CO2 udledning kommer til at vælte vores økonomi.

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten