Ny undersøgelse: Derfor endte Danmønt som en fiasko
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ny undersøgelse: Derfor endte Danmønt som en fiasko

Der var engang en løsning til småpengebetalinger i Danmark kaldet Danmønt. Teknologisk fejlede kortet ikke noget, og potentialet for at slå igennem i Danmark og internationalt var til stede. Alligevel blev kortet en fiasko.

Men hvad gik der egentlig galt? Det kaster en helt ny undersøgelse nu lys over.

Professor ved Institut for IT-ledelse på CBS Jan Damsgaard står sammen med post.doc. Morten Hjelholt bag undersøgelsen, der blandt andet bygger på interviews med de aktører, der har været involveret i Danmønt-projektet gennem årene.

I 1991 kom Danmønt - som så mange andre teknologier - til verden, fordi der var et behov: Kontanter er dyre og bøvlede at administrere, og Dankort bliver ikke brugt til småbetalinger.

»Til betalinger under 100 kroner kiggede man dengang på flere forskellige løsninger i Europa. Der var et stort behov mange steder for et kort til småpengebetalinger,« fortæller Morten Hjelholt.

Tre aktører

I Danmark var der ud over oplagte områder som automatsalg særligt tre aktører, der så en fordel i et kort.

Den ene var KTAS - der siden hen blev en del af TDC. Teleselskabet havde telefonbokse på blandt Sjælland, som ville være mindre udsatte i forhold til hærværk og tyveri, ligesom mønttomme bokse ville betyde, at de ikke skulle tømmes, og at kunderne ikke skulle tænkte på returmønter.

Også Hovedstadens Trafikselskab, HT, kunne se en fidus i at komme med på Danmønt-vognen, så kunderne med kortet kunne købe billetter i ubemandede automater.

Endelig var der PBS, det nuværende Nets. Bankernes selskab var primært interesseret i en kortløsning, som folk ville anvende til mindre beløb, og som var let at kontrollere. Og det kunne denne løsning, fortæller Jan Damsgaard:

»Teknologien var god og er aldrig blevet hacket. Det er et godt system, for det er ihændehavers ligesom kontanter. Folk skal opfatte sådan en løsning som kontanter, hvis det skal blive en succes,« siger Jan Damsgaard.

De tre aktører danner Danmønt A/S, hvor KTAS og PBS hver skyder 40 mio. kr. ind, mens det er meningen, at HT skal lægge 20 mio. kr.

Udsigterne for Danmønt er på dette tidspunkt gode, fordi alle aktører har en interesse i at få teknologien udbredt, samtidig med at henholdsvis HT med billetautomater og KTAS med mønttelefonerne kan garantere en produktet en vis udbredelse. Det er vigtigt, hvis nye teknologier skal vinde indpas i samfundet, fastslår Jan Damsgaard.

Men den fordel stækkes allerede før, aktieselskabet er kommet rigtigt på benene. HT springer nemlig fra lige før målstregen.

Det betyder også, at der ved selskabets dannelse i 1991 kun er en aktiekapital på 80 mio. kr. i stedet for de planlagte 100 mio. kr.

Jan Damsgaard gætter på, at kortet var kommet mere flyvende fra start, hvis der havde været flere aktører med. Eksempelvis kunne møntvaskerierne have været med til at sikre kortets udbredelse.

»Det var en skam, de ikke fik vaskerierne med fra starten,« siger han.

En anden hindring for udbredelse var, at butikkerne ikke ønskede at opsætte endnu en terminal ud over den til Dankort på disken. Og så var Danmønt dyrt at benytte i starten

»Danmønt var ikke populær i detailleddet, fordi hver transaktion kostede 20 øre, og dermed var det dyrere at modtage penge på denne måde end med Dankortet,« fortæller Jan Damsgaard.

Fra Næstved til Atlanta

Til at starte med bliver Danmønt introduceret i Næstved og Roskilde, og derefter går turen til København.

I 1993 opsætter KTAS 200 telefonbokse i København, som kan tage Danmønt-kort, og det er med til at sætte skub i udbredelsen. I 1995 begynder det for alvor at tage fart, da Visa International køber ti Danmønt-licenser for blandt andet at bruge den danske teknologi ved OL i Atlanta.

Året efter bliver de første Danmønt-kort, der kan optankes med flere penge, introduceret. To år senere - i 1998 - er brugen af Danmønt med 7,3 mio. transaktioner på sit absolut højeste i kortets levetid.

Mobilen giver første dødsstød

Men i takt med, at mobiltelefoner vinder indpas, har danskerne i stadig mindre grad behov for telefonbokse, og i 2000 holder KTAS helt op med at anvende Danmønt. Ejerskabet af Danmønt er i mellemtiden overgået 100 procent til PBS, hvor Danmønt A/S ligger som et datterselskab.

Og så er kortets dage talte.

For alt imens kortet til småbetalinger er blevet genopladeligt, er danskerne begyndt at anvende Dankortet til stadig mindre betalinger.

»Ved PBS er man ikke glade for, at det er genopladeligt, fordi det er en direkte konkurrent til Dankortet. Danmønt blev en lidt irriterende lillebror til Dankortet,« siger Jan Damsgaard.

I 2005 bliver lillebror smidt på porten, og PBS meddeler, at Danmønt er officielt udfaset.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

for en "genopladelig" 100 eller 1000 kr. seddel hvor det er ihændehaveren der bestemmer "hvem der skal vide hvad" i en elektronisk udgave er vitalt i et moderne samfund.

Mobilbetaling kan spores og kræver at der opsættes aftaler omkring modtagelse af betaling, hvilket f.eks. på et marked ikke er rentabelt.

Sim kort til mobiler kan nemt og enkelt genoplades - hvorfor ikke drive det lidt videre, så man kan overføre beløb direkte mellem mobiltelefoner? En paypal for mobiltelefoner. Eller en mere anonym udgave hvor man bare har en RFID chip der oplades og kan scannes = betaling.

Fysiske kontanter bør udfases - der er mange elektroniske alternativer.

  • 0
  • 0

Jeg brugte det "meget" som studerende. Især i kantinen på skolen. Desværre var det begrænset hvor mange steder man kunne bruge det. Og af en eller anden grund kunne de fleste andre ikke se det smarte ved det.

  • 0
  • 0

Ja, jeg kan ikke se det smarte ved småpengekort. Man kan jo ligeså godt bruge sit almindelige kredit-/debitkort til småpenge betaling, hvis man ikke lige har nok kontanter på sig eller hvis man generelt ikke bruger kontanter.

  • 0
  • 0

Man kan jo ligeså godt bruge sit almindelige kredit-/debitkort til småpenge betaling

Der vel er færre transaktioner. Saldoen på kortet opdateres lokalt. Jeg formoder modtageren 'kun' skal overføre information til egen bank om transaktionen (f. eks. kort-ID og beløb).

  • 0
  • 0

Det er rigtigt, man kan sagtens bruge sit betalingskort til småbeløb. Fordelen med den belgiske Proton på ens betalingskort er, at man kan nøjes med at taste "ok" ved betaling og slipper for at taste koden. Det er hurtigere for både ekspedient og kunde.

  • 0
  • 0

Jeg vil i hvert fald gerne have et genopladeligt, anonymt pengekort.
Alle de elektroniske spor man i dag efterlader sig hænger mig langt ud af halsen.

  • 0
  • 0

Den ene var KTAS - det nuværende TDC. Teleselskabet havde telefonbokse landet over, som ville være mindre udsatte i forhold til hærværk og tyveri, ligesom mønttomme bokse ville betyde, at de ikke skulle tømmes, og at kunderne ikke skulle tænkte på returmønter.

KTAS havde da aldrig telefonbokse landet over (opererede aldrig vest for storebælt).
http://da.wikipedia.org/wiki/KTAS : "Selskabet dækkede oprindeligt kun Sjælland, men fra 1946 også Bornholm og fra 1948 tillige Lolland og Falster."

Det var først da KTAS gik sammen med Jydsk Telefon, Fyns Telefon og Tele Sønderjylland i Tele Danmark (nuværende TDC) at selskabet blev landsdækkende.

  • 0
  • 0

Jeg har undret mig over at der aldrig fandtes kombinerede kort med både Dankort og Danmønt. Chippen på Dankortet kom jo kun senere, så forvekslingsfaren var at få øje på. Så kunne man måske har lavet en Danmønt kort som kunne optankes på pengeautomaten, som havde nok gjort alt lidt mere smidig. Desuden kunne der har været kombinerede terminaler til begge dele i butikkerne, når man nu var i gang med at skifte til chip - det må jo være hovedsaglig software man behøver?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten